Et romantisk forhold er bygget på tillid og troskab. Så hvorfor får vi det til at hænge sammen med løgne? [ENGELSKSPROGET EPISODE]
Vi vil gerne kunne stole på vores partner, og vi ønsker, at vores partner også stoler på os. Alligevel er der ikke et forhold uden en vis grad af uærlighed – fra at tilbageholde information og små løgne til systematisk bedrag. Men hvorfor bliver et af de mest tillidsbaserede forhold farvet af både små og store løgne? Og hvordan påvirker disse løgne forholdet?
Rachele Mazzinis forskning i uærlighed i romantiske forhold undersøger, hvordan og hvor ofte vi er uærlige. Svaret på det sidste: Meget oftere, end vi tror. Men årsagerne bag løgnene er ofte mere ‘noble’, end vi måske går og forestiller os. Mange løgne bliver faktisk fortalt for at beskytte vores partner eller for at undgå større konflikter. Men hvad gør det ved os, når vi holder på sandheden, og hvad gør det ved relationen, når løgnene afsløres?
I denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET dykker vi ned i Rachele Mazzinis forskning om de forskellige typer af uærlighed – fra de uskyldige små løgne til de mere alvorlige bedrag – og ser på, hvordan disse løgne påvirker både den uærlige og den forurettede part. Hvad er de egentlige motiver bag disse løgne? Og hvordan påvirker de kommunikationen, tilliden og følelsesmæssig nærhed i et forhold?
Lyt med og få indsigt i, hvordan løgnene kan opstå i hverdagen, og hvorfor de ikke altid er så enkle som de ser ud. Vi udforsker, hvad der sker, når tilliden er blevet brudt – og hvordan vi kan navigere i et hav af både hvide og seriøse løgne.
RACHELE MAZZINI er ph.d.-stipendiat i psykologi ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i social, tværkulturel og interpersonel relationspsykologi. Hun bliver interviewet af TORBEN SANGILD, ph.d. i moderne kultur, skribent for Zetland, radio- og podcastvært og forfatter til ’Følelsernes bog’ (Zetland Bøger, 2024).
[ENGLISH VERSION]
A romantic relationship is built on trust and fidelity. So why do we taint it with lies?
We want to be able to trust our partner, and we want our partner to trust us as well. Still, there is no relationship without a degree of dishonesty – from withholding information and white lies to systematic betrayal. Why is one of the most trust-based relationships infected with both small and sometimes big lies? And how do these lies affect the relationship?
Rachele Mazzini's research on dishonesty in romantic relationships seeks to uncover how and how often we are dishonest. The answer to the latter: much more often than we think. However, the reasons behind the lies are often more noble than we might assume. Many lies are told to protect our partner or avoid larger conflicts.
Understand the science of dishonesty, when we explore the innocent, the bad, and the ugly types of lies, the motives behind them, and their effect on the relationships.
VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.
Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>
https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret
https://www.instagram.com/fiolstraede
https://www.facebook.com/fiolstraede
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da
https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A
Programchef: Mette Holbæk
Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard
Videoproduktion: Good Wind Studio
Lydproduktion: Marco Diallo
Podcastredigering: Jacob Staehelin
VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.