Guld og grønne skove

Danmark står over for en gigantisk skovrejsning - som foreslået i den grønne trepartsaftale: Frem mod 2045 skal der plantes 250.000 hektar ny skov. Det svarer til det samlede areal på Lolland, Falster og Bornholm. De nye skovområder skal tjene mange forskellige formål - fra CO2-optag over sikring af drikkevand til rekreation og ikke mindst kontant forretning med en massivt udvidet skovdrift. Der vil blive afsat mindst 22 mia. Kr. Men hvad er egentlig status i dag med de danske skove? Hvor stort et opbrud er der tale om? Hvad kan vi lære af historien? Hør Vivian Kvist Johannsen, professor og og institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, og Bo Fritzbøger, lektor på Saxo-Instituttet også Københavns Universitet, fortælle om Danmarks grønne skove. Dernæst handler det om et gennembrud: Over halvdelen af strømmen i EU kommer nu for første gang fra vedvarende energikilder. Grøn elektricitet er altså pludselig blevet den dominerende strømkilde i EU-landene. Hør Thomas Aarestrup Jepsen, direktør med ansvar for VE-produktion i Green Power Denmark, diskutere dynamikkerne bag udviklingen. Hvor stiller det Danmark, som jo i hvert fald engang var et grønt foregangsland? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Jordens befolkning står over for endnu et boom, og det bliver i høj grad i Sydasien, som trækker den næste befolkningseksplosion. Med flere mennesker følger også uundgåeligt et større energiforbrug - og så har vi balladen: Presset på jordklodens ressourcer vil kun stige og stige i flere årtier frem, og tilmed accelerer fordi de voksende befolkninger i Sydasien samtidig forventes at løfte sig op i den nye globale middelklasse. Hør den danske iværksætter Jakob Bejbro Andersen fortælle om at sælge og producere grønne løsninger i Indien, lektor på Copenhagen Business School Stine Haakonsson om Indien som den næste tigerøkonomi, der måske ligefrem kan matche Kina, og lektor på Københavns Universitet Jens Ladefoged Mortensen om de store opbrud og mulige nye konflikter, som den knappe kamp om ressourcer risikere at skabe. Det femte og sidste program i serien 'Pengenes planet'. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Det er dyrt at være fattig. Og det bliver dyrere: De allerfattigste lande rammes hårdest af stigende temperaturer. Ikke mindst Latin- og Sydamerika er i de senere år blevet ramt hyppigt af ekstremt vejr og naturchok. Konsekvenserne af global opvarmning begynder at kunne mærkes kontant i hverdagen. Alligevel har andre bekymringer domineret valgene: Først blev 'den tropiske Trump' Jair Bolsonaro valgt som præsident i Brasilien og senest er 'motorsavsmiraklet' Javier Milei blevet præsident i Argentina. Hør om en turbulent region i en rivende udvikling med besøg af chefrådgiver for investeringer og international finans i tænketanken Concito Asger Garnak, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg og økonom Niels Westy. Det fjerde program i serien 'Pengenes planet'. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Klimaforandringerne risikerer at nå bibelske dimensioner i Mellemøsten, hvor hedebølger, vandmangel og tørke langt fra er ukendte fænomener. Den i forvejen sparsomme landbrugsproduktion er i risikozonen for at forsvinde: Millioner af mennesker kan få svært ved at brødføde sig selv. Simpelthen fordi kombinationen af stigende temperaturer og svindende vandressourcer gør det mere og mere umuligt at dyrke fødevarer i områderne omkring Den Arabiske Halvø og Nordafrika. Samtidig er de olierige golfstater i gang med en massiv satsning på grøn teknologi. Hør professor i Mellemøststudier på Roskilde Universitet Sune Haugbølle, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier Fannie Agerschou-Madsen og direktør for CARE Rasmus Stuhr diskutere de omvæltninger, som de allerede konflikthærgede landene i Mellemøsten kan se ind i. Det tredje program i serien 'Pengenes planet'. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Intet sted på kloden er konsekvenserne af klimaforandringerne mere tydelige end i Afrika, og alligevel halter investeringerne i grøn omstilling meget langt bagud. Afrika er også det kontinent, hvor befolkningstilvæksten ventes at blive allerstørst: Afrikas befolkninger vil fordobles inden år 2050 - og så fordobles igen frem mod 2100. Dermed vil følge et øget energiforbrug plus en massiv efterspørgsel efter alskens forbrugsgoder, som kun vil belaste klima, natur og miljø yderligere. Hør international chef i Concito, Jarl Krausing, direktør for Invest for Impact Denmark, Birgitte Frost Mathiesen, regionschef for DI i Østafrika, Klaus Lehn Christensen, og direktør for Access2innovation, Karin Elisabeth Lind, diskutere, hvad der skal til for at få gang i grønne investeringer i Afrika. Kontinentet hvor potentialet for bæredygtig business er allerstørst. Men hvor skal pengene komme fra? Det andet program i serien 'Pengenes planet'. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Er Kina den store skurk i kampen om klodens klima? Eller - lige omvendt - den grønne redning? For på den ene side afbrænder Kina stadig mere og mere kul og olie, år for år. Kinesiske firmaer anklages også for at dumpe priser på bl.a. elbiler - og derved sabotere grøn forretning i alle andre lande. På den anden side er Kina for længst blevet laboratoriet for en massiv udvikling og udrulning af vedvarende energi - i kæmpe skala. Når det kommer til rent faktisk at udnytte og skalere grøn teknologi, er Kina rykket suverænt i spidsen. Hør erhvervsjournalist Christina Boutrup, politisk chef for DI i Kina Peter Bøgh Hansen, vicedirektør i Green Power Denmark Jan Hylleberg og redaktør på Mandag Morgen Peter Hesseldahl diskutere om Riget i Midten er en bremseklods eller booster for grøn omstilling. Giver det mening med en europæisk straftold på kinesiske elbiler? Det første program i serien 'Pengenes planet'. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Den grønne trepart har netop foreslået en meget dyr model - med en meget lille klimaeffekt. Kompromisets kunst ser ud til at være, at man på den ene side kræver markant flere støttekroner til landbruget, og så på den anden side klart sænker klimakravene. Så kunne endernes mødes. Men er det klogt? Giver modellen nok smæk for skillingen? Hør professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, vismanden som stod i spidsen for, ja, Svarer-udvalget, vurdere udspillet fra den grønne trepart. Er aftalen udtryk for sund fornuft? Til sidst kommer iværksætter og direktør i Recycon Element, Annica Flade, ind og fortælle om genanvendt beton fra urban mining. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.