RumSnak

Denne gang skal helt vi ned på Jorden og have fat i den meget konkrete og håndværksmæssige afdeling af rumbranchen.

For selvom der er meget fysik, matematik og avanceret ingeniørvidenskab forbundet med rumfart, rumforskning, fartøjer og instrumenter, så er der jo også nogen der skal bygge de fysiske genstande fra bunden.

Og i årets DM i Skills - hvor unge fra erhvervsuddannelserne dyster i hvem der er den bedste smed, elektriker eller konditor – var der netop tema om “Job i rumindustrien”, og to af fagkonkurrencerne havde rumtema.

Vi har besøg i studiet af Oscar Dahl Nielsen, vinderen i kategorien Industritekniker CNC drejning, som lavede huset til et såkaldt stjernekamera ud af en stor blok aluminium.

Vi får også besøg af Henning Michelsen, uddannelseskonsulent fra Industriens Uddannelser, og af en elektronikfagtekniker Martin Raal fra GomSpace, der fortæller om hvordan man så kan komme til at bruge sin erhvervsuddannelse ude i en dansk rumvirksomhed.

I de mange korte nyheder fortæller vi blandt andet om tunge sorte huller i Mælkevejen, Starliner-test og pakkepost med raket(!).

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

• Det tungeste sort hul i Mælkevejen
• Rumskrot rammer hus i Florida
• SLIM overlever endnu en Månenat
• Sidste besked fra Ingenuity
• Mars Sample Return Mission skal laves om
• Starliner laver bemandet test-affyring
• BONUS 1: Rumkunst på Månen
• BONUS 2: Vi har kontakt til Voyager 1 igen

UNGDOMSUDDANNELSER I RUMBRANCHEN

• Naturvidenskabernes Hus – rapport om rumuddannelser
• DM i Skills 2024
• Industriens Uddannelser
• GomSpace

I denne RumSnak LIVE fejrer vi 10-års jubilæet for SWARM-missionen, der med tre satellitter i kredsløb om kloden har kortlagt Jordens magnetfelt i stor detaljegrad.

Og jordens magnetfelt er ikke “bare” genstand for vores videnskabelige nysgerrighed, det er også et fænomen der spiller en kolossal rolle for klodens liv og vores moderne samfund. Magnetfeltet fungerer nemlig som et usynligt skjold, der beskytter os mod farlig stråling og ladede partikler fra rummet.

SWARM-missionen er en konstellation af 3 satellitter som befinder sig i omløb om Jorden. De blev opsendt fra Rusland tilbage den i november 2013, og har i de forgangne 10 års tid lavet massevis af målinger og samlet tonsvis af data om Jordens magnetfelt.

Til at forklare hvordan magnetfeltet er blevet dannet og hvordan det udvikler sig har vi besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, Mission Manager Anja Strømme fra ESA, og endelig Sussi Bech og Ingo Milton, der sammen med Jens Olaf Pepke Pedersen har lavet tegneserien “Ørsted: Han satte strøm til verden”, som handler om HC Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen, der jo er en klar milepæl på vejen der har ført til Swarm og kortlægningen af Jordens magnetfelt.

Lyt med 🚀

PS. I denne episode giver vi en særlig tak til Biblioteket Frederiksberg for at give os husly, til DTU og ESA for samarbejde, til Frederiksbergfonden for at støtte optagelsen – og til de fremmødte publikummer og alle der lytter med i det hele taget 🙏🏻

LINKS

• SWARM 10-års jubilæum
• ESA - Swarm
• World Magnetic Model (WMM) | National Centers for Environmental Information (NCEI)
• “Ørsted: Han Satte Strøm til Verden”
• Nils Olsen, DTU Space
• Anja Strømme, ESA
• Sussi Bech
• Ingo Milton

Denne gang skal vi nørde igennem med gravitationsbølger – bittesmå fluktuationer i selve rumtiden.

Gravitationsbølger blev forudsagt af Albert Einstein i den generelle relativitetsteori, og selvom de i princippet opstår hver gang objekter bevæger sig i forhold til andre objekter, så er det først når der er store og ekstremt massive objekter involveret, at bølgerne bliver store nok til at vi kan måle dem – som fx når to sorte huller kolliderer.

Men selv når sorte huller støder sammen er gravitationsbølgerne stadig meget, meget, meget små. Og derfor skal vi også helt op til 2015, før det første gang lykkedes at detektere gravitationsbølger med LIGO - Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory.

TIl at fortælle mere om gravitationsbølger får vi besøg af professor Thomas Tauris fra Aalborg Universitet, der i mange år har arbejdet med kompakte objekter som neutronstjerner og sorte huller.

Inden da skal vi selvfølgelig også have et par aktuelle nyheder – denne gang om Månebiler, is på Euclid og en exomåne som er opdaget af James Webb Space Telescope.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

• NASA bestiller 3 designs af Månebiler
• Euclid varmer spejlene op for at fjerne is
• Odysseus Månelanderen er nu helt død
• De første resultater fra OSIRIS-REx
• 👉 Kom med til RumSnak LIVE om SWARM-missionen – den 11. april kl 18-20 🚀

GRAVITATIONSBØLGER

• Thomas Tauris, Aalborg Universitet
• Videnskab.dk: “Hvad er tyngdebølger?”
• LIGO – Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory
• LISA – Laser Interferometer Space Antenna
• NANOgrav – pulsar-baseret gravitationsbølge-måler

I denne episode vender vi tilbage til Athena-missionen, der engang i slutningen af 2030’erne forhåbentlig skal hjælpe os med at studere universets røntgenstråling med langt større præcision end hidtil.

Det er en mission som blandt andet DTU Space er dybt involveret i, især når det handler om udviklingen af belægninger til spejlene, der skal gøre det muligt at indsamle røntgenstrålerne – der jo ellers har en tendens til bare at ryge direkte igennem alting.

Så for at kunne reflektere og opsamle strålingen i en sensor er man nødt til udvikle en helt særlig coating, og samtidig sørge for at strålingen rammer spejlene i en meget lav vinkel, som gør at de kan reflekteres og samles og måles.

Vi har besøg i studiet af postdoc Sara Svendsen fra DTU Space, som arbejder med udvikling og test af belægningerne.

Vi skal også have et par aktuelle nyheder…denne gang blandt andet om galakse-klassificering og endnu en test af monster-raketten StarShip.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

• Skal Andreas også til Månen?!
• Tredje test af SpaceXs StarShip
• Euclid har fået is på spejlene
• AI og mennesker finder tusindvis af galakser
• Ekstra sort materiale til rumfartøjer
• 📣 RumSnak LIVE om SWARM-missionen – 11. april på Frederiksberg (det er gratis, men man skal bestille billetter)

ATHENA

• RumSnak ep 26 om Athena
• Det officielle Athena-site
• Mere om Athena på Wikipedia
• Sara Svendsen på DTU Space

Der er nok mange der kender den der med “vi er alle gjort af stjernestof”, og det er også rigtigt – alle de atomer der udgør vores verden kommer fra stjernerne. Men der er stadig ubesvarede spørgsmål især om de grundstoffer som er tungere end jern – og hvilken rolle henholdsvis supernovaer og kilonovaer spiller.

I denne episode af RumSnak har vi besøg af professor Darach Watson fra Niels Bohr Institutet, som blandt andet har været på jagt efter strontium og tellur i strålingen fra fjerne kilonovaer – de gigantiske eksplosioner som opstår når to neutronstjerner støder sammen.

I de korte nyheder fortæller vi om månefartøjet Odysseus og om vand på planeter omkring fjerne stjerner, og så er der masser af bonus – om LEGO-modeller, tv-serier, live-events og Grundstofdag.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER OG BONUS

• App viser vej til Mælkevejens centrum
• Ars Technica gennemgår Odysseus’ Månesaga trin for trin
• ESO afslører masser af vand i fjerne stjernesystemer
• Constellation – rumserie på Apple TV+
• ISS lækker luft – igen
• LEGO-model af solsystemet
• 🛰️ RumSnak LIVE om SWARM og Jordens magnetfelt – bestil billetter her!

KILONOVAER OG GRUNDSTOFFER

• Hvad er grundstoffer?
• Det periodiske system
• Kilonovaer (på engelsk Wikipedia)
• LIGO – Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory
• Professor Darach Watson
• Kuglerunde kilonovaer
• Strontium i kilonova (videnskabelig artikel)
• Tellur i kilonova (videnskabelig artikel)
• Lyt podcasten Periodisk
• Vi skal fejre Grundstofdag!

I denne episode af RumSnak tager vi turen fra Jorden og ud forbi Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, helt ud forbi Kuiperbæltet, dér hvor rummet for alvor er ved at blive mørkt og tomt.

Men måske er der ikke helt tomt. Faktisk er der nogen der tror, at de har fundet en ny planet derude – Planet 9, som den kaldes indtil videre.

Vi har besøg i studiet af Mike Alexandersen som er astronom på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, for at høre mere om Planet 9 – eller i hvert fald de observationer og simulationer som har givet anledning til hypotesen om bonusplaneten derude.

Derudover skal vi selvfølgelig have et par aktuelle nyheder – og en held håndfuld bonusser – denne gang blandt andet om endnu en privat Månemission, om Euclid-missionen og om en dokumentarfilm med fokus på astronauters mentale og psykiske velbefindende.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

• Odysseus er på vej til Månen
• De første fotos fra Odysseus
• Har vi glemt hvordan man lander på Månen?!
• Euclid begynder sin scanning af universet
• PACE-mission skal undersøge verdenshavenes plankton
• Andreas kommer ikke på rumvandring
• Young Graduate Trainee hos ESA
• Dokumentarfilmen "Space – the Longest Goodbye"
• Ansøgning til “Mars-mission” hos NASA
• Film ESA
• Webshop – ombygningsudsalg!

SOLSYSTEMET OG PLANET 9

• Solsystemets struktur
• Voyager ramt af alvorlige computerproblemer
• Mike Alexandersen, Minor Planet Center
• Mike var også med i episode 70
• Planet 9 på Wikipedia
• Mere om Planet 9 hos Science Alert
• Link til grafik med Planet 9 og de andre objekter

I denne episode tager RumSnaks helt egen Tina på tur til European Space Operations Center, ESOC. Det er herfra at alle ESAs missioner, på nær selve opsendelsen, bliver overvåget og styret. Derudover arbejder de også på at designe, udvikle og bygge det udstyr, man skal bruge til arbejdet med at styre missionerne.

Vi skal møde to vidt forskellige medarbejdere på ESOC. Først Andreas Accomazzo, der har arbejdet på med at lede ESA-missioner i 24 år. Han er oprindeligt uddannet aerospace engineer, og har også en baggrund som pilot. Bagefter en af ESAs nyeste talenter, svenske Louise Fischer, der er såkaldt Young Graduate Trainee hos ESA, hvor hun især arbejder med rumvejr i ESOCs afdeling for space weather.

I de korte nyheder skal det handle om Psyche og sorte huller.

Lyt med 🚀

LINKS

Psyche-missionen har testet kameraerne

Forbindelse mellem supernovaer og sorte huller

Lyt podcasten Periodisk fra Rakkerpak Productions – “en tour de chambre gennem det periodiske system”

ESOC – European Space Operations Centre i Darmstadt

Andrea Accomazzo

Louise Fischer

Det er fast rutine RumSnak at vi holder en god lang pause henover jul og nytår, så vi kan fylde brændstoftankene op igen og samle ny inspiration til den kommende sæson.

Men det bliver jo ved med at strømme ind med historier fra det store univers, så i denne bonus-episode åbner vi sæson 10 med et lille udvalg af de vigtigste, særeste og vildeste rumnyheder fra de sidste par måneder.

Vi skal høre om en mulig dansk Månemission – og aktuelle missioner med svingende grader af succes. Vi siger et stort farvel og tak for tro tjeneste til Ingenuity-helikopteren på Mars. Vi kigger på unge og mystiske sorte huller sammen med James Webb-teleskopet, og glæder os til at LISA-projektet nu snart for alvor går igang – og meget mere.

Lyt med – og tjek links nedenfor, hvis du har lyst til at grave dybere i de mange nyheder.

Velkommen til RumSnak Sæson 10 🚀

LINKS

Australsk Månefartøj får navn

NASA vælger besætning til 45 dages simulations-mission

Schumanns Rumraket fortæller om mulig dansk mission til Månen

Lyt vores episode om at tage billeder af Månens overflade

Halleys komet har været ude at vende

Så er det slut for Ingenuity

JAXA’s SLIM-fartøj havde problemer – men der er hul igennem igen!

Astrobotics Peregrine Månelander kom aldrig derop…

LISA skal detektere bølger i rumtiden

NASA får endelig låget af Bennu-prøven

James Webb finder ungt og mystisk sort hul

Det perfekte måltid til mandlige astronauter?

Lyt også vores episode om rummad

Artemis-missionerne er udskudt

Flere missioner i 2024

Rumtomat dukker op igen efter 8 måneders forsvinden

NASA fejrer 25-års jubilæum for ISS

I årets sidste RumSnak lukker vi sæsonen med et kig tilbage på RumÅret 2023. Vi vender teleskopet, og ser på alt det der er sket i rummet de forgangne 12 måneders tid, både herhjemme, på resten af kloden og ude i det uendelige univers.

Vi har i fællesskab fundet 10 kategorier – fra Årets Opsendelse til Årets Nyhed – og vælger hver vores favoritter i 10 forskellige kategorier.
Eller rettere: i 9 kategorier, for vi har også bedt jer om at fortælle om jeres favorit-rumhistorie fra 2023, i den kategori vi kalder for Lytternes Valg.

Og vi kan nok også godt på forhånd advare om, at der er en del navlepilleri især i anden del af vores tilbagekig.

Kategorierne er:

• årets opsendelse
• årets rummission
• årets rumbillede
• årets rumforskningsresultat
• årets rumidé eller rumvision

...og så altså lytternes bud på årets rumhistorie.

RumSnaks egne navlepiller-kategorier er:

• årets favorit-episode af rumsnak
• årets rumsnak-nyhed fra nyhedsblokken
• årets rumrelaterede julegaveønske

Og så slutter vi af med at vælge:

• hvad ser vi mest frem til i 2024?

Tusind tak for at have lyttet med på endnu en sæson af RumSnak, vi glæder os til at RumSnakke til jer igen i sæson 10!

God rumjul og godt nytår! 🚀🍾

NB! Hvis man vil overraskes, så skal man jo straks lukke for shownotes før man kigger på links nedenfor!

LINKS
Crew-7
Galactic 01
OSIRIS-REx
JWST Uranus
Tabt værktøjspose
Voksne galakser i det tidlige Univers
Kilnovaeksplosioner kan hjælpe os med ny, universel målestok
SpaceX Starship
Kampen mod rumskrot
Sternula-1
JUICE
AI finder supernova
Undertøj til astronauter
LEGO Saturn V eller Moon Lander
Danmark i Rummet
Meteoritter til salg
JWST-øreringe
Ariane-6
Artemis-II

I denne episode har RumSnak-redaktionen været på udflugt på Center for Star and Planet Formation (StarPlan), på Øster Voldgade i København. Centrets formål er selvfølgelig at gøre os klogere på, hvordan stjerner og planeter opstår, inklusive Jorden selv.

Og netop Jordens oprindelse er fokus for en række nyere af centrets artikler – artikler som mener at kunne påvise at Jorden blev dannet meget hurtigere end man hidtil har antaget, på få millioner år i stedet for 50-100 millioner år.

For at høre mere om teorierne besøgte vi professor og centerleder Martin Bizzarro i hans lune hjørnekontor på Starplan, og fik også en kort rundtur til nogle af de laboratorier, blandt andet kemilaboratoriet, hvor Martin og hans kolleger undersøger meteoritter og støvprøver fra asteroider.

Martin har nemlig tidligere været med til at analysere materiale fra asteroiden Ryugu og venter også på en lille leverance fra asteroiden Bennu…

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER
Walisisk spektrometer på Mars-rover
Starships anden testaffyring var en moderat succes
Andreas Mogensen tager nye flotte billeder af lyn
RumSnak ep 6 blandt andet om ASIM lynprojektet
BONUS: Ny metode til at indfange rumskrot

EMNE
StarPlan – Center for Star and Planet Formation
Professor Martin Bizzarro
Blev Jorden dannet meget hurtigere end vi hidtil har troet?
Den oprindelige artikel: "Silicon isotope constraints on terrestrial planet accretion"
StarPlans arbejde med analyse af asteroideprøver

Den Internationale Rumstation ISS er først og fremmest et svævende rumlaboratorium i omløb om Jorden, hvor vi kan lave alskens eksperimenter i vægtløs tilstand.

Så når 244 mennesker indtil videre har fået lov at besøge ISS, så er det først og fremmest for at kunne udføre hundredevis af små og støre forsøg – ligesom rumstationen jo også i sig selv er en slags videnskabeligt eksperiment.

Vi har forbindelse igennem et in-flight call til Andreas Mogensen oppe på ISS, hvor han fortæller om hvordan det foregår når han som forskernes fortrop skal udføre massevis af forsøg i det vægtløse miljø.

Men astronauterne og kosmonauterne på ISS får hjælp af et kæmpe hold af mennesker på Jorden, som har hver deres speciale. Der er både forskere, ingeniører, programmører, assistenter, bureaukrater og mange flere, som er dybt involveret i arbejdet med ISS.

I denne episode af RumSnak sætter vi fokus på nogle af de danske forsøg, der aktuelt er oppe på ISS – og vi skal særligt høre om en aktivitetsmåler fra Danish Aerospace Company og om en søvntracker fra Aarhus Universitet.

Det er Mads Toudal Frandsen (SDU), Kaare Mikkelsen (AU) og Thomas A. E. Andersen (Danish Aerospace Company) der fortæller.

Lyt med på RumSnak LIVE, optaget på SDU den 8. november 2023 🚀

(Denne RumSnak-episode var særlig støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet).

LINKS
Læs mere om Andreas Mogensens aktuelle mission og de 10 danske forsøg han skal udføre undervejs

👉 Følg den fornemme dækning af hele Andreas Mogensens mission og arbejde på Videnskab.dk

Rumkonferencen 2023
Mads Toudal Frandsen, SDU

Kaare Mikkelsen, AU – Sleep in Orbit

Thomas A. E. Andersen, Danish Aerospace Company – blandt andet forsøg med Wearable og vandrensning i samarbejde med Aquaporin

Denne gang handler RumSnak om hvordan man udfører missioner som Psyche, der netop nu er på vej ud til den metaltunge asteroide af samme navn.

Det er nemlig langt fra trivielt at finde derud og komme tæt nok på til at man kan gå i omløb, lave analyser og måske tage prøver af sådan et himmellegeme – og der er meget der kan gå galt for sådan et lille fartøj med et begrænset antal navigationsinstrumenter og sensorer.

Vi har besøg i studiet af post doc Christina Ayoe Toldbo fra DTU Space, der præcis arbejder med at forbedre de teknikker man bruger på missioner ud til det man kalder non-cooperative targets, altså objekter der “ikke hjælper til”.

Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder – denne gang blandt andet om solvejr og univers-simulationer, og selvfølgelig lidt baggrund om de her usamarbejdsvillige himmellegemer.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER
De kan ikke få låget af Bennu-prøven!

Er asteroidestøv det dyreste materiale?

Andreas kommer tidligst på rumvandring i december

Solmaksimum kommer måske før vi forventede

Kæmpe-simulation af universet

Metalforurening i atmosfæren

Og mere metal i atmosfæren

Videnskab.dk-video om CO2-aftryk fra raketopsendelser

EMNE
Psyche-missionen

Video om DTUs magnetometre på Psyche-fartøjet

Christina Ayoe Toldbo, DTU Space

Christina Toldbos PhD-afhandling om missioner til 'non-cooperative targets'

Da Andreas Mogensen tidligere i år var på vej op til ISS sammen med resten af Crew-7, så endte turen med at blive et par timer længere end oprindelig planlagt. Det skyldtes at man oppe på ISS måtte tænde for sine servicemodul-motorer og lade dem fyre af i præcis 21 et halvt sekund for at skifte bane og undgå risikoen for at blive ramt af et stykke rumskrot!

Det er absolut hverken første eller sidste gang at et stykke rumskrald giver problemer. Mængden af 'space debris' er vokset kolossalt siden vi mennesker første gang begyndte at sende ting i rummet.

ESA anslår at der findes omkring 130 millioner stykker rumskrot med en størrelse mellem 1 millimeter og 10 centimeter derude, i omløb om Jorden fra Low Earth Orbit (nogle få hundrede kilometer) og hele vejen ud til geostationært omløb (ca 36.000 km).

Samtidig kommer der bare mere og mere skrald, efterhånden som flere ting kommer i rummet og ramler ind i hinanden og går i stykker og bliver til mere rumskrot, og så videre og så videre...

Der bliver heldigvis arbejdet på at løse problemet med både lovgivning og teknologi. I denne episode af RumSnak skal vi især tale om den første del af løsningen – nemlig at finde, tracke og analysere især de udtjente satellitter der stadig befinder sig i omløb og skaber potentiel ballade derude.

Vi havde for nogle måneder siden besøg i studiet af Ann-Sofie Bak Nielsen, der dengang arbejdede som Space Situational Awareness-ingeniør i et spansk firma (idag arbejder Ann-Sofie i Uddannelses-og Forskningsministeriet hos kontoret for rum).

Derudover har vi selvfølgelig korte nyheder og bonus – og så fortæller vi om den foreløbig sidste omgang RumSnak LIVE, hvor vi skal tale direkte med Andreas oppe på ISS!

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER
Støvpakken fra OSIRIS-REx landede sikkert i Utah
Andreas må vente med sin rumvandring
Softwareopdatering til EUCLID-missionen lykkedes
Heftigt marsskælv rystede den røde planet
AI finder helt selv en supernova
Fjerde sæson af "For All Mankind"

RUMSNAK LIVE
Kom med til RumSnak LIVE fra SDU den 8.11 og lyt med når Andreas ringer ned fra ISS ☎️

RUMSKROT
Rumsikkerhed hos Deimos
ESAs seneste store rapport om rumskrald
ClearSpaces oprydningsmission
Vi bør opføre os bæredygtigt – også i rummet

Mørke er et fænomen, der strækker sig fra vores hverdagsliv og vores kultur til ting som sorte huller og mørkt stof. Mørke er selvfølgelig noget helt konkret i en videnskabelig sammenhæng, men det har også en symbolsk kraft, der har formet vores kultur, mytologi og sociale liv.

I denne episode af RumSnak skal vi dykke ned i tre aspekter af mørke: lysforurening, sorte huller og mørkt stof – emner som alle er relevante for rumforskere, der arbejder med at udforske og forstå universet.

Episoden blev optaget live på scenen foran publikum på RumSnak Festival den 7. oktober 2023 med tre gæster, der har hver deres take på mørke.

Rumjurist Emilie Marley Siemssen fortæller om, hvordan vi kan regulere raketopsendelser som Starlink for at passe på vores mørke.

Ph.d-studerende Albert Sneppen fortæller om sorte huller – og om hvordan de næsten paradoksalt kan hjælpe os med at se bedre.

Og Lektor Troels C. Petersen taler om arbejdet med at forstå mørkt stof, der har en masse som er 5 gange større end det stof vi kan se og "røre ved", men som vi stadig ikke rigtig ved hvad er.

God fornøjelse 🚀

LINKS

Emilie Marley Siemssen

Scientific American om 'noctalgia' – mørke-nostalgi

IAU-diskussioner om hvordan man kan beskytte mørket mod satellit-konstellationerne

Albert Sneppen

Alberts arbejde med at studere lys som påvirkes af sorte huller

Troels C. Petersen

Artikel fra Information om mørkt stof – og mørk energi

👉 STIL SPØRGSMÅL TIL ANDREAS I NÆSTE RUMSNAK LIVE

Hvis vi fortsætter med koloniseringen af rummet, så er det næsten uundgåeligt, at vi tager vores udfordringer med os fra Jorden.

Og hvordan skal man så forholde sig til noget så ekstremt som mord i rummet? Og hvilke sociale strukturer vi gerne vil understøtte på et generationsrumskib på vej mod en fjern stjerne?

Når vi taler om udforskning af rummet, om Marsbaser og kolonisering, så har vi nok en tendens til at glemme, at alle vores sociale, kulturelle og samfundsmæssige udfordringer jo følger med os mennesker, uanset hvor vi tager hen.

Rummet er ikke et problemfrit Utopia, hvor alle bare opfører sig ordentlig overfor hinanden.

Derfor er det også nødvendigt at diskutere det man kalder 'rumetik' – altså etik, men med udgangspunkt i de særlige forhold der gælder vores aktiviteter i rummet.

Det handler både om vores forhold til de omgivelser vi udforsker (Månen, Mars, asteroider eller fremmede systemer), om vores forhold til hinanden på rummissioner og kommende baser, og om de mere grundlæggende spørgsmål, som fx om vi overhovedet skal tage på missioner i rummet?

Vi har talt med Erika Nesvold, der i foråret skrev bogen "Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space".

Bogen undersøger nogle af de mange problemer, som dukker op når man begynder at tale om at kolonisere rummet:

• Hvordan vil vi dele og beskytte rummiljøet?
• Hvordan vil vi håndtere konflikter mellem bosættere og med mennesker på Jorden?
• Hvordan vil vi opdrage børn, dyrke vores kulturer og tjene til livets ophold på fjerne planeter?
• Og hvem får overhovedet lov til at flytte ud i rummet til at begynde med?

Derudover er der som sædvanlige korte rumnyheder og en enkelt lille bonus.

Lyt med 🚀

LINKS
NYHEDER
Sorte huller bare 150 lysår fra Jorden?
Solpaneler i rummet?
Nye løsninger på trelegeme-problemet
NASA udpeger ny UAP-chef i kølvandet på ny rapport
NASAs nyeste rapport om uforklarlige fænomener

RUMETIK
Om Erika Nesvold
Erikas bog: "Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space"
Erika er medstifter af JustSpace Alliance
Erika arbejder i Universe Sandbox

"Houston, we have a problem."

Det er nok en af de første sætninger man tænker på, hvis talen falder på astronauters kommunikation med kontrolcentret på Jorden. Men heldigvis er der også en masse snak mellem astronauter og Ground Control, som er mindre kritisk og meget mere hverdagslig.

Dennis J. Frederiksen fra Aalborg Universitet har lyttet langt over 100 timers kommunikation mellem ISS og Ground Control, og analyseret den måde de taler med hinanden på – både når de hyggesnakker og når astronauterne har brug for teknisk assistance eller andre input.

Han har blandt andet fundet ud af, at både høflighed og lun humor spiller en stor rolle.

Det kan du høre meget mere om i denne episode af RumSnak, hvor vi også siger velkommen tilbage til Tina og dykker ned i et lille udvalg af rumnyheder – denne gang blandt andet om hackerangreb, laserkommunikation og en pakkepost fra rummet!

Lyt med! 🚀

LINKS

NYHEDER
Crew-6 er landet igen i en varm kapsel
Hackerangreb mod to teleskoper
Laser-kommunikation på vej til ISS
Pakkepost med asteroide-regolit på vej fra Bennu med OSIRIS-REx

BONUS
Hemmelig Rum-Barbie
Hvor mange mennesker skal der til at lave en Mars-bosættelse?

OM ASTRONAUTSNAK
Dennis J. Frederiksen, AAU
Dennis' artikel om astronaut-kommunikation
Se også undervisningsforløb på Rumrejsen 2023
Lyt med på snakken på NASAs YouTube-kanal

Lørdag morgen den 26. august drog astronaut Andreas Mogensen afsted mod Den Internationale Rumstation, siddende på toppen af en Falcon 9-raket fra SpaceX sammen med resten af Crew-7.

RumSnak er ikke med i Crew Dragon-modulet – men næsten: Tina var med ovre på Kennedy Space Center for at opleve opsendelsen på nærmeste hold, og det skal vi selvfølgelig rumsnakke meget mere om i denne episode.

Udover at tale om selve opsendelsen skal vi også høre et par korte interviews fra Kennedy Space Center, og der er også plads til et par korte rumnyheder.

God vind, Andreas – og god lytning 🚀

LINKS
Ruslands Luna-25 crasher på Månen
Indiske Chandrayaan-3 landede til gengæld helt efter planen
Danmark skal (måske) give flere penge til ESA
NASAs firetimers video fra opsendelsen af Crew-7
NASA-panelinterview – med Tinas spørgsmål
Kennedy Space Center
Meget mere NASA-info om Gateway
Følg også Videnskab.dk's glimrende dækning af hele missionen
RumSnak om rummad og rumchokolade
Spacecrafted – onlinebutik med rumchokolade

Uden mad og drikke, dur astronauten ikke – og i denne første episode i sæson 9 ser vi nærmere på rummad.

For på trods af udviklingen de sidste 50-60 års tid er der stadig lang vej endnu før rumkosten er både holdbar, næringsrig, mættende og ikke mindst velsmagende.

Der bliver dog arbejdet på sagerne, også her i Danmark.

RumSnak har været på besøg hos Thorsten Schmidt, der er kok og ejer af restaurant Barr på Christianshavn. Thorsten lavede for 8 års tid siden en tre-retters middag til Andreas’ første mission og har også været involveret i at lave noget særligt til Huginn-missionen i år.

Udover rummad har vi selvfølgelig også korte rumnyheder og bonus – denne gang blandt andet om rumturisme, solvejr og Marsbaser.

LINKS

NYHEDER
Russisk rummission til Månens sydpol

Virgin Galactic sender nyt hold rumturister afsted

Masser af energi fra Solen

Rapport fra "Mars"-mission i Texas

Sådan laver de holdbare underhylere til fremtidens astronauter

BOG 📚
Hvis du vil købe et eksemplar af vores RumSnak-bog "Danmark i rummet", så kan du bruge dette link:

RUMMAD
SPACECRAFTED multichokoladebarer (åbnes i august)

Historien om Thorstens første missions-menu i 2015

Om NASAs Deep Space Food Challenge

I denne sæsonafslutning af RumSnak skalv vi helt ned i milli-mikro-nanostørrelse og tale om støv, is, atomer og molekyler ude i det interstellare rum.

Vi har været på besøg på InterCat-centret på Aarhus Universitet, der arbejder med at se på hvordan komplekse molekyler måske kan dannes ude i rummet mellem stjernerne.

Det handler især om de såkaldte "livets byggesten" – sukker, proteiner, fedt og DNA, og hypotesen er, at de har særligt gode vilkår på overfladen af helt små støvpartikler.

Professor Liv Hornekær er centerleder på Intercat, og hunforklarer hvor støvet kommer fra og hvordan det kan fungerer som katalysatorer for de komplekse molekyler, og viser rundt i kælderen, hvor InterCat også laver eksperimenter som skal simulere forholdene ude i de interstellare støvskyer.

I de korte nyheder fortæller vi især om opsendelser og rumfartøjer, og så har vi altså også en lille overraskelse til jer (eller i hvert fald nogle af jer):

Den 8.8 holder vi nemlig reception for vores kommende bog om "Danmark i Rummet" – og der er plads til rigtig mange af jer, hvis I har lyst til at komme forbi til bobler og bogkage!

Der er dog ikke plads til alle – så brug tilmeldingslinket nedenfor (og husk at afmelde, hvis du bliver forhindret...).

Ellers er der bare tilbage at sige tak for endnu en god sæson – vi høres ved til august!

🚀 📖 😎

LINKS

Virgin Orbit er gået konkurs og resterne solgt til Rocket Labs

Virgin Galactic har til gengæld held med testflyvning og åbner snart for betalende gæster

JUICE-fartøjets antenner, instrumenter og solpaneler er good to go

Kom med til RumSnaks bogreception i august (begrænset antal pladser)

Om InterCat og professor Liv Hornekær på Aarhus Universitet

Alt, der begynder, har en ende – og i denne liveoptagelse af podcasten RumSnak skal vi tale om slutninger:

• Hvilke trusler fra rummet kan ødelægge Jorden?

• Hvad betyder den sjette masseuddøen på kloden for vores eksistens?

• Hvordan vil Solsystemet og selve Universet ende?

Og vi får besøg af hele tre kloge hoveder denne gang:

Først vil Ph.d. og project manager Line Drube fra DTU Space fortælle om stråling og især asteroider og andre store sten fra rummet.

Bagefter får vi besøg af professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, der vil fortælle om biodiversitetskrisen, som vi befinder os midt i – og som truer både natur, dyr og mennesker.

Til sidst vil professor Johan Fynbo fra Københavns Universitet fortælle om universets ende, og de forskellige scenarier for altings slutning – fra The Big Freeze til Vacuum Decay.

Episoden blev optaget foran et spillevende publikum i Empire Bio på Nørrebro i København.

God fornøjelse 🚀

LINKS – udvalgt læsning

Trusler fra rummet:

JPL: De næste 5 asteroider på vej

Trænings-scenarie – asteroider rammer Jorden

DART-missionen viste, at vi kan skubbe til truende asteroider

Biodiversitetskrise:

En million arter er truet af udryddelse

Sådan kan vi modarbejde masseuddøen i Danmark

Universets ende:

Fire scenarier for Universets ende

Katie Mack om altings slutning

Tilbage i starten af 00'erne begyndte man på Aalborg Universitet det såkaldte CubeSat-program, hvor de studerende fik mulighed for at udvikle, bygge og opsende en række af de små, terningeformede satellitter. Det er senere blevet til DISCO-projektet, som vi fortalte om i sidste episode, i anledningen af opsendelsen af Disco 1-satellitten.

I årene siden er der opstået lidt af et satellit-miljø i Aalborg, hvor der i dag findes flere virksomheder indenfor feltet. Vi har tidligere besøgt GomSpace, og denne gang fortsætter vi rundturen.

I begyndelsen af 2023 kunne de to virksomheder Sternula og Space Inventor og deres partnere fejre opsendelsen af Danmarks første kommercielle satellit, en 11 kilo tung konstruktion med navnet Sternula-1.

Sternula står får udviklingen af forretningsdelen, mens Space Inventor har lavet selve satellitten. Derudover står Aalborg-firmaerne Satlab og Gatehouse for henholdsvis udvikling af det såkaldte VDES-modem, og software til jordforbindelsen.

For at høre mere om satellit-byen Aalborg, og om både satellitbyggeri og digitale tjenester til skibsfart, har RumSnak været en tur på besøg hos Space Inventor og Sternula.

🚀 🛰️

LINKS

Flere billeder af det sorte hul i M87

Premiere på den russiske film "The Challenge" – som er optaget delvis på Den Internationale Rumstation

Starship blev endelig sendt afsted – men havde problemer, også med selv-destruktionen

Lyt gerne den glimrende podcast Silberbauer & Blomseth for en dyb og hyggelig gennemgang af Starship-launchen

CubeSats på Aalborg Universitet

RumSnak ep 71 om studentersamarbejdet DISCO

RumSnak ep 44 med besøg hos GomSpace

Space Inventor – satellitbyggere i Aalborg

SpaceX-video med launch af SIs geostationære satellit

Sternula – laver satellit-tjenester til skibsfart

Læs mere om MARIOT-samarbejdet bag Sternula 1-satellitten

Den danske studentersatellit Disco 1 blev 15. april sendt afsted ombord på en SpaceX-raket, efter flere dramatiske udskydelser. I talende stund er Disco 1 ikke anbragt i sit omløb om Jorden, men vi krydser naturligvis fingre.

Lektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet fortæller om Danish Student Cubesat Program og om hvordan formålet især er at afprøve en særlig minicomputer ombord, der skal kunne køre avancerede algoritmer til billedanalyse og meget mere.

Ellers tager Tina og Anders en ordentlig skudefuld rumnyt fra hele verden, og det skal både handle om Jupitermissioner, sorte huller, kvindelige rumpionerer og meget mere.

God fornøjelse 🚀

LINKS
micro:bit på ISS

Curiosity-roveren har fået en software-opdatering

Starship-opsendelse udskudt

Starship er en stor raket!

Kenya opsender sin første "rigtige" satellit

JUICE-missionen er sendt afsted mod Jupiters isdækkede måner

Den amerikanske rumpioner Virginia Norwood er død

Nyt, skarpere billede af det sorte hul i M87

På besøg i Mars Dune Alpha-habitatet

Richard Powers: "Bewilderment"

DISCO – Danish Student Cubesat Program

Disco 1 kom afsted efter 4 forsinkelser

RumSnak LIVE 9. maj i Empire Bio – om enden på alting 💣

Denne gang retter vi teleskopet mod Solsystemets såkaldte 'mindre objekter'. De udgør tilsammen langt under en promille af Solsystemets samlede masse, men kan alligevel fortælle os meget om de sidste 5 milliarder års historie.

Nåja, og så er det også den slags der risikerer at ramme Jorden, så det kan også være smart at holde øje med de mindre objekter, der ligger i nærheden af vores planet. For selv himmellegemer der "kun" er få hundrede eller tusinde meter i diameter kan forårsage katastrofale skader på vores klode, hvis de rammer os.

Vi har talt med postdoc Mike Alexandersen, der er dansker og uddannet på Københavns Universitet, men de senere år har arbejdet på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, som blandt andet holder styr på de hundredetusindvis af små objekter vi allerede kender i Solsystemet.

Derudover er der naturligvis også korte nyheder og lidt bonus, denne gang om 3D-printede raketter, vandets oprindelse på Jorden og meget mere.

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER:
Det lykkedes at sende den 3D-printede Terran-1 raket op – men ikke til fuld højde…

AI-hjælp til at finde liv på Mars og andre steder?

NASAs Ladder of Life Detection

Hvor kom vandet fra?

Samsung og Månefoto-balladen

BONUS:
LEGO-udgave af Razor Crest fra The Mandalorian

Hvad er klokken på Månen?

EMNE:
Minor Planets Center

Mike Alexandersen

Nye måner ved Jupiter

Hvordan begyndte det hele?

Det er et spørgsmål som vi mennesker har undret os over i årtusinder. I denne RumSnak LIVE ser vi på, hvordan vores forestilling om universet og livets begyndelse har ændret sig fra mytiske fortællinger til de videnskabelige teorier vi har i dag.

Vi ser nærmere på big bang-teorien og på hvordan forskningen mener at universet begyndte. Vi udforsker menneskets mange skabelsesmyter og spørger om de faktisk forsøger at forklare alting tilblivelse. Og endelig skal vi høre om teorierne om det biologiske livs begyndelse her på jorden. Til slut vender vi blikket mod stjernerne og spørger, om livet kunne begynde – eller allerede findes – andre steder i universet?

Vi har hele tre gæster med i auditorie O-100 på Syddansk Universet, foran et levende publikum:

Sofie Marie Koksbang har en ph.d. i fysik fra Aarhus universitet og arbejder i dag som forsker på CP3-Origins (center for kosmologi og partikelfysikfænomenologi) på Syddansk universitet.

Mikael Rothstein er lektor i religionshistorie ved Syddansk Universitet og har gennem sin karriere beskæftiget sig med både skabelsesberetninger, oprindelige religioner, nyreligiøse bevægelser og UFO’er.

Kai Finster er astrobiolog på Aarhus Universitet, hvor han arbejder med at forstå, hvordan liv kan opstå og trives på andre planeter.

LINKS
Hvordan lød Big Bang?

Sofia Marie Koksbang, SDU

Sofie er netop blevet udnævnt som Villum Young Investigator

Mikael Rothstein, SDU

Mikael fortalte om UFO'er i vores episode om liv andre steder i universet

Kai Finster, Aarhus Universitet

Kai fortalte meget mere om astrobiologi i RumSnak ep 27

Vi ser nærmere på de såkaldte starburst galakser, hvor der bliver skabt op til hundrede gange flere nye stjerner end i en gennemsnitlig galakse.

Aktuelt mener man, at den voldsomme stjerneskabelse er en særlig fase i galaksers udvikling – nærmest en slags teenage-alder med kolossal aktivitet og masser af vækst.

For at forstå mere om disse starburst-galakser har vi taget en snak med Bitten Gullberg fra DTU Space. Hun vendte i 2021 tilbage til Danmark efter en række år i udlandet, og har netop modtaget et legat som Villum Young Investigator til at fortsætte sin forskning i starburst galakser, stjernefabrikker eller submillimeter-galakser som man også kalder dem, fordi man observerer dem med teleskoper der kan se i submillimeter spektrummet.

Hør mere i denne episode af RumSnak, hvor vi også vender et par mindre heldige raketopsendelser, en dristig (eller tosset) drøm om datacentre på Månen og Tinas evne til at lave raketlyde 🚀

God fornøjelse!

LINKS
Relativity Space udskyder opsendelsen af deres 3D-printede raket

JAXA må sprænge en raket i luften kort efter opsendelse (se også video på YouTube)

Amerikansk firma vil lave datacentre på Månen

BONUS: Hvor meget larmer raketter?

Wikipedia har fin intro til starburst galakser (på engelsk)

Bitten Gullberg, DTU Space – fortæller selv her om sit arbejde til Kvinder i Fysik

I denne episode af RumSnak lægger vi hovedet tilbage, løfter blikket og kigger ud på stjernerne – det skal nemlig handle om stjernebilleder.

Men det er altså ikke fordi vi pludselig er blevet en astrologi-podcast! Det handler meget mere bogstaveligt om at tage billeder af stjerner, eller astrofotos, som vi også kalder det.

RumSnak har været på tur nede på Falster en mørk aften for at møde Jakob Andersen fra Clearsky Astrofoto og høre meget mere om hvad der skal til for at lave et godt billede af stjernehimmelen.

I rumnyhederne fortæller vi blandt andet om kilonovaer og nyt fra Parker Solar Probe.

LINKS
🎤 Køb billet til RumSnak LIVE på SDU den 16. marts

Jakobs firma Clearsky Astrofoto

Om Jakob

Mere om Jakobs udstyr og processen med billederne

PhotoPills-appen til at planlægge sin astrofoto-lokation

Der findes mange startrackere – vi linker til test af en god håndfuld her

📷 Og så kan du her se billederne fra de steder vi besøgte på Falster – som Jakob altså var ude at tage ved en senere lejlighed

NYHEDER
Perfekt kugleformet kilonova-eksplosion

Der er færre klumper i Universet end vi troede?

Nanoflares – opdaget af Parker Solar Probe

Blue Origin's Alchemist-projekt – solceller af Måneregolith

Da Orion-kapslen som en del af Artemis 1-missionen i slutningen af 2022 tog en tur rundt om Månen, var fartøjet ubemandet. Og så dog alligevel ikke helt...for med ombord var også to LEGO minifigurer fra undervisnings-serien Build to Launch.

I denne episode af RumSnak besøger vi LEGO for at møde model design manager Pelle Normann Brix, der fortæller meget mere om de to minifigurer, om Build to Launch og om flere af firmaets rum-relaterede undervisnings-aktiviteter.

Tina bliver også udfordret til at bygge og programmere et lille køretøj, som kan transportere en raket fra garagen ud til affyringsrampen 🚀

Lyt med, når RumSnak tager på tur til LEGO Campus i Billund.

👉 PS. Denne gang kan det måske være en god idé at lytte episoden HELT til slut!

LINKS

NYHEDER:
Der er mindre i Mælkevejen end vi troede

Kvadratkilometer-stort radioteleskop på vej

LEGO:
LEGO Build to Launch

[Pressemeddelelse om minifigurernes Artemis-tur](https://www.lego.com/en-us/aboutus/news/2021/november/minifigures-launch-into-space

LEGO Learning System

Da RumSnak byggede en LEGO-model af Den Internationale Rumstation over hele TO bonus-episoder – episode 18 og episode 19

Den sidste regulære episode af RumSnak var helt tilbage den 31. oktober sidste år – og det er længe siden! Men det er jo ikke fordi vi bare har holdt fri: Vi sendte en live-episode fra Rundetårn den 14. november, og så udgav vi jo også en hel ekstra serie på 5 episoder om Tycho Brahe og hans liv og arbejde.

Men uanset at vi altså har lavet en masse RumSnak, så er det længe siden vi har haft en klassisk nyhedsblok, og der er virkelig sket en hel del siden starten af november sidste år.

Så derfor har vi valgt at tyvstarte lidt på sæson 8 med den her bonus-episode, hvor vi “bare” ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.

Derfor tyvstarter vi sæson 8 med en bonus-episode, hvor vi ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.

Og det skal handle om alt fra rum-mannequiner over Galileo-satellitter til asteroide-nedslag.

Velkommen tilbage og god fornøjelse! 🚀

PS. HUSK at vi optager vores første live-podcast i 2023 torsdag den 16. marts på SDU i Odense. Læs mere og køb billetter her 🎙️

LINKS

Artemis 1 blev endelig en succes

Kina vil også være med

Rum-mannequiner vel hjemme igen

Kinesiske sex-aber

Britisk parastronaut

Svenske opsendelser fra polarcirklen

Engelsk raketfiasko

Perseverance sample tube

Mere om Perseverance-samples

Andreas' ti forsøg på ISS

BONUS
NASA-planer for 2023

ESAs 2023-planer

Flere coole rumting i '23

Kevin Kelleys 12 antagelser om liv i Universet

Asteroid Impact Simulator 🔥

Hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til redaktionen, så kan du skrive på vores sociale medier eller sende en mail til [email protected]

Da Tycho Brahe efterhånden blev mere og mere etableret som en af Danmarks fremmeste naturvidenskabelige personligheder tiltrak han sig også masser af yngre astronomer og matematikere.

Men Tycho Brahes indflydelse var ikke begrænset til de danske elever og ansatte der hjalp ham med observationerne på Stjerneborg. Den danske astronom var også blevet lidt af et navn også uden for Danmarks grænser, og han tiltrak mange udenlandske astronomer eller astronomer in spe.

Senere blev han også en stor indflydelse på en anden af dansk astronomis superstjerner, nemlig Ole Rømer.

Imidlertid må vi også notere os, at Tycho selv jo aldrig blev klar over at hans 'nye stjerne' i virkeligheden var en supernova – den viden kom nemlig først langt senere, med nye instrumenter og bedre data, og en ny erkendelse af vores univers.

Det fortæller museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet i denne femte og sidste episode af RumSnak Special om Tycho Brahe.

LINKS

Kroppedal Museum

Longomontanus

Ole Rømer

Dansk astronomi efter Tycho Brahe – artikel af Erik Høg (pdf)

Supernovaer – hos lex.dk

Den tunge Wikipedia-artikel om supernovaer, på engelsk

I denne episode af RumSnak Special ser vi nærmere på astronomiens kosmologiske verdensbilleder gennem tiden, fra myternes skabelsesberetninger til rumteleskopernes minutiøse kortlægning af vores univers.

I midten af 1500-tallet, få år før Tycho Brahes fødsel, omkalfatrede Kopernikus universet som man forstod det dengang, ved at sætte Solen i stedet for Jorden i centrum for vores verden.

Tycho Brahe var dog ikke sådan lige at overbevise. Han udlagde sit eget verdensbillede i det såkaldte tychoniske system og brugte sine egne observationer til at forklare det – omend han nok var mindst lige så påvirket af samtidens religiøse dogmer som af sine egne data.

Vi har talt med professor emeritus og videnskabshistoriker Helge Kragh fra Københavns Universitet og med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet.

LINKS
"Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle" – glimrende artikel fra "Naturvidenskaben genfortalt"

Lex: Verdensbillede

Fra videnskab.dk – spørgsmål om vores kosmos, som vi stadig mangler svar på

Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed.

Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede.

Han betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer.

Udover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man.

LINKS

Tycho Brahe-museet på Hven

Erik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer

Erik Høg-artikel om astrometriens udvikling

Hipparcos-satellitten

Gaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument

Den 11. november 1572 så Tycho Brahe fra godset Herrevad i Skåne, hvad der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia.

“Det største under der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse,” som han siden skrev i sin bog om observationen.

I dag ved vi, at Tycho Brahes Stella Nova, den Nye Stjerne, ikke var en ny stjerne, men en supernova, en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.

I denne episode af RumSnak Special om Tycho Brahe ser vi på selve den opdagelse som vi fejrer med serien – altså observationen af Stella Nova i november 1572.

Det gør vi i selskab med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet, og med Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

De har begge to været involveret i udgivelsen af den spritnye danske oversættelse af Tycho Brahes værk "De Nova Stella", der blandt meget andet selvfølgelig også handler om den "nye stjerne".

LINKS

En scanning af Tycho Brahes oprindelige udgave af De Nova Stella (1573) kan downloades fra Syddansk Universitet

Den nye danske oversættelse af Tychos værk

Hvad er en supernova?

Hør også RumSnak ep 64, hvor vi blandt andet taler om supernovaer og observationer af dem

I denne serie fra RumSnak Special fortæller vi i fem episoder om Tycho Brahes liv og videnskabelige arbejde, i anledning af 450-året for hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne, der viste sig at være en supernova.

Thyge Ottesen Brahe, manden som vi bedst kender som Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne. Tycho var en adelsmand, som dog primært huskes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Han døde den 24. oktober 1601 i Prag.

Vi har talt med seniorforsker Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, som kan hjælpe os med at forstå Tycho Brahe og hans samtid – og så har vi været en tur på Hven sammen med museumsguide Rasmus Trappe for at se Uranienborg og Stjerneborg, hvor Tycho boede og arbejdede i næsten 20 år.

LINKS

Om Tycho Brahe og hans liv

Uranienborg på Hven

Tycho Brahe-museet på Hven

Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse foran et levende publikum.

Denne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den "nye stjerne", der ikke var en ny stjerne, men en supernova.

Vi har inviteret tre gæster til at fortælle om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer:

Rasmus Agertoft der er historisk konsulent i Rundetaarn, Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, og Anja C. Andersen der er professor på Niels Bohr Institutet.

NB! Som altid når det er live-optagelser er lyden ikke optimal – men giv det en chance alligevel...

God fornøjelse! 🌟🚀

PS. Vi afslører også en lille bonus her i podcastfeedet til sidst i episoden!

LINKS

Om Tycho Brahe

Hvad er supernovaer?

Wikipedia på engelsk om supernova-observationer

Røntgenstråling og -teleskoper

I denne episode af RumSnak skal vi se nærmere på kort – mere specifikt topografiske kort over Månen.

Man kender jo nok godt det her med at man kigger på et kort, hvis man skal hen et sted man ikke har været før – så man ved hvordan man finder derhen, og hvordan man orienterer sig når man skal gå omkring.

Sådan er det også med Månen – problemet er bare at de eksisterende kort ikke er særligt præcise, og de kræver også meget regnekraft at lave.

Nu er det dog lykkedes at lave nye matematiske behandlinger af både billeder og laser-målinger, som giver meget bedre Månekort, og som oven i købet kræver meget mindre computerkraft.

Det fortæller gæsteforsker Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet.

Udover Månekort har vi masser af korte nyheder, og vi fortæller også om vores næste live-optagelse, der finder sted i Rundetårn den 11.11.

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER

DART-missionen var en endnu større succes end man troede

Test-model af Ariane 6 står på rampen (men skal først fyres af næste vinter)

Hør også vores Force-besøg i RumSnak ep 22

Vi krydser fingre for opsendelse af SLS og Artemis-1 den 14. november 🤞

Tunge grundstoffer i exoplaneters atmosfære

Syv tons skrot på Mars

BONUS

Lyden af Jordens magnetfelt

Verdens største digitalkamera

Sådan farvelægges de vilde billeder fra universet

Et helt univers i Minecraft

ESA-shopping i Rom

RumSnak LIVE om Tycho Brahe og supernovaer – kom og vær med i Rundetårn

EMNE

Iris Fernandes

Iris og Klaus Mosegaards artikel om bedre Månekort

NASAs topografiske Månekort

NASAs Lunar Reconnaissance Orbiter

Overfladekort fra Solsystemet

Exoplaneters overflader

ESAs GENESIS-projekt, som kan give præcise højdemålinger fra Jorden

Den 4. oktober fejrede RumSnak både 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 og 2022-udgaven af den globale Space Week-festival.

Vi gjorde de to begivenheder til en slags anledning til at tage temperaturen på den danske rumbranche 2022.

RumSnak er jo et projekt som forsøger at omfavne hele RumDanmark. Vores tagline lyder jo noget i retning af, at vi er “...en podcast om rumnationen Danmark, og ser på de danske rumaktiviteter indenfor både forskning og forretning.”

Hertil kan vi så nemt tilføje teknologi, så det hedder “...inden for både forskning, teknologi og forretning…” – for rumbranchen i dag er afgjort en kombination af alle tre områder.

Derfor har vi også delt vores uofficielle status op i tre dele, med tre gæster til at fortælle mere om hhv. videnskaben, teknologien og den benhårde business i Rumnationen Danmark.

De tre gæster er Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, Henning Skriver fra DTU Space, og Richard B. Larsen fra Dansk Industri.

Optagelsen skulle have været transmitteret live på YouTube, men på grund af tekniske problemer endte med "kun" at blive optaget til podcasten.

Det var selvfølgelig ærgerligt ikke at have folk til at se med på de ægte levende billeder, men vi håber at det også bliver spændende "bare" at lytte til 🚀

LINKS

Se "LIVE" video fra vores optagelse – med alt det praktisk bag kulissen 😄

Videnskab: Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet

Teknik/teknologi: Henning Skriver, DTU Space

Samfund/business: Richard B. Larsen, Dansk Industri

Normalt finder vi de sorte huller i centrum af galakserne, fordi det er der hvor de er nemmest at opdage – men nu har man for første gang observeret et sort hul, der fritflyvende bevæger sig igennem universet på egen hånd.

Astronomer mener ganske vist, at der kan være så mange som 100 millioner sorte huller, som flyver frit rundt i Mælkevejen, men siden sorte huller ikke udsender lys, er de ekstremt vanskelige at opdage.

Nu har astronomer imidlertid fundet det første sorte hul af denne type, ved hjælp af tyngdelinser, Hubble Space Telescope og det danske 1,54 meter-teleskop på La Silla i Chile.

Vi har talt med Uffe Gråe Jørgensen og Michael Ingemann Andersen fra Niels Bohr Institutet, der begge har været involveret i opdagelsen af det sorte hul.

LINKS

NYHEDER

NASAs DART-mission rammer asteroide – som planlagt!

Læs mere om DART-missionen

Opfølgningen på DART hedder HERA og har dansk deltagelse

Artemis-1 udskydes på ubestemt tid

LEGO-model af Mandalorian-rumskibet Razor Crest

Twitter-tråden om navngivning af Uranus-mission

SORTE HULLER

NBI-pressemeddelsen om opdagelsen af det fritflyvende sorte hul

RumSnak ep 3 om sorte huller

RumSnak ep 43 om sorte huller i pardans

"Du kan ikke komme op i rummet uden testudstyr. Det er måske ikke lige så sexet, som når Andreas Mogensen bliver sendt ud i rummet, men det er alfa og omega, at alt er gennemtestet, og at sikkerheden er i orden inden opsendelsen," siger Rovsings CEO, Hjalti Pall Thorvardarson.

Rovsing leverer testudstyr til den aktuelle Artemis-mission, nærmere bestemt til det såkaldte European Service Module (ESM), som skal sørge for helt nødvendige forsyninger til rumkapslen – strøm, ilt, fremdrift og så videre.

Det er altså ikke udstyr som skal med i rummet, men helt nødvendigt grej til at teste det som skal.

Udover at fortælle om testprocedurerne løfter Hjalti også sløret for hvor komplekst og nogle gange bureaukratisk og tidskrævende det kan være, at arbejde som en del af sådan et stort projekt.

I nyhederne fortæller vi blandt andet om gamle galakser og bæredygtighed i rumbranchen – og om et tosset feriecenter i Dubai – og så ser vi på om rumraketten i Tintin-albummene egentlig er helt realistisk?

HUSK også, at der stadig er mulighed for at hjælpe os med at give din mening til kende i vores spørgeskema-undersøgelse (link nedenfor).

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER

Farvel, Frank Drake

Drakes Equation

Starlink får (forhåbentlig) ikke brug for alle 40.000 satellitter

Hvad er et 'launch window' egentlig?

Cosmic Dawn-artikel om "for store" gamle galakser

Skotsk bæredygtighed i rumbranchen

Moon Resort i Dubai

👉 Vær med i vores lytterundersøgelse!

TEST-UDSTYR

Rovsing

European Service Module

Orion Service Module kit

Artemis-missionen

I denne udgave af RumSnak ser vi nærmere på gammaglimt og radioglimt, nogle af de mest voldsomme energiudladninger vi kender i Universet.

Begge fænomener er faktisk relativt nye for forskerne. Gamma Ray Bursts (GRB) blev første gang observeret i 60'erne, da man ledte efter afslørende tegn på sovjetiske atomprøvesprængninger, mens Fast Radio Bursts (FRB) først blev registreret i 2007.

Man er sådan nogenlunde sikker på at GRB'erne stammer fra kollapsende kæmpestjerner og neutronstjerne der smadrer ind i hinanden, mens de hurtige radioglimt, FRB'erne, stadig er mere mystiske.

Det fortæller post.doc Kasper Heintz fra Cosmic Dawn Center på NBI.

Udover glimtene fortæller vi også om både NASA-raketter og gær(!) i de korte nyheder.

God fornøjelse 🚀

PS. Du må meget gerne hjælpe os med at give feedback i vores spørgeskema-undersøgelse her i september. På forhånd mange tak!

LINKS

NYHEDER:

Tre-stjernesystem

Kinesisk rumgær

Jupiterbilleder fra James Webb

Ilt-produktion på Mars

Derfor måtte man udskyde opsendelsen – problemer med det kolde brændstof

Om SLS/Artemis i Economist-podcast

Kritik af gamle raketter i SLS

ESA solar power-studie

GAMMAGLIMT OG RADIOGLIMT:

Kasper Heintz, Cosmic Dawn Center

God baggrund om gammaglimt hos Wikipedia

Og ditto om Fast Radio Bursts

Universet udvider sig – og det udvider sig faktisk hurtigere og hurtigere. Det burde det egentlig ikke gøre, hvis vi bare ser på hvor meget stof vi umiddelbart kan se, og den tyngdekraft som "trækker alting sammen."

I stedet er der faktisk ‌et eller andet som skubber til selve rummet, og udvider det – og det "et eller andet" har vi døbt 'mørk energi'.

Vi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi er, ligesom vi heller ikke er helt sikre på hvad mørkt stof er – selvom vi nok dér er nærmere en forklaring.

En ny ESA-mission ved navn Euclid skal nu forsøge at lave observationer, der kan gøre os klogere på universets struktur og udvidelse, og dermed give nye puslespilsbrikker til svaret på den mørke energis gåde.

Vi har besøg i studiet af Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, som er den danske repræsentant i ESA-samarbejdet bag Euclid.

Udover mørk energi er der som altid korte rumnyheder – denne gang blandt andet om Betelgeuse og den kommende Artemis-mission – og introduktion til fænomenet mørk energi.

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER:
Betelgeuse blæste en kolossal sky ud i 2019

Artemis 1 er planlagt til 29. august. Foreløbig er det go for launch

Bio-eksperimenter på Artemis udforsker strålingen i rummet – både med gærceller og med to mannequiner

USAs offentlige støtte til Starlink er trukket tilbage

Naturvidenskaben genfortalt – fantastisk videnskabsjournalistik, også om mørk energi og universets endeligt

Videnskab.dk om Andreas Mogensens kommende mission

Og vi linker også skamløst til Tinas nye bog om Mars 😄

MØRK ENERGI:

God introduktion til mørk energi på dansk

ESAs Euclid-sider

Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space

Det er ikke mange år siden vi teknologisk var helt ude af stand til at observere exoplaneter – planeter om fremmede stjerner. Men i takt med at vores instrumenter og analysemetoder er blevet bedre har vi efterhånden katalogiseret oppe omkring 5000 af slagsen.

Nogle af dem er jordlignende klippeplaneter, andre er dem vi kalder Hot Jupiters – varme gaskæmper. Der vil næppe nogensinde kunne eksistere liv på den slags planeter, men ikke desto mindre kan de lære os en masse om planetdannelse og andre solsystemer.

Og nu er vores instrumenter og metoder blevet så gode, at vi ikke bare kan opdage exoplaneterne, vi kan også "zoome så meget ind" at vi kan analysere deres atmosfære, og dét kan blive en kilde til endnu mere viden om vores fjerne fætre.

I denne RumSnak taler vi med Alexander Rathcke, der inden sommer forsvarede sin PhD på DTU Space, hvor han har arbejdet med de store, varme Jupiter-lignende exoplaneter.

Velkommen til RumSnak sæson 7 🚀

LINKS
De første billeder fra JWST

Nye billeder fra JWST

Kina-raket ramler ned over Borneo

Trækker Rusland sig ud af Den Internationale Rumstation?

Alexander Rathcke

Alexanders artikel om WASP 79b

RumSnak ep 8 om exoplaneter

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang runder sæson 6 af med manér!
Anders har længe talt om at han gerne vil være quiz-master, så derfor får I nu…RUMSNAKS STORE RUMQUIZ! 🚀🥳

RumQuizzen består af tre runder med 5 spørgsmål, som man kan svare på derhjemme. Spørgsmålene tager udgangspunkt i denne sæson af RumSnak, og der vil både være rum-spørgsmål og spørgsmål om selve podcasten og redaktionen.

Det kommer til at foregå på den måde, at vi læser spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder. De fleste er multiple choice med 3 svarmuligheder, men der er enkelte variationer.

Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et svarark der er særligt lavet til quizzen inde på rumsnak.dk.

Efter de tre spørgerunder har vi en lille pause, og så læser vi alle de rigtige svar op – og genopfrisker lidt af baggrunden. Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at kigge tilbage i podcastfeedet eller begynde at søge på nettet.

Vi håber at rigtig mange af jer vil gætte med 😉

RumSnak vender tilbage i Sæson 7 til august.

Hav en rigtig god sommer til vi høres ved igen 😎

Link
Hent svarark til quizzen her

Solen er vores nærmeste stjerne, og kilden til livet på Jorden. Men selvom Solen i kosmisk forstand ligger lige rundt om hjørnet, gemmer den stadigvæk på mange mysterier, som nye rummissioner skal prøve at hjælpe os med at løse.

I denne RumSnak LIVE skal vi tale om hvad vi ved om Solen, hvordan vi kan blive klogere på den, og på hvordan man designer missioner til Solen og tager højde for den ekstreme varme man møder, og så kigger vi tilbage på vores forståelse af Solen gennem tiden.

Kom med til liveoptagelse under stjernerne i planetariet på Steno Museet, hvor vi får besøg af tre spændende gæster som giver hver deres indblik i Solen, med udgangspunkt i forskning, teknologi og videnskabshistorie:

• Videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergaard,
• Lektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet, og
• Leder Mads Fredslund Andersen fra Stellar Observations Network Group

God fornøjelse 🚀

LINKS
Steno Museet

God baggrunds-artikel om Solen

Sol-fakta og masser af billeder hos NASA

Parker Solar Probe

Solar Orbiter

Gunver Lystbæk Vestergaard

Christoffer Karoff

Mads Fredslund Andersen

3D-print er sagt meget kort en samlebetegnelse for en række forskellige produktionsprocesser, hvor man skaber en genstand lag for lag, i stedet for at skære den ud af et råmateriale eller sætte den sammen af forskellige dele.

3D-print er på mange måder en materiale- og energibesparende proces, sammenlignet med traditionelle metoder. Det er jo en gevinst i mange sammenhænge, men kan måske have særlig værdi i rumfart og rumforskning. For en af de største begrænsninger ved rumaktiviteter som vi kender dem i dag, er at det er temmelig dyrt at sende ting ud i rummet.

Og her kommer 3D-print så ind, fordi det jo vil være smart, hvis man i stedet for på forhånd at skulle vurdere hvad man får brug for og bestemme hvad man vil have med op, så bare kunne tage et par printere og noget plast og metal med op, og så fremstille lige præcis dét man har brug for, når man har brug for det.

I denne episode af RumSnak ser vi nærmere på hvordan 3D-printere kan bruges mange steder indenfor rumfart og rumforskning, og vi har talt med arkitekt Jakob Lange fra BIG, og med Maksym Plakhotnyuk fra Atlant 3D Nanosystems, der holder til på DTU.

BIG laver blandt andet for tiden en prototype til Mars-habitat, der foreløbig står i Texas og skal bruges til forsøg. Atlant 3D Nanosystems arbejder i den helt anden ende, og laver mikroskopiske kredsløb og sensorer med tilsvarende print-teknikker.

Hør om 3D-print i denne omgang RumSnak, hvor vi selvfølgelig også har rumnyheder, bonus og masser af baggrund.

God fornøjelse 🚀

LINKS
Køb billet til RumSnak LIVE i Aarhus 11. maj 🌞

Fra amerikanerne lyder det, at på ISS arbejder russere og europæiske og amerikanske astronauter sammen i fred og fordragelighed

JWST-instrumenter er kølet til operationel temperatur

Amazons Project Kuiper går op i gear med bookning af 83 launches fra tre selskaber

Månestøv fra Apollo 11, indsamlet af selveste Neil Armstrong, blev solgt på auktion for lige over $500.000

Billeder fra kabinen i den ballon som firmaet Space Perspective vil sende folk op med i 2024

Hvad er 3D-print?

3D-print i rummet – et kort overblik

Relativity Space vil bygge raketter med 3D-printere

Mars Dune Alpha

BIG-projekt på Månen

Atlant 3D Nanosystems

Som vi har fortalt om tidligere her i RumSnak, så består hele 80 procent af universet – så vidt vi ved – af såkaldt 'mørkt stof', altså en eller anden form for partikler, som vi bare ikke kan detektere eller interagere med.

Men det usynlige stof er nødvendigt for at kunne forklare både himmellegemers og galaksers bevægelser, og endda hele universets udvidelse.

Af samme grund ville det jo være kolossalt interessant at kunne observere og måle på mørkt stof, og det bliver der bestemt også arbejdet på – dog indtil videre uden held.

Der findes dog også folk, som arbejder med alternative forklaringer – og en af de mere spekulative går ud på, at der ikke "mangler stof" i universet, det er simpelthen vores naturlove, der fungerer anderledes end vi hidtil har troet!

Teorien hedder Modified Newtonion Dynamics, MOND, men har indrømmet nogle vanskeligheder.

Ikke desto mindre er det vigtigt at undersøge alternative forklaringsmodeller, fortæller vores gæst, lektor Mads Toudal Frandsen fra Syddans Universitet.

Udover det mørke stof har vi også som sædvanlig samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak – hvor du også denne gang kan deltage i konkurrencen om at vinde 2 billetter til Dansk Arkitektur Center i København, og se udstillingen om rumarkitekterne fra SAGA, der var på mission i Nordgrønland i deres hjemmebyggede habitat.

Skriv til os på Twitter, Facebook eller LinkedIn – eller send en mail til [email protected] med dit rumspørgsmål for at deltage i konkurrencen

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER ETC:

Køb billetter til næste RumSnak live om solen – 11. maj på Stenomuseet i Aarhus

Rusland truer med at trække sig ud af samarbejde om ISS

Astronauter og kosmonauter vender sikkert tilbage fra næsten et år på ISS

Den første fuldt private mission til ISS

Hjernemåler-hjelm skal samle data om astronauter på Axiom-missionen

Stort molekyle fundet 444 lysår borte

Kan Jorden og Månen bruges til at lede efter tyngdebølger?

Popkunstneren Jeff Koons vil sende skulpturer til Månen

SAGA-udstilling på Dansk Arkitektur Center

MØRKT STOF:

Mads Toudal Frandsen, SDU

Mørkt stof i RumSnak – i ep 15 og ep 39

Modified Newtonian Dynamics – MOND

Vi har været til rumkonference på DTU den 24. marts, hvor der både blev annonceret store nyheder, talt om Danmarks deltagelse i den europæiske rumorganisation ESA og vist eksempler på aktuelle, danske rumaktiviteter.

Hvis man har fulgt bare en lille smule med, så ved man nok at det blev annonceret at Andreas Mogensen skal på ny mission til Den Internationale Rumstation – og vi fangede Andreas til en kort kommentar.

Vi fik også en snak med ESAs generaldirektør Josef Aschbacher om Danmarks forhold til ESA og betydningen af Andreas' nye mission.

Derudover har vi samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak.

God fornøjelse 🚀

LINKS

OneWeb har købt transport på SpaceX's raketter efter sanktioner mod Rusland

Russiske kosmonauter tager selfie med ukrainske farver

ExoMars-mission udsat på ubestemt tid

James Webb-billede

Nu har vi fundet over 5000 exoplaneter

NASA forudsiger tid og sted for asteroides nedslag

Arecibo genåbner sit besøgscenter efter teleskopets kollaps i 2020

Radiolab-episode om potentielle 'paranauter' – astronauter med handicap

Rumkonference 2022

Kom med forslag til forsøg på Andreas Mogens kommende mission

ESA generaldirektør Josef Aschbacher

I denne særlige RumSnak LIVE ser vi på UFO’er fra tre forskellige vinkler, i selskab med tre eksperter:

• Jakob Stegelmann fortæller om science fiction-UFO'er gennem historien, især på film.
• Frederik Dirks Gottlieb ser på observationer og konspirationsteorier fra hverdagens UFO-historier.
• Og endelig dykker vi med Troels C. Petersen ned i spørgsmålet om, hvorvidt fysikkens love overhovedet tillader os – eller andre – at rejse imellem stjernerne?

Episoden blev optaget foran et spillevende publikum (såvidt vi ved kun personer her fra Jorden) i Empire Bio den 16. marts 2022.

Lydkvaliteten er derfor lidt anderledes end du er vant til – men det gør ikke de tre gæster mindre spændende at lytte til 🎧😄🛸

LINKS
Hvad er UFO'er?
Pentagon-rapport fra 2021 om UAP'er (det amerikanske militærs svar på UFO'er) (pdf)
Liste med klassiske UFO'er i science fiction (Wikipedia)
Frederik Dirk Gottliebs DR-podcast "Flyvende tallerken"
Troels C. Petersen – Niels Bohr Institutet
RumSnak ep 46 – om liv, også andre steder i universet

Der findes i Danmark over 200 universitets-uddannelser, der på den en eller anden måde handler om rummet og rumforskning.
Det viser en kortlægning fra 2021, foretaget for Partnerskabet for Rumrelaterede uddannelser.

Målet med kortlægningen – og med Partnerskabet – er at skabe med samarbejde mellem universiteterne.
Det skal i højere grad være muligt for de studerende at tage fag på andre institutioner, og samtidig skal man sørge for at udnytte ressourcerne bedst muligt, så dyrt udstyr ikke bliver udkøbt alle vegne, og så universiteterne supplerer hinanden i stedet for at konkurrere på rumkurser.

I denne udgave af RumSnak taler vi med en studerende, en helt nyslået kandidat, en kandidat der har taget efteruddannelse, og en repræsentant fra Partnerskabet – om at studere rummet, om uddannelsernes samfundsmæssige perspektiv, og om målet med kortlægningen.

Det er:

• Nikolaj Eriksen, SDU
• Linda Christoffersen, DTU
• Michael Lindholm Nielsen, tidl. AU
• Henning Skriver, direktør, DTU Space

Derudover er der selvfølgelig rumnyheder og bonus, nyt fra RumSnaks egen verden – og en konkurrence, hvor du kan vinde det berygtede Mars-puslespil fra vores julebonus-episode.

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER
SpaceX launcher endnu flere satellitter
Sort hul viste sig af være vampyr-stjerne
Russerne truer ISS
OneWeb må droppe russisk launch
ExoMars-launch udskudt på ubestemt tid
Køb billet til RumSnak LIVE om UFO'er den 16. marts kl 19-21 i Empire Bio

RUMUDDANNELSER
DISCO-studentersatellitter
Geofysik og rumteknologi på DTU Space
Partnerskabet for Rumrelaterede uddannelser
Kortlægningen af de danske rum-kurser
ESAs Young Graduate Trainee-program

Det nye superteleskop, James Webb Space Telescope, blev endelig sendt afsted i december 2021, over 30 år siden projektet begyndte.

Nu er teleskopet ankommet til sin udkigspost i det såkaldte Lagrange 2-punkt ca 1,5 mio km fra Jorden, hvor det er ved at gennemgå en masse tests og justeringer, der skal gøre JWST klar til kamp.

James Webb Space Telescope skal især bruge sit kæmpespejl og sine instrumenter til at se på lys i det infrarøde spektrum, og skal blandt andet kigge laaaangt tilbage på nogle af de tidligste galakser i universets historie.

Vi har igen besøg af project scientist Klaus Pontoppidan fra Space Telescope Science Institute i Baltimore, USA, der fortæller om teleskopets færd fra Jorden til L2, og om de kommende måneders minutiøst planlagte forberedelser.

Og så tager vi forskud på glæderne og taler om nogle af de videnskabelige projekter, der står og tripper for at komme igang, og forhåbentlig kan begynde til sommer.

Derudover har vi selvfølgelig rumnyheder, blandt andet om SpaceX og rumorme, og så fortæller vi også om vores næste live-optagelse med publikum, den 16.3 i Empire Bio i København hvor det skal handle om UFO'er.

LINKS
NYHEDER:
RumSnak LIVE om UFO'er
Kinesisk raket rammer Månen
Solstorm giver SpaceX problemer med satellitopsendelser
Milepæl for kortlægningen af asteroider der kan true Jorden
Rumorme skal hjælpe astronauter med at holde sig stærke
Orbex forbereder test-launch i Skotland

JWST:
Lang, men god, artikel om JWST på Wikipedia
NASAs JWST-site er også værd at grave ned i – og det er helt opdateret med aktuel status for teleskopet
Klaus Pontoppidan, project scientist, Space Telescope Science Institute
Animation og forklaring af det 'halo orbit' JWST skal befinde sig i
Sådan har teleskopet foldet sig ud

Hvis man vil afprøve forskellige hypoteser om fx sorte huller, galakser eller større dele af universet, kan det være en stor hjælp at bruge computersimulationer til at udforske mulige udviklinger.

Det er i hvert fald svært at lave en masse parallelle universer for at se om ens forskellige teorier holder stik – og så er simulationer mange gange den næstbedste løsning.

Igennem årene er simulationerne selvfølgelig blevet voldsomt meget mere avancerede. De kan udnytte den kolossale udvikling i regnekraft, især når man tager supercomputere i brug, og samtidig er der sket store fremskridt med programmering – og jo også i vores viden om universet.

Man kan lave simulationer af titusindvis af galakser, eller man kan vælge et mindre område og så få flere detaljer med.

Martin Sparre, der er postdoc ved universitetet i Potsdam bruger netop store computersimulationer i sin forskning, der især handler om galaksers udvikling, hvor han specielt har fokus på de såkaldte 'goplegalakser'.

Inden interviewet med Martin Sparre fortæller vi blandt andet om kampen mod rumskrot, nye objekter i universet og lidt nyt fra RumSnaks egen verden!

LINKS
Kunne du tænke dig at være med i vores lytterpanel? [Skriv til os!]([email protected])
Forskning i rumskrot-forholdsregler
Nyt objekt i universet
EDRS – ISS har fået opgraderet sin netforbindelse
99 genstande fra ESA
Martin Sparre
Portræt af Martin Sparre
NOVA – Nordsjællands Astronomiforening
Illustris-projektet med store simulationer – og efterfølgeren IllustrisTNG
Computersimulation af universets historie (YouTube)

Vi er nået til årets bonusepisode af RumSnak – og den skal handle om Mars.

Men som altid i bonusepisoderne skal det ikke “bare” handle om forskning og viden, det skal også være hyggeligt!

Derfor har vi fundet et puslespil, der forestiller Mars, og som har hele 1000 brikker som vi forsøger at nå at lægge i løbet af episoden.

Heldigvis er vi ikke alene om det – vi får hjælp i studiet af Jens Frydenvang og Morten Bo Madsen, der i hvert fald er eksperter i Mars. Om de så også er eksperter i at lægge puslespil, det vil tiden vise…

LINKS

Jens og Morten var begge med i RumSnak ep 10, der sæføli også handlede om Mars

DTU Spaces fine rumsite har naturligvis også masser af Mars-fakta

NASA giver den fuld gas med masser af baggrund og aktuelle nyheder om Mars og Mars-missioner

Se hvad der foregår på Mars LIGE NU

Mastcam Z – masser af nye billeder fra Mars

I denne episode skal vi på besøg på European Space Agency’s Business Incubation Centre her i Danmark – eller ESA BIC DK, som vi siger for nemheds skyld.

ESA BIC Denmark er et center for rumbaseret iværksætteri og innovation, som både hjælper helt nye iværksættere og firmaer op til 5 år, som gerne vil udforske mulighederne i de kommercielle aspekter af rumbranchen.

Vi har talt med leder Sune Nordentoft Lauritsen fra centret, og skal også møde Morten Fjord Pedersen og Malthe Dahl Jensen fra den lille startup ClearSky Vision, der er en del af det aktuelle udviklingsoforløb på BIC.

Derudover har vi som sædvanlig masser af rumnyheder og en enkelt bonus – og så stiller Tina og Anders denne gang "lytterspørgsmål" til hinanden...

God fornøjelse 🚀

LINKS

NASA har skudt DART-missionen afsted

Rystede teknikere lige James Webb teleskopet i stykker?

Rusland nedskyder gammelt rumfartøj – med nær-katastrofe til følge

Kolossale mængder af rumskrot – og der kommer stadig mere til

SpinLaunch – og video fra deres testlaunch

ESA BIC DK

ClearSky Vision laver skyfri satellitbilleder

Monty Pythons "Galaxy Song"

I denne særlige live-udgave af RumSnak ser vi nærmere på liv – og ikke mindst på om der kan være liv andre steder i universet.

Vi bor på en lille klode, der kredser omkring en forholdsvis lille stjerne i et ikke særligt bemærkelsesværdigt sted i Mælkevejen. Ikke desto mindre er livet (formodentlig) opstået her på vores uanselige blå klode, hvor det har udviklet sig gennem de seneste knap 4 milliarder år.

Men er Jorden det eneste sted, hvor livet har udviklet sig, eller vrimler det med liv derude? Og hvad vil det betyde for os og vores selvforståelse, hvis vi en dag opdager fremmed liv i universet?

Det er altså et par af de store spørgsmål som vi tackler i denne live-udgave.

Vi har hele tre gæster med, og de kommer med hver deres vinkel på emnet - Er vi alene i universet?

Først skal vi tale med Minik Thorleif Rosing, som er professor på Københavns Universitet, og har fundet de ældste spor efter liv her på Jorden.

Derefter skal vi møde Lars Buchhave som er professor på DTU Space på banen og bringer os ud i rummet i jagten på exoplaneter.

Og til slut kigger vi på nogle af de mange idéer om ufoer og aliens som vi mennesker har haft gennem tiden sammen med Mikael Rothstein, som er lektor på Syddansk Universitet.

Altsammen i Empire Bio i København, hvor vi har selskab af et veloplagt publikum.

God fornøjelse 🚀 👽 🎤

LINKS

Minik Rosing

Lars Buchhave

Mikael Rothstein

Tidligere RumSnak om exoplaneter og liv

RumSnak er taget på tur til Aalborg for at besøge GOMspace, der laver såkaldte nanosatellitter til både forskning og forretning.

Nanosatellitter er en almindelig betegnelse for små satellitter, som man typisk måler med udgangspunkt i de cubesats – satellitter som har en terningestørrelse på 10x10x10 centimeter. Nanosats bliver så opbygget af flere af de her terninger - 3, 6 eller 12, fx. Og det er altså sådan nogle GOMspace laver.

Vi skal møde direktør Niels Buus, der fortæller om firmaets historie og forretning, og som viser rundt i bygge- og test-faciliteterne, og systemingeniør Simon Christensen, der fortæller om hvordan man designer, udvikler, bygger og afsender nanosatellitter.

Derudover er der som sædvanlig korte rumnyheder, mere flere historier om James Webb Space Telescope og om heftige soludbrud, og så besvarer vi også dagens lytterspørgsmål om tid og afstand.

God fornøjelse 🚀

LINKS

GOMspace

GOMspace’s historie fra 2001 til i dag

Nedtælling til James Webb-launch

James Webb-teleskopets kommende afløser? – LUVOIR: Large Ultraviolet Optical Infrared Surveyor

Kannibalske solstorme

Rumkoncerten Space Station Earth

RumSnak LIVE

🎄 🎁 HUSK også at du kan købe fancy RumSnak-merch – måske til en julegave til en rumnørd?

Vi tackler det tunge stof denne gang – helt bogstaveligt, når vi både ser på sorte huller og tyngdebølger i rumtiden.

Vi har talt med Johan Samsing fra Niels Bohr Instituttet, der især bruger resultater fra målinger af tyngdebølger til at forsøge at blive klogere på hvordan de sorte huller dannes og udvikler sig.

Udover den tunge snak, så har vi også aktuelle rumnyheder – blandt andet om rumstationer og exoplaneter – og vi svarer også på spørgsmål fra en lytter, denne gang om hvorfor planeter er runde, når galakser er flade?

Vi tillader os også at minde om, at vi jo optager RumSnak LIVE den 25. november i Empire Bio i København 🎤 🚀

LINKS

Starlab, en oppustelig rumstation?

SpaceX fortæller om toiletproblemerne i deres astronaut-modul

Jeff Bezos' Blue Origin vil også bygge en kommerciel rumstation

Lydoptagelser fra Perseverance på Mars

Vi har måske fundet den første exoplanet i en anden galakse!

Køb billet til RumSnak LIVE den 25.11 – om liv andre steder i universet

RumSnak episode 3 om sorte huller

Johan Samsings hjemmeside

Universitetsavisens fine artikel om Johans forskning

I denne episode af RumSnak finder den helt store kikkert frem, og skuer ud i det uendelige univers på jagt efter meningen med det hele. Vi går på opdagelse for at finde svaret på det store spørgsmål om Livet, Universet og Alting – for hvem vil ikke gerne have en fornemmelse af, at kunne lægge alle brikkerne i tilværelsens mystiske puslespil?

Vi spørger både filosof Christoffer Boserup Skov og astrofysiker Anja C. Andersen om deres bud på hvordan vi finder svaret på Det Store Spørgsmål.

Det sker naturligvis i anledningen af vores episode 42. 42 er nemlig et tal der spiller en stor rolle i verdensbilledet hos mange scifi-fans, astrofysikere og andre naturvidenskabsfolk på grund af Douglas Adams' kultklassiker Hitchhiker's Guide to the Galaxy.

Det kan man høre meget mere om her i RumSnak, men vi lover altså ikke at vi slutter med ét, endegyldigt svar...

LINKS

Køb billet til RumSnak LIVE den 25.11 – om liv andre steder i universet

Hitchhiker's Guide to the Galaxy – radiospil, bøger og meget mere

Douglas Adams

Lyt evt ep 5 af ScifiSnak – en af Anders' andre podcasts – hvor han og Jens Poder taler om Guiden

Christoffer Boserup Skov

Anja C. Andersen

I sommer blev Marcus Marcussen kandidat på Aarhus Universitet med en afhandling om noget så eksotisk som væltede exoplanet-baner.

For mens vi er vant til at planeterne i vores solsystem bevæger sig om vores Sol i stort set samme plan, så er det altså ikke altid tilfældet i andre planetsystemer, hvor nogle planeter kan finde på at ligge i baner helt op til vinkelret på den bane, stjernen roterer i.

Vi ved bare ikke helt hvorfor nogle exoplaneter er "væltede".

Vi har talt med Marcus om hans forskning i 57 exoplaners baner, og hvad det måske kan fortælle os om planetdannelse.

Derudover er der korte nyheder, blandt andet om en kødbenformet asteroide, og så tackler vi også ugens lytterspørgsmål.

Lyt med! 🚀

LINKS

NYHEDER

Starlink navigations-hack

Kødben-formet asteroide fundet med VLT i Chile

EXOPLANETBANER

Artikel fra Aarhus Universitet om Marcus' arbejde (incl. videoer)

Den videnskabelige artikel "A Preponderance of Perpendicular Planets" i Astrophysical Journal Letters

Se også den interaktive exoplanet-model

Denne gang tager RumSnak på tur i den tynde membran omkring Jorden, som vi kalder atmosfæren. For selvom atmosfæren set i kosmisk sammenhæng er en ekstremt begrænset affære, så er det jo alligevel den der beskytter os mod rummet, og sørger for at vi kan leve her på Jorden – og så foregår der jo også en hel masse ting i atmosfærens forskellige lag, der blandt andet har stor betydning for vores klima.

Vores gæst denne gang er seniorforsker ved DTU Space Martin Bødker Enghoff, som især arbejder med at undersøge hvordan især kosmisk stråling og sollys påvirker skydannelsen i vores atmosfære – noget som er supervigtigt at forstå, hvis vi vil lave klimamodeller der så præcist som muligt kan forudsige udviklingen i de kommende, kritiske år.

Derudover har vi selvfølgelig korte nyheder – denne gang blandt andet om James Webb og rumturister og en boremaskine på Mars – og så runder vi af med et lytterspørgsmål om galakse-sammenstød.

Lyt med! 🚀

LINKS

NYHEDER

Steve Wozniak vil være med på rumbølgen

Fire private astronauter i omløb

James Webb-teleskopet har fået en launch-dato

Boreprøver fra Mars

NB! Efter optagelse er de fire rumturister kommet ned i sikker behold – og det er blevet afsløret hvad Steve Wozniaks nye rumfirma, Privateer, skal lave: De skal være rumskraldemænd

ATMOSFÆRE

Martin Bødker Enghoff – DTU Space

Artikel med mere baggrund om Martins forskning i skyddannelse

LYTTERSPØRGSMÅL

YouTube: Når Mælkevejen og Andromedia kolliderer

Eksistensen af mørkt stof og mørk energi er stadig noget af et mysterie for forskerne. Vi kan ikke se det eller røre ved det, og grundlæggende forstår vi det ikke.

Alligevel består universet ifølge den gængse opfattelse af 5 procent almindelige partikler, 25 procent mørkt stof og 70 procent mørk energi.

Men nu foreslår en dansk forsker en helt alternativ model, som måske kan fjerne behovet for den mystiske mørke energi.

I KU-forskernes nye model har de 25 procent mørkt stof fået nogle særlige magnetiske egenskaber, som gør de 70 procent mørk energi overflødig.

Vi taler med lektor Steen Harle Hansen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om hans teori, og om hvordan den også i løbet af af sommeren er blevet yderligere tilpasset – og stadig giver mening i forhold til de observationer vi kan gøre os af universet.

Der er også plads til nyheder om Hubble-teleskopet og endnu en luft-lækage på ISS, og så er der masser af nyt fra RumSnaks eget univers.

LINKS

NYHEDER

Ny lækage på ISS

Slim-organismer er de nyeste besøgende på ISS

Hubble-teleskopet er ved at være oppe i gear igen

James Webb-teleskopet nærmer sig launch

Bogen om SpaceX: “Liftoff: Elon Musk and the Desperate Early Days That Launched SpaceX” (2021), af Eric Berger

RumSnaks webbutik (stadig under opbygning)

MØRKT STOF OG MØRK ENERGI

Tidligere RumSnak om mørkt stof:

Ep 15, med Steen Harle Hansen

Ep 35 med Sarah Pearson

Steen Harle Hansen på DARK, NBI

Den oprindelige artikel med en alternativ forklaring på universets stigende acceleration (af Karoline Loeve, Kristine Simone Nielsen og Steen H. Hansen) kan læses her som pdf

Vi har jo fået en tradition for at afslutte RumSnak-sæsonerne med en lille bonus – og således også i denne sæson 4.

Denne gang bliver det en slags snakke-crossover, hvor vi har inviteret Jens Poder fra podcasten ScifiSnak i studiet. Vi skal nemlig se på rumfilm, og det er selvfølgelig film, hvor mindst en scene skal foregå udenfor Jordens atmosfære.

Vi skal hver især vælge vores top 3 med kort plot og begrundelse. Det foregår som såkaldt draft, hvor vi på forhånd har lavet en liste over knap 50 rumfilm, som vi kan vælge fra. Når én har valgt en film, så kan de andre ikke vælge – og målet er naturligvis at få sin top 3 udelukkende af sine førstevalg, og snuppe de bedste fra de andre 🚀

Vi forsøger også at udpege vinderne i fire kategorier; mest realistiske, mest skræmmende monster, sejeste rumskib og bedste lokation.

SPOILER ALERT: 💣
I bunden af disse shownotes har vi skrevet vores respektive top 3-lister, og vinderne af de fire kategorier.
Hvis du vil lytte uden at kende resultatet på forhånd, så hop ud af shownoterne og tag hørebøfferne på 😄

LINKS
ScifiSnak-podcasten

ScifiSnaks gruppe på Goodreads

🚀
🚀
🚀
🚀
🚀
🚀
🚀
🚀
🚀
🚀

TOP 3-FILM

Jens:
The Right Stuff
The 5th Element
Gravity

Tina:
Interstellar
The Martian
Star Wars - A New Hope

Anders:
WALL-E
Alien
Sunshine

KATEGORIER
Mest realistiske: The Martian
Bedste / sejeste rumskib: Discovery One (2001)
Mest skræmmende alien: Xenomorph/facehugger (Alien)
Bedste lokation: Tatooine (Star Wars)

Velkommen til RumSnak og sæsonens sidste, officielle episode, der denne gang skal handle om solformørkelser – vi har nemlig i talende stund en delvis solformørkelse på vej, der kan opleves her i Danmark den 10. juni.

Vi fortæller om hvad en solformørkelse egentlig er, og om både historiske oplevelser og moderne videnskabelige eksperimenter i forbindelse med solformørkelser.

Og så reklamerer vi naturligvis skamløst for RumSnaks egne solformørkelsesbriller, som kan købes i vores webshop (hvis man skynder sig kan man ha’ dem i tide til 10. juni) 😎

Vi får også besøg af lektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet, der både kan fortælle om solformørkelser og om sin egen forskning i Solen, der blandt andet handler om hvordan Solens aktivitet påvirker vores klima.

Udover sol-snak har vi som sædvanlig også korte rumnyheder

Udover solsnakken har vi som sædvanlig et par korte rumnyheder, denne gang om japanske mini-robotter, rumdragter og missioner til Venus. Og så er der bonus om både rumdragter og danske “måne-missioner” (til Grønland).

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER & BONUS

Japansk mini-rover på Månen

Ingenuity har lige været i problemer

To ny NASA-missioner til Venus

Rumdragt fra 1949 – udviklet af British Interplanetary Society og bygget af UK National Space Centre Museum

SAGA-rumarkitekterne har lavet tv fra deres “månemission” til Grønland

Lyt også RumSnak-episoderne om LUNARK-habitatet – under opførelsen og efter ekspeditionen

SOLFORMØRKELSE

Sådan formørkes Solen

Solformørkelser gennem historien

Solformørkelsesbriller i RumSnaks webbutik 😎

Man kan også observere indirekte med projektion (pdf)

Christoffer Karoff, Aarhus Universitet

Daniel K. Inouye Solar Telescope på Hawaii

Vi har for første gang i lang tid været udenfor vores hjemmestudier at lave RumSnak – vi har nemlig været på besøg hos Danish Aerospace Company i det sydvestlige Odense.

DAC laver mange forskellige slags sundheds-teknologi, men vi er især interesserede i de motions-apparater firmaet laver til brug i rummet.

Astronauter har nemlig også godt af motion – ja, det er faktisk endnu mere nødvendigt for besætningen på ISS at motionere end det er for os hernede på Jorden, fordi vægtløsheden meget hurtigt gør at muskler og knogler begynder at blive svagere.

DAC har netop fejret 20-års jubilæum for deres første motionscykel på Den Internationale Rumstation, og er samtidig lige på nippet til at skulle sende en sprityny model ved navn FERGO derop i august.

Direktør Thomas A. E. Andersen viser rundt i firmaets ‘space lab’, hvor der udover cyklerne også er en prototype af næste generations motionsmaskine, E4D, der både kan bruges til vægtløft, tovtrækning og roning, udover cykling.

Vi skal også besøge det såkaldte ‘mission control’, hvor DAC kan følge med i om astronauterne på ISS nu også overholder deres træningsplan, og følge med i de månedlige helbredstjek, som også bruger DACs udstyr.

Derudover har vi som sædvanlig korte nyheder om Mars-rovere og ISS-instrumenter, og så kan vi også gøre reklame for, at RumSnak har åbnet sin helt egen web-butik – i første omgang med særlige briller til at se på solformørkelser, for sådan én kan vi nemlig se her fra Danmark den 10. juni 2021.

LINKS

NYHEDER

Kinesisk rover på Mars

Sidste udkald for astronaut-ansøgere

Ti-års jubilæum for AMS-02, der måler kosmisk stråling på ISS

Auktion over plads på Blue Origin-raket

Kom med navne-forslag til ESA solstorms-mission (vi stemmer på “Sunny McSunface” 😝)

RumSnak lancerer webshop – og kan til at begynde med tilbyde solformørkelsesbriller, så du er klar til den delvise formørkelse 10. juni 2021 😎

DANISH AEROSPACE COMPANY

Vi besøger [DAC](www.DanishAerospace.com) i Odense

Den oprindelige CEVIS-cykel har fejret 20-års jubilæum

FERGO, den nye cykel, skal snart til ISS

Næste generation af motionsmaskinerne hedder E4D

Når vi kigger på os selv, vores omgivelser eller ud i det uendelige univers, er der ufattelig meget stof omkring os. Næser, hatte, katte, tankskibe, måner, asteroider, gaskæmper, galakser, galaksehobe, supernovaer og meget, meget mere.

Men i virkeligheden udgør det vi kan se kun omkring 5% af universets egentlige masse. Resten er mørkt stof og mørk energi – som vi egentlig ikke rigtig ved, hvad er, selvom der bliver forsket i det på livet løs.

I denne episode af RumSnak taler vi med med en af dem, der graver dybt i galakser og stjerner og masser af data for at løse gåden om det mørke stof.

Det er endnu en dansk astrofysiker, der arbejder i udlandet; nemlig Sarah Pearson, som er såkaldt Hubble Fellow ved New York University, og som især de senere år har brugt de såkaldte stellar streams, stjernestrømme, til at afsløre det mørke stofs egenskaber.

Udover stjernestrømme skal vi også høre rumnyheder om blandt andet unge forskerfrø, Mars-helikopteren, SpaceX-raketter og meget mere.

Vi er klar til affyring - kom og lyt med!

LINKS
Hvis du ikke så videoen fra RumSnak LIVE, hvor vi havde tre eksperter i studiet til at tale om Månestøv, Månemissioner og Månejura, så kig med her.

Du kan også lytte podcast-versionen af RumSnak LIVE lige her.

NYHEDER
Mars-helikopteren flyver igen og igen

SpaceX har endelig held med at lande den nye raket

Avancerede algoritmer laver kæmpe-simulationer af universet på meget kortere tid

Team Ørsted fra Rønde Gymnasium vinder CanSat-konkurrence

Vinderen af Unge Forskere bekræfter mørkt stof med hjemmebygget radioteleskop

Var det noget med en flaske rødvin, der har været en tur på ISS?

MØRKT STOF
Vi har tidligere fortalt om mørkt stof, i episode 15 med Steen H. Hansen

Fin baggrund på Videnskab.dk om mørkt stof

Nyt, dansk studie sår tvivl om den mørke energi

Sarah Pearsons hjemmeside

På Twitter @spacewsarah

Sarah på Facebook

Sarah's YouTube-kanal Space with Sarah

Hvad er en 'stjernestrøm'?

Videopræsentation, hvor Sarah fortæller om mørkt stof og stellar streams (på engelsk)

Observation af en stjernestrøm

Om observationer af stjernestroemme om andre galakser (videnskabelig artikel)

Velkommen til denne særlige episode af RumSnak, hvor vi bringer lydsiden af vores live video-event om måneforskning og månemissioner, som vi holdt i forbindelse med Forskningens Døgn 2021.

Vi zoomer altså ind på vores nærmeste naboklode, og vi har inviteret tre gæster med os i studiet som skal gøre os klogere på hvorfor Månen er vigtig og interessant både forskningsmæssigt og samfundsmæssigt, på den teknologi som skal bringe os mennesker tilbage til Månen og endelig på de regler og love som skal justeres og opdateres for at vi kan vende tilbage i kommende missioner og projekter.

Vi får besøg af
– Hjalti Pall Thorvardarson, der er direktør i rumvirksomheden Rovsing
– Anja C. Andersen, som er professor og forfatter til ‘En lille bog om Månen’
– og Emilie Marley Siemssen, som er rumjurist hos GOMspace

Inden gæsterne bliver der dog først tid til lidt månehistorie, og så lancerer vi også en Månequiz, hvor præmien er noget spritnyt RumSnak merchandise!

Man kan deltage i quizzen frem til søndag den 2.5 2021, kl 23:59.

Spørgsmålene lyder:

1. Hvert år flytter Månen og Jorden sig længere fra hinanden. Hvor mange centimeter om året øges distancen mellem Jorden og Månen i gennemsnit?
2. Hvad er navnet på den foreløbig sidste astronaut på Månen, som forlod Månens overflade den 14. december 1972, på Apollo 17-missionen?
3. Hvilket ord bruger vi, når vi taler om Månestøv (eller rettere: et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe)?
4. Hvad hedder den FN-komite, der stod bag den oprindelige rumtraktat?
5. Rovsing leverer vigtigt udstyr til test i ESM (European Service Module) og Artemisprogrammet, heriblandt såkaldt EGSE. Hvad står forkortelsen for?

Svarene kan I skrive ind via vores kontaktformular på www.rumsnak.dk eller via email til [email protected]
Så trækker vi lod blandt dem, der har svaret rigtigt på alle 5 spørgsmål – og hele 10 vindere får direkte besked i ugen efter.

Præmien er en fin, bæredygtig kaffe- (eller te-) kop i bambus, med fancy RumSnak-logo på, og en lille batteri-Bluetooth-højttaler i bambus med logo, så man kan spille alle RumSnak-episoderne til glæde for sig selv og sine omgivelser 😄🚀

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal tale om stjerner – og mere specifikt; om de stoffer der bliver dannet inde i stjernerne.

Vi fortsætter nemlig vores serie af interviews med danske forskere i udlandet, og tager til Texas, hvor Terese Hansen netop forsker i stjerner og grundstoffer, med fokus på det tidlige univers.

Hun er uddannet fra NBI i København, men har siden forsket blandt andet i Heidelberg i Tyskland, inden hun nu er draget til USA, hvor hun er post doc i et Mitchell Fellowship på Texas A&M University.

Udover at tale med Terese fortæller vi også om astronaut-ansøgningskrav og brændte knogler i rumnyhederne, og så teaser vi ikke mindst for vores RumSnak Live, der finder sted den 28. april i forbindelse med Forskningens Døgn (hvor alle er velkomne til at streame med 😄).

LINKS

Terese T. Hansen, Mitchell Astronomy Fellow

Mars-helikopteren Ingenuity

Pulveriserede knogler fra den irske startup ENBIO holder Solar Orbitor kølig

ESA - Solar Orbiter

ESA - det skal du kunne for at blive astronaut!

🎥 🎙️ 🚀 RumSnak Live på Forskningens Døgn – eller tilmeld dig på vores Facebook-side

Denne gang ser vi nærmere på kometer – eller “beskidte snebolde fra rummet,” som nogen vælger at kalde dem.

Vi har talt med astrokemiker Christian Eistrup, som lige nu forsker på Max Planck Institutet for astronomi i Heidelberg i Tyskland, og som altså især beskæftiger sig med den kemiske sammensætning af kometerne.

Det kan blandt andet give os ny viden om selve kometerne, men også om det tidlige solsystem og planeternes dannelse, og det kan måske også give os det fulde svar på hvordan Jordens vand er blevet til.

Vi har selvfølgelig også et par korte nyheder – denne gang om rumskrot og magnetfelter omkring sorte huller, og lidt bonus.

God tur 🚀 🎧 😄

LINKS

NYHEDER

Mars-helikopteren Ingenuity skal måske ud på sin første flyvetur 8. april

Nu kan vi se magnetfelterne omkring det sorte hul i centrum af M87-galaksen

Firmaet Astroscale har opsendt et rumfartøj, der måske kan bruges til at indsamle udtjente satellitter i fremtiden

Video af Astroscales forsøgsopsending

BONUS

LEGO Space Shuttle Discovery

"Gåden om vores himmelrum" – Temalørdag på DR2 3. april kl 19.50 (og på DRTV-streaming)

KOMETER

Christian Eistrup

Max Planck Institute for Astronomy

Artikel om Christian Eistrups arbejde med analyse og datering af 14 kometer

Den Store Danskes introduktion til kometer

Halleys komet

Hale-Bopp

Rosetta-missionens rendevouz med kometen 67P

Vi ved efterhånden en masse om hvordan planeter bliver dannet, men vi ved ikke alt. Derfor fortsætter forskerne deres udforskning blandt andet af fjerne støvskiver, såkaldte debris disks, der formodentlig rummer en del af svaret.

Ifølge gængs teori dannes planeter når materialet i gigantiske, skiveformede støvsamlinger med tiden kolliderer og trækkes sammen i klumper, der efter millioner af år kan blive til store planeter.

Teorien er dog ikke helt uden knaster, så der bliver som sagt fortsat arbejdet på dem.

Ph.D. Maria Cavallius arbejder ved Stockholm Universitet, og er en af dem der undersøger teorien ved at studere disse støvskiver Det fortæller hun meget mere om i denne omgang RumSnak.

Derudover har vi selvfølgelig nyheder – blandt andet om asteroider og rumkapsler med kunstig tyngdekraft – og så er der også plads til et enkelt bonustip.

God tur!

LINKS

NYHEDER
Exoplanet har fået udskiftet atmosfæren med smog

Rusland og Kina vil bygge Månebase

Asteroide på vej forbi Jorden (heldigvis)

Blue Origin vil lave rumkapsel med kunstig tyngdekraft til forskning

"Salvation" - asteroide på vej mod at smadre Jorden (men heldigvis kun på Netflix)

STØVSKIVER
Maria Cavallius

Maria Cavallius' thesis om vand i støvskiver

Baggrund om debris disks

Beta Picatoris, som Maria især har undersøgt

Flotte billeder af støvskiver

RumSnak kigger ned på kloden gennem hundredevis af satellit-øjne, og fortæller om hvad de mange jordobservations-data kan bruges til.

Der findes tusindvis af satellitter i omløb om Jorden, og cirka 700 af dem bruges til at samle billeder, radardata og meget mere, og efterhånden er mange af billederne også i ret høj opløsning, og kommer i noget nær real-tid.

Vi har talt med Rasmus Borgstrøm fra firmaet DHI GRAS, der lever af at samle og analysere data fra satellitter, som kan hjælpe os med alt fra kystovervågning til planlægning af infrastruktur og veje.

Derudover har vi selvfølgelig rumnyheder, om Perseverance-landingen, rumkort og streamingserier.

LINKS

NYHEDER OG BONUS
Perseverance-tema på DR

Hemmeligt budskab i farvekoderne på faldskærmen der bremsede roveren på vej ned mod Mars

Det nye kæmpekort med 1 milliard galakser

"For All Mankind" - anden sæson af serien om det alternative rumkapløb på Apple TV+

‎For All Mankind – den officielle podcast

RumSnak er nu også på Instagram

Rolls-Royce Phantom Tempus er rum-inspireret!

TEMA
Tidligere RumSnak om jordobservationer: Episode 14 hvor vi talte med Christoffer Karoff om mange forskellige slags jordobservation, og Episode 6 hvor vi blandt andet fortalte om klimaforskning med satellitter.

DHI GRAS

Rasmus Borgstrøm på LinkedIn

Stort katalog med danske eksempler på anvendelse af satellitdata og remote sensing (pdf)

Satellites.dk - DHI forklarings-site med masser af begreber, fakta og information

Og prøv også Satlas hvor du selv kan lege med datavisualisering

I denne episode sætter fokus på såkaldte tyngdelinser. Det er et fænomen man kan opleve, når store stjerner eller galakser bøjer lyset fra fjerne himmellegemer, og koncentrerer det – næsten som om det var kosmiske forstørrelsesglas.

Vi taler med post doc Thøger Emil Rivera-Thorsen, der har brugt den slags tyngdelinser til blandt andet at studere det meget tidlige univers, især med den fantastiske tyngdelinse-konstellation, der er døbt Sunburst Arc.

Derudover har vi som sædvanlig korte nyheder, denne gang blandt andet om Mars-trafikprop og ESAs kommende invitation til nye astronauter.

God fornøjelse!

NYHEDER

Dansende exoplaneter

UAEs Hope-sonde er ankommet til Mars

Det er Kinas Tianwen-1 også

Og NASAs Perseverance er lige på trapperne - se Tina kommentere live på DR2 torsdag den 18.2 fra kl 20

DTU skal teste satellit-antenner

Podcasten Silberbauer og Blomseth har lavet en fin episode om interstellare rejser

TYNGEDELINSER OG THØGER

Thøger Emil Rivera-Thorsen, postdoc, Stockholm Universitet

Tyngdelinser - den lange forklaring på Wikipedia

Hubble Deep Field på Wikipedia

Historien om Sunburst Arc og hvad vi kan lære af vores observationer

Velkommen til denne bonus-jule-episode af RumSnak, hvor vi vender tilbage til en gæst fra begyndelsen af sæson 3, nemlig rumarkitekt Sebastian Aristotelis fra firmaet SAGA Space Architects.

Da vi sidst besøgte Sebastian i værkstedet i Sydhavnen var han og kollegaen Karl-Johan Sørensen ved at lægge sidste, stressede hånd på LUNARK Månehabitatet - en 4 meter høj ananas af kulfiber, og inden i er der et toilet, to køjepladser og et par små borde.

Når LUNARK engang er helt færdigt kan det måske en dag blive et lille hjem for astronauter på Månen, men foreløbig har Sebastian og Karl selv testet den sammenklappelige hytte på en 3 måneder lang ekspedition til Nordgrønland, hvor de skulle udholde både kulde, kedsomhed, ensformig kost og ikke mindst hinandens selskab.

Sebastian fortæller her om ideen med LUNARK, om valget af test-lokation, og om deres oplevelser på isen.

God jul og godt nytår - RumSnak vender tilbage i februar 2021 🎧🚀

LINKS

Lyt eller genlyt også episode 20: På besøg i Månehytten

Læs mere om LUNARK-habitatet

Læs de korte dagbogs-beskeder fra ekspeditionen til Grønland

Se billeder fra turen på SAGAs Instagram

Så vidt vi ved er vi mennesker stadig de eneste eksempler på liv i Universet - men jagten fortsætter, både i det nære og det fjerne rum.

I denne episode af RumSnak ser vi især på et par af de store rumnyheder fra efteråret, hvor særligt to opdagelser fik meget opmærksomhed - nemlig da man fandt biomarkøren fosfin i Venus’ atmosfære og underjordiske søer på Mars.

Vi har talt med astrobiolog Kai Finster om opdagelserne, for selvom de nye resultater kunne antyde, at der måske er en slags liv i Venus' atmosfære og et potentiale for liv i Mars' undergrund, så skal man afgjort vente med at åbne champagnen.

Derudover har vi også korte nyheder, denne gang om solvind og gamle teleskoper, og så markerer vi i øvrigt afslutningen af sæson 3 af RumSnak - med håbet om at vende tilbage med sæson 4 i 2021 (og hvem ved, måske er der også en lille julebonus inden da…).

LINKS

NYHEDER OG BONUS
Så er det slut for Arecibo-teleskopet

Uha, tæt på!

Find sidste nyt om solaktiviteten på SpaceWeather

Fireball-dokumentar om meteoritter

Podcasten Silberbauer & Blomseth har et rigtig godt afsnit om 'new space', kommerciel rumfart, etc

RUMLIV
Professor Kai Finster, Aarhus Universitet

Vand på Mars i store underjordiske søer

Vand gemt i støvet på Månens overflade

Fosfin i Venus’ atmosfære kan være tegn på liv

Lyt også episoden om exoplaneter og liv fra sæson 1

I denne episode af Rumsnak skal vi se nærmere på røntgenstråling og ikke mindst hvordan man opfanger den.

Vi tager på besøg på DTU Space, hvor vi skal tale med seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira, der præcis arbejder med røntgenstråling og de spejle, som skal bruges til at opfange og analysere strålingen fra universet.

Kigger vi på universet, så kommer der lys i alle bølgelængder derude fra, og forskellige bølgelængder af lys kan fortælle os helt unikke ting om de objekter som lyset er udsendt fra!

I 1962 opsendte man fra amerikansk side en røngtendetektor, og opdagede en meget stærk røntgenkilde, som fik navnet Scorpius X-1 fordi kilden lå i stjernebilledet Skorpionen.

Siden da har man opdaget mange flere røntgenkilder, og dem har man undersøgt nærmere og fundet helt nye typer af objekter i universet, som vi ikke ville have opdaget, hvis vi ikke kunne se på universet i røntgenstråling.

Men røntgenteleskoper er svære at konstruere, og kræver blandt andet nogle helt særlige spejle og detektorer. Dem er man eksperter i at udvikle og bygge på DTU Space, og derfor er RumSnak altså taget på besøg i bygning 328 - og skal også se lidt nærmere på to af de laboratorier, der bliver brugt til arbejdet.

I de korte rumnyheder skal vi tale om SpaceX-missioner og omstrejfende planeter.

God tur!

LINKS

NYHEDER
SpaceX Crew1-missionen

Omstrejfende planeter i Mælkevejen

BONUS
Fireball-dokumentar om meteoritter

Wired-artikel om Nanoracks, der vil genbruge gamle raketter i rummet

Rumarkitekterne som er på mission i et Månehabitat i Grønland skriver om deres oplevelser

RØNTGENSPEJLE PÅ DTU
Desiree Della Monica Ferreira på DTU Space

Om DTU Space-forskningen i røntgen-detektorer og -spejle

Postdoc Sonny Massahi er med til at udvikle de nye røntgen-spejle

I denne episode af RumSnak skal vi høre om et felt indenfor astronomien som kaldes for asteroseismologi - og det handler om at se på hvordan stjerner ryster og vibrerer.

Man kender nok ordet seismologi når det handler om at undersøge jordskælv, men man kan altså også se på skælvende stjerner, og det gør Mia Sloth Lundkvist der er adjunkt på Aarhus Universitet, som vi denne gang har talt med.

Udover stjerneskælv har vi også nyheder fra rumland, denne gang blandt andet om vand på Månen og noget virkelig fancy tape, der er blevet brugt til at lappe en læk på Den Internationale Rumstation.

God tur!

LINKS

NYHEDER
Osiris-Rex har fået for meget materiale med fra Bennu-asteroiden

ISS-læk - nu lappet med tape

Vand på Månen

Mobilnetværk på Månen

BONUS
Det interplanetariske internet

Interview med Vint Cerf, manden bag det galaktiske net

Anders’ julegaveønske. Hint-hint 😃

ASTEROSEISMOLOGI
Om asteroseismologi på Wikipedia

Mia Sloth Lundkvist - Aarhus Universitet

Stellar Observations Research Group

Lyd af solen som vibrerer

Hvis man er heldig, så har man måske en mørk, klar aften oplevet at se nordlys på himlen - smukke, bølgende gardiner i grønne eller rødlige farver.

Men hvad er nordlys egentlig, hvor kommer det fra, og hvor kan man bedst opleve det?

Det er noget af det, som Tina Ibsen svarer på i sin nye bog, “Nordlys - En rejse fra solens indre til jordens atmosfære”.

Og det er faktisk så spændende, at vi besluttede at sætte Tina i gæstestolen denne gang, hvor hun bliver interviewet af sin medvært, Anders.

Udover nordlyset (der jo retteligt burde hedde polarlys) har vi også tre korte nyheder - om sorte huller, en læk på ISS og om store søer dybt under Mars’ overflade.

LINKS

Tina “Astrotina” Ibsen

Her kan du købe Tinas bog om Nordlys

To timer med nordlys på YouTube: Aurora Borealis in 4K UHD: “Northern Lights Relaxation”

NYHEDER
Der er fundet vand under Mars’ overflade

Luften fiser ud af ISS

Tre forskere deler Nobelpris i fysik for deres arbejde med sorte huller

Tegnestuen BIG har designet en Månebase

BONUSLINKS
En lang artikel hos Ars Technica, der har set på hvilke computer-styresystemer der findes, og hvor de bliver brugt henne - på satellitter, i rumfartøjer og så videre. Det er nørdet, men supercool!

Det andet link er også nørdet, men måske lidt mere direkte til de ruminteresserede. NASA har nemlig på citizen science-sitet Zooniverse lavet et værktøj de kalder Exoplanet Patrol, hvor man kan hjælpe NSA med at finde exoplaneter.

Denne gang zoomer vi ind på verdens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der efter planen skal opsendes i slutningen af 2021, og dermed indvarsle begyndelsen på en helt ny æra indenfor rumteleskoper.

JWST, som det hedder mellem venner, bliver udstyret med følsomme instrumenter til blandt andet at observere i det infrarøde spektrum.

Af samme årsag placeres JWST langt fra Jorden og skal beskyttes af et stort solskjold, fordi instrumenterne skal være kølet ned til under -220 grader Celsius for at fungere optimalt.

Vi har talt med Klaus Pontoppidan som er James Webb Space Telescope Project Scientist ved Space Telescope Science Institute i Baltimore i USA.

Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, blandt andet om et nyt rumlokum, og selvfølgelig lidt baggrund om JWST.

God fornøjelse!

LINKS

NYHEDER
ISS måtte lave undvigemanøvre i sidste uge

Nyt rumlokum på ISS

BAGGRUND OM JWST
NASAs site om JWST

Masser af info på Wikipedia

Klippe-klistre-model af JWST

KLAUS PONTOPPIDAN
Klaus' side på STScI

Klaus er også aktiv på Twitter

Raketter er et af de vigtigste fænomener, når vi taler både rumfart og rumforskning. Det er nemlig svært at sende astronauter i rummet uden raketter, og det samme gælder satellitter og andet rumudstyr.

Men hvad er en raket egentlig, hvordan virker raketter, og hvordan arbejder man med at forbedre dem og udnytte dem optimalt - ja, det er noget af det vi graver ned i, i denne episode a af RumSnak.

Vi skal først tale med civilingeniør René Fleron fra DTU Space, der blandt andet kan fortælle om raketligningen og også har nogle bud på fremtidens rumfartøjer.

Bagefter tager vi på besøg hos Force Technology i Brøndby, hvor de fremstiller dyser til de europæiske Ariane-raketter.

Derudover har vi som sædvanlig korte nyheder - denne gang om magnetfelter, Måneplaner og - måske - liv på Venus!?

LINKS

NYHEDER:

Det kraftigste magnetfelt vi endnu har fundet

Er der liv på Venus?

NASA vil købe Månestøv

RAKETTER:

Fin definition af raketter hos Den Store Danske

René Fleron fra DTU Space

Raketligningen

Force Technologys faciliteter til at lave raketdyser

Ariane 6, som Force (også) laver dyser til

I denne episode skal vi kigge nærmere på et par af de største danske rummissioner, Ørsted og Swarm, der har undersøgt Jordens magnetfelt.

I år er det nemlig 200 år siden at den danske fysiker H.C. Ørsted, opdagede elektromagnetismen, og det kan vi jo ikke lade passere ubemærket.

Jordens magnetfelt er helt afgørende for både planetens velbefindende og vi menneskers daglige færden.

Det handler ikke “bare” om at finde ved med kompas, men også om at beskytte kloden mod den voldsomme kosmiske stråling.

Vi får besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, som har været leder for flere store danske missioner

Han var nemlige dybt involveret i både Ørsted-missionen - som stadigvæk den dag i dag er den eneste fuldt danske satellit - og den aktuelle fortsættelse, Swarm.

Derudover har vi som sædvanlig rumnyheder om både søvnmønstre, galakse-haloer og meget mere.

LINKS

NYHEDER

Machine learning hjælper forskere på Warwick University med at finde 50 exoplaneter i gamle teleskop-observationer

Andromedagalaksens halo er meget større end førhen antaget

Man sover mindre i rummet - og også anderledes

Farvel til NASA satellitten OGO-1 (Orbiting Geophysics Observatory-1)

MAGNETFELTER, ØRSTED OG SWARM

Jordens magnetfelt - DTU Space

RumSnak Episode 7: Truslen fra rummet

Ørsted-satellitten målte Jordens magnetfelt - DTU Space

Historien bag Swarm, Ørsteds efterfølger(e) - DTU Space

I rumkredse er man de senere begyndt at tale om at tage til Månen igen, både som selvstændigt mål og som trædesten for senere Mars-missioner.

Men hvad skal man bo i på Månen? Det er jo ikke noget med lige at booke en AirBnB-lejlighed deroppe…

I det lille danske firma SAGA Space Architects har man designet og udviklet et bud på et såkaldt Månehabitat - en 4 meter høj sammenklappelig kulfiber-ananas, med plads til to personer.

Habitatet hedder LUNARK, og er netop ankommet til Grønland, hvor arkitekterne Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen skal teste byggeriet i tre måneder.

Der bliver også plads til et par af sommerens vigtigste rumnyheder - og en lille teaser for næste gang.

Velkommen til den officiel launch af RumSnak, sæson 3.

LINKS

SAGA rumarkitekter

SAGAs LUNARK Månehabitat

Spectrum Magazines store Månebase-nummer

Crew Dragon tilbage på Jorden igen

10 års timelapse af Solens overflade

Proxima - hverdagsfilm om kvindelig astronaut

Vi afsluttede forårs-sæsonen RumSnak med at større byggeprojekt - nemlig samlingen af en LEGO-model af Den Internationale Rumstation.

Men det lykkedes os ikke - trods en episode på 1 time og tre kvarter - at blive helt færdige - og det kan vi jo ikke have siddende på os.

Så vi varmer op til RumSnak sæson 3 med denne lille teaser, hvor vi sætter de sidste klodser på ISS.

Projektet foregår under stor koncentration, men der bliver også tid til lidt assorteret ISS-trivia, drilleri og små øjeblikke af panik.

Velkommen til RumSnak, sæson 3!

LINKS

Om ISS-sættet fra LEGO:
https://www.lego.com/en-us/product/international-space-station-21321

Manualen - hvis man har lyst til at følge med:
https://www.lego.com/biassets/bi/6327400.pdf

Wiki om ISS på dansk:
https://da.wikipedia.org/wiki/Den_Internationale_Rumstation

LEGO Space har en laaang historie:
https://en.wikipedia.org/wiki/Lego_Space

RumSnak sætter punktum for sæson 2 med en laaaang bonus-episode, hvor vi arbejder på et nørdeprojekt i studiet.

Der bliver talt om NASA og SpaceX, om den Internationale Rumstation, om rumdragter og meget mere under arbejdet.

Tempoet er decideret tilbagelænet og der er perioder med dybt koncentreret tavshed. Men forhåbentlig er det hyggeligt, og måske kan man oven i købet samle lidt viden op undervejs.

Vi glæder os til at vende tilbage med RumSnak sæson 3 i efteråret!

Kosmiske hilsener,
Tina & Anders

LINKS

Om ISS-sættet fra LEGO

Manualen - hvis man har lyst til at følge med

Wiki om ISS på dansk

LEGO Space har en laaang historie

Besøg ISS i fuldfed 360-graders video

I denne episode af RumSnak tager vi temperaturen på Galileo, den fælleseuropæiske satellit-navigation, der nu for alvor er ved at være køreklar.

Galileo er en civil, europæisk pendant til det amerikanske GPS, og har efterhånden fået 26 satellitter i kredsløb om kloden. De sidste forventes på plads i 2020 eller begyndelsen af 2021. Det skal give præcise og stabile positioneringstjenester til både private, firmaer og offentlige organisationer.

Vi har talt med fuldmægtig Sannah Plenaa Thorngreen fra det vi populært kalder Rumkontoret, som fortæller meget mere om Galileo-projektet - teknikken, anvendelsen, forretningen og forskningen - ikke mindst set med danske briller.

Derudover har vi naturligvis også korte rumnyheder, denne gang om rovere, planetfødsler og meget mere.

God launch!

LINKS

NYHEDER
ExoMars bliver opgraderet mens vi venter på launch i 2022

Planetdannelse er set som aldrig før

Klumper i undergrunden flytter den magnetiske nordpol

Vi rykker tætter på at JWST endelig kan opsendes!

OM GPS OG GALILEO
Introduktion til GPS

Fra ESA - What is Galileo?

Om Galileo i Wikipedia

Galileo-baggrund fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

TAPAS-projektet i Aarhus - Testbed I Aarhus For Præcisions-Positionering Og Autonome Systemer

Galileo Green Lane - projekt der skal mindske kødannelse ved grænserne

Dimser som kan gøre brug af Galileo

RumSnak ser denne gang nærmere på galakser - store samlinger af milliarder af stjerner, støv, gas og meget andet, ligesom vores egen Mælkevej.

Man ved ikke nøjagtig hvor mange galakser der findes i Universet - men man skyder på flere hundrede milliarder galakser, som altså hver især har milliarder af stjerner.

Samlinger af galakser, det man kalder galaksehobe, er de største strukturer man kender til i universet.

Men vi skal også snævre fokus bare en lille smule ind, og se nærmere på galaksernes centre.

Vi har talt med Mikkel Theiss Kristensen, der for tiden holder til på Hull University i England, og som forsker i galakser, nærmere bestemt det man kalder aktive galaksekerner.

Der bliver dog også tid til en håndfuld korte nyheder - denne gang blandt andet om Europa-billeder, satellit-solskærme og NASA-affyringer.

LINKS

NYHEDER
Genbehandlede fotos af Jupiters måne Europa

NASA planlægger affyring den 27. maj med SpaceX-grej

Stjerner danser om sorte huller

NASA giver 1 milliard dollars til udvikling af nye Månelandere

SpaceX’s Starlink-satellitter skal have solskærme

GALAKSER
Mikkel Theiss Kristensen

Den Store Danske med fin artikel om galakser

Hubble Deep Field - vilde billeder af Universets mange galakser

Om de aktive galaksekerner

Mikkel får bla. data fra Sloan Digital Sky Survey, når han ikke observerer selv

I denne episode ser vi nærmere på mørkt stof - en mystisk mængde af partikler, der faktisk udgør hele 85 procent af massen i vores univers. Eller rettere: vi taler om det mørke stof, for humlen med de mystiske partikler er lige præcis, at man ikke kan se dem.

Det eneste som vi kan se eller måle er effekten af det mørke, og det er blandt andet det som gør mørkt stof super spændende, men også virkeligt svært at arbejde med.

Vi har talt med Steen H. Hansen, der er lektor og centerleder for Dark Cosmology Center ved Københavns Universitet, som har arbejdet med mørkt stof i mange år, og fulgt både op- og nedture for de mange hypoteser og ideer, vi har gjort os om de mystiske partikler.

Der bliver også tid til nyheder om både satellit-konkurrencer, store teleskoper og Virtual Reality.

Velkommen til RumSnak!

LINKS

Lektor Steen H. Hansen, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet

Mørkt stof i Wikipedia

Idékonkurrencen Copernicus Masters er nu åben så man kan indsende løsninger på challenges om satellit-data

Cheops-teleskopet begynder at samle data

Vilde planer om et kæmpeteleskop i et krater på Månen

Tag med på Apollo 15-missionen - inde i Virtual Reality

Hvad har Hubble-teleskopet set på dine fødselsdage de sidste 30 år?

Ofte når man snakker om rummissioner tænker vi på ekspeditioner til Mars eller observationer af fjerne galakser, men langt de fleste rumsonder som sendes ud i rummet kredser omkring Jorden og kigger ikke ud i Universiet, men ned på vores egen planet.

Vores klode er omgivet af tusindvis af satellitter, og mange af dem er udstyret med kameraer og andre sensorer, der kigger ned på jorden og hjælper os med at få overblik over tingene. De bliver blandt andet brugt til at give os ny viden om klimaforandringer, ozonhuller, kaffeplantager og meget mere.

Et godt eksempel på dette er fx ESAs Copernicus-program, som er en række forskellige satellitter som observerer Jorden. De hedder Sentinel-satellitter, og hver satellit har sin egen funktion. Og det er et virkeligt stort videnskabsprogram - ESA er lige nu i gang med at designe og bygge satellitter som skal op i midten af 2030’erne.

Vi har fanget Christoffer Karoff på Aarhus Universitet til at fortælle mere om både forskning og forretning i denne sammenhæng.

LINKS

Tinas guide til at blive “Astronaut for en dag” :-)

Christoffer Karoff på Aarhus Universitet

Tidligere RumSnak om jordobservationer

ESAs Copernicus-program

Mere om Sentinel-satellitterne

Kaffeplantagetracking

PlanetLabs - billeder af Jorden to gange i døgnet

Flere artikler om forskellige jordobservations-projekter:

Plankton-overvågning

Metan i 3D-visualisering

Kommercielle overvågnings-projekter

Skove og CO2

Sat-data i kampen mod forureing

Verden af ramt af isolation og nogle steder decideret karantæne, og derfor ser vi nærmere på karantæner i denne omgang af RumSnak. Nogle af dem, som har levet med karantæner som en del af deres job i mange år, er nemlig astronauter.

Faktisk var det sådan, at da Apollo 11 astronauterne kom tilbage fra den første månelanding, sad de tre uger i karantæne før de fik lov til at have menneskelig kontakt igen. Man var bange for, at de kunne have mystiske sygdomme med sig fra Månen.

I dag sendes astronauter i karantæne omkring 10 dage før deres rumfærd, for at sikre, at de ikke bringer sygdomme med til Den Internationale Rumstation. Men ved de næste opsendelser af astronauter i foråret 2020, bliver karantæneperioden nok forlænget yderligere for at undgå at Coronavirus når rumstationen.

Men hvordan er det så, at være i sådan en karantæne? Vi har taget en snak med den danske astronaut Andreas Mogensen om hans tid i karantæne inden hans rumrejse i september 2015.

LINKS
Det regner med jern!

Corona rammer flere NASA-missioner

NASAs supercomputere hjælper i kampen mod Corona

RumSnak episode 2 med Andreas, hvor han fortæller om sin tid og sine forsøg på ISS

Universet blev skabt i et stort brag for 13,8 milliarder år siden - men det vilde er, at mange af de helt fundamentale processer fandt sted i løbet af af de første brøkdele af sekunder.

Og efter de første knap 400.000 år er der egentlig ikke rigtig sket noget, udover at Universet har udvidet sig.

Til gengæld er de mange processer i de allerførste, ultrakorte splitsekunder så også virkelig spændende, for her blev alting skabt - fra partikler til naturlove.

Det kan godt være svært at vikle hjernen omkring, at Universet ikke er en eksplosion i et rum, men en skabelse og ekstrem udvidelse af selve rummet og alting i det.

Ikke desto mindre gør vi forsøget, i kvalificeret selskab med astrofysker Peter Laursen, der tager os igennem de indledende faser af Big Bang.

LINKS
Peter Laursen

Øjenvidne-beretning fra Big Bang - fantastisk artikel af Peter Laursen

Læs mere om Big Bang

Voyager 2 skal klare sig uden opsyn

Mars 2020-roveren har fået sit navn

SpaceX vil sende rumturister til ISS i 2021

ESA Business Incubation Center på DTU skal skabe ny vækst i rumforretningen

Teleskoper er vores forstørrelsesglas ud mod universet, og og giver os jo mulighed for både at se lang væk og langt tilbage i tiden.

De første teleskoper dukkede op for omkring 400 år siden, men vi er kommet langt siden da.

Det første forskningsobservatorium her i Danmark var Rundetaarn, som stod færdigt i 1642, men i 1800-tallet var teleskoperne blevet så store, at der ikke var plads til de nye teleskoper i toppen af tårnet.

Derfor byggede man Østervold Observatorium som stod færdigt i 1861, og som dengang lå i udkanten af København. Der gik dog ikke engang 100 år, før rystelser fra sporvogne og lysforurening betød, at man ikke kunne bruge Østervold mere - og i 1953 flyttede man observatoriet ud af byen.

Til mørket udenfor Holbæk og en lille landsby som hedder Brorfelde...

Sara Sohl, der er kommunikationsmedarbejder her på Brorfelde, fortæller først mere om stedet og hvad der foregår på Observatoriet i dag, og bagefter mødes vi i kuplen med Johan Fynbo, der er professor i astrofysik ved NBI, og som fortæller om det videnskabelige arbejde man foretager med teleskoper.

LINKS
Brorfelde Observatorium

Professor Johan Peter Uldall Fynbo, NBI

Teleskoper på Wikipedia

Extremely Large Telescope

James Webb Space Telescope

Velkommen til endnu en sæson af RumSnak 🚀

Vi er glade for at være tilbage med flere gode historier om de danske rumaktiviteter - og vi håber at I vil lytte med igen!

Her i første episode skal vi se nærmere på vores røde naboplanet, Mars - og især på Mars-roverne, der kører omkring og laver videnskab allerede - eller snart skal afsted. De er nemlig udstyret med flere instrumenter med dansk islæt.

Vi har talt med to danske forskere, som er dybt involveret i instrumenternes udvikling og anvendelse.

Planetfysiker Morten Bo Madsen har i årtier efterhånden været med til at bygge instrumenter til udforskningen af Mars, og er også med på holdet som har lavet et såkaldt ‘calibration target’ til den kommende 2020-mission.

Adjunkt Jens Frydenvang har en baggrund i både fysik og kemi, og er dybt engageret i den aktuelle Curiosity-mission, hvor han er med til at tilrettelægge den lille Mars-bils køreture og målinger. Han skal også være en del af teamet på den kommende mission.

Udover interviews med Jens og Morten bliver der også tid til at tale Mars-fakta, se på historiske missioner og meget mere.

Lyt med 🎧😃

LINKS

Jens Frydenvang

Morten Bo Madsen

Mars Mission 2020

Mars 2020-roveren

Hvad er et Mössbauer Spectrometer?

ChemCam-instrumentet

Jens Martin Knudsen - "Marsmanden"

Mere om Mars - Wikipedia

Morten og hans kolleger har leveret kalibrerings-mål til to kameraer på 2020-missionen - MastCam Z og SuperCam

God artikel om Mortens arbejde: "Jagten på spor efter liv på Mars intensiveres"

NYHEDER
Solar Orbiter er launchet på vej mod Solen

Voyager 2 lever stadig - trods problemer

RumSnak er nået afslutningen af sæson 1 - tak fordi I lyttede med!

Vi startede RumSnak med at kigge tilbage på den danske rumforskningshistorie, og herfra gik de næste episoder ind i en masse nørderier om rumstationen, sorte huller, rumvejr, jordobservationer, store rumforretninger, exoplaneter og liv i universet.

Så vi har været vidt omkring, men vi glæder os til at dykke ned i endnu flere spændende emner i næste sæson!

Vi fejrer første sæson-afslutning med et lille juleafsnit, som man kan lytte hvis man har brug for en pause fra familien, eller lidt underholdning mens anden steger.

Vi ser lidt tilbage på sæsonen, og så har vi også hver valgt 3 rum-historier fra 2019, som vi synes skilte sig ud. Det handler blandt andet om Apollo-missioner, bjørnedyr, exoplaneter, ESA-budgetter og sorte huller.

Og så siger vi tak for denne gang og på genhør i 2020!

Lige så længe vi har været klar over, at Jorden bare er en lille klode i det uendelige univers har vi tænkt over, om der findes liv andre steder end på vores planet - og hvor det i givet fald bor henne?

Vi får besøg af professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet som forsker i exoplaneter - planeter der findes uden for vores eget Solsystem - og som kan fortælle om de mange forskellige slags planeter, hvordan man finder dem, og hvordan man navngiver exoplaneter.

RumSnak får også besøg af Johan Olsen, som mange kender som forsanger for Magtens Korridorer, men som faktisk er uddannet biolog og til dagligt forsker på Københavns Universitet.

Han fortæller om hvad liv egentlig er for noget, hvordan det (måske) er opstået her på Jorden, og om det også findes andre steder derude?

LINKS:
[Professor Hans Kjeldsen](https://pure.au.dk/portal/da/persons/hans-kjeldsen(0272db8a-dcc7-48ad-aa2f-aba53183d76f.html)

Biolog Johan Olsen

Nogle af de mærkeligste exoplaneter

Vores nærmeste stjerne Solen har et kraftigt magnetfelt som ændrer sig med en 11-årig cyklus. Når magnetfeltet er meget kompliceret, ser vi mange soludbrud. Disse soludbrud kan skabe nordlys og sydlys men kan også skabe problemer for vores elforsyning, radiokommunikation og kan i værste fald ødelægge GPS- og kommunikationssatellitter i kredsløb om Jorden.

I dette afsnit er det vores helt egen vært Tina Ibsen som fortæller om rumvejr, det er nemlig det felt som hun selv har forsket indenfor. Men vi taler også med Morten Korslund fra Beredskabsstyrelsen der fortæller om de tanker som der lå bag, da man i 2017 valgte at inkludere rumvejr på listen over trusler i det nationale sikkerhedsbillede, på linje med cyberangreb og orkaner.

LINKS:
Hvad er rumvejr?

Beredskabsstyrelsens Risikobillede 2017

Tina fortæller om solstorme til Magisterbladet

I denne episode af RumSnak handler det om jordobservationer. Siden den første satellit, Sputnik, blev sendt i kredsløb om Jorden har vi vendt kameraerne om og kigget på os selv. Et af de største rumprojekter lige nu er det europæiske Copernicus-program, som består af en række jordobservationssatellitter, til brug for både forskere og kommercielle aktører.

Særligt klimaforskere bruger satellitdata, og i denne episode fortæller professor fra Niels Bohr Institutet, Jens Hesselbjerg Christensen om, hvordan han bruger jordobservations-data til at sammenligne data med de computersimuleringer som han udvikler.

Vi har også talt med chefkonsulent Torsten Neubert fra DTU Space, som var leder af det største danske rumprojekt til dato, ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor). ASIM skal måle, hvordan opadgående lyn, de såkaldte sprites inteagerer med Jordens atmosfære.

LINKS:
Copernicus-projektet hos ESA

Jens Hesselbjerg Christensen hos Niels Bohr Institutet

Portræt af klimaforskeren Jens på dr.dk

Torsten Neubert, DTU Space

ASIM-projektet

RumSnak episode 2, hvor Andreas Mogensen også fortæller om sin billeder af lyn i atmosfæren

I dette afsnit kigger vi nærmere på vores nærmeste naboklode - Månen. Vi taler med professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, Anja C. Andersen, der netop har udgivet en bog om Månen. Månen er højst sandsynlig dannet ved et sammenstød mellem to kloder for over 4 milliarder år siden. Dette er den førende teori da en række forskellige observationer og prøver fra Månen peger i den retning.

Apollo-missionerne er på mange måder definerende for det amerikanske rumagentur NASA, og vi taler med danske Mariann Albjerg som kom til Houston i kølvandet på Apollo-programmet i 1979. Her har hun blandt andet arbejdet i Mission Control og med udvikling af rumfærgeprogrammet der fulgte efter.

På 50-året for den første månelanding er Månen virkelig blevet populær igen. Flere lande planlægger både bemandede og ubemandede missioner til Månen. I 2020 bliver det første private raketter med bemandingsmoduler testet, det vil formentligt være dem som de næste astronauter der skal til Månen vil blive sendt op med.

Der er penge at tjene på rumfart. I en rapport fra 2008 blev det vist, at for hver krone som den danske stat investerer i rumfart, får man 5 kroner igen.

Og det handler ikke "kun" om at sende raketter og sonder ud i rummet. Vi bliver også i højere grad afhængige af data og signaler som sendes ned fra satellitter der kredser om vores egen klode, og det betyder, at der kommer flere og flere spillere på markedet.

I dette afsnit af RumSnak ser vi derfor nærmere på danske rumvirksomheder, og har direktør for Terma Space, Carsten Jørgensen i studiet for at fortælle om de muligheder og udfordringer som er forbundet med at være en rumvirksomhed.

Der stilles store krav til teknologi som skal sendes i rummet, og med flere og flere nationer der har et rumprogram, arbejder rumjurister verden over, med at få lagt rammerne for god opførsel i rummet. Vi har talt med rumjurist Thea Flem Dethlefsen, som fortæller om FN’s traktak for det ydre rum, og hvordan det står til med at regulere aktiviteter i rummet.

Links

Terma Space - en af de tunge danske rumspillere

DAC - Danish Aerospace Company - laver også masser af rumgrej

Ohmatex - laver bla. intelligent rumtøj

Gomspace - små satellitter

Fieldsense - overvågningsdata til landmænd

Thea Flem Detlefsen fortæller om rumjura til Djøfbladet

UN Space Treaty - rumtraktaten fra 1967

Den danske rumlov

Artikel på dr.dk om begrænsning i raketstørrelser

I dette afsnit af RumSnak ser vi nærmere på sorte huller. Disse objekter er nogle af de mest mystiske i universet, og der er stadigvæk meget som forskerne ikke forstår. Dette afsnit bliver altså ret mærkeligt.

Sorte huller er objekter, hvor materialet er sammenpresset så meget, at alt ligger i et enkelt punkt. Tyngdekraften er så voldsom at intet, ikke engang lys kan undslippe. Derfor kan vi ikke se sorte huller direkte.

Efter at sorte huller blev teoretisk beskrevet i Albert Einsteins ’Generelle Relativitetsteori’ i 1915, har forskere arbejdet med at forstå dem bedre. Dette gælder også forskere på Niels Bohr Instituttet i København, hvor vi har besøgt lektor Troels Harmark til en snak om teorien bag sorte huller.

I 2019 blev det første billede, af området lige omkring det sorte hul i centrum af galaksen M87 taget. Men det er resultatet af mange års observationer, og udvikling af metoder til at se noget, som ikke kan ses. Vi har talt med lektor Marianne Vestergaard fra Dark Cosmology Center om, hvordan astronomerne observerer de sorte huller i både det nære og fjerne univers.

LINKS

Fin introduktion til sorte huller hos videnskab.dk

Einsteins generelle relativitetsteori - baggrund hos Illustreret Videnskab

Lektor Troels Harmark på Niels Bohr Instituttet

Marianne Vestergaards artikel om at veje sorte huller

Dr.dk: Billede af sort hul er begyndelsen på en ny æra

Den Internationale Rumstation, ISS, er et af verdens mest spektakulære laboratorier.

På den fodboldbane-store rumstation forsker man blandt andet i hvordan mikrogravitation påvirker menneskekroppen, men der bliver også eksperimenteret med alt fra planter til krystaller og meget mere.

I 2015 blev Andreas Mogensen både den første danske astronaut og den første danske besøgende på ISS. Her udførte han en række forskellige forsøg, hvor han testede vandfiltrering, tog billeder af store lyn, og fjernstyrede robotter.

Men man kan sagtens lave forsøg på rumstationen uden selv at være der. Lonnie Grove Petersen er rummediciner, og har haft adskillige eksperimenter med deroppe - hvor villige astronauter fx måler på hvordan deres syn bliver påvirket af den lave tyngdekraft.

Andreas og Lonnie er gæster i denne episode af RumSnak, hvor vi også fortæller lidt af den lange historie om den Internationale Rumstation.

LINKS
ISS - ESAs site om rumstationen

Wikipedia om den sovjetiske rumstation Mir

Andreas Mogensen

Videnskab.dk - om Andreas' forsøg i rummet

Andreas' billeder af Blue Jets-lyn

Lonnie Grove Petersens forskning

Kort portræt af Lonnie i Fyens Stiftstidende

I denne første episode af Rumsnak sætte vi fokus på Danmarks rumforskningshistorie. I slutningen af 1500-tallet var Danmark den førende nation inden for astronomi med Tycho Brahes forskningscenter på øen Hven. Og vi har været med lige siden!

Allerede i 1962 - 5 år efter Sputnik - var Danmark med i en raketopsendelse fra den nord-norske raketaffyringsbase på Andøya. Vi interviewer Niels Lund som har været en del af den danske rumbranche helt fra begyndelsen. Han fortæller om raket- og ballonopsendelser og om en livslang karriere indenfor rumforskningsbranchen.

Nede på jordoverfladen blev Danmark i 1960’erne medlem af ESO (European Southern Observatory). Det første til, at vi i slutningen af 1970’erne kunne åbne det første danske teleskop på La Silla observatoriet i Chile, et teleskop som stadigvæk fungerer den dag i dag. Tina besøgte La Silla i sommer, og fik en snak med kommunikationschef for ESO - Lars Lindberg Christensen i 2400-meters højde. Her bliver der også snakket om ESOs nye store teleskop-planer.

Endelig trækker vi tråden op til i nutiden, hvor Danmark i 2016 fik sin første rumlov og rumstategi. Vi har inviteret specialkonsulent fra rumkontoret Cecilie Tornøe i studiet, til en snak om, hvad en rumlov egentlig er for noget, og hvilken rolle Danmark spiller i det internationale rumsamarbejde.

LINKS

Lektor emeritus Niels Lund

Se også Niels Lunds artikel om den danske rumhistorie

DTU Space kortlægger rumforsknings danske historie

European Southern Observatory

European Space Agency

Om La Silla-observatoriets historie

Rumkontoret under Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tilmeld dig Rumkontorets nyhedsbrev

Velkommen til RumSnak - en ny podcast om rumnationen Danmark.

I denne korte intro-episode fortæller vi om ideen med RumSnak, og lidt om hvem Tina og Anders er.

Vi fortæller også om kommende emner - og det skal både handle om rumstrategi, sorte huller, astronauter, den internationale rumstation, Månen, Jord-observationer, jagten på exoplaneter og fremmed liv, fremtidige bemandede missioner - og meget mere.

Så der er masser af glæde sig til for både professionelle og amatører - hvis bare man er den mindste smule nysgerrig på det uendelige univers :-)

Vi launcher officielt den 9. september 2019 - hop ombord på raketten og lyt med på RumSnak!