Hun blev mobbet som barn og ville helst bare være alene på sit værelse. Men nu holder Lise Rønne os alle sammen med selskab som en af landets mest populære TV-værter. Et arbejde, der både har givet hende vilde oplevelser og skabt et forventningspres om aldrig at være for tyk, for tynd eller for meget. Vi starter hjemme i Viborg, hvor Lise sidder i sin "fuglerede" med Tracy Chapman på anlægget og en drøm om at flygte. Videre til Boogie-studiet i starten af 00'erne, hvor Lise møder et par "døgnfluer", som viser sig at blive en gigantisk succes! Vi slutter til koncert i Parken, hvor et helt særligt ord på skærmen bag Beyoncé pludselig får Lise til at tudbrøle - fordi hun er nået til nye erkendelser som kvinde.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Valdemar Stauning
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby