Ugeskrift for læger

Vi taler rigtig meget om at huske at trække vejret, vi skal trække vejret dybt og helt ned i maven ? eller var det gennem næsen? Rigtig mange af os trækker vejret forkert ? og i de allersværeste tilfælde kan man gå rundt og tro, at man har åndenød eller astma, men i virkeligheden handler det om at trække vejret rigtigt. Denne podcast handler om dysfunktionel vejrtrækning i selskab med Sebastian Lund Karlsson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Medvirkende: Sebastian Lund Karlsson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark ? og selvom antallet af kvinder, der rammes af sygdommen, er let stigende, så er overlevelseschancen også steget støt de seneste årtier. Det samme er antallet af kvinder, der bliver tilbudt mere skånsom kirurgi og behandling. Gæst: Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge og professor i brystkirurgi på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Interview og redigering: Mie Brandstrup.

Hvert år bliver 3.000 danskere opereret for en diskusprolaps. I de fleste tilfælde opererer man ved et åbent kirurgisk indgreb, men det er altså nu også muligt at fjerne visse diskusprolapser ved en kikkertoperation. Men indgrebet er ikke uden bivirkninger. Det kan du høre meget mere om i denne episode af Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Carsten Reidies Bjarkam, overlæge og professor ved Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Skorper og store sår i næsen, destruktion af næseskillevæggen og sågar hul i ganeknoglen. Det er nogle af de skader efter langvarig brug af kokain, som man ser på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet. På Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi har overlæge Kasper Aanæs og hans team lagt mærke til en stigende tendens: skader på næse og mellemansigt hos patienter efter brug af kokain. Deres observation har nu ført til en statusartikel, der sætter fokus på omfang og konsekvenser af hyppig brug af kokain. Selvom kokain i de senere år er blevet mere mainstream, er forbruget stadig tabuiseret, og det betyder også, at mange bliver dybt overraskede over de fysiske skader, som kokainforbruget kan føre med sig. Gæst: Kasper Aanæs, overlæge og ph.d. på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet Interview og produktion: Mie Brandstrup

Skal børn og unge tilbydes hormonbaseret slankemedicin i forbindelse med vægttab? For nogle er det en større principiel diskussion, men faktum er, at præparatet Wegovy nu er godkendt til aldersgruppen mellem 12 og 17 år. Dansk Pædiatrisk Selskab mener, at det udelukkende bør være børnelæger med speciale i vægtrelaterede sygdomme, der skal stå for behandlingen af Wegovy til børn ? det samme gør Sundhedsstyrelsen, men da myndighedernes anbefalinger ikke er juridisk bindende, vil behandlingen være op til den enkelte læge. Gæst: Julie Tonsgaard Kloppenborg, afdelingslæge på Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Forperson for adipositasudvalget, Dansk Pædiatrisk Selskab. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Som ingen anden har professor Torben Hansen rykket ved vigtigheden af præcisionsmedicin. Med sine mange genetiske studier af den grønlandske befolkning har han fundet frem til en lang række specifikke mutationer i den grønlandske arvemasse, der har stor betydning for den måde, man skal behandle f.eks. diabetes på. Medvirkende: Torben Hansen, professor ved Metabolismecentret ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Man kan skære halvdelen af den væk, og alligevel vil den vokse frem igen. Den kan komme sig over blodpropper og er robust som intet andet organ i kroppen. Leversygdomme er ofte forbundet med stigmatisering og misforståelser ? og det er synd, mener professor i leversygdomme Maja Thiele. I episode af Ugeskriftets podcast kan du høre mere om leveren, der kan tåle de mest utrolige ting og hvordan Maja Thiele med øje for de brede forskningssamarbejder med både basalforskere og litterater, kan være med til at opnå en bedre behandling af leverpatienter. Medvirkende: Maja Thiele, professor i leversygdomme ved Syddansk Universitet Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Atrieflimren, også kaldet forkammerflimren, er den hyppigste form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Atrieflimren er forbundet med mange komorbiditeter, hvor særligt forhøjet blodtryk og søvnapnø er indikatorer på, at en patient bør undersøges for atrieflimren. Atrieflimren er både forbundet med højere dødelighed og forringet livskvalitet. Gæst: Lisa Gottlieb, læge og post.doc. på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

På verdensplan lever 537 mio. mennesker med diabetes, hvilket ventes at stige med 50% de næste 20 år. Når man spørger diabetespatienter, hvad de frygter allermest, så er det at få amputeret benene. Fodsår hos diabetespatienter er en kendt komplikation. Sårene har svært ved at hele, og det betyder i yderste konsekvens, at benet må amputeres. Men hvordan har udviklingen været i Danmark, og hvad kan man gøre for at forebygge? Det handler Ugeskrift for Lægers podcast om denne gang. Medvirkende: Professor og overlæge i endokrinologi på Bispebjerg Hospital Ole Lander Svendsen Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Antallet af nye kræfttilfælde stiger støt år for år, og mere end halvdelen rammer aldersgruppen, der er over 70 år. I takt med, at der bliver flere ældre, og at vi som befolkning lever længere og længere, skal sundhedsvæsnet ruste sig til at behandle flere patienter ? og dermed også flere tilfælde af kræft. Der er især to hovedudfordringer i patienttilgangen til sundhedsvæsenet i de kommende årtier: antallet af patienter og de allerældste. For selvom der for mange ældre vil blive flere gode, sunde og aktive leveår, så vil der også blive flere år med sygdom. Gæst: Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Skal vi i fremtiden behandle kroniske depressioner, angst og PTSD med psykedelika? Det kan meget vel være scenariet. Lige nu forskes der intensivt i, hvordan psykedelika kan hjælpe grupper af patienter, der i dag er svære at hjælpe. Trods sin mørke fortid kan psykedelika meget vel være revolutionerende i behandlingen af mange psykiske lidelser i fremtiden. Medvirkende: Poul Videbech, overlæge og professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to, sådan sagde statsministeren i sin nytårstale. Men betyder det, at endnu flere skal vente endnu længere for at komme i behandling for infertilitet ? og er det offentlige overhovedet parat til at løfte opgaven? Vi snakker med Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Medvirkende: Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Produktion Karen Sigrid Jacobsen.

Grethe Andersen demonstrerede som den første i verden, at det er muligt at behandle grådlabilitet og depression hos patienter med stroke. Siden da har hun indtaget en central rolle i den tidlige behandling af stroke. Vi taler med Grethe Andersen om hendes liv som forsker. Medvirkende: Grethe Andersen Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Generationer af skolebørn er troligt troppet op hos sundhedsplejersken flere gange i løbet af deres skoletid for at blive målt og vejet, få testet synet og tale om sundhed og trivsel. Men særligt turen på vægten kan være forbundet med ubehag og give et øget negativt fokus på kropstyper og vægt eleverne imellem. Det viser et systematic review i Danish Medical Journal, der handler om psykosociale konsekvenser af vægtscreeninger af skolebørn. Gæst: Julie Dam Jessen, læge i KBU, almen praksis. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Får du rørt dig 30 minutter om dagen, og får du pulsen rigtigt op mere end to gange om ugen? Det spørgsmål stiller praktiserende læger ofte deres patienter. Problemet er, at over halvdelen af den danske befolkning ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion om dagen. Men spørger man den del af befolkningen, der ikke får dyrket motion, svarer langt de fleste, at de gerne vil i gang. I Aarhus forsøger man sig med såkaldte sociale henvisninger. Altså, at en praktiserende læge i princippet kan henvise til et ikkemedicinsk, fællesskabsorienteret tilbud. For det er godt at få sved på panden i idrætshallen, men i nogle tilfælde kan øvelsen også godt ligge i bare at komme op af sofaen og få pulsen op på vej derhen. Medvirkende: Rasmus Østergaard Nielsen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus Tilrettelæggelse og produktion: Karen Sigrid Jacobsen

25% af Danmarks befolkning lider af flere kroniske sygdomme. Det kan være helt uproblematisk, men desværre ender mange patienter som kastebold mellem forskellige afdelinger. Episoden lægger sig op ad nyt temanummer om multisygdom og polyfarmaci. Medvirkende: praktiserende læge Berit Enggaard Kaae og praktiserende læge Claus Rendtorff. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Balanceproblemer, føleforstyrrelser og svimmelhed er symptomer, der kan dække over en lang række forskellige tilstande. Men kombination af disse funktionsforstyrrelser kan skyldes en relativt nyopdaget genfejl - et syndrom der er samlet under akronymet Canvas Gæst: Tua Vinther-Jensen, afdelingslæge og speciallæge i neurologi på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet samt Neurologisk Afdeling på Bispebjerg hospital Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Delirium er et syndrom, der spænder fra mildere tilfælde, hvor patienter bliver forvirrede eller får påvirket korttidshukommelsen til en tilstand, der kan betegnes som akut hjernesvigt med hallucinationer eller udadreagerende adfærd. Delirium er en alvorlig og hyppig tilstand, der ofte rammer indlagte ældre og er udtryk for en underliggende tilstand som begyndende demens, medicinpåvirkning eller mangel på mad, drikke eller søvn. Gæst: Martin Schultz, speciallæge i geriatri ved Herlev og Gentofte hospital Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Der venter mange unge læger et regulært praksischok, når de skifter fra medicinstudiet til klinisk basisuddannelse. Akutte situationer, samarbejdet med kolleger og tyngden af ansvaret for egen faglighed er nogle af faktorerne. Hvis overgangen skal blive bedre bør blikket både rettes mod universiteterne og klinikken, lyder det fra gæsterne i dennes uges udgave af Ugeskriftets podcast. Gæster: Susanne Nøhr, overlæge og lektor emerita på Aalborg Universitet og Doris Østergaard, overlæge og professor i medicinsk uddannelse og simulation. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Knuder på halsen hos børn optræder hyppigt og kan dække over mange forskellige sygdomme og kan se voldsomt ud. Knuder på halsen hos børn er ret almindeligt, og man kan næsten ikke komme igennem et lægeliv uden at have stødt på en knude på halsen hos et barn. Derfor er det relevant for alle læger at vide, hvad man skal stille op, og hvornår det er alvorligt. I denne episode af snakker vi med afdelingslæge, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet og assisterende videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger Christian Grønhøj. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Mange ældre patienter oplever et forstyrret søvnmønster med alderen. Det øger risikoen for bl.a. mental svækkelse og kroniske helbredstilstande. Dårlig søvn kan føre en række negative helbredsmæssige konsekvenser med sig. I takt med alderen kan behovet for søvn falde, men fysiske, psykiske og medicinske faktorer, der kan påvirke vores søvn, stiger. Det gør det særligt vigtigt at have fokus på den sunde søvn hos ældre patienter. Gæster: Olalla Urdanibia Centelles, overlæge ved Neurocentret Afdeling for hjerne- og nerveundersøgelser, Rigshospitalet og Poul Jennum, professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet Glostrup. Produktion: Mie Brandstrup

I øjeblikket tales der meget om flåtbårne infektioner, især er der fokus på TBE (Tick-Borne Encephalitis) og vaccinationer. TBE er stadig sjælden i Danmark, dog observeres flere tilfælde ? primært hos folk, der har opholder sig i Sverige. De fleste er også bekendt med borrelia, mens neoriherliciose er en ny bakterie fundet i flåter. Symptomerne er langvarig feber, nattesved, vægttab. Sådan kan mange sygdomme have deres debut, men når patienten ovenikøbet er i langvarig immundæmpende behandling, så bør klokkerne ringe. Medvirkende: Helene Mens, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Kvinder der har eller har haft anoreksi har øget risiko for komplekse graviditeter. Selvom spiseforstyrrelsen ligger år tilbage, kan kroppens forandringer under en graviditet trigge uhensigtsmæssige tanker om vægt, mad og motion og påvirke det fysiske og psykiske helbred Gæster: Josephine Nolte, læge Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital og Else Marie Olsen, afsnitsledende overlæge, Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Det er næsten præcis et år siden af verdens sundshedsorganisation WHOs advarselsklokker bimlede om en ny sundhedskrise lige efter, at vi alle havde smidt de sidste mundbind i skraldespanden. En koppevirus, kaldet mpox, spredte sig hurtigt både i USA, Brasilien og Sydeuropa. Heldigvis gik det ikke så galt. I dette afsnit af Ugeskriftets podcast kan du høre overlæge i infektionsmedicin på Hvidovre Hospital Ann- Britt Eg Hansen fortælle om, hvordan det var at modtage de første patienter med mpox, og hvad vi har lært om sygdommen i dag. Gæst: Ann-Brit Eg Hansen, overlæge i infektionsmedicin hvidovre hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

20% af befolkningen i den vestlige verden lider af kroniske smerter. Selvom der findes mange forskellige smertestillende midler, er det svært at behandle kroniske smerter. Medicinen er ofte forbundet med svære bivirkninger, og effekten kan aftage over tid. Vi taler med professor i neurovidenskabelig psykologi Lene Vase. Gæst: Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Ustabilt blodsukker hos indlagte patienter med diabetes kan give forlænget indlæggelsestid, dårligere sårheling efter operationer samt andre former for komplikationer. Det anslås, at 10-15% af indlagte patienter har sukkersyge, men det er en underbelyst patientgruppe rent forskningsmæssigt. En lang række faktorer kan påvirke patienters glukosemetabolisme under indlæggelse. Indlagte patienter med et dysreguleret blodsukker er ofte længere indlagt, og mortaliteten og generelle hospitalskomplikationer er også øget. Dansk Endokrinologisk Selskab vil i en kommende, national behandlingsvejledning anbefale, at man i højere grad bruger langtidsvirkende insulin til patienter med type 2-diabetes, der er indlagt på en ikkeintensivafdeling. Gæst: Mikkel Thor, læge og ph.d.-studerende ved Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Det kan være svært at stoppe med at ryge, og det er faktisk også forbundet med en række alvorlige bivirkninger, hvis patienten er på bestemte typer medicin. Klinikere har haft en formodning om, at en række lægemidler påvirkes af rygning, rygestop og rygestopmidler. Derfor er det vigtigt at have kendskab til de få typer medicin, der påvirkes af dette. Vi snakker med overlæge i klinisk farmakologi, Maija Bruun Haastrup. Gæst: Maija Bruun Haastrup, overlæge i klinisk farmakologi, Odense Universitetshospital Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Tab af lugte-og smagssans fik en særlig bevågenhed under Corona-pandemien, men årsager kan være mange og fælles for patienterne er, at det ofte påvirker deres livskvalitet betydeligt. Alligevel skiller patienter med senfølger efter Covid sig ud ved både at opleve fantomlugte og voldsomme forvrængninger i deres lugtesans. Kom med på besøg på Flavour Klinikken og hør hvordan man kan genoptræne sin lugtesans i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Gæst: Therese Ovesen, professor og overlæge på Flavour Klinikken ved øre, næse, hals-afdelingen på Gødstrup Hospital Tilrettelagt og produceret af Mie Brandstrup

Rekonstruktiv urologi har gennemgået en stor udvikling i de senere år med en patientgruppe, der spænder fra nyfødte til +80 år. De hyppigste indgreb ligger på 2-3% af en population, mens ekstremt sjældne misdannelser ses få gange om året herhjemme. For en del patienter er der tale om livslang behandling, og derfor arbejder man lige nu med at styrke behandlingen i overgangen mellem barn og voksen, ligesom man samarbejder på tværs i Europa om de allermest sjældne tilstande. Gæst: Yazan Rawashdeh, overlæge og urinvejskirurg ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Brugen af anabole steroider er ikke kun en genvej til store muskler og et stærkere selvbillede - det er også forbundet med en række konsekvenser for både det fysiske og mentale helbred. Forbrug af steroider er tabuiseret, konsekvenserne af de syntetiske hormoner er underbelyst rent forskningsmæssigt og brugerne havner ofte mellem flere stole, når de opsøger behandling Gæst: Caroline Kistorp, professor og overlæge ved Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet

Det er nok de færreste, der nogensinde kommer i nærheden af, hvad diabetesforskeren Jens Juul Holst har bedrevet. Hvad der startede med en undersøgelse af en perfunderet pancreas i en barak på Bispebjerg Hospital blev til opdagelsen af hormonet GLP-1. Det har revolutioneret hele forskningsfeltet inden for fedme- og diabetesforskning og er blevet en milliardforretning for medicinalindustrien. Ugeskriftets podcast har i denne særudgave mødt Jens Juul Holst på Panum Instituttet i København. Medvirkende: Jens Juul Holst, professor ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

I denne episode besøger Ugeskriftet afdelingslæge og børneortopædkirurg på Sjællands Universitetshospital i Køge Peter Buxbom. Som børnelæge tager han sig meget af de elektive ting, som børn kan fejle. Det kan være problemstillinger fra knoglebrud til hjulben og ledskred i hoften. »Der er rigtig mange børn, der oplever håndledsbrud. Det er der, man oftest har et brud som barn, men de kan få det alle steder. Børneknogler adskiller sig lidt fra voksenknogler, de er mere porøse og hullede, fordi de er mere karrige. De har mange elastiske kollagene fibre, som gør, at bruddene bare er anderledes end hos voksne«. Medvirkende Peter Buxbom, afdelingslæge og børneortopædkirug på Sjællands Universitetshospital i Køge. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Afstande mellem patienter og læger på danske hospitaler blegner, når man vender blikket mod Grønland, hvor der er hundredevis af kilometer mellem Nuuk og vestkystens bygder. Det stiller store krav til planlægning og logistik især i den specialiserede behandling I den seneste håndfuld år har man forsøgt at afprøve digitale løsninger - et langsommeligt arbejde, hvor Covid-pandemien skulle vise sig at skubbe på udviklingen Gæst: Uka Wilhjelm Geisler, kardiolog og overlæge på medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Implantater der sender elektriske impulser via rygmarv eller nerver kan helt eller delvist afhjælpe en række forskellige smertetilstande. Indgrebene er ofte den allersidste behandlingsmulighed for en lille med stærkt plaget patientgruppe Gæst: Kaare Meier, afdelingslæge og Ph.d. på Aarhus Universitetshospital samt lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

I de små femten år der er gået, siden HPV-vaccinen blev introduceret i det danske børnvaccinationsprogram er vaccinens dækning blevet mere effektiv i forebyggelsen af celleforandringer og kræft. Men giver den øgede effekt så også anledning til at tilbyde vaccination i flere aldersgrupper eller re-vaccinationer til personer der har modtaget de tidligere varianter af HPV-vaccinen. Gæst: Anne Hammer Lauridsen, forskningsansvarlig overlæge ved Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup samt lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Flerligamentskader i knæet med brud på korsbånd og flere ledbånd er sjældne, men hører til blandt de mest alvorlige ortopædkirurgiske skader. Hos en del patienter går knæet samtidig af led og det kan medfører nerveskader, karskader og i værste tilfælde amputation af underbenet, hvis det ikke opdages i tide. Gæst: Martin Lind, overlæge og professor på ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Over 1 million danskere menes at have fedt i leveren i større eller mindre grad. Hos 60.000 patienter udvikler sygdommen sig med arvæv, der kan give skrumpelever. Selvom risikofaktorerne er kendte kan der gå mange år før tilstanden opdages. Den gode nyhed er, at livsstilsændringer kan gøre en forskel, men mange patienter har nederlag forbundet med netop vægt, kost og motion med i bagagen Gæst: Camilla Dalby Hansen, læge og Ph.d.-studerende ved Center for Leverforskning på Odense Universitets Hospital Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

#118 - Hjertebetændelse by Ugeskriftets videnskab

Tusindvis af danskere må hvert år en tur på operationsbordet med lyskebrok, der hører til blandt de mest almindelige kirurgiske indgreb. Men der er en række faktorer, der spiller ind på behovet for en operation, og her skal almen praksis ikke tøve med at henvise til yderligere udredning. »Det er meget sjældent, at det er et must, at patienten skal opereres. Men det er det overvejende hos kvinder og hos børn. Hos mænd der siger man, at hvis det giver symptomer, og patienten ønsker behandling, så er vi klar«, siger Jacob Rosenberg, professor i kirurgi og overlæge på Herlev Hospital. Gæst: Jacob Rosenberg, professor i kirurgi og overlæge på Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

For små to år siden begyndte man at se en ny patientgruppe med tics på Touretteklinikken på Herlev Hospital. Deres symptomer lignede ikke klassiske tics, og modsat patienter med Tourettes syndrom var debuten ofte pludselig og trigget af konkrete episoder. Flere internationale kolleger kunne berette om den samme patientgruppe, der var begyndt at dukke op i touretteklinikkerne, og deres interesse pegede i retning af sociale medier. Gæst: Nanette Mol Debes, overlæge på Touretteklinikken, Børne- og Ungeafdelingen, Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

En række studier tyder på, at især alvorligere sygdomsforløb med COVID-19 kan give kognitive funktionsnedsættelser. Men symptomerne kender man også fra andre infektioner. De store spørgsmål er, om COVID-19 adskiller sig fra andre typer af infektioner, og om patienter med COVID-19-kan gøres os klogere på generelle sammenhænge mellem infektioner og kognitive eller mentale senfølger. Gæst: Michael Eriksen Benros, professor og overlæge på Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Hundredvis af patienter er stærkt plagede af udmattelse (fatigue) som senfølge efter en infektion med COVID-19. For nogle er det mere end to år siden, at de blev smittet i første omgang, og langt størstedelen oplevede et relativt mildt sygdomsforløb. På senfølgeklinik for COVID-19 på Aarhus Universitetshospital forsøger man at blive klogere på, hvorfor nogle patienter er ramt af senfølger, og hvad der kan gøres for at hjælpe dem. Gæst: Jane Agergaard, speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital samt initiativtager og en af de fagligt ansvarlige for senfølgeklinik for COVID-19. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Gæst: Jane Agergaard, speciallæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital samt initiativtager og en af de fagligt ansvarlige for senfølgeklinik for Covid

#110 - heparinbridging by Ugeskriftets videnskab

Patienter med epilepsi har en stærkt forhøjet dødelighed i forhold til almen befolkning. En væsentlig del af mortaliteten ved epilepsi er pludselige og uventede dødfald hos ellers raske personer. Det viser en omfattende kortlægning af dødelighed og dødsårsager fra Epilepsiklinikken på Rigshospitalet. Du kan møde forfatteren bag i den sidste udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast inden sommerferien. Gæst: Marius Kløvgaard, ph.d. og læge på neurologisk afdeling på Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Herpes er en af de mest almindelige og udbredte infektioner på verdensplan. Men i ganske særlige tilfælde vandrer infektionen fra slimhinderne til centralnervesystemet og videre til hjernen. En alvorlig betændelsestilstand, der i mange år var lidt af et mysterie. Men ved hjælp af genomsekventering har man opdaget nogle af de bagvedliggende immundefekter, der forårsager herpes encefalitis. En viden der kan gøre os klogere på andre infektionssygdomme. Gæst: Trine Mogensen, overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Medvirkende: Mie Brandstrup

Op mod 358 millioner mennesker på verdensplan lider af astma ? i Danmark anslås det, at astmatiske lidelser rammer omkring ti procent af befolkningen. Det spænder fra det milde og periodiske til det invaliderende. Nyere anbefalinger af, at den mest effektive behandling også tager højde for den inflammation, der forårsager astmasymptomer. Ugeskrift for Læger snakker i denne episode med Charlotte Suppli Ulrik, der er professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Hun er medforfatter på to nye statusartikler om behandling af astma i almen praksis og rationel anvendelse af kortikosteroid i behandling af KOL, astma og allergisk rinitis. Gæst: Charlotte Suppli Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Krigen i Ukraine har sendt millioner af mennesker på flugt, og en del af dem kommer også til Danmark. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kigger vi på, hvordan traumereaktioner kan komme til udtryk og udvikle sig over tid, og hvad man i klinikken skal være opmærksom på hos patienter med flygtningebaggrund. Gæst: Jessica Carlsson Lohmann, overlæge og forskningsleder på Kompetencecenter for Tværkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Hovedpine kan skyldes mange ting og dække over vidt forskellige tilstande. Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) er på få årtier gået fra at være yderst sjælden til hyppigere at ses i venteværelset hos både øjenlæger og praktiserende læger. Gæst: Rigmor Jensen, professor ved Københavns Universitet og leder af Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

#107 - overdødelighed på Lolland-Falster by Ugeskriftets videnskab

Næsten halvdelen af nye kræfttilfælde er blandt ældre over 70 år. Befolkningsfremskrivninger viser, at dette tal bare vil stige i fremtiden. Mange spørgsmål rejser sig. For gruppen af ældre er en langt mere heterogen gruppe end for bare 15 år siden. Ugeskrift for Læger har talt med afdelingslæge Trine Lembrecht Jørgensen, der er afdelingslæge på Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Tilrettelagt af Karen Siggaard Jacobsen