Langsomme samtaler

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den slovenske filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker Mladen Dolar om ungdomsoprøret i '68 og sladderens natur 

Sladderen kan være et magtfuldt våben i de undertryktes modstandskamp. Det lærte den slovenske filosof Mladen Dolar, da han voksede op under Titos autoritære styre i Jugoslavien. Her så han, at sladder og rygter ikke bare var cirkulerende ligegyldigheder, men et vigtigt instrument til at sprede information.

Og netop sladder er også emnet for denne uges udgave af Langsomme samtaler, der tager udgangspunkt i Dolars nyoversatte bog, Om sladder og rygter, som er udgivet på forlaget Aleatorik. I bogen undersøger Mladen Dolar sladderens natur gennem historien og viser, hvordan rygter tilsyndeladende kan spredes på egen hånd. Ved brug af alt fra Sokrates til Kafka forsøger han at frembringe en gennemgribende essens ved rygterne og deres funktion i vores samfund i dag. 

I løbet af deres samtale kommer Rune Lykkeberg og Mladen Dolar også ind på '68-oprøret i Ljubljana, en tid der formede og skabte Dolars begejstring for kritik, og et håb om at alt kan forandres. Her mødte han også filosoffen Slavoj Žižek, som han stiftede den indflydelsesrige Ljubljana-skole sammen med. Han underviser også på Ljubljana Universitet og European Graduate School.

En inspirerende og tankevækkende samtale, der flyver rundt mellem rygternes essens, ungdomsoprøret i '68 og lander på Donald Trump og Kejserens nye klæder. 

 

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist, forfatter, historiker og intellektuelle Anne Applebaum om kampen mellem demokrati og autokrati

Vi står ikke midt i en ny kold krig, hvor to forskellige ideologier kontant møder hinanden i verserende konflikter. Vi står i stedet midt en vidt forgrenet alliance af autokratier – fra Rusland over Kina til Iran – som alle er forenet i en fælles modstand mod Vesten og vores grundlæggende principper.

Sådan lyder én af pointerne i Anne Applebaums nye bog, Autokrati A/S, der samtidig er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme samtaler.  

Som internationalt anerkendt forfatter, journalist, historiker og intellektuel har Anne Applebaum i dén grad præget de sidste 20-30 års offentlige samtale om kampen mellem demokrati og autokrati.  Anne Applebaum har et særdeles godt kendskab til netop den form for autokrati, der udgår fra Kreml. Hun har skrevet flere bøger om Ruslands og Sovjetunionens historie, herunder Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine og Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre, som i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen. Og som klumme- og lederskribent på Washington Post har hun været voldsomt engageret i krigen i Ukraine efter Ruslands invasion.

I sin nye bog, Autokrati A/S, fortsætter hun sine undersøgelser af autokratiernes kamp mod den frie verden – og hun gør det med en pointe, som hæver den over mange andre bøger om samme emne. For ifølge Applebaum er det en pointe, at autokratiske ledere i høj grad betjener sig af vestlige finansielle systemer til at konsolidere deres velstand. I Vesten har der gennem de seneste mange år udviklet sig en udbredt accept af skattely, lempelige skatteforhold og muligheder at gemme sine formuer i udlandet. Det er en politisk kulturkamp, som de rige i Vesten har vundet. Men det har haft den bivirkning, at de rige uden for Vesten bruger samme systemer til at berige sig selv og konsolidere deres magt.

Alt det uddyber Anne Applebaum i løbet af denne samtale, der også når omkring krigen i Ukraine og konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza.

Denne uges Langsomme samtaler er ekstraordinær i mere end en forstand. Dels er ugens gæst – den indiske filosof og forfatter, 82-årige Gayatri Chakravorty Spivak – en på alle måder ekstraordinær person. Dels er selve forløbet af samtalen noget særligt. For da Rune Lykkeberg vanligvis sendte en række spørgsmål til Spivak forud for interviewet, vendte hun tilbage med den besked, at hun kun havde tænkt sig at besvare to af dem. Til gengæld ville hun gå i dybden med dem begge. Dét løfte har hun holdt.

I løbet af denne tre kvarter lange samtale giver Gayatri Chakravorty Spivak en enestående personlig indføring i sin egen livshistorie. Hun fortæller om sin og forældrenes opvækst i Kolkata i Indien, og om hvordan hun som ungt menneske kom til Amerika og med et enkelt telefonopkald fik adgang til et af USA’s bedste universiteter. Hun fortæller også om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, hvis epokegørende bog Om grammatologi, hun tidligt i sin karriere ikke alene oversatte til engelsk, men også forfattede et kanoniseret forord til, som Rune Lykkeberg selv som ung litteraturvidenskabsstuderende i 1990’erne har læst med stor interesse.

Senere, i 1988, udgav Spivak sit egentlige gennembrudsværk Can the Subaltern Speak? – et essay, som gjorde hende til en verdensberømt kolonialismekritiker og feminist og som i dag er en akademisk klassiker. Hun fortæller her i interviewet om sit essay, og om hvorfor hun på en gang både er postkolonialist og stærkt kritisk over for netop postkolonialismen.

Med andre ord: Ugens Langsomme samtaler er ikke så meget en samtale, som det er en eksistentiel radiofortælling med en enestående progressiv legende og original filosof og tænker: Gayatri Chakravorty Spivak.

God fornøjelse!

Kort efter Hamas’ attentat i Israel 7. oktober 2023 skrev Yuval Noah Harari –der udover at være forfatter og historiker, også er en vigtig israelsk intellektuel – et stort essay, som blev trykt i flere internationale magasiner og aviser, og også blev refereret her i Information. Harari skrev, at israelerne lige nu var ramt af så stor sorg, at de ikke kunne rumme tanken om, at man kunne være både ofre og bødler på samme tid. Israelerne var på dét tidspunkt ramt af så dybt et chok, at bare det at sætte sig ind i den anden parts følelser, lidelser og skæbne, føltes som et forræderi. Og derfor, skrev Harari, var det op til Israels allierede og venner at drage Israel til ansvar og komme med kritiske indsigelser og korrektioner – nu hvor israelerne ikke selv var i stand til at tænke klart. 

Dén opgave – altså opgaven med at stille Israel til ansvar for sine handlinger i Gaza – har Israels allierede i vid udstrækning svigtet gennem de seneste ti måneder. Hør mere om hvorfor og hvordan i denne udgave af Langsomme samtaler med Yuval Noah Harari – hvor det dog også skal handle om andet end krig.

For der er meget få mennesker, der som Yuval Noah Harari mestrer kunsten at overskue et ekstremt kompliceret emne og samle det til en stor fortælling, som hverken er reducerende eller forenklende, men står så skarpt, at de fleste kan være med. 

Tidligere har Harari demonstreret dén kunst i bøger som Homo Deus, 21 ting du bør vide om det 21. århundrede og ikke mindst i bestsellersuccesen Sapiens, der har solgt i 45 millioner eksemplarer globalt, er oversat til 65 sprog og er blevet et referencepunkt for mondæne samtaler om menneskehedens historie over hele den vestlige verden.

Nu er Harari, der er født i Israel i 1976 og i dag er professor ved The Hebrew University i Jerusalem, aktuel med endnu en bog, Nexus. Det er en fortælling om menneskelige informationsnetværk fra stenalderen og frem til i dag. Grundlæggende spørger Harari, hvordan det mon kan være, at mennesket, der er så klogt og har udrettet så fantastiske ting i fællesskab med andre, samtidig kan gøre så mange dumme ting.

Et spørgsmål, han i løbet af sin samtale med Rune Lykkeberg også forsøger at give et svar på.

For folk, der er vokset op med, at der kun findes to køn, har de senere års kønsdebat været en voldsom omgang. For mange er det forstyrrende, at de kønskategorier, som engang var så nagelfaste, nu pludselig bliver udvidede og gentænkt. Nogle oplever det lige frem som en trussel mod deres egen kønsidentitet. 

Men, men, men, siger den amerikanske filosof, sociolog og queer-teoretiker Judith Butler i bogen Hvem er bange for køn, der netop er udkommet på dansk på forlaget Klim: Grundlæggende handler kønskampen egentlig bare om retten til at skabe overensstemmelse mellem det, man føler sig som indvendigt og sådan, som man bliver opfattet udvendigt. Det handler om at skabe overensstemmelse mellem det, man føler, man er – og måden man præsenterer sig på i det offentlige rum.

De mange mennesker – hvortil Rune Lykkeberg i øvrigt henregner sig selv – som er helt afklaret med deres kønsidentitet og synes, at det køn, de blev tildelt fra fødslen, stadig passer dem perfekt, skal overhovedet ikke være bange, siger Judith Butler. Hverken Butler eller nogle andre kunne drømme om at frarøve dem deres kønsidentitet.

Men der er mennesker, som ikke oplever samme grad af harmoni mellem det køn, de blev tildelt, og det køn, de føler sig som. Den overensstemmelse, som er flertallets privilegium, må flertallet også tilstå dem. Og derfor må vi lære at blive mere fleksible i vores forståelse af, hvad kønsidentitet overhovedet er og betyder. 

For Judith Butler – der med udgivelser som Gender trouble (1990) og Bodies that matter (1993) i mange år har været en superstjerne inden for kønsteori og kønsforståelse – handler kønskamp overhovedet ikke om at bryde ned. Det handler om at realisere den mest banale præmis for politisk liberalisme, nemlig at enhver har ret til selvbestemmelse.

Judith Butler er efterhånden blevet 68 år gammel. Og en af de ting, Butler har været meget engageret i de sidste 15 år, er jødisk identitet i USA og kritikken af staten Israel.

Butler er selv vokset op i en jødisk familie i Cleveland, Ohio, og blevet intellektuelt dannet blandt andet af at komme i synagogen og beskæftige sig med jødiske tænkere og grundskrifter.

Derfor er spørgsmålet om, hvad det vil sige at være jøde – og dermed hele spørgsmålet om Israel og Gaza – et eksistentielt anliggende for Judith Butler. Og det er et spørgsmål, Butler både bliver stillet og besvarer i dette sæsonåbnende afsnit af Langsomme samtaler.

God fornøjelse!

Da Rune Lykkeberg for et par somre siden så på de bøger, han havde valgt at tage med på sommerferie, tænkte han: ’Gud, du er blevet sådan en, der sidder og gennemspiller gamle slag og konflikter i din fritid, ligesom de mænd, du altid har foragtet, der stod nede i kælderen med deres togbaner og militæropstillinger’.

Men måske er det alligevel ikke helt så slemt, at være sådan en. For næsten alt, hvad der er politisk betændt og dramatisk i vores samtid – og til tider kan forekomme næsten uløseligt – har nogen gennemlevet før os. Det gælder ikke mindst for Romerriget. 

Mary Beard er professor ved Cambridge University og gæsteprofessor ved University of California Berkley, hun er adlet som ’dame’, og så er hun en af de helt store forskere og formidlere af netop Romerriget. Hendes bog Kejser af Rom er udgivet på dansk på Gads forlag, som også har udgivet SPQR, hendes anden store oversatte bog om emnet.

Samtidig er Mary Beard en stolt feminist og står også bag en lille bog med titlen Kvinder og magt, der handler om, hvordan kvinders magt er blevet fremstillet siden antikken.

Vil man gerne have en legende let og alligevel overbevisende vidensmættet indføring i de store temaer i Romerriget, så er Mary Beard et af de bedste steder at gå hen.

I denne Langsomme samtale kommer Rune Lykkeberg og Mary Beard blandt andet ind på, hvad vi kan lære om vores egen samtids konflikter om religion, køn og etnicitet ved at studere Romerrigets storhed og fald.

Med dette afsnit går Langsomme samtaler på en velfortjent sommerferie, men vi vender tilbage med en ny sæson Langsomme samtaler på den anden side af sommeren

Det sker af og til, at politiske tænkere formår at opsummere hele deres samtid med et enkelt rammende begreb. Det er sådan en tænker, der i denne uge er gæst i Langsomme Samtaler hos Rune Lykkeberg. Anton Jäger er belgisk politolog bag begrebet hyperpolitik, som betegner en samfundstilstand med enormt politisk engagement og stor politisering - men uden at der er nogen, som involverer sig i magtinstitutionerne. I hyperpolitikken er man god til at mobilisere, men man er dårlig til at institutionalisere.

Hyperpolitikken er omdrejningspunktet i Rune Lykkebergs samtale med den unge supertænker Anton Jäger. God fornøjelse.

Paris Marx er canadisk forfatter og tech-journalist. Han er mest kendt for sin fremragende podcast “Tech Won’t Save Us”, som er verdens førende tech-kritiske podcast. Uge efter uge taler Marx med de klogeste i verden på tech-området, og han forholder sig kritisk og realistisk til de enorme kræfter, som industrien udgør.

Denne uges afsnit af Langsomme Samtaler er optaget live fra Dagbladet Information. Rune Lykkeberg og Paris Marx diskuterer, hvordan vi bør forholde os til tech-giganternes enorme magt. Marx maler et billede af, hvordan fremtiden med tech-giganterne kunne komme til at se ud, og de diskuterer nogle af de initiativer, som i øjeblikket er på tale for at holde hånd i hanke med industrien. 

God fornøjelse.

Ya-Wen Lei er professor på Harvard University. Hun er først uddannet jurist og sociolog i USA, og senere rejste hun til Kina for at studere den måde, det kinesiske tech-samfund udvikler sig på.

Udgangspunktet for samtalen med Rune Lykkeberg er Leis nyeste bog The Gilded Cage: Technology, Development, and State Capitalism in China, som handler om den kæmpemæssige investering i tech, som Kina har lavet i det 21. århundrede, og hvordan det i 2020 førte til det, som nu er kendt som “the Chinese crackdown”. Ya-Wen Lei siger selv, at hendes bog er et svar på spørgsmålet om, hvordan et kommunistisk land som Kina kan opføre sig så kapitalistisk. 

Olivier Roy er professor ved det europæiske universitet i Firenze og en af de vigtigste bidragydere til Europas forståelse af islam. Blandt andet gennem de tanker, som ligger til grund for bogen Den globaliserede islam, hvor han redegør for, at den islam, som er udviklet i Vesten, er individualistisk og en modkultur – hvilket vil sige, at den skal studeres helt anderledes end den islam, som udspiller sig i islamiske samfund.

Omdrejningspunktet for denne uges langsomme samtale med Rune Lykkeberg er Olivier Roys nyeste bog, som hedder The Crisis of Culture – Identity Politics and the Empire of Norms, som er en stor kritik af meget af det, vi ellers ser som vejen frem her på Dagbladet Information. I sin nye bog erklærer Roy nemlig, at han ikke tror på nutidens sociale bevægelsers transformative kraft. 

James “Jim” Skea er anderkendt international klimaforsker og har siden 2023 været formand for FN’s klimapanel IPCC. I IPCC står Skea i spidsen for  indsamlingen af alverdens forskning på klimaområdet og for at sætte det sammen i store, afgørende rapporter.

I samtalen med Rune Lykkeberg fortæller Skea om, hvor klimakampen i øjeblikket befinder sig, hvor han mener, det næste store skridt bør tages - og hvor grænsen for, hvad man kan sige i de afgørende klimarapporter går. 

Lykkeberg og Skea diskuterer også den i Danmark voksende klimaangst, og Skea argumenterer for, at han - på trods af sin enorme viden på området - ikke ligger søvnløs om natten.

Samtalen er optaget direkte på det kongelige bibliotek, Den Sorte Diamant.

Rebecca Solnit er essayist, forfatter, aktivist - og så er hun en af de vigtigste feministiske stemmer i USA. Solnit er også en af de helt store forbilleder på Dagbladet Information, blandt andet på grund af den tanke, der ligger til grund for hendes bog “Hope In The Dark”. I bogen argumenterer hun for, at alle de store forandringer i verden kommer uforudset, og at man derfor skal have tillid til, at de vigtige verdensforandringer ligger og ulmer i mørket.

Udgangspunktet for denne uges langsomme samtale mellem Rune Lykkeberg og Rebecca Solnit er Solnits essaysamling “Hvis historie er det?”, som samler Solnits bedste og vigtigste essays om aktivisme og feminisme. God fornøjelse.

Sage Lenier er en af de absolut vigtigste stemmer på det klimaaktivistiske område i øjeblikket. I 2023 blev hun kåret til en af næste generations 10 vigtigste ledere af TIME Magazine, og nu har hun også været forbi studiet på Information for at tage en snak med Rune Lykkeberg.

På Berkeley i Californien følte Lenier, at alt hvad hun lærte om klima og miljø var en præsentation af en uundgåelig undergang, som de studerende blot kunne være tilskuere til. Det fik hende til at tage sagen i egen hånd oprette sit eget universitetskursus om klimaforandringer, som gjorde hende berømt over hele verden. 

Foruden klimaaktivisme- og krise spørger Lykkeberg også om Leniers reaktion og holdning til de demonstrationer og voldsomme protester, som i øjeblikket udspiller sig på universiteterne i USA, og som Lenier har været nær vidne til. God fornøjelse!

Francis Fukuyama er professor i politisk videnskab ved Stanford University i Californien. Før det arbejdede han i det amerikanske udenrigsministerium – og det var i den periode, han udgav sit essay The End of History, som skulle vise sig at blive en af århundredets mest kendte og omdiskuterede af slagsen.

I deres samtale taler Rune Lykkeberg og Francis Fukuyama om, hvordan det kan være, at Vesten har mistet troen på den liberalisme, som i det 20. århundrede skabte store fremskridt i velstand og udvikling. Det er, som om det, der engang var den sejrende ideologi, nu er trængt overalt.

Derudover kommer Lykkeberg og Fukuyama omkring krigen i Ukraine, hvor Vesten på mange måder har opsat de præmisser, som ukrainerne kæmper under. De diskuterer også krigen i Gaza og hvordan Vesten er stillet, når man sammenligner de to krige med hinanden – og endelig kommer de omkring de aktuelle amerikanske campusprotester.

David Runciman er ven af huset her på Information, og d. 26. april udkommer hans bog “Overdragelsen - Hvordan vi gav magten til stater, selskaber og kunstig intelligens” på Informations forlag. Det er netop den bog, der er omdrejningspunkt for denne uges langsomme samtale.

David Runciman er professor ved Cambridge University og har en helt unik evne til at kombinere sin historiske idéer med sin forståelse af samtiden. I sin nye store idébog forsøger han at tage filosoffen Thomas Hobbes’ tanker og overføre dem til nutiden med budskabet: mennesker kan ikke blive frie uden tænkende maskiner. Alligevel står vi nu over for en verden, vi ikke kan kontrollere - med et akut behov for netop kontrol. God fornøjelse!

Jennie King er direktør for Climate Research and Policy i London. Her er hun en af verdens førende i at holde øje med den information, som spredes om klima. For nyligt udkom en rapport som gør rede for den mis- og disinformation, der i højere og højere grad bliver spredt om klimaet. 

For selvom klimabenægterne gang på gang bliver modbevist er det alligevel som om, at helt grundlæggende spørgsmål og forhold omkring klimaet bliver genstand for strid - det skyldes i høj grad den misinformation, som florerer. Hvorfor det kan lade sig gøre, har Jennie King et kvalificeret svar på, som hun udlægger for Rune Lykkeberg i denne uges langsomme samtale.

Asef Bayat er opvokset i en lille by nord for Tehran med en far, som kunne læse og skrive. Efter den iranske revolution blev han flygtning og har boet forskellige steder i verden. Under det arabiske forår var han for eksempel professor i Kairo. I dag er han professor i USA og en af tidens vigtigste stemmer inden for revolutionsteori. Asef Bayat har skrevet flere bøger om mellemøsten, blandt andet “Revolutionary Life: the everyday of the arab spring”, som beskriver baggrunden for den iranske revolution, som Bayat argumenterer for stammer fra alle de omkringliggende omstændigheder af det egentlige oprør.

I den internationale debat er Isabella Weber blevet den nye progressive stjerne-økonom. Weber har udmærket sig ved både at skrive videnskabelige afhandlinger og blandet sig i den offentlige debat omkring bekæmpelse af inflationen.

I denne uges Langsomme Samtaler taler hun med Rune Lykkeberg om sin bog “How China Escaped Shock Therapy”, som handler om hvordan Kina tog en anden vej end chok-terapien, da de skulle væk fra kommunismen og over til en økonomi, der tager det bedste fra kapitalismen - og undgår det værste. Bogen baserer sig på empiriske samtaler og blotlægger både fordelene og risici ved den kinesiske vej. Rigtig god fornøjelse.

Den amerikanske filosof Robert Pippin er en af de helt store fortolkere af Georg Wilhelm Friedrich Hegel. Faktisk har Pippin været af den overbevisning, at der ikke var nogle af verdens problemstillinger, som ikke kunne belyses ved hjælp af Hegels tænkning. 

I sin nye bog “The Culmination” lufter Pippin dog tanken om, at Hegels filosofi er udfordret. Robert Pippin må erkende, at der grænser for, hvad man kan forstå ved hjælp af Hegel - moderne naturfænomener er nemlig svære at sætte ind under Hegels tankegang. 

I den nye bog inddrager han derfor endnu en tysk filosof, Martin Heidegger, til at konfrontere Hegels tanker. Det udløser en eksistentiel samtale, som han udfolder sammen med Rune Lykkeberg i denne uges udgave af Langsomme Samtaler.

Æraen og løgnen om det godhjertede Israel er bristet, siger den amerikansk/libanesiske professor Saree Makdisi.

I denne uges Langsomme Samtale taler Rune Lykkeberg med Saree Makdisi som forklarer, hvordan Israel historisk set igennem propaganda har erobret den amerikanske venstrefløj. Nu er tingene ved at vende. For efter krigen i Gaza brød ud er der igangsat et holdningsskifte hos  venstrefløjen i USA. I følge Saree Makdisi skyldes det, at krigens grusomheder gør det umuligt for Israel at kamuflere den systematisk undertrykkelse af det palæstinensiske folk. 

I denne uges langsomme samtale taler Rune Lykkeberg med Jeremy Rifkin, der i et halvt århundrede har bidraget til samfundsdebatten på et hav af forskellige områder. Både økonomi, kapitalisme, demokrati og ikke mindst klimaudfordringerne er nogle af de emner, han tager sig af. Jeremy Rifkins arbejde har haft indflydelse på nogle af de mest centrale magtcentre i verden. Rifkins tanker om den grønne omstillinger har nemlig været omdrejningspunkt for diskussioner og beslutningstagen i såvel EU som det kinesiske kommunistparti. 

Da Hannah Ritchie voksede op, følte hun ikke, at der var nogen, som tog klimaforandringerne alvorligt. Det gjorde, at hun følte sig alene og isoleret fra både sine jævnaldrende og generationen over hende. I dag er den 31-årige dataforsker stadig bekymret og af den opfattelse, at klimaet er på katastrofal kurs - men hun opfordrer alligevel til, at man forsøger at se klimaudfordingerne fra en positiv vinkel, ved at flytte opmærksomheden hen på nogle af de ting, vi rent faktisk kan gøre noget ved.

Tidligere i år udkom Hannah Ritchies bog “Not the end of the world”, som er omdrejningspunktet i denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg.

Yossi Klein Halevi oplevede Hamas’ angreb på Israel d. 07 oktober 2023 indefra Israel og er tilhænger af den krig, der i øjeblikket raser i Gaza. En holdning han deler med en meget stor del af den Israelske befolkning. I bogen “Breve til min palæstinensiske nabo” forsøger Yossi Klein Halevi at forklare sin position overfor sine palæstinensiske naboer for at komme frem til en fælles forståelse, som kunne blive grundlaget til en tostatsløsning. 

I denne uges udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med Yossi Klein Halevi og hører hans personlige fortælling om krigen i Gaza og angrebet d. 07 oktober. 

Efter at have vokset op i blandt franske bønder forstår Camille Etienne om nogen den vrede hos landbrugsbevægelsen, som i de her uger vokser sig mod den europæiske miljølovgivning. Som bare 18-årig blev Camille Etienne i 2018 frontfigur for den franske klimabevægelse On est pret og har siden vokset sig op som en markant skikkelse i den europæiske klima - og miljøbevægelse, hvor hun har gjort sig bemærket med aktivisme i både Europaparlamentet, Tyskland og i hendes eget hjemland. Den nu 25-årige miljøforkæmper udgav sidste år bogen Pour un soulevement écologique: Dépasser notre impusisance collective, som denne uges Langsomme Samtaler centrerer sig om. I samtalen fortæller Camille Etienne blandt andet om, hvordan hun ser klimabevægelsen tackle den stigende vrede fra europæiske landbrugsbevægelser, og hvordan vi i højere grad bør tænke frygt som en katalysator til handling. 

En af Frankrigs mest originale samtidsfortællere Virginie Despentes er denne uges gæst i Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Despentes er bogaktuel med romanen, der har den mundrette titel Kære fuckhoved, hvor hun igennem en brevudveksling mellem en række karakterer gennemgår refleksioner over overgangsalderen, venskab, forsoning, konsekvenserne af #MeToo-bevægelsen og meget andet. I samtalen fortæller forfatteren om sin nyeste bog, og hvorfor det er bydende vigtigt som forfatter at opstille utopier om en bedre verden frem for dystopier. 

Stella Nyanzi er aktivist, feminist, antropolog og digter fra Uganda, hvor hun har ført an i nogen voldsomme protester mod den siddende præsident Yoweri Museveni, som har været leder siden 1986. Hun har genopfundet 'radical rootnes', som er en form for aktivisme, hvor hun med en række smededigte rettet mod Museveni har vakt stor opstandelse i den ugandiske befolkning. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Stella Nyanzi om hendes aktivisme, hendes budskab, og hvordan hun formår at tage de hårde og farlige kampe, som sætter hendes liv på spil, med stort humør og latter. 

Mens flere kræfter i verden leder an i demokratiets retræte, forsøger Danielle Allen at stabilisere og udvikle demokratiet. Danielle Allen er professor ved Harvard University og leder af sit eget demokratilaboratorie. Desuden er hun forfatter til nogle af de mest interessante, legende og nysgerrige bøger om demokrati, samfund, økonomisk opbrud og opbruddet som mulighed i det 21. århundrede. Sidste år udgav hun bogen Justice by Means of Democracy, der står til at blive hendes store teoretiske hovedværk, hvor hun forsøger at redde den amerikanske liberalisme ved at tage alle socialismens centrale indvendinger alvorligt. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Danielle Allen om hendes nye bog og demokratiets forfatning, men også om en række af hendes tidligere bøger. 

Minxin Pei har om nogen været med til at forme tænkningen af det moderne Kina og Xi Jinpings lederskab inde på Dagbladet Information. Han er professor i statskundskab ved Claremont McKenna College, ligesom han er ivrig debattør omkring forhold i Kina og dets forhold til verden. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med professor Pei om hans bog The Sentinel State: Surveillance and the Survival of Dictatorship in China, hvor den kinesisk-amerikanske professor tegner det store billede af Kinas enorme overvågningsapparat. Og systemet er ikke uden dets svagheder, konkluderer Minxin Pei. 

Den britisk-israelske forfatter og historiker ved University of Oxford Avi Shlaim er en af Mellemøstens ledende historiske revisionister, når det kommer til tænkningen af Israels historie. Han er født i Bagdad i Irak, men voksede op i den dengang nyoprettede stat Israel, hvor han oplevede at føle sig som en underlegen jøde, da han var en arabisk og ikke europæisk jøde. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Shlaim om hans egen opvækst i Israel, hvad det vil sige at være en arabisk jøde og forholdet mellem Israel og resten af Mellemøsten. Og så fortæller Shlaim om, hvorfor han tror på det, som både eksperter og helt almindelige mennesker ser for værende usandsynligt. Nemlig, at palæstinensere og israelere kan finde sammen og leve i en fælles stat. 

Med bogen How Democracies Die leverede Daniel Ziblatt sammen med sin medforfatter Steven Levitzky den store analyse af det amerikanske demokrati oven på valget i 2016 af Donald Trump som amerikansk præsident. Nu er de to forfattere tilbage med en ny bog Tyranny of the Minority, hvori de to politologer fra Harvard University ser nærmere på de obstruktioner, der både besværliggør, men også muliggør det amerikanske demokrati. I denne udgave af Langsomme Samtaler diskuterer Rune Lykkeberg ulemperne ved det amerikanske demokrati med professor Ziblatt, der også fortæller om de episoder i historien, hvor det faktisk er lykkes at udvikle det amerikanske demokrati igennem forfatningen. Og så fortæller Ziblatt om de muligheder der er for at demokratisere den amerikanske forfatning.

Adam Tooze har med sine mange historiske og økonomiske analyser om alt fra finanskrisen til coronapandemien gjort sig til en af verdens mest interessante progressive overhovedet. Imellem møder med den danske regering og tv-optrædender fandt økonomen fra Columbia University en decemberaften tid til at slå vejen forbi Informations Kantine for at tale med Rune Lykkeberg til en live-udgave af Langsomme Samtaler. I samtalen vender Informations chefredaktør intet mindre end hele verdenssituationen med den anerkendte økonom. De taler om alt fra krigen mellem Israel og Palæstina, grøn omstilling og demokratisk underskud i Kina, krigen i Ukraine, og hvorfor venstrefløjen har fejlet ved at overlade verdensfreden til Wall Street. En veloplagt Tooze stod klar med et svar til det hele og optegnede scenarier for, hvordan Vesten bør forholde sig til både de verserende krige og den grøn omstilling. Til sidst i samtalen blev der også tid til en række spørgsmål fra publikum. 

Giuliano Da Empoli har den særlige evne til både at have en forståelse for idéernes verden og en forståelse for, hvordan magten i praksis fungerer. Denne evne har han blandt andet haft stor succes med at omsætte til den storsælgende roman Troldmanden fra Kreml, som han udkom med kort før Ruslands invasion af Ukraine. Bogen foregår i nutidens Rusland under Vladimir Putin, hvor vi følger den politiske rådgiver for Putin, Vadim Baranov, der repræsenterer en tillempet version Vladimir Putins rigtige politiske rådgiver Vladislav Surkov. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den italiensk-franske forfatter og professor om bogen, hvordan magtudøvelse i Rusland både er universel og specifik, og hvorfor Da Empoli også med sin bog ønsker at rejse en kritik af Europas betragtning af sig selv som politisk model for resten af verdenen. 

Som en af de største radikale intellektuelle venstrefløjstænkere i Europa får græske Yanis Varoufakis med sine analyser én til at tænke efter, som kun få gør. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Varoufakis om hans nye bog Technofeudalism - What Killed Capitalism.

Pointen i Varoufakis´ bog er, at kapitalismen, som vi kendte den i det 21. århundrede, er forbi. Den magt som techvirksomheder i dag har over for borgere og arbejdstagere er anderledes fra den, som traditionelle virksomheder har. Afhængigheden til techvirksomhederne har nemlig skabt en ny magt over mennesker, som hidtil endnu ikke er set før. I samtalen diskuterer Varoufakis derfor, hvordan vi stiller technofeudalismen til regnskab på, alternativer til den, og hvordan en ny kapitalismekritik skal formuleres. 

Hvordan skal vi forstå det moderne Indien, både når det kommer til landets historiske udvikling og position i den magtkamp der i dag udspiller sig mellem Kina og USA. Det har professor i i moderne indien- og sydasienstudier på Københavns Universitet Ravinder Kaur et ganske kvalificeret bud på. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler fortæller hun om sin bog Brand New Nation: Capitalist Dreams and Nationalist Designs in Twenty-first Century India, hvori hun både med humor og intelligens beskriver, hvordan Indien i dag er blevet et af de allerstørste vækstimperier i verden under Narendra Modi. 

I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den jødiske forfatter og professor i statskundskab og journalistik på City University of New York o Peter Beinart. Med rødder i Sydafrika er Beinart blevet en af USA´s store liberale intellektuelle i konflikten mellem Israel-Palæstina. Som få andre mestrer Beinart at kunne rumme to modsatrettede tanker i konflikten på én gang. Til sidst i samtalen får Beinart derfor også lov til at give sit bud på, hvordan han forestiller sig fred kan opstå i Israel og Palæstina. 

En af de største feministiske tænkere og forskere, italiensk-amerikanske Silvia Federici, gæster i denne uge Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Det gør hun i forbindelse med udgivelsen af hendes storværk Caliban og heksen, som netop er udkommet på dansk på Informations Forlag. I hendes forskning kredser Federici omkring det historiske forhold mellem kvinderundertrykkelse og kapitalisme, og hvordan markedskræfter har formet kvinders syn på dem selv og deres rolle i samfundet. 

Hvis du selv ønsker at dykke mere ned i Federicis storværk, kan bogen nu købes på butik.information.dk.

Politisk deltagelse nytter noget. De unge skal turde omfavne deres politiske stemme og iværksætte en fredelig politisk revolution, hvor den politiske deltagelsesform ændres, og hvor tilliden til politisk deltagelse genvækkes. Det fortæller journalist og podcastvært Alastair Campbell, som har skrevet en idealistisk bog But What Can I Do? henvendt til de unge om at tro på den politiske handlekraft, der er i fællesskabet, trods fortællinger om politisk kynisme og handlingslammelse. Alastair Campbell er mest kendt for at have været særlig rådgiver for den tidligere britiske premierminister Tony Blair og for at være en af de centrale bagmænd bag New Labour, som blev det centrale politiske koncept, som partier over hele Europa både til venstre og højre for midten lod sig inspirere af. Med sin nye bog går Campbell dog i rette med sin fortid og genfinder de solidariske principper, som han under New Labour-regimet blev heftigt kritiseret for at undergrave. 

Kina og USA er ikke to helt forskellige systemer, forklarer Yuen Yuen Ang, der er professor ved Johns Hopkins University i Baltimore. Vi skal forstå, at de blot har to forskellige strategier til at få det bedste ud af kapitalisme – og undgå det værste, forklarer hun i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. 

Nisreen Haj Ahmad er palæstinenser, men flygtede tidligt til Jordan, fordi hendes far var politisk aktivist. Hun uddannede sig til jurist, blev rådgiver for PLO, deltog i fredsforhandlingerne i slutningen af 1990´erne og arbejdede senere på det hold, som lavede anklageskriftet mod Israels sikkerhedsmur til Den Internationale Domstol i Haag. Hun er i dag direktør for organisationen Ahel i Jordan. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler hun med Rune Lykkeberg om hendes modstand mod undetrykkelsen af det palæstinensiske folk, og hvad hun ser af mulige scenarier mellem Palæstina og Israel, oven på at konflikten er eskaleret efter Hamas' attentater mod Israel d. 7. oktober. 

Vi har ifølge den anerkendte historiker ved Peter Frankopan fortrængt naturen fra verdenshistorien. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han, hvordan det har påvirket hans syn på klimakrisen at skrive naturforandringerne ind i den store historie. For Frankopans vedkommende har det blandt andet betydet, at klimaforandringer er ikke noget, vi står sammen over for som art. Læren af historien er, at den, der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, dør, fortæller Oxford-professoren. 

Alle ikkevestlige samfund er præget af den samme konflikt: De vil være moderne, men de vil også være sig selv. På baggrund af dette dilemma den tyrkiske nobelprismodtager Orhan Pamuk skrevet sit nye storværk Pestnætter, som Rune Lykkeberg taler med den tyrkiske forfatter om i denne uges udgave af Langsomme Samtaler. 

Hvis vi skal kontrollere vor tids teknologi, står vi over for den største kamp om den sociale magt i 200 år, siger økonomen Daron Acemoglu, som netop har udgivet storværket ’Power and Progress’ sammen med sin kollega Simon Johnson. Bogen er et opråb mod det, forfatterne kalder for den blinde teknologioptimisme og den elitære fortælling om fremskridt: »Teknologi handler om kontrol,« skriver de: »ikke bare over naturen, men også ofte over andre mennesker.«. Forfatterne advarer derfor om at dyrke forestillingen om, at teknologiske fremskridt altid vil føre til fremskridt for samfundet. I stedet forklarer Acemoglu i denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg, at der er brug for en ny mere inkluderende forestilling om teknologi for at forhindre større ulighed rundt omkring i verden.

Økonomen Branko Milanovic fortæller i denne udgave af Langsomme Samtaler  om, hvordan vores ideer om ulighed har udviklet sig over 200 år. Og så forklarer han, hvorfor vækstkritikerne i hans optik tager fejl og overser de globale interessemodsætninger. Eksempelvis bryder sig ikke om vækstkritikernes ’vi’. Han kalder det for »vi-isme«, fordi han mener, det har karakter af en ideologi, når nogle, som selv har meget, hævder at tale på alles vegne, når de siger: »vi« skal tage et opgør med vækst og gå ned i forbrug. Som han siger: »Jeg arbejder med ulighed, jeg ser ikke et ’vi’.«

Den bulgarske forfatter og forsker Ivan Krastev fortæller i denne uges udgave af Langsomme Samtaler, hvordan krigen i Ukraine har forandret Europa og afsløret vores nye plads i periferien.

Krastev lavede sammen med kollegerne Timothy Garton Ash og Mark Leonard tidligere på året en stor undersøgelse af de globale holdninger til krigen for European Council on Foreign Relations, hvor han sidder i bestyrelsen.

Undersøgelsen afdækkede to forskellige holdninger til krigen i Vesten og resten af verden. Den dominerende indstilling i Vesten er, at krigen skal vindes af Ukraine, men i Kina, Indien og Tyrkiet er det et udbredt synspunkt, at krigen bør stoppe hurtigst muligt, selv hvis det betyder, at Ukraine skal afstå territorium til Rusland. I samtalen fortæller Krastev om, hvorfor han mener, at denne forskel fortæller en større historie om, at resten af verden ikke længere er af den opfattelse, at dens skæbne afgøres af, hvad der sker i Europa.

Og så fortæller han også om, hvorfor han mener, at næste års valg rundt omkring i Europa og USA kan være med til at  afgøre udfaldet af krigen i Ukraine. 

Forfatteren Xinran har brugt sit liv på at lytte til de kinesiske kvinders hemmeligheder, selvbebrejdelser og skamfulde fortællinger om vold og underkastelse. Hun udgav i 2002 bogen The Good Women of China, hvor hun fortæller de kvindehistorier, hun havde fået via sit radioprogram Ord i nattebrisen, hvor hun fortalte om almindelige kinesiske kvinders liv og vilkår. Bogen blev en overraskende succes, som i dag er solgt over hele verden og oversat til mere end 50 sprog.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller Xinran om at være forældreløs kvinde under kulturrevolutionen, hvorfor hun blev forhadt af kinesiske kvinder på landet, og hvorfor hun stadig i dag kæmper for kinesiske kvinders rettigheder og image i omverdenen.

»Der er så mange misforståelser om Kina. Det ville være nyttigt også at anlægge et andet perspektiv. Se på Kina indefra.«

Sådan siger økonom Keyu Jin i denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Efter at have taget både sin bachelor, master- og ph.d.-grad i økonomi på Harvard University er Keyu Jin i dag lektor ved London School of Economics. Deusden har hun tidligere både rådgivet Verdensbanken og IMF. 

I foråret 2023 udkom hun med bogen ’The New China Playbook: Beyond Socialism and Capitalism’, hvori hun skitserer et paradigmeskift i kinesisk økonomi fra statseje til iværksætteri. Samtidig går hun i bogen i rette med Vestens mange misfortåelser om kinesisk kultur.

Det er en kontroversiel bog, hun har skrevet, fordi den ikke opholder sig meget ved det, der for mange er politisk og moralsk skandaløst ved Kina. Men det er også en påtrængende aktuel bog, fordi den forklarer den kinesiske model forfra til et Vesten, som på den ene side er blevet mere og mere afhængig af Kina og på den anden side mere og mere kritisk over den politiske udvikling i landet.

Bogen danner udgangspunktet for samtalen, hvor Keyu Jin også giver hendes vurdering af, hvor central en betydning den grønne omstilling har for Kina. 

Vores romantik, kærlighed og længsler er ikke længere forbeholdt vores egen følelsesverden. I dag har Disney og andre kapitalistiske kulturinstitutioner nemlig mere at skulle have sagt omkring vores mest private følelser, end vi måske selv går rundt og håber. Sådan siger Eva Illouz, der i mere end 30 år har undersøgt, hvordan kapitalismen påvirker vores allesammens følelsesliv.

Hun er professor i sociologi ved det hebraiske universitet i Jerusalem og har formået at skabe sit eget forskningsfelt, som undersøger forholdet mellem sociale klasser og romantisk kærlighed. Og når det kommer til vores kærlighedsliv, så er under - og overklassen ikke så forskellig, siger Illouz. Vi er alle nemlig præget af kapitalismen. 

I denne episode af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller Illouz hvem og hvad, der præcis er med til at forme vores personlige kærlighed. Og så kommer hun også ind på, hvorfor frigørelsen af kvinder altid har gået hånd i hånd med kommercialisering og markeder. 

For Rune Lykkeberg kommer den farligste form for klimabenægtelse nemlig ikke fra dem, som ikke tror på klimaforandringerne. I stedet er det de magthavere, som erkender klimaforandringerne, men som ikke vil tage konsekvenserne af det, der skal til for at bremse klimaforandringerne. Mette Frederiksen har således ved gentagende folketingsvalg slået sig op på at være det grønne gennembruds statsminister. Alligevel har Klimarådet år efter år undererkendt den siddende regerings klimaindsats.

På Folkemødet 2023 havde Informations chefredaktør derfor muligheden for at konfrontere Mette Frederiksen med det grønne svigt, han oplever Mette Frederiksen og hendes regering har stået i spidsen for. 

Mette Frederiksen er, ikke overraskende, uenig i Lykkebergs udledning. Danmark er et grønt foregangsland og kommer til at leve op til sine målsætninger, hævder hun. Både når det kommer til klimamålene, som er sat for 2025 og 2030. En øget klimaindsats kommer dog ikke til at være på bekostning af øget ulighed. Hør hvorfor i denne episode af Langsomme Samtaler.

Jan-Werner Müller er roligt det, man kan kalde en ven af demokratiet. Den tyske idéhistoriker og professor i politisk teori ved Princeton University har igennem en årrække afdækket demokratiets kroge, hvor han i særdeleshed har beskæftiget sig med truslerne imod demokratiet. I denne Langsomme Samtale med Rune Lykkeberg fortæller Müller om, hvilke trusler demokratiske institutioner står over for i dag, og hvordan vi bør forholde os til dem. Og så taler han om, hvorfor klimabevægelsen ikke bør se demokratiet som et onde, men som en platform, der muliggør den moralske omvæltning, der ligger til grund for klimabevægelsens ambitioner. 

Regler både kommer og går, men som mennesker holder vi stædigt fast i dem. Også selvom vi kan have svært ved at acceptere dem. Det fortæller idéhistoriker Lorraine Daston i denne uges Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.

I sin bog Rules: A Short History of What We Live By udforsker idéhistorier Lorraine Daston hvad regler er, og hvordan vores forhold til regler har ændret sig igennem tiden. Hun fortæller om, hvad der gør, at nogen regler består og andre ikke gør, og hvorfor vi har brug for at forstå regler ud fra vores kulturhistorie. 

Venstrefløjen har længe været udfordret af at skulle balancere mellem at føre en kulturel klassekamp for at sikre rettigheder til udsatte grupper og samtidig være bannerførere i den sociale klassekamp mellem dem, der sidder på pengene, og dem som er underordnet dem, der sidder på dem. 

Med sin nye bog Racisme skal måles for at overvinde diskrimination forsøger den franske økonom Thomas Piketty at give et svar på, hvordan man overfører tænkningen om den sociale ulighed til spørgsmålet om racisme. For racisme kan måles, mener den anerkendte ulighedsforsker, der i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg forklarer, hvordan vi bekæmper diskrimination ved at nedbryde uligheden mellem sociale klasser. 

Bogen er netop udkommet på Informations Forlag og kan købes på butik.information.dk.

I denne uges Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med professor i civile modstandsbevægelser på Harvard University, Erica Chenoweth, der har været en stor inspirationskilde for klimabevægelsen. 

Chenoweth har nemlig udviklet sig til en stor autoritet i spørgsmålet om, hvornår virkelig civil ulydighed virker, og hvad der skal til for at demonstrationer opnår gennemslagskraft. I sin bog Civil Resistance - What Everyone Needs To Know har hun lavet et stort empirisk arbejde og samlet de største tilfælde af civil modstand fra hele verden i det 20. århundrede. I samtalen fortæller hun om sin forskning, og hvorfor klimabevægelsen har brug for at genfortolke hendes berømte '3,5%'-regel for massebevægelsers succes.  

Den politiske økonom Rosie Collington har netop sammen med Mariana Mazzucatto udgivet bogen The Big Con, der er en systematisk kritik af brugen af konsulenter i det politiske system i vestlige demokratier. Hun fortæller i denne Langsomme Samtale med Rune Lykkeberg, hvordan konsulenterne har opbygget den illusion, at de skaber stor værdi for det politiske system. Hun forklarer også, at brugen af konsulenter afslører et grundlæggende problem i vores moderne stater. Det kræver en gentænkning af statens rolle og en genopdagelse af embedsmanden ansvar og muligheder, hvis det problem, som brugen af konsulenter er symptom på, skal løses.

For tyve år siden advarede den amerikanske journalist og forfatter Barry Lynn mod, hvordan globaliseringen skabte ekstreme skrøbeligheder i den amerikanske økonomi, og hvordan de store monopoler var en trussel mod det amerikanske demokrati. Længe blev han ignoreret af lederne i det demokratiske parti og den toneangivende tænkning i Washington, D.C.

I dag er flere af Lynns elever ansat i centrale positioner i centraladministrationen, hans kritik er blevet til konsensus i store dele af det demokratiske parti, og hans tænkning er blevet en afgørende inspiration for præsident Biden. I denne langsomme samtale fortæller Barry Lynn, som blandt andet har udgivet bøgerne End of the Line og Liberty from All Masters, hvordan det vi ser i amerikansk politik i dag er den store revolution i den økonomiske tænkning i USA i fyrre år.

Den 24-årige aktivist Zahra Biabani har anlagt klimasager mod eliteuniversiteter, lavet et firma for genbrugstøj og udsender nyhedsbreve med positive klimanyheder. Nu har hun skrevet en bog om, hvordan desperation gennem handling bliver til optimisme. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller Biabani om sin bog Climate Optimism: Climate Wins and Creating Systemic Change Around the World, hvor hun vil vise dem, som er ved at give op, hvor mange der allerede er i gang med at skabe massive forandringer og minde om de historiske fremskridt, som allerede har fundet sted.

Klima, ulighed, fattigdom, fødevarer og kvindeundertrykkelse: Hvis vi formår at tænke det sammen, kan vi løse det. Sådan siger medpræsident for den legendariske miljøinstitution Romklubben, Sandrine Dixson-Declève, der er denne uges gæst i Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.

I samtalen fortæller Dixson-Decléve blandt andet om bogen Earth4All, hvor hun sammen med sine kollegaer i Romklubben foreslår en konkret strategi til at løse klimaproblemerne i det 21. århundrede. Og så taler fortæller hun også om, hvorfor det i høj grad er kvinder, som fører an i klimabevægelserne.

Kapitalismen er forudsætningen for demokrati, kvindefrigørelse og de sidste 100 års sociale fremskridt, forklarer den tyske forfatter Ulrike Herrmann i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Men hun vil have den afskaffet, fordi den bygger på fortløbende ødelæggelse af vores naturgrundlag.

Filosoffen Axel Honneth fortæller i denne uges Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg om sin intellektuelle dannelse, arven fra kritisk teori, kampen for anerkendelse og ambitionen om at knytte de store ideer til progressive bevægelser.

I samtalen fortæller Honneth også om sin nye bog Der arbeitende Souverän, hvor den tyske filosof sætter forbindelsen mellem arbejdsforholdene og demokratisk deltagelse i centrum af samtalen. For Honneth skal man indrette arbejdsmarkedet, så folk ikke bare er lønmodtagere, men får mulighed for at udfolde sig som frie borgere. 

Vi må forstå, at den ekstreme ulighed er en trussel mod hele vores politiske system, der slipper mørke, historiske kræfter løs, som vi troede, vi havde gjort os fri af. Sådan siger den britiske sociolog, der har talt med Informations chefredaktør Rune Lykkeberg i denne uges udgave af Langsomme Samtaler. 

Savage, der er professor i sociologi ved London School of Economics, beskriver i sin seneste bog 'The Return of Inequality – Social Change and the Weight of the Past', hvordan imperialistiske former for regeringsførelse og magtudøvelse stadig er herskende i dag. Og hvordan den økonomiske magt rundt omkring i hele verden stadig holder sig meget tæt med den politiske magt. 

En ny kapitalisme er de seneste 40 år blevet udviklet i små særlige zoner langt væk fra vores demokratiske kontrol. Derfra hjemsøger den nu vores egne samfund.

Den canadiske idéhistoriker Quinn Slobodian fortæller i denne uges Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg om sin nye bog 'Crack-Up Capitalism' og hvordan kapitalismens praktikere forsøger at slippe uden om reguleringer og konstruerer nye modeller for, hvordan markedsøkonomien kan indrettes, så den bliver så profitabel som muligt.

Vi skal transformere forholdet mellem samfundet og naturen, mellem det politiske og det økonomiske, mellem produktion og omsorg, hvis vi vil gøre os fri af kapitalismen. Sådan siger den amerikanske filosof Nancy Fraser i denne uges Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. 

Med hendes seneste bog Cannibal Capitalism fra 2022 fortæller Fraser, hvordan økonomien i det 21. århundrede får tilladelse til at »æde andre sektorer af samfundet«. På den måde er det vores eget fundament, økonomien destruerer, hvilket får Fraser til at kalde denne form for økonomi for en »kannibalsk kapitalisme«

Storbritannien er nærmest ved at falde fra hinanden. Derfor er venstrefløjen nødt til at forstå arbejderklassen og levere løsninger på de akutte problemer på en måde, som langsomt transformerer hele samfundet, siger Claire Ainsley i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.

Claire Ainsley var indtil for nylig  chef for politikudvikling under Labour-leder Keir Starmer, som står i de britiske meningsmålingerne til at blive premierminister, hvis der var valg i Storbritannien i dag. 

Indisktyske Mithu Sanyal har skrevet samtidens teorier om race, køn og identitet ind i idéromanen Identititi, som også er en dannelsesroman for hovedpersonen, for Sanyal selv og for alle dem, som skal finde ud af at leve med blandet oprindelse i det 21. århundrede.

Bogen blev en dagsordensættende tysk bestseller og er både sat op som teater og oversat til engelsk og nu dansk. I denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller hun om bogen, og hvorfor vi ikke slipper af med racisme, før vi også får menneskeliggjort hvidhed. 

Feministisk teori har brug for en revolution. For den er blevet så abstrakt og generaliserende, at den er kommet alt for langt væk fra kvinders konkrete erfaringer.

Det siger den norske litterat, feminist og forfatter Toril Moi i denne uges udgave af Langsomme samtaler.

Hun mener, at den feministiske tænkning ofte bliver skrevet i koder, der er så indforståede, at den bliver utilgængelig for de kvinder, som den skulle være skrevet til og for. Derfor vil hun gøre os fri af de alt for store avancerede og kritiske teorier, som vil forklare det hele. 

Den spanske filosof Marina Garcés fører kamp mod den magtinstitution, som hun mener universiteterne i de vestlige samfund er blevet til. Ifølge hende burde det sted, hvor der produceres viden og skabes ideer, nemlig vende sig mod verden, løfte samfundets samtaler og gøre folk i stand til at genopfinde sig selv og fællesskabet.

For fem år siden udgav Garcés bogen 'Ny radikal oplysning', der giver væsentlige oplysningstanker videre til samtiden i et alment sprog, som aktivister på gaden kan forstå og tilegne sig. Med bogen, der blev en internationale bestseller, ønsker Garcés at gøre filosofien væsentlig for omverdenen igen.

I denne Langsomme samtale taler chefredaktør Rune Lykkeberg med Marina Garcés om det, hun beskriver som en »modstandskamp for frie steder i ideernes og videns besatte land.«

I denne udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han om fejlene i den markedsdrevne tænkning om økonomi, politik og demokrati, som er kulmineret inden for de seneste ti år. Men også om de tendenser han ser til, at demokratiet slår igen og kræver en økonomi, som bygger stærke fællesskaber

Alle taler efterhånden om geopolitik. Men ifølge den tysk-italienske sikkerhedsforsker Stefano Guzzini skal vi være opmærksomme på, hvad det gør ved vores forestillinger om sikkerhed og politik. Og hvad det mobiliserer i Vestens egne befolkninger, hvis krigen betragtes som en slags normaltilstand.

I denne udgave af Langsomme samtaler drøfter Rune Lykkeberg og Stefano Guzzini geopolitikkens genkomst som forskningsfelt og geopolitikkens betydning, brug og effekter i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og den fælles kamp mod klimaforandringer.

Den canadiske forfatter og techjournalist Paris Marx voksede op med troen på, at de nye digitale teknologier ville skabe en bedre verden. At vi ville komme til at bo i ’intelligente byer’, hvor selvkørende biler betød, at ingen ville blive dræbt i trafikken.

»Men ligesom så mange andre vågnede jeg op til virkeligheden. Det stod klart, at alt det, der blev lovet, aldrig rigtig blev til noget,« siger Paris Marx, som blandt andet står bag en af de mest populære techkritiske podcasts, nemlig ’Tech Won’t Save Us’, i denne sæsondebut af Langsomme samtaler.

I løbet af samtalen fortæller Marx, hvordan techvirksomhederne gjorde deres indtog, udkonkurrerede de små og erobrede hele markeder. Hvordan deres forretningsmodel blev gjort mulig, hvordan de tiltrak masser af kapital fra folk, som troede på deres løfter for fremtiden, destruerede den gamle infrastruktur, kreerede store formuer til investorerne og opnåede så stor magt, at man ikke uden videre gør op med den.

Laurence Tubiana har spillet en hovedrolle i de sidste tredive års globale klimaaftaler. Hun var chefrådgiver for den franske premierminister, da Kyoto-aftalen blev underskrevet i 1997, hun var med ved COP15 i København, og hun bliver regnet for arkitekten bag Parisaftalen fra 2015.

I denne langsomme samtale fortæller hun om, hvad det betød for hende at vokse op i Algeriet, hvordan hun blev formet af ungdomsoprøret i Paris, hvad sociale bevægelser har betydet for klimapolitikken, og hvad man kan bruge intellektuelle ideer til, når man deltager i magtudøvelse på det højeste niveau.

Tubiana er i dag direktør for European Climate Foundation, professor ved Sciences Po i Paris og forfatter til bogen Earth at Risk.

Den iranske filminstruktør Maziar Bahari troede for tyve år siden på, at reformbevægelsen i den islamiske republik kunne føre til fremskridt og forbedringer for iranerne. Han troede ikke på revolution som metode til forandring af det iranske samfund, efter først hans far havde været fængslet som systemkritiker under shahen, og hans søster senere led samme skæbne under det islamiske regime. Bahari lavede dokumentarfilm, som var regimekritiske, men som også pegede på kompleksiteten og alt det andet, som var på spil i Iran.

I 2009 blev han selv fængslet for at dække den Grønne Revolution og blev det, han i dag kalder for »modvillig aktivist«. Han skrev bogen Then They Came for Me om hele forløbet, som efterfølgende med Jon Stewart som instruktør blev til spillefilmen Rosewater. I denne langsomme samtale fortæller Bahari om sine oplevelser af Iran gennem de seneste tyve år, om fængslingen, om oprøret i sit hjemland i dag, og hvorfor han ser den islamiske republik som en patient på sit dødsleje.

Maryam al-Khawaja fortæller i denne langsomme samtale om at være aktivist i eksil. Om kampen for løsladelsen af sin far, der er dansk statsborger og siden 2011 har siddet som politisk fange og været udsat for tortur i Bahrain. Om sine egne kampe, om læren af det arabiske forår og om, hvad Vesten kan gøre – og lade være med at gøre – for alle dem, der kæmper for menneskerettigheder i diktaturstatur.

Hun fortæller også om at komme til Danmark som flygtning og vende tilbage til Bahrain. Om skyldfølelsen over at være i sikkerhed, mens dem, der kæmper hendes sag, sætter deres liv på spil i Golfen og om, hvordan hun ikke kan tale for dem, men ser sig selv som deres højttaler i resten af verden.

Vestens forhold til Ukraine er i konflikt med sig selv: Vi støtter dem massivt moralsk, men vi svigter dem militært, fordi vi er blevet besatte af frygten for Vladimir Putin og den Tredje Verdenskrig. Det handler ikke om, at vi skal sætte vores egne soldater ind for at kæmpe med ukrainerne, men vi bør sende dem våben, som rækker så langt, at Ukraine kan ramme langt inde i Rusland. For man kan ikke vinde en krig, hvis man ikke kan skade sin fjende.

Det forklarer den britiske-ukrainske forfatter, forsker og journalist Peter Pomerantsev, som er aktuel på dansk med bogen Vi kan kun være fjender i denne langsomme samtale, som er optaget ved Informations Festival i Aarhus.  

Det er egentlig ikke så svært at løse klimakrisen, forklarer den økonomiske antropolog Jason Hickel: Vi skal frigøre vores økonomi fra fossile brændstoffer og erstatte dem med vedvarende energi. Og så skal vi tage af konsekvensen det, de seneste fyrre år har lært os: Hvis målet for vores samfund er fortsat økonomisk vækst, vil vi blive ved med at forstærke klimaforandringer.

Men det er blevet svært for os, fordi vi ifølge Hickel ikke vil tage det fundamentale opgør med vækst.

Han udgav i 2021 Less is more: How Degrowth Will Save the World, som er blevet et hovedværk for den globale vækstkritik, men også i Financial Times blev den udnævnt til en af årets vigtigste bøger om økonomi. Jason Hickel fortæller i denne langsomme samtale, hvordan man forener social retfærdighed og grøn omstilling, bekæmper ulighed og klimaforandringer på samme tid.

Den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit fortæller i denne langsomme samtale om det store momentum for venstrefløjens grønne bevægelser og klimaaktivismen, som i disse år finder sted i USA.

Coronapandemien og nedlukningerne var ifølge den italienske filosof Donatella di Cesare en enestående global begivenhed. For første gang var de mange ikke bare tilskuere til de fås lidelser. Vi var allesammen potentielle ofre på samme tid. Det åbnede for en ny solidaritet og genopdagelse af vores fælles evne til at stoppe hele den maskine, som ellers driver vores liv og bestemmer grænser for det. Det har di Cesare skrevet om i bogen Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød, som er udkommet på dansk dette efterår, og som er anledningen til denne langsomme samtale.

Men coronanedlukningerne åbnede også for nogle autoritære politiske indgreb i vores liv, som ifølge di Cesare stadig præger vores tilværelse. Det er ikke tilfældigt, forklarer hun, at den nye autoritære, højrenationale regering i Italien kom til magten ved det første valg efter pandemien i Italien.

Klimabevægelsen er alt for præget af veluddannede liberale, som tror på, at videnskaben er vejen frem, og at vores forbrugskultur er problemet. Det forklarer den amerikanske forfatter og professor ved Syracuse University, Matt Huber, i denne langsomme samtale.

»Vi havde ingen idé om de ulykker, vi stod over for,« fortæller den 91-årige, verdensberømte canadiske filosof Charles Taylor om, hvordan klimaforandringerne er kommet fuldstændigt bag på den generation, som voksede op i det tyvende århundrede.

Han har skrevet hovedværker om, hvorfor det moderne er en moralsk orden, og om hvordan vi i det moderne samfund tager mere hensyn til hinanden end nogensinde før. Men i denne udgave af Langsomme samtaler fortæller han også om sin frygt for, at mange i dag er ved at gøre sig fri af de forpligtelser, vi har over for hinanden, og hvordan reaktionen nu hævner sig på alle de moderne fremskridt.

Alligevel frygter Taylor, der har skrevet hovedværker som Sources of the Self, Autenticitetens etik, Modernitetens ubehag og A Secular Age, ikke fremtiden.

I denne langsomme samtale fortæller filminstruktør Joachim Trier om Oslo-trilogien som en filmisk dannelsesroman og som en fortælling om en drømmende klasse, der endte med ensomhed, skilsmisser og fremmedgjorthed.