SCIFI SNAK

Hvordan startede SCIFI SNAK

Ideen til SCIFI SNAK slog ned i Jens en dag, da han sad på Omø og læste i “Among Others” – en fantasybog af Jo Walton, men med ekstremt mange referencer til science fiction værker. Hovedpersonen i “Among Others” er en kæmpe scifi-fan. Og så opstod tanken: Hvad med at lave en podcast, hvor man læser og drøfter Science Fiction!

Vi – Ander og Jens – havde tidligere lavet Harddisken sammen. Et stort whiskywebsite var det også blevet til. Nu var et nyt venskabeligt medieprojekt født.

Et navn blev valgt og et website blev bygget

Så en råkold februardag i 2013, dukkede Jens op hos Anders, og vi optagede den første pilot-episode om George Alec Effingers “When Gravity Fails.” Vi havde ikke noget navn endnu, men til gengæld var der rigeligt med rumklang på optagelsen fra vægge og lofter i den sparsomt møblerede betonlejlighed. Optagelsen foregik på hjørnet af et køkkenbord ind i hver sin ende af en delt Blue Yeti mikrofon.

Navnet kom først til senere. Lidt research afslørede, at det ikke var så svært at sætte et WordPress website op med et plugin til podcasting. Navnebrainstormen indeholdt friske bud som:

• Scifipodcast
• Scifipod
• SvaretEr42
• Hinterlands
• Korncirklen
• Vogonpoetry
• Og selvfølgelig… Scifisnak.dk

Nu om dage mødes vi fast en gang om måneden i Lydens hus over for Planetarium i København. Siden starten er podcasting blevet Anders’ levevej, så vi har nu adgang til et vaskeægte lydstudie. Planlægningen består af lidt fællesnoter online, og så kaster vi os ud i en lille times improviseret samtale.

Bog nummer 100 – 1984 af George Orwell

Til vores jubilæumsafsnit læste vi über-klassikeren inden for dystopisk science fiction: 1984!

Bogen foregår i det fiktive rige Oceanien, der behersker en tredjedel af verden, blandt andet Europa og USA og store dele af Afrika. I Oceanien styres alt af Partiet – kropsliggjort af den fiktive leder Big Brother. Partiet styrer alt. Man overvåger alle medlemmer af partiet og forfalsker alle medier og historiske dokumenter, så Partiet fremstår som ufejlbarligt.

1984 er historien om Winston Smith. Han er et lavt rangerende medlem af partiet, der bruger sine dage med at forfalske historiske begivenheder i ministeriet for sandhed.

I første del af bogen bliver vi introduceret for Winstons triste og meningsløse liv i Oceanien. Winston er utilfreds med tilværelsen og har svært ved at passe ind. Han får afløb for sine frustrationer ved at skrive dagbog og fantasere om oprør.

I bogens anden del bliver forholdet til Julia afsættet til at engagere sig aktivt i oprør. Winston får kontakt til modstandsbevægelsen og fat i Emmanuel Goldsteins hemmelige manifest – et langt essay, der beskriver staten og Partiets skumle opbygning. Her ruller George Orwell sine politiske tanker ud.

Ulykkeligvis er modstandsbevægelsen blot agent provocateurs for Tankepolitiet. Winston ender i Ministeriet for Kærlighed, hvor han bliver tortureret til oprøret og kærligheden og selvstændigheden er brændt ud af ham.

Det er en tung omgang at læse en bog, der er gjort af det sorteste og mest pessimistiske stof. Men samtidig er bogen fuld af fascinerende koncepter og ideer, som stadig den dag i dag, er inspiration til nye dystopiske historier. Jens og Anders SCIFI Snakkede 1984!

Det var en fantastisk dag på Biblioteket Frederiksberg. Tak for gæstfriheden til biblioteket. Tak til alle jer lyttere, der dukkede op og deltog. Tak til Henning, Søren, Maibritt og Kristoffer, der stillede op til interview. Og ikke mindst… tak til alle jer der har lyttet i snart 10 år! Vi er klar til 100 episoder mere 🙂

Et objekt fra det dybe rum rammer solsystemet. Det er en 50 gange 20 km helt glat metalcylinder. Den får kodenavnet Rama og en besætning sendes ud for at undersøge dets mystiske indre i Arthur C. Clarke’s Rendezvous with Rama.

I 1973 skrev Arthur C. Clarke en af hans mest elskede bøger. Det var hans første roman siden successen med Rumrejse år 2001 fra 1968. Rama undersøger menneskets møde med det fremmede i en fremtid i år 2130, hvor vi har koloniseret det meste af solsystemet, men endnu ikke har krydset overskredet tærskelen til, at komme videre ud i universet.

En anderledes First Contact roman

Men Clarke giver os hans helt eget take på en first contact roman. Der er ikke nogen ufoer der lander på jorden og slet ikke noget “take me to your leader!” I stedet for vi med Rama en forunderlig udforskning af en fremmed interstellart rejsende rumstation, inden i hvilken vi møder en hel verden. I starten mørk og kold, men jo tættere den kommer på solen, des mere vågner Rama op til dåd.

Genren er klassisk optimistisk og futuristisk SCIFI fra dengang far var dreng. Men som I 2001 får Clarke sin fascination af det fremmede og overvældende ind i fortællingen. Mødet med det fremmede bliver et møde med noget der fuldstændig overgår den menneskelige fatte-evne, og vores menneskelige perspektiv bliver refokuseret i et større kosmisk perspektiv.

Futuristen Clarke

Som altid er Clarke perfektionistisk inde i detaljerne om rumfart og astronauter, og bringer stærke futuristiske ideer i spil. Der er forestillinger om designer-aber udviklet til rumfart. Han spekulerer i, hvordan jorden påvirkes af et apokalyptisk meteor-nedslag. Vi møder fremtiden rumreligion. Det er Clarke når han er i topform. Men samtidig taber Rendezvous med Rama lidt flyvehøjde i detaljerne når udforskningen af Rama går lidt for meget tomgang. Jens og Anders SCIFI Snakker Rendezvous with Rama.

Shownotes fra Rendezvous med Rama:

• Stem på hvilken af 10 bøger vi skal snakke om i episode 100
• Book en gratis plads til Episode 100
• En random nyhed Anders lige samlede op fra rss-læseren: A new series in the Blade Runner franchise has just been greenlit by Amazon Studios. Blade Runner 2099 will pick up the action 50 years after Denis Villeneuve’s 2017 blockbuster Blade Runner 2049. A release date has yet to be announced, but here are the lowdown of everthing we know about the upcoming series. There’s been no confirmation whether we’ll see stars Harrison Ford or Ryan Gosling again. Though with the plot taking place 50 years after Villeneuve’s film, it seems unlikely.
• Der er premiere sammesteds her den 21. oktober – altså på Amazon Prime: A young woman struggling to hold it together in small-town America finds herself witness to what may or may not be a murder in the first teaser for The Peripheral, a new Prime Video series based on William Gibson’s 2014 novel of the same name. The show was developed by Westworld showrunners Jonathan Nolan and Lisa Joy.
• Henning foreslår Dansk SCIFI der dur til noget og som hurtigt er læst : “Kl. 24.05” af Mogens Jacobsen. Og jeg vil helst ikke uddybe med andet end, at den kan læses på en eftermiddag. Og når jeg nu er igang (det går jo strygende): – “Den moderne død” af Carl-Henning Wijkmark – et symposium om livets afslutning (og den kan læses på en formiddag)
• Vi kommer til at snakke om Clarke som Futurist i dag – Så selvsamme Henning “Andetsteds – ” Anders Wo” – har jeg udbredt mig om Clarke. Men tillad mig lige at nævne tre fortællinger af Clarke, der er sært ens og dog så forskellige, netop i forbindelse med manden som “Futurist”. Det drejer sig om “The Lion of Commare”, “The Road to the Sea” & “Against the fall of night”. Tidlig Clarke – meget futuristisk.

Når man læser Detonation følger man to historier i hver sin tid. Før og efter atomragnarokket; den såkaldte detonation, der bringer jorden tilbage til et primitivt præ-teknologisk stadie.

Bogen starter meget dramatisk i nær fremtid, hvor black ops sikkerhedsspecialisten Axel Kelemen tager os med på mission i kamphelikopter midt i et dronehelvede, mens atommissilerne letter på vej mod masseødelæggelsen. Axel arbejder for tech-firmaet Nadar, ejet af tech-milliardæren Bhavin, som hyrer ham til at redde menneskeheden fra udryddelse.

I fremtiden, i bogens andet spor, er verden forandret. Efter atomragnarok lever menneskeheden med et minimum af teknologi. Der er opstået religioner, hvis primære sigte er at sikre, at menneskeheden ikke skal opleve endnu et teknologisk syndefald. Men den gamle lære er ved at blive glemt, og lysten til innovation gror i hjertet på lederne af en spirende industrialisering. Disse røverbaroner er hemmeligt i gang med at udforske ny teknologiske landvindinger, med hjælp fra Gail, en personlig assistent på en mobiltelefon, der er faldet ned fra himmelen i en satellit. Gail er en generel kunstig intelligens. Hun er den genopstandne kunstige intelligens, der i sin tid raserede jorden, for at forhindre menneskene i at stoppe hendes mission (at bygge cykler!).

Generel Kunstig Intelligens

Erik A. Otto er science fiction forfatter, men han er også direktør i Ethagi Inc. Det er en organisation, der arbejder for sikker og etisk udnyttelse af “Generel Kunstig Intelligens” – en slags AI, som ikke er bundet til en specifik opgave.

“It will have the capacity to be superintelligent, much smarter than a human being. Even if you were to give it a benign objective it could be just as dangerous. You see, it will self-improve. It will replicate itself across networks. It will instrumentally leverage resources from anywhere it can, and it will do everything in its power to complete its objective, regardless of morality as we define it. We will be the biggest obstacle to meeting its objective, because we might try to shut it down or compete for the resources it needs. So… if it’s superintelligent, it will logically try to…” Bhavin made a cutting motion with his hand across his throat.

Bogen skildrer hvordan AI’en Gail får sine klør i menneskeheden igen i fremtiden, og det resulterende opgør mellem traditionalister og de skruppelløse innovations-medløbere, der leger med ilden forblændet af muligheden for egen vinding.

According to the curator, smartphones would drain the user’s intelligence and will, imprisoning them in imaginary worlds. It would ensnare them and forcefully divorce them from their rightful marriage to sun, soil and seed. But these were just bedtime stories, scare tactics to get people to listen to the curator and do what she said. Flora didn’t really believe in such nonsense.

Svag eksekvering af spændende præmis

Bogen læner sig op af post-apokalyptiske temaer som vi kender fra for eksempel Walter M. Millers smukke og tænksomme “A Canticle for Leibowitz,” hvor forholdet mellem religion, teknologi og menneskets ureflekterede vilje til magt gennem teknologi udforskes. På samme tid mindes man om C. Robert Cargills kulørte “Sea of Rust,” hvor menneskeheden er helt udryddet, og hvor alt der er tilbage er robotter og gigantiske kunstige intelligenser.

Desværre skriver Erik A Otto hverken lige så tænksomt og smukt som Walter M. Miller, eller lige så underholdende som C. Robert Cargill. Verdensskildringen er fra hylden med børnebøger og vores hovedpersoner agerer ikke som troværdige hele karakterer. Erik A Otto er for optaget af sin pointe, men får den desværre begravet i en rodet og mislykket roman. Jens og Anders SCIFI Snakker “Detonation.”

Shownotes til Detonation

• ScifiSnak 100! På hovedbiblioteket Frederiksberg! 8/11. Skynd jer at booke billet
• Anders har set Memoria – virkelig weird oplevelse, men – måske – teknisk set scifi?
• Anders har læst Venomous Lumpsucker af Ned Bauman – mørk, men superunderholdende og sjov(!) dystøkotopi om biodiversitetskrisen
• Er Kaiju historier SCIFI? I så fald… Jens har læst The Lust Lizard of Melancholy Cove, af Christopher Moore. Humoristisk sommerlæsning.
• Coming up: Dark Matter skal serificeres på Apple TV
• Peter drømmer om at vi skal læse “Red Rising” – Det moderne take på Hunger Games og Harry Potter i et klassedelt, hvor alle hører til i en farve. Jens har spillet brætspillet som er overfedt!
• Alastair Reynolds “House of Suns” eller “Pushing Ice” bliver foreslået af Steen og Peter. Dem har Jens haft kig på.
• Max Tegmark, forfatteren til Life 3.0, TED Talk om hvordan vi kan co-existere med AI
• Toby Ord: The Precipice. Bogen om hvilke risici menneskeheden skal overvinde, hvis vi skal overleve som art.

Clarke var allerede etableret som en af de tre store i scifi (sammen med Heinlein og Asimov). Men i samarbejdet med Kubrick skabte han en af historiens bedst sælgende scifi romaner. Bogen blev skrevet som et selvstændigt værk parallelt med filmmanuskriptet. Og alligevel er de to værker markant forskellige i deres tone:

Arthur was a scientific educator. Explanations were his forte. He was uncomfortable with most forms of ambiguity. Kubrick, on the other hand, was an intuitive director, inclined to leave interpretation to the audience. – Michael Moorcock

Arthur C. Clarke var skuffet over filmversionen, hvor Kubrick fraklippede forklarende Voice-Over og dialog. Men i virkeligheden er det til bogens fordel. Store dele af filmen er æstetisk rig og åben for fortolkning. Men hvis man søger yderligere svar, for eksempel på betydningen af rumbabyer, så kan man vende sig mod romanen.

Styrken i romanen er dens ekstra lag af futuristisk filosoferen over menneskets skæbne og plads i kosmos. Clarke er ekstremt visionær i sin fortælling, som spænder fra menneskets vugge i Afrika til vores totale transformation til post-humane energi-væsener.

Romanen er tight skrevet og flyder uden svinkeærinder fra monolitten hos Moongazer og hans stamme, over opdagelse af en monolit på månen til rejsen ombord på Discovery med Hal 9000. Jens og Anders har SCIFI snakket “2001: A Space Odyssey.”

Shownotes:

• Arthur C. Clarke artikel om at skrive for Kubrick
• Follow-up: Christopher Nolan laver Oppenheimer-film med Cilian Murphy i 2023
• Anders læser Hanya Yanagihara: To Paradise laaang bog som (måske?) er en slags alt-history scifi-historie?

Robert J. Sawyer er kendt for at skrive bøger, der mikser SCIFI og mysticisme. Den stil har vundet ham masser af fans og priser, både Nebula og Hugo. Men i The Oppenheimer Alternative fra 2020 går han en helt anden vej med en bog, der bedst kan betegnes som en “scifi biografi”.

J. Robert Oppenheimer ledte Project Manhattan, der på rekortid etablerede USA som atommagt. Det er ham med det poetiske “Now I am become death the destroyer of worlds” citat. Men rollen som ansvarlig for atombomben indebar en række dilemmaer, ikke mindst fordi Oppenheimer var et overraskende valg som atombombe-chef.

At Oppenheimer var en kompleks person går op for en når man læser Sawyers bog, som nærmest slavisk følger historiske begivenheder. Med depressive tendenser; hang til mysticisme; sympati for kommunisme, ja så kan det virke mærkeligt at Oppenheimer overhovedet kunne bestride stillingen i Los Alamos.

En overraskende stor del af bogen følger historien temmelig slavisk, med få afvigelser. Det er først 40% inde i bogen at SCIFI temaet bliver introduceret. Til gengæld er der guf for elskere af piberygende videnskabsmænd og videnskabelig teori. Anders og Jens har scifi snakket The Oppenheimer Alternative

Shownotes

• Easter eggs fra forfatteren
• Og en liste med ting i bogen, der afviger fra fakta (udover det åbenlyse…)
• Freeman Dysons søn George har skrevet en fino bog om Project Orion – har man ikke overskud til den kan man se hans TED talk om projektet her – eller lytte Silberbauer & Blomseth-podcasten

Forestil dig at du er tidsrejsende. Det lyder spændende. Så forestil dig at du rejser i tid spontant uden kontrol. Lidt for spændende!

Time Traveler’s Wife er af Audrey Niffenegger, og udkom i 2003 som hendes debutroman.

Det er sagt helt kort en romantisk historie om parret Claire og Henry og hvordan de mødte hinanden og hvordan deres forhold udvikler sig.

Men der er så lige det lille twist på historien, at Henry lider af en sjælden genetisk mutation, der gør at han ukontrollabelt suser rundt i sin egen tidslinje, og dukker op splitterragende fornøjet på de mest upassende tidspunkter og steder.

Og allerede af denne korte beskrivelse er det måske tydeligt, at det nok kan diskuteres om bogen skal klassificeres som scifi eller romantik? Men lad os se hvad vi finder ud af når Anders og Jens Scifi snakker The Time Travellers Wife.

Samuel R. Delany er en af de store på Science Fiction himmelen. Måske ikke en af de HELT store, men en af de store. Og som sådan er det måske mærkeligt, at vi i SCIFI SNAK skal helt frem til episode 94, før vi kaster os ud i dette forfatterskab.

Delany havde sin debut under den såkaldte “New Wave of Science Fiction,” der dominerede i 60’erne og 70’erne, med en mere experimenterende stil, der brød med den traditionelle “pulp science fiction.” Bevægelsen fokuserede på det litterære og temaer som sexualitet, bevidsthed og stofbrug – alle temaer som går igen i Babel-17.

I Babel-17 følger vi poeten Rydra Wong, som hyres af hæren til, at bryde et kodesprog, som er blevet opfanget under nogle uforklarlige sabotage-angreb. Hendes opgave bliver at forstå sammenhængen mellem det mærkelige sprog og de fortsatte angreb. Bogen går dybt ind i undersøgelsen af sprog og deres betydning for bevidstheden og kulturen. Dette er den højlitterære komponent i Babel-17

Men Rydra Wong er ikke bare poet. Hun er også rumkaptajn. Så som en del af opgaven påtager hun sig at samle et hold af stærkt modificerede mennesker, aliens og spøgelser og rumrejse ud i den 7 galakser store verden, som Babel-17 foregår i. Og her giver Samuel R. Delany den fuld gas i beskrivelser af allehånde mærkværdige fænomener i en rum-opera som Ian Banks’ske niveauer af mærkværdig mangfoldighed.

Om Delany får de to komponenter — det litterære og det sprudlende — til at leve sammen i fuldkommen harmoni er der delte meninger om. Men der er ingen tvivl om at Babel-17 tager læserne ud på en SCIFI oplevelse der er helt unik. Jens og Anders har SCIFI Snakket Babel-17.

Shownotes

• Anders har læst mere Emily St. John Mandel – denne gang rigtig scifi, nemlig Sea of Tranquility
• Anders har set Severance færdig på Apple TV+
• Anders har endelig set Dune ⏳️
• Jens har læst Luna serien fra sidst færdig. Det var sgu meget fedt at gøre den helt færdig, men den var mere af det samme.
• Læs Den med Mads Kamp og Jeppe H. Nissen har læst Octavia Butlers “Parable of the Sowers” – post-apokalyptisk afrofuturisme fra 90’erne som vi læste i episode 71.
• Jens har læst “The strange tale of the Alchemist’ Daughter” af Theodora Goss: Gotisk detektiv historie med monstre og Sherlock Holmes, men set fortalt med Mary Jeckyll som hovedperson. Den efterladte forældreløse datter til Dr. Jeckyll (ham med hyde). Fed setting men ikke så vellykket desværre.

Ian McDonald har taget sit talent for at mikse stærke kulturelle fortællinger med Science Fiction og skrevet, hvad han selv betegner som “Game of Domes” – altså Game of Thrones i rummet. Og det er meget forfriskende, at vores vigtigste hovedpersoner Corta’erne er fra Brasillien og kulørte og flamboyante, mens deres værste konkurrenter McKenzierne er et mineselskab fra Australien.

Månen er en kulturel smeltedigel, hvor man igennem 100 år har udviklet sig i en helt anden retning end jorden. Næsten alle hovedpersonerne er biseksuelle eller på en eller form for spektrum. Ægteskaber indgås som kontrakter mellem magtfulde familier. Og alle har en augmentet reality AI-avatar hængende over sin skulder, som de hele tiden interagerer med, og som ordner alt for dem.

Men den gamle garde er ved at overlade tøjlerne gå videre til næste generation, og det rykker ved magtbalancer, der længe har været i iskold ligevægt. Forsøg på snigmord og mindre overfald risikerer at starte en lavine.

Luna: New Moon er en fantastisk fantasifuld skildren af et månesamfund, der ikke har sin lige. Det er på en gang virksomheder i krig og familie-soap-drama. Den tager også nogle ordentlige tangenter en gang i mellem. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Luna: New Moon af Ian McDonald.

Shownotes

• Anders: Er gået igang med at se Station Eleven (serificering af Emily St. John Mandel)
• Anders: Har læst KSR’s Aurora om et generations-rumskib
• Jens læser the haunting of tram car 015 – p djeli clark. Egyptisk steam punk med Djinn powers. Mystery
• Og så iøvrigt toeren i Luna serien: Luna Wolf Moon.
• Vores snak om Among Others af Joe Walton fik Henning til at opfordre os til at læse Delany. Det er jo Mor’s tre yndlingsforfattere, Le Guin, Zelazny og Delany. Henning skriver: “Endelig til en anbefaling af et forfatterskab I overhovedet ikke har berørt: Samuel R. “Chip” Delany. Bortset fra at jeg vil anbefale hele mandens værk, vil jeg – i denne forbindelse – måske lægge anbefalingens hovedvægt 5 romaner. 3 stk fra Delanys “mytologiske periode” og 2 fra hans mere komplekse joyce-agtige periode: “Babel-17”, “The Einstein intersection” og “Nova”. & “Dhalgren” og “Triton”.
• På Goodreads: Jens foreslår The Insecure Mind of Sergei Kraev af Eric Silberstein. Romanens handling drejer sig om et katastrofalt sikkerhedshul i et neuralt implantant og udspiller over en periode på flere årtier.
• Og så har Артём lavet en Goodreads liste med topscorerne fra diskussionen og god dansk SCIFI som i sin tid blev startet af Nis Sperling. https://www.goodreads.com/list/show/171757.Top_danske_science_fiction_b_ger

Charles Yu (1976) er en amerikansk forfatter med kinesiske rødder. Han debuterede i 2010 med How to Live Safely… og hans anden bog var Chinatown, der kom i 2020. Tidligere har han skrevet en håndfuld noveller, og han var med til at skrive første sæson af tv-serien Westworld.

Hovedpersonen i “How to Live Safely in a Science Fictional Universe” hedder Charles Yu (!). Han er tidsmaskinemekaniker, og har tilbragt det meste af de sidste år i en tidsmaskine, TM-31, som cirka er på størrelse med to telefonbokse.

Med sig har han en fiktiv hund, og en digital assistent, TAMMY, som hjælper ham og holder ham selskab. Hans arbejde består i at reparere tidsmaskiner, der som regel går i stykker fordi folk forsøger at bruge dem til at rejse tilbage og ændre deres fortid.

Det er sådan stort set tingene forholder sig, da vi møder Charles Yu – en mand der har trukket sig næsten fuldstændig ind i sig selv, og i videst muligt omfang forsøger ikke at have kontakt med nogen eller noget – og som forsøger at undgå at tænke alt for meget over hvorfor han lever på dén måde

Charles’ far – som i virkeligheden opfandt den første tidsmaskine – er forsvundet. Charles bruger det meste af sin tid på at tænke tilbage på sit forhold til faren, og forsøge at forstå deres forhold.

En dag, efter at have besøgt sin mor, vender han tilbage til værkstedet hvor hans TM-31 er ved at blive serviceret, og ser sit fremtidsjeg komme ud af maskinen. Han ender med at skyde sit fremtidsjeg, der dog når at give Charles (sig selv!) en bog, som han siger er nøglen til at forstå sit liv. Bogen hedder “How to Live Safely in a Science Fictional Universe”

Gennem bogen finder han frem til udvalgte øjeblikke med faren – og endda til en slags genforening med sin far, der er fanget i et øjeblik i tiden, fordi hans tidsmaskine er brudt sammen.

Der leges virkelig ud i alle afkroge af ideen om tidsloops, muligheden for at møde sig selv, tidsrejse-troper som at skyde Hitler, sine forfædre eller sig selv – og andre paradokser. Som sagt; meget meta. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET “How to Live Safely in a Science Fictional Universe.”

Shownotes til How to Live Safely in a Science Fictional Universe

• Anders har læst Among Others af Jo Walton
• Anders har læst Master of Revels, D.O.D.O # 2 af Nicole Galland
• Jens har læst Dirk Gentlys Holistic Detective Agency 1 & 2 og set hele serien. Rimelig interessant genlæsning. Synes faktisk de var helt gode. Det var oprindelig et Doctor Who manuskript som blev til bogen – læsden har også et podcast om den.
• Tips til aktuel læsning: Artikel i Information om Nationalistisk Russisk Scifi

The Actual Star udkom i 2021, som Monica Byrne’s anden roman, og den er lidt af en kraftpræstation. Der er tydeligvis lagt et kæmpe research arbejde i, at præsentere et rigt og korrekt billede romanens settings.

Som læser vil du skulle forholde dig til Mayaernes mærkelige skyggeverden Xibalba, hvor alle guderne fra dødsriget hersker. Man oplever Xibalba-kulten i den oprindelige aftapning fra 1012. Her kæmper Maya-præstekongen Ajul, hans dronning og tvillingesøster Ixul og deres lillesøster Ket med at genetablere riget Tzoyna’s storhedstid, med blodofre og festivaler med sport og menneskeofringer. Det hele er til ære for guderne fra Xibalba, og resterne af de ofrede gemmes i en hellig grotte.

Maya-riget Tzoyna lå i det der er nutidens Belize, en nation på godt 500.000, syd for Mexico. Ajul og Ixul’s hellige grotte er nu turist-attraktionen Actun Tunichil Muknal. Historiens anden tredjedel drejer sig om den 19 årige halv-maya Leahs identitetsrejse tilbage til Belize i 2012, for at finde sine rødder og komme tæt på Xibalba. Nu hersker et andet sæt tvillinger, Xander og Javier, over grotten. De er guider, der lever af at vise rige turister igennem grottens dystre gange.

Leah’s liv skal stadig give genlyd helt fremme i 3012. Klimakatastrofer har reduceret menneskeheden til nogle få millioner, der lever som religiøse nomader – Laviaja’er. De er omgivet af superavanceret teknologi, og deres kroppe er transhumane og dobbeltkønnede. Laviaja-kulturen tilbeder Sankt Leah og de to tvillinger fra 2012 som grundlæggere af deres religion og man tror på evig genfødsel indtil man er klar til at forsvinde og tråde ind i Xibalba.

De tre tråde genfortælles parallelt og flettes elegant sammen med et let drys af magisk realistiske pantere. Og man skal holde tungen lige i munden, for man skal både jonglere maya-begreber og opfundne fremtids-ord, mens store dele af dialogen er på Belize-kreol og Spansk! Husk at bruge ordforklaringen i slutningen af bogen – den overså vi begge.

Som entusiastisk SCIFI læser forundres man over, at det historiske virker lige så fremmedartet som det post-humane. Byrne skriver ikke Science Fiction fordi hun er vild med rumraketter! Hun undersøger, hvordan kultur aflejres igennem tiden og forandres. På den måde giver bogen mindelser om “A canticle for Leibowitz.” I The Actual Star er det ikke atomkrigen, der har forandret verden, men klimakrisen. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Actual Star.

Shownotes:

• Med Hydrogen Sonata – nåede Anders endelig frem til den sidste af Banks Culture romaner
• Jens har fuldført alt “Expanse” sidste bog og novellen “Auberon” – den sidste var den bedste – Der var lidt for meget der skulle syes sammen i “Leviathan Falls” til at det gik helt glat og tilfredsstillende.
• The City We Became er også røget indenbords – Interessant, vildt godt skrevet, men også lidt for lidt original – trækker for meget på eksisterende pop-kulturelle fænomener til at Jens blev rigtig tilfredsstillet. Gav ikke samme WTF kick som Broken Earth.
• OG! DET! VIGTIGSTE! Jens har spillet Dune The Board Game. Det episke spil om Arrakis, oprindelig fra 1979, hvor 6 faktioner kæmper om krydderi og prøver at undgå sandorme og forræderi.
• Læsden – dirk gently holistic detective agency

Herberg George Wells skrev i mange genrer i sit liv, men han blev berømt for sine mange science fiction hovedværker. Ud over The Time Machine, står der også H.G.Wells på ryggen af bøger som: “The island of Doctor Morau”, “The Invisible Man” og sågar “The War of the Worlds.”

The Time Machine tager sit afsæt i Victoriatidens England. Rammefortællingen er en gruppe bekendte fra det bedre borgerskab, der mødes til middage og i klubber – og en af disse gentlemen er vores tidsrejsende.

Det er ham der genfortæller sin fantastiske rejse frem til år 802.701 i et apparat til at rejse i den fjerde dimension. Det er tidsmaskinen, som vores tidsrejsende selv har bygget i kobber, bronze og lignende steampunk-materialer.

Historien er meget anderledes end de typiske tidsrejse-fortællinger. Wells’ tidsrejsende vil ikke se egypterne eller dinosaurerne. Ej heller skal han ud i fremtiden og se robotter og rumraketter. Han rejser så langt ud i fremtiden at menneskeheden har udviklet sig til helt nye racer. Solen er ved at udbrænde og intet består af vores verden… og så alligevel.

Det tidsrejsende mener nemlig at kunne forstå, at denne verden bærer på en arv fra hans egen nutid: Klassesamfundet! Og dermed kaster H.G.Wells sig ud i en tidlig omgang spekulativ fiktion af typen: “Hvad hvis dette træk fra vores nutid forstærkes og udvikler sig?”

Wells’ socialistiske sympatier forvandles i tidsrejsefantasien til et post-kapitalistisk samfund af to racer. Overklassens efterkommere, Eloierne, der bebor overfladen og er degenereret til hedonistiske børnevæsener, der leger dagen væk. Under overfladen bor efterkommerne af arbejderklassen, Morlockerne, det grusomme resultat af, at udsulte og undertrykke en hel befolkningsgruppe.

Selve tidsrejsen er fuld af ramasjang. Tidsmaskinen forsvinder, og den tidsrejsende må kæmpe med Morlockerne for at finde den igen.

Bogen er stadig meget læseværdig. Det er sjovt at læse bøger, der har været med til at etablere genrer. Der er fri leg for ingen af genrens troper har nået at stivne og sætte sig. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Time Machine.”

Shownotes

Der var blevet læst igennem!

• Anders havde læst afro-futuristiske Far From the Light of Heaven. af Tade Thompson
• Den stod på Cli-Fi på Neal Stephensonsk i Termination Shock
• Jeg lovpriste Susanna Clarke’s Piranesi som en af årets bedste læseoplevelser – selv om det er fantasy
• Fra samme genre var Naomi Noviks moderne folke-eventyr i Spinning Silver
• Og så er Jens i gang med Leviathan Falls – Den sidste bog i Expanse serien ;(

Kim Stanley Robinson var alles Hard Scifi darling i halvfemserne, med hans serie af Mars-bøger, der startede i 1992 med Red Mars. Og de Hard Scifi skills har han bragt med sig ind i Cli-Fi genren; Science Fiction om klimaudfordringerne. Seneste læste vi i SCIFI SNAK New York 2140.

Det spændende ved The Ministry for the Future er, at den er et meget ambitiøst projekt. Kim Stanley Robinson giver her, en fortælling om, hvordan menneskeheden tackler klima-krisen, i en global historie der forløber fra 2025 til cirka omkring 2050.

Vi følger Mary, der er generalsekretær for en FN organisation, der populært kaldes “The Ministry for the Future”. Denne organisation har fået til opgave at beskytte “all living creatures present and future who cannot speak for themselves, by promoting their legal standing and physical protection.”

Men i starten af bogen går det trægt – som det jo gør med klimaforbedringer.

Vores anden hovedperson Frank er en PTSD-ramt overlever fra en klimakatastrofe i Indien, hvor 20 mio mennesker døde i varmen. Han møder Mary i et skæbnesvangert møde, der får skubbet udviklingen i gang.

At læse Ministry for the Future er en sjov og fragmenteret oplevelse. Hvor forfatteren i andre bøger har en tendens til at inkludere vel rigelig eksposition, så er hele kapitler i Ministry for the Future dedikere til at overlevere fakta til læseren, helt uden skam. Af og til virker bogen næsten som en fagbog.

Men først og fremmest er bogen Kim Stanley Robinsons, der bruger sin fantasi til at forestille sig, hvad der skal til. Økonomien skal tænkes om – og hvordan kommer det til at ske? Videnskabelige løsninger på polernes smelten skal findes – og vi er med på indlandsisen og se det ske.

Dertil følger vi skæbner over hele verden og ser krisen og løsningen i et globalt perspektiv. Vi er med når desperate mennesker bliver klimaterrorister, og aktivt forsøger at knække halsen på fly-industrien. Nogle organisationer “Children of Kali” går så vidt som, at myrde Oligarker.

The Ministry for the Future er en kraftpræstation af en bog. Det er en af den slags Science Fiction bøger som der er alt for få af. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Ministry for the Future.”

Shownotes:

Intro og siden sidst

• Anders ser Invasion på Apple TV+ (og første afsnit af Dr Brain sammesteds)
• Jens har læst Teixcalan 2: A desolation called peace
• Og Murderbot 6: Fugitive Telemetry
• Anders har læst endnu en Culture-roman – Surface Detail (nr 9)
• Og så kan Anders jo true med at fortsætte i climate fiction-sporet med den nye Neal (kommer 16.11)

Der er ingen der lytter til dine telefonsamtaler i Huxleys fremtids-dystopi. I stedet er hele samfundet i den såkaldte “World State” indrettet til at understøtte glæde og tilfredshed. Du skal forbruge og opleve. Og alt efter om du er på toppen af kastesystemet som en Alfa-plus-plus, eller i bunden som en Epsilon-halvsinke, så er alt indrettet på, at du matches i dine behov.

I Verdensstaten bliver man avlet til at passe præcis til den rolle man skal indtage. Fostre bliver groet, manipuleret og udruget på centre, hvor de bliver tilpasset til deres rolle. Fabriksarbejdere bliver modificeret til at blive tilpas uintelligente, til kun at bekymre sig om deres mest basale behov. Babyer bliver hjernevaskede mens de sover til, at have den rette adfærd. Så når de slippes ud i samfundet oplever de en problemfri tilværelse. Og hvis de så alligevel oplever noget skidt, så tager de SOMA – vidundermedicinen, der fjerner alle bekymringer.

“And that,” put in the Director sententiously, “that is the secret of happiness and virtue — liking what you’ve got to do. All conditioning aims at that: making people like their unescapable social destiny.”

Til gengæld er kunst og religion forbudt. Faste relationer er ugleset, for alle ejer alle. Det er heller ikke så godt at læse bøger, for når man bare sidder for sig selv og tænker, forbruger man jo ikke noget. Hjulene i samfundet skal holdes i gang!

“God isn’t compatible with machinery and scientific medicine and universal happiness. You must make a choice. Our civilization has chosen machinery and medicine and happiness.”

Og så er der alligevel problemer i paradis, for enkelte individder, særligt blandt Alfa-plusserne, passer bare ikke ind. Sådan en er Bernard Marx. Han ses skævt til fordi han er lille af vækst. Der går rygter om, at der er sket en fejl med tilsat alkohol på udrugningscentralen. Så selv om alle burde have lige muligheder, så føler Bernard sig uden for. Og det hjælper heller ikke, at han elsker stilhed, alenetid og har forbehold over for at tage SOMA.

Bogens handling tager for alvor fart, da Bernard tager på ferie med den søde sygeplejerske Lenina til et reservat, hvor mennesker lever primitivt. Her møder de John, søn af en kvindelig verdensstat-borger, der er blevet efterladt i reservatet ved et uheld. John er opvokset i et miks af primitivisme, drømme om livet i Verdensstaten og ideer fra Shakespeare’s samlede værker. Og da han tages tilbage til Verdensstaten tager tingene fart.

Aldous Huxley skrev “Brave New World” som en satirisk mod-reaktion til samtidig utopisk science fiction og et møde med det amerikanske forbrugersamfund. Alle problemer løses med fladpandet forbrug og infantilisering af relationer. Til gengæld er tilværelsen fuldstændig meningsløs. Jens og Anders har SCIFI Snakket Aldous Huxley’s “Brave New World.”

Shownotes fra Brave New World episoden

• Anders har læst “Matter” – 8. bog i den “officielle” Culture-serie af Iain M. Banks
• Henning gjorde opmærksom på at Rynkekneppesygen også var blevet gennemgået i Læsden!

Titlen er jo også noget for sig selv: “Rynkekneppesygen!” Den dækker over den epidemi som udspringer af mødet med den mikroskopiske alien-mide OFU. Den lille alien lander i navlen på patient zero (winnie) og gør hende vildt liderlig, men også meget rynket, indtil hun dør ved, at hun eksploderer. På fint får sygdommen navnet MIWD – Mite-Induced Wrinkle Disease…

Det lyder jo helt vildt plat. Og det er det også. Men det er også på samme tid et meget opfindsomt blik på, hvordan Dannevang reagerer på en farlig epidemi, både politisk og kulturelt.

Bogen er sjov fordi den på den ene side er weird og wacky. Og på den anden side superdetaljeret med alle mulige kliniske detaljer. Peter Adolphsen har for eksempel helt styr på, hvad der foregår på Dermatologisk Afdeling. Jens og Anders har SCIFI Snakket Rynkekneppesygen.

Shownotes

• Trailer for Matrix 4 – måske kan det blive meget godt?
• Dune er i biffen! Jens var glad!
• Jens er blev færdig med Malka Olders Centenal Saga. Meget tilfreds. Null States og State Techtonics. Superfede især toeren.
• Jens er i gang med Ministry for the Future.
• Jens fik læst mere om Murderbot – Network Effect (Martha Wells)
• Shout Out til Supersnaks gennemgang af Dune. Masser af baggrund. Til gengæld snakker de ikke så meget om bogen 🙂
• Shout Out til Filmnørdens Hjørne om Denis Villeneuve

Daryl Gregory’s Afterparty foregår i en verden tæt på vores. Der heler er blevet lidt smartere, bevares, men det særlige i Afterparty er, at smart drugs nu er alment benyttede i alverdens sammenhænge. Hvis du arbejder for CIA? Værsgo! Her er der nogle analytiker-drugs, som gør dig superskarp og nærværende! Vil du være homoseksuel for en aften? Så pop denne her lilla pille, som vil få dig til at tænde på mænd for en aften.

Pengene ligger i bevidsthedsændrende psykofarmaka, som kan printes på simple chemjet-printere. Der er gang i den! Men det er ikke alle stoffer, der bør slippe fri ud i samfundet. Det kan vores hovedperson Lyda Rosa tale med om. Hun er indlagt på en galeanstalt, hvor hun prøver, at komme sig over sin overdosis af stoffet NME-110, eller som det også er kendt: Numinous – stoffet der bringer dig tæt på gud!

Afterparty er en rigtig thriller. Den er lidt som at læse Gibson eller Ramez Nahm’s Nexus. Vi har et sidekick som både kanaliserer Molly Millions og Lisbeth Salander på samme tid. Det er både underholdende og originalt på sammen tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket Afterparty.

Shownotes til Afterparty:

• Anders var helt oppe og køre over Kim Stanley Robinsons “The Ministry for the Future”
• Jens fandt endelig noget morsom SCIFI, som også var godt i finnen Mikael Niemis “Sulebulen” – oprindelig anbefalet til os af Mads og Jane
• Anders har læst Benjamin Percy: “The Ninth Metal”
• Jens læste med Malka Older: “Infomocracy” – læser på appen Libby, hvor jeg kan læse international SciFi i en ret fed app. Både lytte og læse. Lidt tam start men når man kommer i gang er man hooked!
• Endelig to Jens hul på den nye Becky Chambers : “A Psalm for the Wild Built” – Helt ny verden tænkt frem af Becky Chambers. Supersjov og spændende og meget sin egen.

Bogen udkom i 1865 med originaltitlen “De la Terre à la Lune, trajet direct en 97 heures 20 minutes” (“Fra Jorden til Månen, en direkte rute på 97 timer og 20 minutter.” Og så er stilen ligesom lagt til en bog, hvor franskmanden for alvor flexer dyb research og hårdt regnestok arbejde.

Rejsen til månen er en meget unik læseoplevelse. På den ene side indeholder den stor humor og et satirisk blik. På den anden side læser den som et genfortælling, af et stort byggeprojekt i “Ingeniøren,” med alenlange beskrivelser af beregninger og støbeprojekter.

Og hvis du nu tænker “støbeprojekter?” – ja så er der selvfølgelig lige den detalje, at rejsemetoden i “Rejsen til Månen” er via projektil! De rejsende astronauter bliver simpelthen skudt afsted med den gigantiske kanon “Columbiad”

Som Michel Ardand, den franske vovehals siger: “Man began by using walking on all-fours; then, one quality day, on  ft; then in a carriage; then in a stage-educate; and lastly by railway. Well, the projectile is the car of the destiny…“ Projektilet er fremtidens rejseform!

At kanoner er fremtiden er de helt på linje med i Baltimore Gun Club. Den bizarre forening af invalide kanon-opfindere, der leder efter en mening med tilværelsen, nu hvor krigen (desværre) er slut. Præsidenten for Baltimore Gun Club, Barbicane, får den storslåede idé: At skyde et projektil til månen! Og fra dette bizarre udgangspunkt følger vi det store kanonprojekt, som fascinerer hele verden. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Rejsen til Månen.”

Shownotes:

• Vi er kommet på udstilling på Frb. Bibliotek Godthåbsvej
• Anders har læst Desolation Called Peace færdig – og er glad
• Jens i fuld gang med Project Hail Mary – Megafed. perfekt sommerlæsning.
• Foundation-dato på Apple TV+ https://www.techradar.com/news/foundation-on-apple-tv-plus-release-date-plot-cast-and-what-we-know-so-far 24.sep 2021
• Prequel til Sea of Rust: https://boingboing.net/2021/07/01/this-prequel-about-ai-after-the-fall-of-humanity-is-even-better-than-the-fantastic-first-novel-in-the-series.html
• Dårlige scifi-bogforsider: https://boingboing.net/2021/07/02/the-home-of-shockingly-bad-sci-fi-book-covers.html

Olaf Stabledon startede som pacifist og filosof, men slog midt i livet ind på forfattervejen med en række kult-scifi-klassikere, fyldt med fremsynede ideer om Homo Superior, Dyson Sfærer, Terraforming og Genmanipulation.

Odd John er historien om et vidunderbarn, født som krøbling, men med ufattelig intelligens. Historien bliver genfortalt af Odd Johns voksne bekendt, som vi ikke får benævnt som andet end “Fido” – Odd John dobbeltbundne kælenavn til den sin trofaste følgesvend.

Som en anden Watson genfortæller “Fido” historien om geniet. Vi lærer hvordan vidunderbarnet tillærer sig alverdens menneskeskabte viden, inden han som teenager indser, at Homo Sapiens er i en blindgyde. Her fra forsøger Odd John, at skabe sig frihed til at starte en koloni for hans egen race: Homo Superior.

Odd John er en spøjs bog. Man kan mærke dens alder, og Olaf Stabledon har hang til, at fortabe sig i idehistorie og afstikkere ind i fortællemæssige blindgyder. Bogen lever primært i det ambivalent balancerede forhold, man som læser får til bogens hovedperson. Odd John er ikke et specielt sympatisk bekendtskab. Men man drages også ind i hans dannelsesrejse mod superkræfter og stillehavs-utopia.

Det er selvfølgelig en præmis, at “Fido” og Stabledon kun kan give os et begrænset indsigt i overmenneskets historie. Og alligevel mærker man, at Stabledon lægger spor ud, til en bredere historie om Homo Superior, med de afstikkere han tager ud til fortællinger om overmennesker, der ikke hopper ombord i Odd Johns overmennese-koloni. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Odd John.”

Shownotes

• Marie Howalt er på vej med sin sidste bog i “moonless” trilogien : “heart of the storm”
• A DESOLATION CALLED PEACE – Arkady Martines efterfølger til A Memory Called Empire er kommet. Anders er lige gået igang…
• Anders har også læst Andy Weirs Project Hail Mary, som næsten er The Martian 2
• Og minsandten om Anders ikke også har læst Nis Sperlings Skaberværk (som Nis var så venlig at sende til os her på ScifiSnak
• Jens genlæste “Calibans War” – bog nummer to i Expanse. Avisarala er muligmis science fiction historiens bedste karakter EVER!
• RumSnak rumfilm! https://rumsnak.fireside.fm/38

Expanse universet foregår i en nær fremtid. Solsystemet er blevet koloniseret ved hjælp af det såkaldte Epstein Drive, der tillader os at rejse mellem planeterne. Men stjernerne er stadig uden for rækkevidde. Menneskeheden udnytter ressourcerne i asteroidebæltet mellem Mars og de ydre planeter. Mars og Jorden er to selvstændige magter, der i fællesskab udbytter rumstationerne på blandt andet Ceres, Eros, Ganymede, hvor de såkaldte “Belters” – mennesker der fødes og dør i rummet – lever barske liv på et eksistensminimum.

Leviathan Wakes fortæller sin historie oplevet gennem øjnene på to førstepersons-fortællere. James Holden, Kaptajn på rumfregatten Rocinante og Joe Miller, Belter-Betjent fra Ceres Station. Deres skæbner bliver viklet ind i begivenheder, der vil punktere magtbalancen i solsystemet og starte en krig mellem Jorden og Mars.

Expanse er et herligt og detaljeret univers, der virker ekstremt gennemført og levet i. Man kan spekulere i, at det måske skyldes, at The Expanse oprindeligt blevet skabt som setting for en rollespilsverden – men så blev udviklet til en romanserie.

Leviathan Wakes sætter scenen for den store fortælling i The Expanse. For menneskeheden er ikke alene i universet viser det sig. Der er fundet rester af extraterrestrialt livt på månen phoebe og skruppelløse corporations drømmer om, at kapre fremtiden med en frygtelig og storslået plan.

Leviathan Wakes er en meget kulørt og action-præget bog. Vi kommer gennem adskillige rumslag og James Holden og besætningen på Rocinante kommer vidt omkring i en handling, som springer rundt. Men bogen lever i kraft af sin fantasifulde og realistiske skildring af en præ-ftl rumkolonisering… og især i kraft af sine hovedpersoner og deres dybe og interessante relationer. Jens og Anders har SCIFI Snakket Leviathan Wakes.

Shownotes til Leviathan Wakes:

• Jens har med stor fornøjelse læst “The Galaxy, and the Ground Within” – sidste Wayfarers bog af Becky Chambers
• Vi omtalte Becky Chambers afsnittet af podcasten Imaginary Worlds
• Anders fornøjede sig med den realistiske SCIFI film Stowaway på Netflix.
• Vi omtalte Nis Sperlings nye bog “Skaberværk” – om en såkaldt Skyggebokser
• Jens fortalte med stor glæde om sit “The Expanse” Brætspil
• Iain Banks podcasten fra The Wired: https://www.wired.com/2016/06/geeks-guide-iain-banks/

Og hermed er vi i gang med en nobelprisvinder, der skriver SCIFI igen. Ingen ringere end “Remains of the Day” forfatteren Kazuo Ishiguro. Men denne gang er den tjenende ånd ikke butler, men androide. Androiden Klara, som er god som dagen er lang, og som elsker solen.

Ishiguro er en mester i små fortællinger, der gør stort følelsesmæssigt indtryk. Og noget af det særlige ved Klara and the Sun er, at opleve verden gennem øjnene på den elskelige og uskyldige Klara.

Det er en fortælling, der udforsker menneskets samspil med androider i en nær fremtid, i noget der minder om vores nutid. Men hvor den traditionelle Androide historie arbejder sig sikkert frem mod en konflikt og sammenbrug i samspillet har Ishiguro en helt anden dagsorden.

Vi møder først Klara i den butik, hvor hun sammen med en masse andre robotter venter på at blive solgt. Hun sidder mest sammen med Rosa, men der dukker efterhånden også nyere AF-modeller op. Efter en bekymrende lang ventetid bliver hun købt af den syge Josie og hendes mor.

At følge Klara’s elskelige og ret naive tilgang til tilværelsen hos familien er en original og rørende SCIFI oplevelse. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET “Klara and the Sun.”

Shownotes:

• Vi er blevet anmeldt i superkultur
• Jens har set Serial experiment lain
• Anders læser “Look to Windward” – nummer et-eller-andet-i Culture-serien (som vi har lokket Kristoffer Abildgaard med i, og han lader til at være glad. Velkommen, Kristoffer!)
• I fremtiden er det corporations der styrer alting, har alle pengene og de væbnede styrker. Men Jens er i gang med at læse om det Britiske Østindien Kompagni. Og det viser sig allerede at være sket. The Anarchy af Jim Dalrymple.

Fra Goodreads…

• Peter synes vi skal læse : Charles Stross, Acelerando (vi har læst Neptunes brood i SS34)
• Daniel synes vi skal læse noget nyt KSR: The Ministry for the Future
• Vores diskussion om Top 10 DK Scifi er udartet sig til en diskussion om Fantasy!
• Thomas gjorde i jaunar opmærksom på https://sfdictionary.com/

Gateway er fuld af efterladte rumskibe fra de mystiske og forsvundne Heecheer, og hvis man er desparat eller eventyrlysten nok, så sætter man sig ombord i et rumskib og ser, om man er en af de få heldige, som gør det store fund.

“Gateway” af Frederick Pohl er fra 1977, og er den første af fem bøger i den såkaldte heechee-saga. Gateway vandt en Nebula Award i 1977, og både en Hugo og en Locus Award i 1978.

Vi befinder os på en fremtidig Jord, med 25 milliarder beboere, og en relativt veludviklet rumfarts-teknologi – i hvert fald har vi kolonier på både Månen og Venus. Til gengæld er vi altså plaget af overbefolkning, hungersnød, forurening og klimaforandringer, og de fleste er fattige.

Vi følger Bob, der har arbejdet i protein-minerne i USA til slaveløn, men en dag vinder i lotteriet og bruger pengene på at tage til Gateway – en slags mellemstation, efterladt af en forlængst forsvundet alien-race, Heecheer’ne.

“So there was Gateway, getting bigger and bigger in the ports of the ship up from Earth: An asteroid. Or perhaps the nucleus of a comet. About ten kilometers through, the longest way. Pear-shaped. On the outside it looks like a lumpy charred blob with glints of blue. On the inside it’s the gateway to the universe.”

Bob vil være ‘prospector’ og bruge de efterladte heechee-rumskibe til at drage langt ud i galaksen for at bringe rigdomme og ny viden med tilbage, i håbet om for alvor at score den store gevinst. Måske oven i købet få en “full medical” – der kan holde ham rask og ung i 50 år eller mere).

Men helt så nemt går det selvfølgelig ikke…

Parallelt med Bobs eventyr på Gateway følger vi også hans besøg hos en robot-psykolog, 16 år senere – og hans mange, lange og temmelig frustrerede samtaler med Sigfrid von Shrink. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Gateway.”

Shownotes til Gateway episoden:

• Jens har genset Rick og Morty serien. Supersjovt at sidde og spotte referencer til andre store SCIFI værker
• Jeppe Nissen og Mads Kamp, Læs den! har snakket om Player of Games: http://www.læsden.dk/wp/index.php/2021/02/18/laes-den-the-player-of-games-ep-60/
• Anders har læst “Little Eyes” af Samanta Schweblin (om såkaldte kentukier)
• Anders er gået igang med sæson 2 af “For All Mankind”
• Ander tog en for holdet og begyndte på Salvation-serien på Netflix
• Silberbauer og Blomseth-podcasten har lavet en episode om det de kalder ‘grejfaktoren’ i scifi https://podcast.silberblom.dk/1172690/8024655-grejfaktor
• Nu er Jens gudhjælpemig også gået i gang The Space Between the Worlds

Og selvom Anders kun har abonnement på Netflix – så lykkedes det os alligevel at få samlet et par gode lister.

Vi tog det selvfølgelig som en draft, så vi kunne få så mange gode titler med som muligt uden at have for mange overlap.

Her er hvad vi kom frem til:

Top 3 SCIFI TV-Serier

Jens Top 3 SCIFI TV-Serier:

1. Westworld
2. Rick & Morty
3. The Mandalorian

(Ekstra-valg: Anime-serierne Cowboy Bebop og Neon Genesis Evangelion)

Anders 3 SCIFI TV-Serier:

1. Ägta Människor
2. Lost
3. Stranger Things

(Ekstra-valg: Dark, X-Files og Futurama)

Top 5 SCIFI Film

Anders 5 SCIFI Film:

1. The Matrix (1999)
2. Wall-E (2008)
3. Jurassic Park (1993)
4. 2001: A Space Odyssey (1968)
5. Alien (1979)

Jens 5 SCIFI Film:

1. Blade Runner (1982)
2. Det Femte Element (1997)
3. The Terminator (1984)
4. Mad Max Fury Road (2015)
5. Blade Runner 2049 (2017)

I 1993 delte Willis førstepladsen I Hugo Awards med Vernor Vinge’s “A fire upon the deep” med hendes første bog i den såkaldte “Oxford time travel” serie. Og sidenhen vandt alle tidsrejse-bøgerne en Hugo. I alt har Connie Willis vundet elleve Hugos, og er dermed den mest vindende nogensinde.

Og det kan egentlig godt undre. Ikke at hendes bøger ikke er gode, men de er meget særegne. The Doomsday Book er noget nær så langt fra Vinge’s rumopera som man kan komme.

I et utrolig almindeligt og ikke særlig scifi-agtigt Oxford nørkler nørdede professorer i 2054 med, at sende mennesker tilbage i tiden, for at lære om historiske begivenheder. Og i “The Doomsday Book” ender vi i middelalderen – midt i pesten faktisk.

Vores uheldige heltinde Kivrin sendes afsted af skruppelløse karriere-historikere, men desværre går noget helt galt. I stedet for at ende i 1320 er hund blevet sendt 28 år skævt lige ind i pestens opblomstring i Oxford. Og normalt ville man bare hente hende tilbage. Men desværre er der brudt en nasty influenza-epidemi ud i 2054 med tidsrejse-teknikeren Badri som Patient Zero.

The Doomsday Book skildrer desperate begivenheder i to parallelle tider. Bogen balancerer flere fortællestemmer. Den kan være britisk “comedy of manner” humor, når institut-rivalisering antager groteske dimensioner af smålighed. Men den er også båret af ægte og tætte fortællinger om menneskeskæbner, der knyttes sammen under desperate forhold.

Det er en mærkelig SCIFI bog. For den er ikke særlig teknisk. Men fantastisk og helt særlig det er den. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Doomsday Book.”

Shownotes

• Jens venter utålmodigt hver uge på nye afsnit af WandaVision
• Anders er gået ombord i Micaiah Johnson’s “The Space Between Worlds” – en mærkelig fortælling om på tværs af parallelle verdener.
• Vi har også læst “To Say nothing of the Dog” af Connie Willis tilbage i afsnit 17

A Fire upon the Deep er første bog i serien “Zones of Thought.” Med den introducerer Vernor Vinge en ide, der er så forvirrende, at Jens først forstod, hvad hulen det hele betød, da han gik på Wikipedia for at finde forklaringen.

Zones of Thought refererer til Vinge’s dybt originale worldbuilding koncept. Ideen er at galaksen bliver mere og mere primitiv, jo tættere du kommer på centrum. I Transcendensen, galaksens yderste sfærer, hersker de kunstigt intelligente “powers” – og mennesker har adgang til ultra-avanceret tech. Men i dybet, nær centrum af galaksen, fungerer denne teknologi ikke.

Med dette galakse-blueprint væver Vinge en fortælling, der både er historien om konflikt på en middelalderlig planet blandt fascinerende alien-hunde, og også en historie om en hel galakses desparate overlevelseskrig mod en rogue kunstig intelligent Power: The Blight.

Og den fremmedartede race af hundelignende væsener er en hel historie for sig selv. De danner bevidsthed i såkaldte “pack-minds.” Grupper på 6-8 væsener har ultrasonisk/telepatisk kontakt med hinanden – hvor det er helheden, ikke delen, der er bevidst. 

Og hermed er du blot blevet introduceret til to af de mange kulørte og fantastiske ideer som Vinge begaver sin læser med.

Det er hele er en kamp mod tiden. Hvor menneskekvinden Ravna Bergsndottir jager mod dybet, sammen med to potteplantealiens uden korttidshukommelse og en 1000 år gammel genoplivet rumkaptajn. Håbet er at man på hundeplaneten kan finde et hemmeligt våden i kampen mod The Blight.

Scifi-forfatteren Jo Walton skrev om A Fire upon the Deep: “Any one of the ideas in A Fire Upon the Deep would have kept an ordinary writer going for years.” Jens og Anders har SCIFI Snakket “A Fire upon the Deep.”

Shownotes:

• Anders fortalte om robotter i populærkultur i Kulturen på P1 ifm 100~års jubilæum for R.U.R – https://www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2021-01-11/01:07:31
• Anders har set Midnight Sky af og med George Clooney på Netflix…
• Næste måneds bog: Anders valgte “The Doomsday Book” af Connie Willis – første bog i serien Oxford Time Travel, hvorfra vi også har læst “To say nothing of the Dog”

Axiom’s End er blot en af mange, der udforsker kommunikation mellem mennesker og Aliens. Nogle er filosofiske og mærkelige som Ted Chiangs “Story of your life” eller “The 3-body problem” af Lixin Ciu. Andre er fullblown katastrofe-historier om invasion fra det ydre rum.

Lindsay Ellis Axiom’s End er lidt speciel på den måde. Den formår at kombinere verdens mest minimale brug af Alt-History med First Contact i noget der minder om en spion thriller i stil med 3 døgn for Condor.

Lindsay Ellis selv er også en lidt speciel forfatter. Hun taler direkte til et publikum på over en 1 mio. seere på YouTube og udgiver en håndfuld videoer om måneden med alt muligt indhold – primært nørdeorienteret. Så hvis I er interesseret, så kan man altså hygge sig med, at høre Lindsay fortælle om sin skriveproces den ene uge og Borat-filmen i den næste.

Bogens handling udspiller sig i et alternativt 2007, hvor George Bush stadig er præsident. Vi følger vores hovedperson Cora Sabino; 21 år, utilpasset og emo latino trash fra LA. Cora forsøger, at få styr på sin tilværelse efter at have opgivet universitetet.

Der hvor Axioms 2007 adskiller sig fra vores tid er historiens Aliens. For i Cora’s verden har der været Aliens på jorden i fire årtier! Vi har bare overhovedet ikke formået at kommunikere med de såkaldte Fremda. En stor del af historien har regeringens cover-up som centralt emne og konspirationsteorier om denne cover-up.

Men Cora opdager tidligt i bogen, at aliens i den grad eksisterer, og da den såkaldte Ampersand alien tager bortfører hende tager handlingen fart med CIA, Indbrud på Google, besøg på Norad og så videre.

Titlen Axioms End refererer til, at en fundamental antagelse for al tænkning skal retænkes. I dette tilfælde selvfølgelig, at en anden race eksisterer, som vender op og ned på vores verdensbillede. Ellis formår at spinde en masse begavet tænkning om kommunikation mellem aliens og mennesker ind i sit tema, især om aliens syn på jordboer.

Alt i alt er Axioms End et spændende mix af et spiondrame og en first contact bog. Bogen formår at pirre og forvirre og overraske hele vejen igennem. Spørgsmålet er så bare om det er noget for dig. Jens og Anders har SCIFI Snakket Axiom’s End.

Reglerne var simple. Ud af de bøger som vi har læst i SCIFI SNAK – hvilke af dem ville vi udvælge til liste? DOG – de skulle helst kunne skaffes på dansk.

Så vi gik i gang med at researche. Utroligt så begrænset udvalget er! Og mærkeligt egentlig, hvad der viser sig, at være oversat, og hvad der er overset. For eksempel er Hyperion oversat. Snow Crash er ikke!

Aftalen var også, at vi skulle forklare 3-5 af vores udvalgte bøger, hver især, på video. Således kan de besøgende på Biblioteket på Godthåbsvej tage en iPad op og se Anders og jeg forklare vores valg. Der var kun EN ting at gøre: Vi måtte afgøre det med et draft!

Her er hvordan det faldt ud, da Anders og jeg SCIFI snakkede vores fem danske eller oversatte favoritudgivelser.

Navnet Frank Herbert leder tankerne automatisk til ørkenplaneter og sandorme. Men Dune er kun en del af det store forfatterskab på næsten 30 romaner og en omfattende samling kortere fiktion.

Omtrendt samtidig med udgivelsen af Dune skrev Herbert “Destination Void” – og lagde dermed kimen til hans anden serie: “The Pandora Sequence” – Og hvor Dune nærmest var en ridder-fortælling forklædt som Scifi – så er Destination Void filosofisk Hard Scifi!.

Mandskabet skal bringe Earthling 6 sikkert til Tau Ceti og kolonisere en ny planet, med skibets last af sovende kloner og dna fra alverdens flora og fauna. Alle ombord er kloner – og dermed ejendom uden egne rettigheder… totalt undværlige.

Men noget er gået galt med skibets hjerner – de specialklonede kropsløse hjerner som skulle balancere alle skibets processer. En efter en er de døde. Den eneste løsning er, at få skibets computer til at udvikle bevidsthed og styre dem sikket til Tau Ceti.

Void er en meget ambitiøs og filosofisk bog. Mange af de spørgsmål Herbert stiller i Void ser vi genbesøgt i bøger helt op til vores tid. Når Bickel i et kort øjeblik bliver ét med skibets bevidsthed og oplever hele skibets sensoriske input, fra hver en måler, så bringer det mindelser om Brek; skibscomputeren fra Ancillary Justice, der bliver til et menneske. Man kommer også til at tænke på Blindsight – hvor Peter Watts stiller spørgsmål ved hele ideen om, at bevidsthed er væsentlig for højere intelligens.

“Is consciousness merely a special form of hallucination?”
― Frank Herbert, Destination Void

At læse Void er ikke en “walk in the park.” Man skal holde tungen lige i munden, når religion, videnskab og filosofi blendes in i dialogen, når de 4 kloner forsøger at løse bevidsthedens gåde. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Destination Void.”

Shownotes

• Ivrig debat om forslag til Scifi på dansk til en teenager. (Steen vil gerne opdrage sin 13 årige søn ordentligt) – Så hvad kan man læse på Dansk
  • Klit, Spillleren, Neuromantiker, Robot (Jens)
  • Gene Wolfe: Den nye sol (Peter)
  • Rendezvous med Rama og Klodernes Kamp og Håndbog for vakse galakseblaffere (søren)
  • Enders strategi (Pia)

• Også en ny debat i Scifi Snak gruppen om Guilty Pleasures, litterær junk food:
  • Vorkosigan Sagaen (Søren)
  • Neal Asher: Agent Cormac – James Bond i rummet (Janus)

Vi har at gøre med første bog i den prisvindende serie “Rummet uden Tid” – som har vundet blandt andet Science Fiction Cirklens litteraturpris i 1986. Når man læser på de danske litteratursider nævnes serien som hovedsøjlen i Inge Eriksens Science Fiction produktion.

Luderen fra Gomorra har allerede i 1983 fat i, at beskrive en post-apokalyptisk verden der kæmper med klimakrise og drivhuseffekt. I denne verden følger vi politikeren Tukhalele og luderen Fey, der i hver deres adskilte fortælling oplever jordens langsomme undergang under en trinvis evakuering til fjerne planeter.

Et særkende ved bogen er det stærkt kunstneriske og højstemte sprog. Bogen foregår i små enkeltscener i interaktioner mellem mennesker, der alle er urolige og overspændte; tilsyneladende uden evne til at etablere meningsfulde relationer med livet eller hinanden.

Bogen er således en lang umærksom udvikling for vores kvindelige protagonister mod at erkende og generobre egne følelser og danne og tage ansvar og lederskab for mellem-menneskelige relationer.

Det er en bog af sin tid. 70’ernes og 80’ernes samfundskritik ligger lige under overfladen og truer hele tiden med, at stjæle hovedrollen. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Luderen fra Gomorra.”

Shownotes:

• Anders har fundet podcasten Our Opinions Are Correct med Annalee Newitz og Charlie Jane Anders https://www.ouropinionsarecorrect.com
• Anders har læst Iain M. Banks: The Algebraist – https://www.goodreads.com/book/show/11324331-the-algebraist
• Liu Cixin’s Hugo-winning sci-fi story The Three-Body Problem is becoming a television show at Netflix, with Game of Thrones’ David Benioff and D.B. Weiss showrunning alongside True Blood and The Terror: Infamy’s Alexander Woo.
• Vi snakkede om den nye Dune-trailer
• Jens blev interviewet om Dune til dr.dk
• Marie Howalt har udgivet toeren i “We lost the Sky” serien: Seeking Shelter
• Og vi samler stadig på input til en Top 10 liste over Dansk Science Fiction – Men er der overhovedet nok til at lave en hel. Top 10? Giv dit bidrag her

A Memory Called Empire er nemlig endnu en bog, der lykkedes med at udforske en vandvittig original præmis i en rig og original historie om et rum-imperies skæbne.

Mahit Dzmare bliver ambassadør for rumstationen Lsel og rejser til hjertet i det galakseomspændende menneskeimperium Teixcalaan. I nakken har hun indopereret en Imago-maskine, der lader hende have en mental kopi af sin forgænger på posten Yskandr Aghavn med sig – en ekstra person, der nu deler hendes hovede. Desværre er kopien 15 år gammel. Og den rigtige Yskandr er død – formentlig myrdet. Ingen ved hvorfor.

A Memory Called empire er en således en rigtig fed fortælling om intriger og rævekager, der ligger og venter Mahit Dzmare så snart hun lander i Teixcalaans hovedstad. Arkady Martine væver ubesværet en dyb og rig verden, som er utrolig alien og menneskelig på samme tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket “A Memory Called Empire.”

Shownotes:

• Jens har læst Gideon the Ninth af Tamsyn Muir: Lesbiske Nekromancere i et Nekro-SCIFI-imperie
• Jens læste The relentless Moon, Mary Robinette Kowal. 3. Bog i Lady Astronaut Serien. – se også: Ep. 60: Mary Robinette Kowal, The Calculating Stars

Længe før Star Wars gjorde det med munkekutter i SCIFI til noget med Jedi-riddere, havde Walter M. Miller i 1959 kombineret munke og scifi i den hugo-award vindende “A Canticle for Leibowitz.”

Leibowitz er en hellig mand i den post-nukleare ødemark. Den tidligere elektroingeniør endte sine dage som martyr, da de såkaldte “simpletons” hængte og brændte ham, under den store “simplification” – hvor al verdens viden blev brændt på bålet. Altså, den viden, der ikke allerede var fortabt i atom-helvedet. Leibowitz var en videnssamler, ligesom Leibowitz munkene efter ham.

I et primitivt kloster i Utah møder vi munkene af Leibowitz ordenen, som har fortsat hans gerning. I stearinlysets skær håndkopierer de møjsommeligt skrifter, som de dårligt forstår. Rester af indkøbsedler og blueprints til gamle radioer.

The monks waited. It mattered not at all to them that the knowledge they saved was useless, that much of it was not really knowledge now, was as inscrutable to the monks in some instances as it would be to an illiterate wild-boy from the hills; this knowledge was empty of content, its subject matter long since gone.

A Canticle for Leibowitz svinger mellem det stærkt satiriske, nærmest comedia del’arte i de tidlige kapitler til mere almen 60’er scifi med reminiscenser af “Dr Strangelove” i de sidste kapitel. Der bliver flirtet med det groteske. Samtidig skildres et fascinerende remix af middelalderlig katolicisme og det post-nukleare ødeland.

Store dele af bogen minder mere om, at læse Rosens Navn og man glemmer helt at man er midt i en Science Fiction bog.

Men over de 1000 år man følger Leibowitz munkene, i tre aldre, når vi frem til en fremtid, hvor atombomberne igen truer menneskeheden. Nu fra baser i omløb om jorden. De kostbare memorabilia har skabt kimen til et nyt samfund, som er ved at udrydde sig selv. Så hvad skal munkene nu gøre? Jens og Anders har SCIFI snakket A Canticle for Leibowitz.

Shownotes

• Jens var gået Moebius amok efter at have set denne spændende BBC -dokumentar på Youtube: In Search of Moebius
• Anders havde læst om mærkelige kødrobotter i Adam Levis: Bubble Gum
• The Incomparable havde set Contact i podcasten: Burning Man for Aliens
• Næste SCIFI SNAK: A Memory Called Empire

I denne episode af SCIFI SNAK har vi gudhjælpemig læste to bøger for at komme til bunds i genren Solarpunk:

• Sunvault: Stories of Solarpunk and Ecospeculation, redigeret af Phoebe Wagner
• New York 2140, af Kim Stanley Robinson

Begge bøger udkom i 2017. Den ene med det formål at lave en antologi dedikeret til Solarpunk genren. Den anden blev kort efter udgivelsen retroaktivt indskrevet som et Solarpunk værk, af fans af genren.

Solarpunk opstod som begreb i 2008 og den første bog i genren udkom i Brasilien i 2012. Genren forsøger at vriste sig fri af den apokalyptiske Science Fiction og bibringe verden historier, hvor menneskeheden coper med klimaforandringen. Solar fordi der selvfølgelig er solpaneler overalt. Punk fordi genren ofte tager sit udgangspunkt i outsiderens perspektiv – ligesom vi også kender det fra Cyberpunk.

New York 2140

Bedst kendt af SCIFI SNAK lyttere vil Kim Stanley Robinson være. Allerede i episode nummer 7 tacklede vi hans mest kendte værk: Red Mars – Et Hard Scifi mesterværk om terraformingen og koloniseringen af den røde planet. Kim Stanley Robinson kan det med de overbevisende detaljer og den dybe research i store fortællinger, med omfattende persongallerier.

Og det er lige hvad New York 2140 er. En sammenvævet fortælling om skæbner i New Yorks nye “Super-Venedig” – i tidevandszonen, klamrende sig til de gamle bygninger, nu bare med 50 fod højere vandstand. Invaderet af havet.

Deacidifying the oceans? That wasn’t really possible, although there were attempts to frack the new basalt on the mid-Atlantic rift to capture carbonates, also attempts to in effect lime the oceans, also to build giant electrolysis baths and new algal life communities, and so on. Still the oceans were sick, as between a third and a half of the carbon burned in the carbon-burning years had ended up in the ocean and acidified it, making it difficult for many carbon-based creatures at the bottom of the food chain. And when the ocean is sick, humanity is sick.

Kim Stanley mikser sin stærke sans for Hard Scifi med en god gang ramasjang og så et ordentligt drys finanskritik. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle læse en SCIFI roman, der på den måde kaster sig ind i et angrib på den immaterielle kapitalisme.

Sunvault: Stories of Solarpunk and Ecospeculation

Vi havde valgt at læse Sunvault i den tro, at denne antologi ville hjælpe os til at stille skarpt på Solarpunk som genre. Sådan for, for alvor, at forstå, hvad det gik ud på. På det punkt leverer Sunvault ikke!

Sunvault er et spraglet kludetæppe af historier. Det er gevaldigt svært at finde hoved og hale i, hvad der har været kriterierne for at vælge de

Vi kommer omkring en mærkelig historie om kvindelige forskere der undersøger fisk på en farm. Så er vi pludselige i et mytisk kolonialistisk steampunk Afrika, med imperialister i tropehatte. Det er en weird cocktail.

Men der er også et par perler:

• Solar Child – hvor vi møder Ella, verdens første photosapien
• A Catalogue of Sunlight at the End of the World – Vi er på Svalbard, ved frøbunkeren og vores hovedperson sender sine børn afsted til stjernerne

Og så selvfølgelig digtet med den uimodståelige titel: Solar Giraffes

Solar-powered Giraffes:

The sleek machines
traverse the land
like gilded towers.

Their footsteps
enrich the soil.
Their tongues
purify the water.

Solarpunken klarede cuttet

Forsøget lykkedes. Solarpunk er en ung genre. Det er stadig early days. Men vores frygt for, at det var noget hippiejunk – fyldt af banale historier om luftskibe og kompostering – viste sig at være uberettiget.

Det her kunne godt blive til noget. Der ligger helt klart et potentiale. Jens og Anders har SCIFI snakket Solarpunk.

Kan man stadig skrive interessante First Contact romaner? Max Barry’s Providence fra marts 2020 var frisk fra trykken da SCIFI SNAK kastede sig over den.

I Providence befinder vi os i en fremtid, hvor menneskeheden er i en udryddelseskrig med de sære insektlignende Salamandere: Aliens, der er klassisk uempatiske og hive-agtige, med det opfindsomme twist, at de kan spytte sorte huller.

Krigen kæmpes ombord på kilometerstore rumslagskibe – de såkaldte providence-klasse skibe, som har givet romanen sit navn.

Vi følger den 4 mand store besætning, der kæmper med at klare tilværelsen milliarder af kilometer fra jorden i et kæmpestort klaustrofobisk skib, hvis kunstige intelligens styrer alt.

Og lige der ligger det interessante twist i Providence. Mennesket har reduceret sig selv til passagerer, hvis primære rolle er at være mediepersonligheder på feed-opdateringer til befolkningen tilbage på jorden. Krigen kæmpes af den kunstige intelligens – mennesket har ikke noget at byde på i en krig, hvor vores hjerne er en faktor 1000 fra overhovedet, at være relevant.

Besætningens er spærret inde uden formål. Deres rolle er symbolsk. De er kun med for at fingere, at menneskeheden stadig spiller en rolle, i en krig, der i virkeligheden udspilles mellem to Alien-racer: Salamanderne mod den Kunstige Intelligens.

Max Barrys Providence bringer minder frem om klassiske militære SCIFI historier. Fra Enders Game, over The Forever War og Starship Troopers. Rumslag og militær-tech beskrives hard-scifi stilistisk uden at Barry fortaber sig i detaljerne.

Hvor de militære SCIFI-forbilleder kulminerer i en eksistentiel udforskning af menneskets krigeriske reaktion på det fremmede, tager Providence en anden vej. Midtvejs i bogen forlader Barry den eksistentielle undren og slår ind i et rent action-spor. Og dermed forlader bogen også sit mest interessante tema, til fordel for, at give forcerede svar på spørgsmål, som ingen interesserede sig for: Hvor kommer Aliens fra? Hvordan fødes de? Kan man lære en Alien at snakke? Jens og Anders har SCIFI Snakket Max Barry’s Providence.

Shownotes:

• Max Barry artikel fra omtalen i programmet: On how science fiction prepares us for the apocalypse
• Kim Stanley Robinson i The New Yorker om Corona-virus: The Coronavirus Is Rewriting Our Imaginations
• Imaginary Worlds om Solar Punk: Solarpunk The Future
• Næste SCIFI SNAK bog: Sunvault: Stories of Solarpunk and Eco-Speculation

I The Parable of The Sower tager Octavia Butler et afrofuturistisk greb på den post-akopalyptiske katastrofehistorie.

Hvis ikke du har hørt om genren Afrofuturisme før, så er du lovligt undskyldt. Du kunne måske have bildt mig ind, at det havde noget at gøre med Master Fatmans indieklassiker “Gay Niggers from Outer Space.”

Men Afrofuturisme i litteraturen var en Science Fiction genre, der især var markant i 1990’erne. Genren udforsker et miks af teknologi, fremtid og afrikansk kultur.

Det mest mainstrem eksempel på afrofuturisme er nok Marvel-tegneserien Black Panther, hvor den skjulte afrikanske miniput-stat Wakanda er et teknologisk miks af traditionelle afrikanske kulturtroper og futuristisk teknologi.

På dansk har Science Fiktion Cirklen fået udgivet en antalogi med Afrafuturisme: Tidstrance – Blandt andet med en historie af Octavia Butler

Octavia Butler var en afro-amerikansk forfatter (1947-2006) hvis forfatterskab fokuserede stærkt på temaerne ulighed, race og identitet – men i stedet for at skrive realistisk fiktion var Butlers fortællinger Science Fiction.

I The Parable of the Sower fra 1991, oplever vi et Los Angeles efter samfundets kollaps. Klimakatastrofe har presset vandpriserne op. Lov og orden hører fortiden til. Nu hærger bander og kriminelle.

Vi får den på klods hold i romanens åbningsscene, hvor vores hovedperson, Lauren Olamina, i bevæbnet gruppe med sine familie og venner, kører gennem LA: Bumser, bander, stofmisbrugere og voldtægtsofre i granatchok præger et bylandskab i totalt forfald.

Laurens afro-amerikanske familie bor i et barrikaderet nabolag på randen af kollaps. Selv om medlemmerne i det lille beskyttede samfund skydetræner og patruljerer, så kommer “det derude” hver dag tættere og tættere på.

Laureen har forliget sig med at kollapset er uundgåeligt. For hende er det guddommelige ikke faderens baptistiske bibelgud. Det guddommelige er forandringen selv. At leve med forandring og forme den til fælleskabets bedste, er den centrale tanke i hendes spirende ideologi “Earthseed” – Så da katastrofen rammer er Laureen forberedt.

The Parable of The Sower lever i kraft af sine stærke personskildringer. Den udnytter en klassisk post-apokolyptisk setting til at fortælle en historie om race, ulighed og religion. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Parable of The Sower.”

Shownotes:

• Anders har læst Chuck Wendig: Wanderers, Daryl Gregorys: Spoonbenders og Mary R. Kowal: The Fated Sky
• Jens har læst The Future We Choose
• Og Jens genlæser “Dealers of Lightning – Xerox Parc and the dawn of the computer age” som sindsygt nok er på Mofibo
• Og Jens er også i gang med The World Walker på opfordring fra Lars Bo Wassini, med hvem jeg deler at have en faible for denne slags bøger i stil med V.E. Schwab color of magic og villains. Urban moderne Fantasy Ramasjang noget.
• Her er den animerede TED Talk om Butler
• Og til sidst. Via BoingBoing: Next Stop “Soylent Green”. Popkulturelle visualiseringer, blandt andet SCIFI tidslinje.

Har du nogen sinde fået et kærestebrev skrevet i indvoldene på en babysæl? Ikke? Hvad så med et skrevet i bundsnasket i en tekop? Heller ikke? Nå… om ikke andet, så kan du læse om det, når forfatter-teamet Amal og Max fortæller historien om det, der må være verdenshistoriens mest komplicerede kærlighedshistorie i “This Is How You Lose the Time War” fra 2019.

Blå og Rød er agenter i tid og rum. Og det er dem der gennemlever det komplicerede kæresteforløb. Men det er ikke ligesom Linda og Valentin, der arbejder sammen. Nej, Blå og Rød arbejder imod hinanden som magtfulde tidsrejsende agenter for henholdsvis “The Garden” og “The Agency.” Den ene magt er noget plante-organisk-hivemind halløj. Den anden… noget cyborg-techno-transhuman terror.

Over et uendeligt antal parallelle tidslinjer rejser tidsagenterne op og ned af tiden og manipulerer nøglebegivenheder i historiens gang. Og på afstand sanser og kommunikerer de. Og i løbet af bogen udvikler de sig fra fjender til fjernkærester.

Lyder det indviklet? Det er egentlig mere drømmende og poetisk og fantasifuldt. Jens og Anders har SCIFI Snakket “This Is How You Lose the Time War.”

Vi er tilbage i teenageværelset med en af de bøger Anders og Jens begge læste, da de var nogen meget unge purke. Dengang blev der læst pænt meget Asimov.

Isaac Asimov anses ikke for at være den mest litterært sofistikerede SciFi forfatter. Hans prosa er funktionel uden at være prangende. Men Asimov efterlod en række værker som havde kæmpe indflydelse på genren.

Vi har allerede læst hans Robot-historier i “Robot Visions,” men endnu større blev hans galaksespændende trilogi om Foundation. Den satte så markant et aftryk, at den i 1966, som den eneste nogensinde, vandt en Hugo Award for “Best all-time series.”

Den første Foundation bog fra 1951 var en såkaldt fix-up roman. En meget almindelig genre fra den tid, hvor SciFi typisk udkom som noveller i blade som Astounding Science Fiction og Amazing Stories. De oprindelig 4 noveller var udgivet fra 1942 til 1944. I 1951 blev de så skrevet sammen til en samlet fortælling.

Det er science fiction fra den gang heltene var mænd. Skibene havde laserkanoner og atomvåben. Alligevel lykkes det Asimov, at introducere nye interessante ideer. Centralt er begrebet psykohistorie, udviklet af geniet Harry Seldon, der forudsiger imperiets fald og derfor samler en stiftelse af nørder, som med tiden skal genrejse galaksen. Jens og Anders har Scifi Snakket Foundation.

I 1980, i en alt-history version af England, har Thatcher lige tabt Falklandskrigen; og Charlie… han har lige fået leveret sin nye robot: Adam. I denne version af verden spiste computerpioneren Alan Turing nemlig ikke det forgiftede æble, men levede og berigede verden med endnu flere vigtige computer-gennembrud. Så nu kan man altså hvis man er heldig få sig en af de første menneskelignende intelligente robotter.

I Machines like Me fortæller Ian McEwan historien om, hvordan det går, når en superintelligent robot flytter ind hos to helt almindelige og forvirrede mennesker, og hvordan robot-drømme, robot-etik og robot-intelligens reagerer i mødet med det helt ordinære mennekse.

Ian McEwan er ellers mest kendt for at være en traditionel litterær forfatter. Men i en alder af 70 år udgav han pludselig sin første Science Fiction roman med Machines like Me. Eller en Speculative Fiction roman som han selv foretrækker at kalde den. Og så ved jeg godt, at du kære læser tænker: “Åh gud skal vi nu høre på den gamle diskussion igen.” Næh! Lad og bare lade den ligge. Får når man både skriver Alt-History og menneskers samliv med Androider – så ender man på Scifi hylden og vores litterære supermarked.

Machines like Me er dog en meget speciel science fiction bog. Den foregår primært i Charlie Friends lejlighed. Det er et lille fortættet psykodrama om tre tæt forbundne skæbner, hvor personlighederne og deres historier langsomt folder sig ud for vores øjne. For hvordan kan en super-intelligent robot leve i en lejlighed, hos mennesker som basalt set ikke har nogen ide om, hvad de vil med ham? Machines like Me er 50% historie. 50% filosoferen over en kommende fremtid. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Machines like Me.”

Læsernes favoritter fra 2019:

• Children of Time, Adrian Tchaikovsky.
• Exhalation, Ted Chiang
• The Calculating Stars, Mary Robinette Kowal
• Dune, Frank Herbert
• Roadside Picnic, Arkady og Boris Strugatskij 
• Rosewater
• Fallen Dragon, Peter F. Hamilton
• The Raven Tower, Leckie
• Leviathan Wakes (expanse #1)
• Tiamaths Wrath (expanse #8)
• Oryx og Crake, Margaret Attwood
• Recursion, Blake Crouch

På opfordring slutter vi året med at kigge tilbage på et stærkt 2019. Der var meget godt og meget nyt på hylderne i år.

Hør her Anders og Jens SCIFI Snakke om årets Top 3 læseoplevelser i 2019.

Eller kig forbi og giv dit eget besyv med på Goodreads: Lytternes bedste læseoplevelser i 2019

Mine drømme er pænt mærkelige, men de stopper heldigvis, når søvnen letter. Så heldig er George Orr desværre ikke. Hans drømme ændrer virkeligheden. Og ikke bare en lille smule – rigtig meget nogle gange.

The Lathe of Heaven fra 1971 er et af Ursula K. Le Guin’s mange bidrag til Scifi-klassikerhylden. Vi har tidligere her i SCIFI SNAK læst hendes The Left Hand of Darkness fra 1969, som både vandt Nebula og Hugo-prisen. Det var helt tilbage i episode 13 i 2014. Himmelens Drejebænk, som den hedder på dansk, blev også nomineret til både Hugo og Nebula, men vandt ikke – den modtog til gengæld en Locus Award i 1972 (blot en af de 22 Locus Awards hun nåede at vinde).

Himmelens drejebænk er en klassisk “What if” historie. Stakkels George Orr, hvis drømme ændrer verden, kommer i kløerne på en skruppelløs psykolog og drømmeekspert, William Haber. Haber sætter sig for, at forbedre verden til det bedre, ved at tage magten over Georges drømme. Men når man piller ved det underbevidste går det tit i skuddermudder.

Præmissen for bogen minder mest om et afsnit af The Twillight Zone. Men via Le Guins legende tilgang til fortællingen kombineret med spekulativ tyngde formår hun at skabe et markant og charmerende værk. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Lathe of Heaven.”

Efter succes med The Handmaid’s Tale  TV-Serien udgav Margaret Atwood i 2019 bog nummer to i Gilead’s Alt-History univers: “The Testaments”. Skulle vi endelig få forklaret, hvad der skete med Offred i slutning af The Handmaid’s Tale, da hun forsvandt ind bag i en sort varevogn?

The Testaments fortæller videre på historien om Gilead, nu 15 senere og med tre nye kvindeskæbner i centrum. Man kommer en rå tur backstage i Gileads rådne hjerte, når den skrækkelige Aunt Lydia deler sine hemmelige memoirer med os. Fortæller nummer to er Agnes, pigen i grønt på bogens forsiden. Hun er ved at være giftemoden og klar til arrangeret ægteskab. Endelig bringer vores tredje fortæller, Daisy, perspektivet på Gilead set fra Canada.

Atwood vandt sin anden Booker-prize for the Testaments. Men den har også mødt skepsis blandt elskere af The Handmaid’s Tale – som ikke forstod meningen med en fortsættelse. Så skal du læse denne fortsættelse? Jens and Anders SCIFI Snakker “The Testaments”

Shownotes:

• N. K. Jemisin giver et fascinerende indblik i hendes tanker om worldbuilding
• Episode 65 om The Handmaid’s Tale

I en religiøs og totalitær alt-history version af USA har staten eksproprieret kvinders fertilitet. En Handmaid er tvunget til at tjene som ydmyg rugeslave for den militær-religiøse elite, mens hun fuldstændig opgiver sin identitet og retten til at tænke selv.

Margaret Atwoods The Handmaid’s Tale fra 1985 giver en kuldegysninger, når man oplever et samfund, hvor det yderste religiøse højre har taget magten og genskabt samfundet efter deres arkaiske forestillinger om naturens orden.

Offred må ikke læse. Hun skal gå klædt fuldt tildækket i røde gevandter med en hvid kyse, der hindrer hendes udsyn som en slags skyklapper. Træd uden for reglerne og bliv brutalt straffet! Mens hun sidder i stilhed på sit værelse mindes hun samfundet før det ændrede sig, da hun havde en mand og en datter.

Oplevelsen af at læse The Handmaid’s Tale giver en gruopvækkende snigende fornemmelse af, at det her kunne godt ske i et moderne samfund. Jens og Anders SCIFI snakker The Handmaid’s Tale.

Shownotes:

• Jeppe H. Nissen og Mads Kamp fra Læs Den! har også læst The Handmaid’s Tale
• Imaginary World har en spændende podcast om Dune’s brug af islamiske referencer
• Vi har også læst fortsættelsen og SCIFI Snakket om The Testaments

Blake Crouch er god til at skrive sådan nogen thrillere med afsæt i dyb videnskabsteori. Tidligere har han fået mest opmærksomhed for bogen Dark Matter, hvor emnet var alternative virkeligheder. I Recursion er fokus tiden og hukommelsen og hvordan de to påvirker hinanden.

“Time is an illusion, a construct made out of human memory. There’s no such thing as the past, the present, or the future. It’s all happening now.”

Men Recursion er altså også en Thrillere. Vi følger en fordrukken politibetjent med en tragisk fortid og en intens ensporet hukommelsesforsker i en verden, hvor folk pludselige bliver ramt af falsk hukommelse. Hvad er det der sker? Det hele bliver spundet sammen til en action-packed tidsrejse-jagt, hvor hele menneskehedens overlevelse er på spil. Jens og Anders har SCIFI Snakket Recursion.

I 1979 tog Doris Lessing’s forfatterskab sig et ordentligt sving til venstre, da den hidtil realisme-skrivende feminist-forfatter kastede sig ud i et ambitiøst science fiction projekt med bogen Re: colonized planet 5, Shikasta, som blev den første i den fem bog lange Canopus in Argos serie.

Scopet for Shikasta er mildest taget episk. Vi følger en version af Jordens skabelse i hænderne på galaktiske magter, der bekriger hinanden om kontrollen over udviklingen af livet på jorden. Bogen fremstår som en dokumentation af Canopus-udsendingen Johor, der igennem hele vores historie besøger jorden igen og igen. Johor kommer på besøg for, som en profet, at hjælpe jordboerne med at holde fast i den vigtige “substance-of-we-feeling”

Det er en vild bog, som føler sig fri af alle konventioner. Lessing skriver ikke SCIFI for bare at gentage fortiden. Spørgsmålet er om det er godt! Der var Jens og Anders ikke helt enige, da de SCIFI snakkede Re: Colonized planet 5, Shikasta.

I anslaget til The Children of Time fusker det avancerede menneske-imperie med terraforming og evolution. Vi er blevet til avancerede tekno-guder, der leger med kunstigt acceleret evolution på den skønne grønne planet: Kerns World. Og som sædvanlig når mennesket leger med at spille gud går det galt på spektakulær vis. Alt eksploderer. Og så venter vi lige et par tusind år.

Adrian Tchaikovski udforsker et alternativt “what if” scenarie i den evolutionære SCIFI bog The Children of Time. Hvad hvis det var Edderkopper som udviklede sig til den dominerende intelligente dyreart? Og hvordan ville udviklingen forløbe?

Og hvad sker så når de sørgelige rester af menneskeheden, på flugt fra en døende jordklode, kommer humpende ud til Kerns World? Den historie bliver fortalt med et forløb over flere tusind år. Jens og Anders har SCIFI snakket om The Children of Time.

Planeten Solaris omspændes af et gigantisk hav, som er én stor organisme. Og et kæmpe mysterie tillige.  Mennesket har studeret planeten med det fascinerende hav i generationer, men vi er ikke blevet særig meget klogere. Og nu har vi mistet interessen…

Stanislav Lem’s Solaris fra 1961 er et intenst psykodrama og en filosofitime på samme tid. Den polske forfatter leverer her ærkeeksemplet på mødet med et rumvæsen, hvor vi overhovedet ikke formår at skabe kontakt eller forståelse.

Og alligevel sker der noget. Da psykologen Chris Kelvin ankommer til en forskningsstation på Solaris finder han rumstationen i en totalt dysfunktionel tilstand. Hans gamle mentor Gibarian har begået selvmord og kollegerne Snaut og Sartorius opfører sig mildest talt vanvittigt. Og Kelvin oplever snart grunden, da han selv får en gæst fra fortiden. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Solaris.”

Tænk hvis rumprogrammet var gået i gang tidligere fordi det gjaldt menneskehedens overlevelse og ikke bare prestige for supermagterne.

I Mary Robinette Kowal’s The Calculating Stars oplever vi et Alt-History rumprogram, der skal redde menneskeheden fra et truende klimakollaps, efter at jorden er blevet ramt af en kæmpe meteor. Vi oplever det igennem øjnene på Elma York, en såkaldt “computer” – altså dem der i gamle dage sad og regnede med skydelære. Og dette kvindelige perspektiv er noget af det fascinerende ved The Calculating Stars.

At læse Kowal’s bog er at opleve et sjovt mix mellem The Right Stuff og Mad Men. Vi oplever diskriminationen og infantiliseringen af seje kvindelige eks-piloter (såkaldte WASPs) i mødet med den macho-dominerede astronaut-verden. Og vi tager hele vejen med Elma York på hendes vej til at blive “The Lady Astronaut”

Det er en bog der serverer racisme, sexisme og klimakrise i en fascinerende heroes journey. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Lady Astronaut”

Shownotes

• Læs den har læst isaac asimov, malte og jeppe : I robot
• Menneskelige Computere 🙂 https://www.popularmechanics.com/space/rockets/a24429/hidden-figures-real-story-nasa-women-computers/

I det 25. århundrede har mennesket lært at teleportere, og det har ramt verdensøkonomien som et jordskælv. Megacorporations dominerer, mens der er krig mellem de indre og ydre planeter. Dette er bagtæppet for Alfreds Besters “The Stars my Destination” fra 1956. Et saftigt rum-eventyr, hvor hovedpersonen er den brutale og hævntørstige Gully Foyle, hvis hele eksistens drejer sig om hævn. Foyle vil finde de ansvarlige, som efterlod ham som rum-skibbruden. Han er besat af, at finde og straffe besætningen fra rumskibet Vorga.

THIS WAS A GOLDEN AGE, a time of high adventure, rich living, and hard dying . . . but nobody thought so. This was a future of fortune and theft, pillage and rapine, culture and vice . . . but nobody admitted it. This was an age of extremes, a fascinating century of freaks . . . but nobody loved it.

Besters bog er propfyldt med vilde SciFi koncepter. Der er de dominerende megacorporations, ejet af de perverst rige, som er taget lige ud af Gibson eller Stephenson cyberpunk. Som en anden Molly Millions bliver Gully Foyle upgraderet med cyborg-tech.

Vær klar til at hænge på over stok og sten, når den menneskelige rambuk Gully Foyle braser gennem alle forhindringer. Jens og Anders har SCIFI snakket “The Star my Destination.”

Shownotes:

• Marie Howalt: We Lost the Sky
• Gofund.me indsamling til Fantask
• INFOPORN: 100 YEARS OF SCI-FI, EXPLORED
• 100 years of SCIFI på OpenMappr
• Episode 39: Alfreds Besters “The demolished Man”

Forestil dig at Aliens kom til jorden. Og i stedet for at møde os, og måske møde vores præsident… så skred de bare igen. Men ikke før de havde efterladt sig en række ubeboelige zoner fyldt af mærkelige fænomener, der hvor de landede. Sådan en situation udforsker Strugatskij brødrene i Roadside Picnic.

Romanen udspiller sig i samfundet omkring zone i byen Harmont, som vist nok ligger et sted i Nordamerika. Her udforsker et internationalt zone-udforsknings-agentur zoner for at lære af den fremmede teknologi. Men lige under deres næser bevæger de driftige “stalkers” sig ind i de livsfarlige miljø på skattejagt. Sådan en Stalker er vores hovedperson: Red.

Roadside picnic er en fascinerende fortælling om individuelle lykkejægere imod det store system, i en verden hvor alle er korrupte, og hvor det er temmelig svært at skelne skurk fra helt. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Roadside Picnic.”

Links fra udsendelsen

• Læs Den! Har læst Terra! Mads og Jeppe drikker Øl og snakker om bøger.
• Jens nåede igennem Records of a Spaceborn Few. 3 bog i Becky Chambers’ Wayfarers serie, der startede med A long way to a small angry planet.
• Marie Howalt udkommer den 28/2-19 med bogen We Lost The Sky. Læs om We Lost The Sky.

Murderbot er en SecUnit – en blanding af maskindele og menneskedele proppet med våben. Og som med alle SecUnits er det Murderbots lod, at være vagt og passe på de mennesker, som “The Corporation” beder den om at vogte. En SecUnits Governor Module sikrer, at de potente cyborgs ikke kan andet end at adlyde.

Men Murderbot har hacket sit Governor Module. Den lader bare som om, It’s going through the motions – og allerhelst vil den bare side i sin boks og se serier. Men noget går galt på den ekspedition, og Murderbot’s særlige evner kommer til at være helt afgørende for det team af humanistiske videnskabsfolk, som Murderbot vogter.

I Martha Wells 4-bogs serie Murderbot Diaries går det over stok og sten. Det er en actionpacked serie af korte 180 siders or so mysterier/actionhistorier, hvor vi følger Murderbots dannelsesrejse fra det depressive liv i bagagerummet til at agere frit rundt om i galaksen. Det er et ægte rumeventyr med skurke og helte i en verden, hvor store selskaber styrer verden, og hvor alt bliver overvåget. Men så er det jo godt at Murderbot er god til at hacke! Jens og Anders har SCIFI Snakket “All systems Red.”

“I could have become a mass murderer after I hacked my governor module, but then I realized I could access the combined feed of entertainment channels carried on the company satellites. It had been well over 35,000 hours or so since then, with still not much murdering, but probably, I don’t know, a little under 35,00 hours of movies, serials, books, plays, and music consumed. As a heartless killing machine, I was a terrible failure.”

Murderbot

I en vision for 2144, der stort set er vores egen verden – “bare” tilsat en djævelsk masse teknologi, fra AI og robotter til biotech, nanotech – styrer medicinselskaberne verden.

Hvis du vil klare dig og være succesfuld er du uden tvivl afhængig af, at punge ud for at få et skud “vive” for at modvirke aldring eller måske er du i markedet for noget af det nye smarte “Zacuity” som vil få dig til at nyde at arbejde – måske mere end godt er.

Vi følger medicin-piraten Judith “Jack” Chen som distribuerer “open source” medicin. Reverse-engineered medicin til folk, der ikke har råd. Jack bliver rodet ind i forfærdelige problemer, da hendes ulovlige “Zacuity” viser sig at gøre folk afhængige af at arbejde – afhængige på randen af sindsyge. Og nu er IPC Agenten Eliasz og hans robot-slave “Paladin” på vej efter hende.

Annalee Newitz har begået en tekno-thriller i cyberpunk genren. Denne gang er det ikke banker eller våbenproducenterne der er skurken, men “big pharma” – eller IPC som de hedder i den verden.

Og anprisningerne har været store:

• “Autonomous is to biotech and AI what Neuromancer was to the Internet.” ―Neal Stephenson*
• “Something genuinely and thrillingly new in the naturalistic, subjective, paradoxically humanistic but non-anthropomorphic depiction of bot-POV―and all in the service of vivid, solid storytelling.” ―William Gibson

Lever bogen op til hypen? Jens og Anders SCIFI Snakker “Autonomous.”

Shownotes:

Her er de links vi nævnte undervejs:

• All our Wrong Todays: http://www.elanmastai.com
• Cameron’s History of science fiction: https://www.amc.com/shows/james-camerons-story-of-science-fiction
• Naomi Alderman’s The Power: https://www.goodreads.com/book/show/29751398-the-power
• Incomparable’s afsnit om Rumrejse år 2001: Overture and Apes

I starten af 80’erne fik den TV-celebre astronom Carl Sagan 2 mio. $ i forskud til at skrive sin første Scifi roman: Contact. Og i 1985 kom den så… hans unikke fortælling om Ellie Arroway, radioastronom med ben i næsen, og besat af jagten på liv i universet.

Contact er en fascinerende hard-sci-fi fortælling, der udforsker et What-if scenarie: Hvad sker der hvis der er aliens derude der kontakter os? Og hvad hvis det de sender os er instrukserne til at bygge en fantastisk maskine, som kan sende os derud til et møde de fremmede? Jens og Anders har SCIFI Snakket Contact.

I fremtiden tager hundene og robotterne og myrerne over. Og vi kommer til at skifte vores kroppe ud og flytte til Jupiter! I hvert fald hvis man skal tro Clifford D. Simak i den klassiske novelle-samling “City” fra 1952. City er en novellesamling der er blevet samlet og udgivet som en ‘fix-up’ roman. Der var oprindeligt 8 noveller, der blev udgivet mellem 44 og 51, incl. nogle “noter”, små ramme-historier, der hører til.

Bogen foregår i en golden age scifi version af post-scarcity, hvor atomkraft og robotter har overflødiggjort hårdt arbejde og efterladt menneskeheden til at holde sig selv i gang.

Life was good. ‘Why worry? There was food and clothes and shelter, human companionship and luxury and entertainment – there was everything that one could ever wish. Man gave up trying. Man enjoyed himself. Human achievement became a zero factor and human life a senseless paradise.

Jens og Anders SCIFI Snakker Clifford D. Simak’s City. Desværre med lidt ekstra reverb på Anders fra hans nye smarte optager, som lige skal rides til.

Shownotes:

• Anders er igang med Infomocracy af Malka Ann Older
• Anders har læst Det Europæiske Forår af Kaspar Colling Nielsen (DK scifi!)
• Anders taler scifi og AI til visning af Ex Machina i Ballerup 18.10 https://m.facebook.com/events/1890831414552782/
• Jens har set The Rain – Dansk Netflix serie om farligt regnvejr og virus og hormoner i luften
• SCIFI Video fra Martin: Code Elektro Sci-Fi musikvideoen kan ses her: https://youtu.be/QLcAT4_fR9Q

I Hexarkatet styres alting efter den gældende seksdages imperie-kalender. Og hvis du synes at din outlook-kalender vender op og ned på dit liv, så er det ingenting mod, hvad man i Hexarkatet formår med kalendrisk matematik. Kalendrisk matematik er en slags ufattelig eksotisk og magisk kraft, som danner basis for al teknologi i Hexarkatet.

Og hermed har vi vel ligesom antydet at Ninefox Gambit af Yoon Ha Lee befinder sig på hylden med sær og litterær rum-opera.

I denne mystiske verden følger vi den faldne infanteri-kaptajn Kel Cheris – Hendes mission er at stoppe “kalendrisk råd” i “The Fortress of Scattered Needles.” Og derfor lader hun sig blive kropsvært for ånden af en 400 år gammel, gal og genial general – The immolation Fox: Shuos Jedao!

Dette danner præmissen for en decideret besynderlig historie fuld af fascinerende koncepter – skrevet af en forfatter som ikke går ind for at skære sine pointer ud i pap. Jens og Anders har SCIFI snakket sig igennem Ninefox Gambit.

Shownotes:

• Bogen Håb af Kristian Leth
• Tag Hexarcate Faction testen og find ud af om du er Kel eller Shuos. (Jens er Liozh!)
• Yon Ha Lee’s cheatsheet til forståelse af Faktionerne
• Ancillary Justice serien “Imperial Radsch“

På den anden side af robot-apokalypsen, hvor alle vi kødmennesker blev udryddet, er der en ny apokalypse i gang. Robot-utopia er aflyst af en strid mellem de individuelle robotter, der er selvstændige tænkende enheder, og de såkaldte “One-World-Intelligences” – robotternes svar på “The Borg” fra Star Trek. OWI’erne vil opsuge alle robotters intelligenser i en stor samlet intelligens, og de gør det med magt.

I denne verden er de individuelle robotter fortrængt til “The sea of Rust”, hvor de overlever ved at skrotte sig til reservedele. OWI’erne har taget magten og sidder på ressourcerne. Overlevelse sikres via et brutalt system af reservedels-kannibalisme.

Vi følger den tidligere sygepleje-robot, nu dødsensfarlig svavenger-robot Brittle i en action-packed chase-historie, på jagt efter den frelsende reservedel og måske i en højere sags tjeneste. Jens og Anders SCIFI Snakker “The Sea of Rust.”

Noter fra programmet:

• Anders læste: Ancillary Sword og The Long way to a Small and Angry Planet.
• Jens læste ingenting men havde besteget Scifi brætspillenes svar på Everest, det episke rum opera spil “Twilight Imperium 4“
• Barb Wire foregik i 2017, og hvordan missede vi dog at snakke om det
• Lars Bo Wassini leder efter Dansk Scifi – giv ham et tip i vores Goodreads forum.

5 år efter vi læste Consider Phlebas af Iain M. Banks kastede vi os tilbage i Culture universet, med seriens anden roman “The Player of Games.” Den livstrætte Jernau Gurgeh er “The Player of Games.” Han er en af de bedste spillere i The Culture og bliver derfor udvalgt til, at skulle repræsentere The Culture i det fjerne imperie Azad, hvor et spil af samme navn (Azad) er centrum for alt i det offentlige liv. Den bedste Azad-spiller vælges til kejser og man kan ikke blive højtrangerende i samfundet, hvis ikke man er en stærk Azad spiller.

Banks ruller sig ud med The Culture universets kendetegn: Rumskibe med mærkelige navne (“Read the fucking manual”); mærkelige og excentriske droner og en hovedperson der prøver at finde mening i tilværelsen i det utopiske anarko-kommunistiske culture-samfund. Jens og Anders SCIFI Snakker “The Player of Games.”

Links omtalt i podcasten:

• Listen over fantastiske skibsnavne fra Culture Serien
• The Inconceivable – Afsnittet med Culture Skibe vs Destiny Våben quizzen
• Anders havde læste Tim O’Reilly: What’s the Future
• Aral Balkan’s Indie Web bevægelse, der laver Better Blocker
• Brian K. Vaughan’s Private Eye

Noumenon er historien om en konvoj af generationsskibe på vej mod en fjern, mystisk og måske “alien” stjerne. I Marina J. Lostetters Noumenon fra 2017 sætter menneskeheden kurs mod stjernerne i året 2088. Målet er at udforske rummet omkring stjernen LQ Pyxidis og vende tilbage – men det kommer til at tage tid – Flere generationer.

Oplev udviklingen i et samfund, hvor de samme kloner bliver genskabt igen og igen i missionens tjeneste – at nå ud til og undersøge den mystiske stjerne. Bogen er bygget op som en række noveller, der foretager massive spring i tid. Og vi får som læsere lov til at følge med i historiske milepæle i udviklingen af klonernes rumkultur.

Der er masser af kip med hatten til store scifi værker. Det er svært at forestille sig Noumenons novelle-opbygning med massive spring i tid uden Asimovs Foundation serie. Og I.C.C. – den centrale skibs-AI, minder unægteligt om en vis Hal 9000. Jens og Anders SCIFI Snakker Noumenon.

Noter fra udsendelsen

• Annihilation blev set på Netflix
• Asimovs Foundation skal laves som serie af Apple
• Anders er lige gået igang med Brookmyre: Places in the Darkness
• Lost in Space er kommet på Netflix
• Exspanse Brætspillet er afprøvet – det var godt!
• Death Troopers – en Star Wars bog med zombier i mixet – behøver man ikke at læse

I 1921 udgav Jevgenij Zamjatin en bog der skulle få stor indflydelse. På hans eget liv, fordi den skulle blive kilde til udstødelse af det gode selskab i sovjet-russiske samfund og føre ham i eksil i Paris. Men især indflydelse på verdenslitteraturen, fordi “VI” skulle blive inspiration for forfattere med hang til dystopi. Læsere af George Orwell’s 1984 vil mærke, at Big Brother samfundet trækker markant inspiration fra Zamjatin.

Det var sælsomt, det var berusende: jeg følte mig løftet over mængden, jeg var – jeg, en individuel verden; jeg holdt op med blot at være en af de mange komponenter, som tilsammen danner enheden, summen. Nu var jeg selv en enhed.

I “VI” udforskes enhedsstaten, hvor det enkelte individs liv tilhører staten ned til det sidste sekund. Hele dagen ligger i faste rammer fra gåture i lange marcherende rækker til sextimen, det eneste tidspunkt på ugen, hvor man må trække gardiner for i glashusene… glashusene, der ellers tillader alle at se alle – altid. Vores hovedperson D-503 bygger på INTEGRALET – en smuk glasraket der skal bringe enhedsstaten logiske liv ud til stjernerne. Men mødet med den fristende femme fatale I-330 åbner D-503’s øjne og vækker det værste af alt i ham: Fantasien! Jens og Anders SCIFI Snakker “VI”

Shownotes fra VI episoden:

• Forlaget Kosmos
• Expanse Brætspillet
• Vi omtalte Svend Åge Madsens “Se Dagens Lys”

Efter en robinsonade på Mars, med The Martian, tænkte Andy Weir: “Hvad med en heist-roman på Månen?” Og det blev til Artemis! 290 sider, hvor du kan opleve sindrige og snedige kup-planer udspille i et lige så sindrigt og snedigt udtænkt rumbase-miljø. På den Kenyanske (!) rumstation Artemis lever vores protagonist Jazz en tilværelse på bunden af samfundet. Hun løber ærinder og bijobber med at skaffe smuglervarer til folk med illegale behov… for eksempel cigarer. Så da muligheden for det store kup byder sig slår hun til.

Med Artemis viser Andy Weir igen sin tæft for at skabe rumscenarier, der føles virkelige og realistiske koblet med en action-fyldt fortælling. Bogen vandt Goodreads Readers Choice Award i kategorien Science Fiction. Jens og Anders SCIFI Snakker “Artemis.”

Shownotes

• Altered Carbon på Netflix lever ikke op til forventningerne 🙁
• Anders har læst An Excess Male: Scifi i Kina(!)
• Post-apolalyptisk Scifi i kbh som Netflix show!? The Rain | Teaser [HD] | Netflix
• Margaret Atwood’s MaddAddam Trilogi på vej til en TV Serie
• Jens har læst Annihilation af jeff vandermeer (area x #1) – Den kommer også som film!
• Johan Johansson er død ;( – Lavede musik til Arrival – Lyt her hvordan han lavede musik på Song Exploder

Top 3 scifi historier fra 2018:

JENS

• Ken Liu: The paper menagerie and other stories
• N.K Jemisin: The Fifth Season
• Becky Chambers: A Closed and Common Orbit (efterfølgeren til a long way to a small and angry planet)

ANDERS

• Herskerne, Niels E Nielsen
• N. K. Jemisin: The Fifth Season
• Yuval Noah Harari: Homo Deus (lidt snyd – det er en non-fiction, men handler om vores fremtid…)

Efter tilbagevendende krav fra lyttere om mere dansk scifi kaster vi os nu over en af de helt store i dansk science fiction. Niels E. Nielsen nåede at skrive 50 bøger i perioden fra 1950 til hans død i 1993. Et af de værker, der ofte bliver fremhævet er bogen Herskerne fra 1970, som er denne måneds bog.

Du skal læse Herskerne for at komme med Esau ind bag facaden i det ellers utopisk fremtidige San Ysabel, hvor alle digter, drikker, disputerer og dyrker roser. Men denne perfekte tilværelse bygger på et fortid, hvor mennesket pressede grænserne i udviklingen af transhumane skabninger. En af disse skabninger er kommet til San Ysabel: Vega… Esaus udkårne med de mystisk stærke arme.

Herskerne er en vanvittig fantasifuld scifi-bog som bryder ud af genrens klicheer og udfordrer læseren med et nærmest ekspressionistisk lyrisk sprog. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Herskerne”

Shownotes til Herskerne:

Vi snakkede desuden om:

• Alita Battle: Japansk manga som bliver til film af Robert Rodriquez
• Dark: Netflix serie i 80’erne Tyskland med mindelser om Stranger Things
• Persepolis Rising: 7. bog i James A. Coreys Expanse-serie
• Breakthrough 1-3: Mysterie/Scifi/Thriller af Michael C. Grumley

I 2010 havde Hugh Howey deltaget i NaNoWriMo – En årlig “skriv en roman på en måned” event, som løber af stabelen i november. Og ud af det kom Half Way Home. Historien om koloniseringen af planet, som går skævt, og efterlader en lille koloni af 15-årige på randen af udryddelse.

Half Way Home er en Young Adult bog. Bogen udforsker hvordan man i fremtiden vil kolonisere fremmede planeter gennem en fuldstændig instrumentalisering af menneskeliv. Hovedpersonerne er reagensglas- designerbørn, der er bygget for at passe ind i en koloniseringsplan, som bliver nidkært overvåget og orkestreret af AI’en “Colony”. Men selvfølgelig går der “Hal” i “Colony” og Fluernes Herre og Kammerat Napoleon i Kolonien – og så kan det godt være svært at være homoseksuel OG psykolog langt ude i rummet. Jens og Anders SCIFI Snakker “Half Way Home.”

I år er det Blade Runner 2049 år! Og i den anledning trak vi Philip K. Dicks klassiske “Do Androids Dream of Electric Sheep” ned fra hylden. Det litterære forlæg til 1982 kult-klassikeren “Blade Runner” er en Dicks mest elskede romaner. Allerede i 1968 tænkte Dick fremsynede tanker om en post-apokalyptisk verden – hvor menneskene bruger androiderne som slaver på “off-world colonies” – Grundhistorien er den samme som i Blade Runner.

Men noget af det sjove ved at læse “Do Androids…” er alle de ting som er anderledes end filmene. Den farlige kriger-androide Roy Batty er den knap-så-imponerende apoteker-androide Roy Baty. “I have seen things you people wouldn’t believe…” og så noget med hovedpinepiller? Og Rick Deckards besættelse af, at få en ged eller en struds! Og salig Mercer på vej op af bjerget, der hjælper os alle sammen med at have empati for hinanden – det som adskiller os fra “andyerne.” Tag en tur med til den anden side af World War Terminus – indstil dit mood organ til 534: “I humør til podcast,” for nu SCIFI Snakker Jens og Anders Philip K. Dicks “Do Androids Dream of Electric Sheep!”

Hvis du er glad for tænksomme og emotionelt stærke scifi-fortællinger, så er månedens bog et godt bud! Ken Liu udgav i 2016 en opsamling af hans bedste noveller med titlen “The Paper Menagerie and other Stories.” Og man må sige, at det er lidt af en greatest hits opsamling – som også er stærkt varierende i tema og tone. Den har mange af de samme kvaliteter, som vi elskede i hos Ted Chiangs Story of your life and Others.

I The Paper Menagerie er der både SciFi-noveller og små mærkelige magisk realisme fortællinger. Ken Liu er kinesisk-amerikaner – og inkorporerer elegant tematikker fra den kinesiske kultur i sine finurlige fortællinger. Ken Liu spænder fra cyberpunkt-noir-thrillere over alt-history til fuldfede transhumanistiske historier på den helt store klinge. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Paper Menagerie and other Stories.”

Efter 6 atomkrige, muligvis startet af mus, ligger jorden dybfrossen i en evig atomvinter, og den hårdtprøvede menneskehed er ved at løbe tør for energi. I Stefano Benni’s Terra! går jagten ind på en erstatnings-jordkloden: Terra 2 – som en vild opdagelsesrejsende har sendt rygter hjem til jorden om.

Og så går et gakket rumkapløb ind, der involverer: Coca-Colisering af muse-soldater; møder med sympatisk mad; japanske generaler med frysetørrede muskler og meget meget mere. Stefano Benni’s fantasi er en vild og frodig og bizar scifi comedia dell’arte. Jens og Anders SCIFI Snakker Stefano Benni’s Terra!

Så blev det endelig tid til noget Bradbury! Kom med til den røde planet og oplev menneskets kolonisering af Mars i The Martian Chronicles fra 1950

En sand SCIFI klassikker fra guldalderen – men med en særlig finurlig poetisk åre. Bradbury fortæller over 28 minifortællinger historien om menneskets erobring af Mars og menneskehedens efterfølgende kollaps i krig. Over det hele svæver ekkoet af den oprindelige marsboerbefolkning – mystiske uigennemskuelige væsener med sære telepatiske kræfter. Bradbury kommer vidt omkring og lægger blandt andet grundstenen til Fahrenheit 451. Jens og Anders SCIFI Snakker “The Martian Chronicles”

Shownoter:

• The Neuromancer Movie Is Back On, This Time From Deadpool Director Tim Miller http://io9.gizmodo.com/the-neuromancer-movie-is-back-on-this-time-from-deadpo-1797691788
• Galaxy scifi-magasin på archive.org: https://archive.org/details/galaxymagazine&tab=collection

De har også spioner i fremtiden. Og de har genopfundet den kolde krig. Mac-skribenten og Podcasteren Dan Moren har begået sin første roman: The Caledonian Gambit. En Scifi/Spycraft-Thriller, hvor den fallerede pilot – nu vicevært på polar militærbase – Elijah Brody returnerer til sin fødeplanet Caledonia, som del af en hemmelig spion-operation. Det Illyriske Imperie bygger nemlig på et hemmeligt våben på hans hjemplanet, og The Commonwealths fineste spionkorps har sat sig for at finde ud af mere…

Kan du godt lide Spion-romaner? Så lyt med når Jens og Anders SCIFI Snakker, det man kunne kalde for “Patriot Games i rummet”, men som Dan Moren har valgt at kalde “The Caledonian Gambit.”

Linkroll fra podcasten:

• The Private Eye af Brian K. Vaughan
• Podcasten Supersnak
• Lois McMaster Bujolds Vorkosigan Saga
• Podcasten The Incomparable
• Podcasten Radiolab

70 års tid ude i fremtiden har de ultrarige sat sig på alt. Almindelige mennesker som Hubert Etc. og vennen Seth lever enten i en turbo-trædemølle med indbygget gældsspiral – eller også er de på bunden i en basistilværelse. På trods af, at vi lever i en post-scarcity verden, hvor alle burde have rigeligt er utopia udeblevet.

I denne verden beslutter flere og flere at vende det såkaldte default-samfund ryggen og gå Walkaway. Cory Doctorow’s “Walkaway” fra 2017 beskriver opståelsen af en modkultur, der trækker tråde til den oprindelige 60’er modkultur koblet med nutidens hacker- og makerkultur. Man kan næsten høre Timothy Learys “Turn On, Tune In, Drop Out” i baggrunden mens 3D printerne bygger på “The first days of a better nation.” Walkaway kulturen handler om at dele og bidrage og være klar til at forlade det man har bygget, for man kan altid bygge noget nyt og bedre. Kan du forestille dig “a world without possesions?” Jens og Anders SCIFI Snakker Walkaway.

Månedens Scifi Snak tager fat i den første hugo vinder fra 1953: Alfred Besters “The Demolished Man.” Oprindelige blev den publiceret som føljeton i bladet Galaxy Science Fiction. Vi har altså at gøre med ægte Golden Age SciFi, med alle de quirkie tidstypiske skævheder som SciFi fra den æra har: Gamle kønsrolle- og autoritetsmønstre; computere som er maskiner; raketter der lige flyver til Venus på en eftermiddag.

The Demolished Man undersøger temaet telepati. En særlig gruppe – det såkaldte Esper Guild – telepater, eller peepers, kan alt efter evne læse folks tanker. Storkapitalisten Ben Reich begår et ekstravagant mord og nu er det op til Lincoln Powell – politiets præfekt og 1 klasses Esper – at løse sagen. Jens og Anders SCIFI Snakker “The Demolished Man.”

Med Altered Carbon fra 2002, gav Richard K. Morgan cyberpunk genren et stærkt tiltrængt skud vitaminer. 500 år ud i fremtiden er sindet er digitaliseret og din krop er blot midlertidig. Døden har fået trukket kløerne, men verden er blot blevet mere rå og brutal. I denne fremtid får vores anti-helt Takeshi Kovacs en uløselig mordgåde, og så går den vilde jagt ned i en menneskelige sump af et samfund, med et klassisk noir-galleri af skruppelløse rigmænd, farlige damer, brutale lejemordere og alle de stakler der går brutalt til bunds. Jens og Anders SCIFI Snakker Altered Carbon.

Ved foden af rumcentralen “Central Station” i Tel Aviv ligger en kulturel smeltedigel, hvor mennesker og menneskemaskiner lever i et virtuelt væv af den fysiske verden og den allestedsnærværende virtuelle “conversation”

I bogen fra 2016 væver Lavie Tidhar flere episodiske mini-fortællinger sammen, der trækker på arabisk og jødisk kultur og mixer det med cyberpunk og scifi i et nærværende, tæt og kalejdoskopisk fortællings-patchwork.

Skænk dig et glas anis-dampende arak i et skåret genbrugsglas og læn dig tilbage mens Jens og Ander SCIFI Snakker “Central Station”

I dette afsnit ser vi både på en film og en novelle-samling. Novellesamlingen er Ted Chiang’s “Story of your life and others” hvorfra titelhistorien er blev til filmen Arrival, som blev lidt af en blockbuster i 2016.

Lyt med, når vi kaster os ud i at drøfte Ted Chiang’s cerebrale forfatterskab, hvor hver enkelt historie er en lille rubikskube, som læseren kan løse og genløse på nye måder. Og hvordan går det så når man hyrer “Lois Lane”, “Hawkeye” og “Saw” og indspiller det som hollywood-film? Jens og Anders SCIFI Snakker “Story of your life” og “Arrival.”

Shownotes:

• Læsestof for ekstra points – bla. om filmatisering
• Portræt i The Guardian
• Tor om Chiang egen reaktion på filmatiseringen

Top 3 læseoplevelser i 2016

Jens:

• 1. Golem and the Jinni, Helene Wecker
• 2. Perdido Street Station, China Mieville
• 3. More than Human, Theodore Sturgeon

Anders: (vi har jo ikke lavet sååå mange ScifiSnakke i 2016 – men her mine tre udvalgte favoritter):

• Charles Stross: Neptune’s Brood (34)
• Ann Leckie: Ancillary Justice (31)
• Margaret Atwood: Oryx and Crake (29)

Peter F. Hamilton‘s moppedreng på 988 sider er blot første bog af to. Og det kunne de selvfølgelig godt have skrevet i forordet.

Men med Pandora’s Star fra 2004 maler Peter F. også med den store galaksepensel. Vi befinder os i 2380, i en verden, hvor menneskene har spredt sig blandt stjernerne via et netværk af ormehuller, der forbinder utallige planeter sammen i et interplanetarisk Commonwealth. Men så er der jo lige det mystiske par af stjerner bliver opdaget. Nogle eller noget har indhyllet de to fjerne stjerner i et kraftfelt, der omslutter hele stjernesystemet. Det kunne jo tyde på, at der er noget farligt indeni, meeen vi mennesker skal jo altid lige pille lidt. Jens og Anders SCIFI Snakker Pandora’s Star.

Prop en “soulchip” i nakken og kast dig ud i Charless Stross post-humane univers befolket af de nano-organismer, der kommer efter os. Med Neptune’s Brood fra 2013 begik Stross den første roman om futuristisk makro-økonomi.

Man kan overveje om, det er helt sundt at tænke for meget over, hvad der sker med de økonomiske systemer, når vi langsomt begynder at kravle os fra planet til planet. Men for Stross er faktisk blevet til et helt fortryllende stykke world-building.

Følg med Krina Alizond-114 på jagt efter millioner i langsomme krypto-dollars. Jens og Anders SCIFI Snakker Neptune’s Brood.

Forestil dig, at du er et menneske, men er født på Mars og opdraget af mars-boere på Mars… og så kommer til Jorden. Det er situationen for Valentine Michael Smith, den fremmede i det fremmede land.

Robert A. Heinlein stod bag Stranger in a Strange Land i 1961, og blev dermed den første SCIFI forfatter på New York Times bestseller liste… og indehaver af en 1962 Hugo award, for bedste roman.

Bogen var stærkt kontroversiel, da den blev udgivet. Den mikser Science Fiction, samfundssatire, religionskritik og erotik i en besynderlig dannelseshistorie. Jens og Anders SCIFI Snakker Stranger in a Strange Land.

Theodore Sturgeon er sådan en af de lidt mindre guder på scifi-guldalderens stjernehimmel, og i denne SCIFI SNAK kaster vi os over hans nok vigtigste bog “More than Human” fra 1953.

“More than Human” er en skarp litterær oplevelse. Vi følger opbyggelsen af et fælles-væsen, som består år 5 individuelle mennesker, som på hver deres måde er helt unikke. Sturgeons skarpe – og overraskende moderne – pen beskriver, hvordan den telepatiske og enfoldige “Lone” stykke for stykke danner “Gestalten” og hvad der sker, når det sidste stykke tilføjes. Følg med når der udbygges med teleporterende nøgne tvillinger, en telekinetisk pilotdatter og en genial mongolbaby – Det bliver meget mærkeligt. Jens og Ander SCIFI Snakker “More than Human.”

Shownotes

Vi snakkede desuden om:

• Stranger Things – fantastisk “ET møder X-Files” serie på Netflix
• The Water Knife af Paolo Bacigalupi
• Næste gang: Stranger in a strange land af Robert Heinlein

Breq er Radschai. Radsch er et galaksespændende imperie styret af en kejser med en distribueret bevidsthed med hundredevis af klonkroppe. Radsch betvinger andre planeter med hære af uovervindelige ancillaries styret af kunstigt intelligente rumkrigsskibe… Hvad er en ancillary? Jo, det er et menneske, hvis krop er omskabt til en superkriger, og hvis hjerne er blevet overtaget af supercomputeren i krigskibet. Breq er en ancillary. Den sidste fra krigskibet Justice of Toren som blev sprængt i luften for 19 år siden.

Med andre ord… Man skal holde tungen lige i munden i Ann Leckie’s roman Ancillary Justice fra 2013. Jens og Anders SCIFI Snakker Ancillary Justice.

Show noter fra podcasten:

• Jens læser Nebula vinderen Uprooted
• Jens og Anders svimlede henført om Stiletto, efterfølgeren til The Rook
• Næste SCIFI SNAK: More Than Human af Theodore Sturgeon

Så blev det endelig tid til en dansk bog i SCIFI SNAK. Vi er tilbage i firserne i Aarhus. I Svend Åge Madsens “Se Dagens Lys” lever alle i et perfekt utopia. Folk er frie – frie som i modsætning til fastlåste. For i Svend Åges fremtidsland styres livet af Madam Datamat. Hun sørger for, at du hver dag oplever noget nyt, så du kan vokse og blive lykkelig.

Så hver dag vågner Elef, vores hovedperson, op ved siden af en ny kone, med nye børn i et nyt hjem. Så har man en dag til at opleve hinanden før man om aftenen tager sin sove/glemmepille og bliver blandet påny. Jens og Anders SCIFI Snakker “Se Dagens Lys”

Show Noter fra Podcasten

• Oryx og Crake på vej som HBO serie
• Jens læste The Golem & The Jinni
• Anders læste Furiously Happy
• Jens læser The Stilleto
• Mads Kamp og har også lavet podcast om Se Dagens Lys på Læs Den

I febervildelser fra post-apokalypsen erindrer Jimmy the Snowman, hvordan verden faldt fra hinanden og gik til. Og imens går de post-humane “Children of Crake” på stranden og leder efter gammelt skrammel fra ruinerne af verden. Sådan starter Oryx og Crake fra 2003, og med den kastede Margaret Atwood sig ud en trilogi om verdens sammenbrud i en djævelsk cocktail af moralsk forfald og biogenetik.

I en verden ude af balance lever de priviligerede i lukkede forsker-samfund, mens de skubber på livets byggesten i jagten på profit for firmaer som HealthWyzer, Rejoovessence og NooSkins. It’s a Wolvog eat Wolvog world, men hey! Man kan altid få sig nye organer fra en Pigoon – vidundergrisen der gror reservedele til os alle sammen.

Jens og Anders SCIFI Snakker Oryx og Crake.

En bog, der er en blanding af Science Fiction og Fantasy med en masse popkulturelle referencer, kan måske godt lyde lidt som noget pjat. Og når det så oven i købet er en såkaldt “Young Adult” bog, så kan det jo gå helt galt. Men i Charlie Jane Anders‘ “All the Birds in the Sky” fra 2016, går det hele op i en højere enhed.

Vi følger heksen Patricia og videnskabsnørden Laurence fra barndommen og op igennem hver deres ekstremt vanskelige opvækst. Men hvad deres fordømmende omgivelser ikke ved er, at disse to udskud vil få afgørende betydning i en verden, der er på vej ud over afgrunden. Og selvfølgelig er de ikke alene. Der er også en kunstig intelligent computer fra Laurences kosteskab; et parlament af fugle; en hemmelig hekseskole og en tidmaskine, der kan bringe dig 2 sekunder ind i fremtiden.

Jens og Anders SCIFI Snakker “All the Birds in the Sky”

Med klassikeren “The Sirens of Titan” fra 1959 skubbede Vonnegut gevaldigt på grænserne for Science Fiction. Vonnegut er som altid bidende satirisk og kaster sin sorte humor efter alt og alle der repræsenterer ideologier eller religioner… eller i det hele taget mening med noget som helst.

Og – som altid med Vonnegut – er det kulsorte budskab pakket ind en dragende og kvik og fornøjelig sproglig tour de force. Vi bevæges med vores hovedperson Malachi Constant rundt i et virvar af bizarre karakterer og sarkastiske plot-twist, der tager os fra Jorden, til Mars, til Merkur, til Jorden igen, til Saturns måne Titan og tilbage til Jorden igen. Anders og Jens har taget turen, meldt sig ind i “Church of God the Utterly Indifferent” og SCIFI Snakker her “The Sirens of Titan.”

Childhood’s End fra 1953 var Arthur C. Clarke‘s tredje roman. I den forestiller Clarke sig menneskehedens udvikling, efter Jorden er kommet under kontrol af de mystiske Overlords. De fremmede Overlords er en slags venlige tyranner, som udrydder krig og sult, men samtidig sætter de en ny kurs for menneskehedens udvikling. Childhood’s End er klassisk golden age SCIFI med masser af ideer pakket ind i sine cirka 200 sider. Jens og Anders SCIFI Snakker Childood’s End.

The Windup Girl fortæller historien om Bangkoks kamp mod sulten, epidemierne og de grådige kaloriemonopoler i det 23. århundrede. Det er en verden, hvor genetikken er løbet løbsk. I Paolo Bacigalupi’s fremtid lever menneskene på randen af sammenbruddet efterhånden som flere og flere fødevarer bliver offer for genetisk modificerede sygdomme. Sygdomme som kaloriemonopolerne har sluppet løs på verden for at høste profit. På samfundets bund møder vi Emiku, en forladt japansk genmodificeret geischa skabning. Hun er en Windup Girl. En Heechy Keechy. Hadet af alle Thai’er. Jens og Anders SCIFI Snakker Paolo Bacigalupis The Windup Girl.

Det kinesiske scifi-fænomen Three-Body serien vandt årets Hugo Award. Liu Cixin fortæller en historie om den første kontakt med fremmede intelligenser set fra riget i midten. Historien foregår i nutiden og under den kinesiske kulturrevolution og i den sælsomme VR-verden “World of Three-Body.” Jens og Anders SCIFI Snakker The Three-Body Problem.

En kæmpestor ring, der spænder hele vejen rundt om en sol, med et areal svarende til 3 millioner jordkloder… Det var en gigantisk ide Larry Niven slap løs med romanen Ringworld fra 1970, og det var en ide der gjorde bogen til en ægte scifi klassikker. Vi følger Louis Wu, der på sin 200 års fødselsdag bliver hvervet til sit livs eventyr, en tur i verdens hurtigste rumskib til den fjerne fjerne ringverden. Anders og Jens gik på biblioteket, for når skal SCIFI snakkes Ringworld, så foregår det på papirbog.

I Neal Stephensons 14. roman, Seveneves, kaster den visionære forfatter sig over tankeeksperimentet: Hvad hvis månen pludselig kolliderer med noget og sprænges itu?

Vi er i udpræget Hard SCI-FI land, med masser af beskrivelser af teknologier, og kreativ udnyttelse af videnskabelige tanker.

Følg med når Stephenson kaster jordens befolkning for ildregnen, og når han springer 5000 år ud i fremtiden, og viser os den verden, som rejste sig fra jordens og månens rester. Jens og Anders SCIFI Snakker Seveneves.

I 1965 skrev Frank Herbert et af science fiction genrens helt centrale værker. Det vurderes til at være den bedst sælgende scifi-roman nogensinde, og året efter ragede Herbert både Hugo og Nebula awards til sig. Med Dune åbnede Herbert øko-scifi ballet, og lagde barren for “worldbuilding” op på et nyt niveau. Med sine Shai-Hulud orme og Gom Jabar-svingende Bene Gesserit-hekse, og det vidunderlige og livsforlængende drug Melange, og de ædle men vilde Fremen-ørkenfolk som drømmer en et grønt Arrakis… Dune har en dybde i sin verdens-fortælling, som mange har forsøgt at efterligne den siden. Jens og Anders SCIFI SNAKKER Dune.

Echopraxia fra sidste år, er Peter Watts opfølger til hans 2006 hard-scifi-hit Blindsight. Scenen sættes i Echopraxia på Jorden, og denne gang er det ikke os, der opsøger de fremmede; denne gang kommer Alien-skibet Rorschach til os, og helt specifikt, til et angreb på et kloster for de såkaldte Bicamerals-munke – stærkt modificerede mennesker, hvis hjerner er koblet i en slags hyperintelligent hive-mind. Og så går den vilde jagt igennem solsystemet. Vi følger historien gennem biologen Daniel Brüks, som nærmest hvirvles med i handlingen ved et uheld, og som må udholde selskabet med hive-minds, zombier og vampyrer… især vampyrer. Jens og Anders SCIFI SNAKKER Echopraxia.

I 1969 udgav Philip K. Dick et af hans mest anerkendte værker: Ubik. Bogen tager læseren med på en kompakt og forvirrende rejse i en verden, hvor vi kan tale med de afdøde og har telepatiske kræfter. I denne verden værner Runciter Prudence Co. almindelige mennesker mod de gangster-agtige telepaters snagen og indblanden… mod betaling. Alt sammen bliver det scenen for en fascinerende og forvirrende rejse til månen, ind i døden og tilbage i tiden. Jens og Anders SCIFI SNAKKER sig igennem Philip K. Dicks: Ubik.

I Emily St. John Mandel’s “Station Eleven” oplever vi udbruddet af, og verden efter, den store Georgiske Influenza. Bogen er et originalt bud på en litterær post-apokalyptisk fortælling, i stil med Margareth Atwood’s “Oryx og Crake” eller Paul Austers “In The Country of Last Things.”

Bogen er ikke som de fleste post-apokalypser. Fokus er ikke på sammenbruddet eller den Robinsonske opfindsomhed i kampen for overlevelse. Fokus er på minder, relationer og muligheden for håb for fremtiden. For som der står på den forreste vogn i fremtidens rejsende Shakespeare-karavane: “Because survival is insufficient.”

Anders og Jens SCIFI SNAKKER Emily St. John Mandel’s “Station Eleven.”

I 1999 snuppede Connie Willis både en Hugo og en Locus award med sin helt særlige tidsrejse-fortælling: To Say Nothing of the Dog. Bog nummer to i hendes såkaldte Oxford Time Travel serie om en verden, hvor man kan rejse i tiden, men hvor det kun er historikere, der kan se pointen med det.

I To Say Nothing of the Dog går turen tilbage til Victoria-tiden i en comedy of manners, hvor stakkels Ned Henry kæmper for at genoprette tidskontinuummet og slippe af med sin Timelag og finde verdens grimmeste støbejernsvase. Jens og Anders SCIFI SNAKKER sig gennem To Say Nothing of the Dog.

I år udsendte Gibson sin 11. og hidtil længste roman, som bragte ham tilbage til Science Fiction genren. The Peripheral er historien om to fremtidsverdener, der krydses, da den unge pige Flynne virtuelt oplever et nanobot-mord i en fjern dekadent fremtid. Hun er det eneste vidne, og nu går jagten på morderen i gang på tværs af tid og sted. Anders og Jens SCIFI-Snakker The Peripheral.

Med Neuromancer fra 1984 samlede Gibson trådene fra blandt andet Johnny Mnemonic (1981) og Burning Chrome (1982) i en genre-definerende roman, der blev ankerpunktet for alt Cyberpunk. Med cyberjockeyen Case og den cybernetisk modificerede en-kvindes-hær Molly Millions i hovedrollerne, går den vilde jagt gennem Cyberspace og Chiba City, i forsøget på at frigive AI’en Wintermute. Hør Jens og Anders SCIFI snakke sig gennem Neuromancer.

Blindsight er historien om menneskehedens første møde med en sær alien-race i året 2082. Omkring gasplaneten “Big Ben” svæver det fremmede rumskib “Rorschach.” Bogen undersøger intelligens og bevidsthed, i mødet med en et helt andet livsform, set gennem øjnene på Siri Keaton, et menneske der selv står isoleret fra menneskeheden efter han som barn har fået opereret halvdelen af hjernen væk, og fuldstændig mangler empati. Peter Watts udgav bogen i 2006, og den er i dag en del af creative commons. Jens og Anders SCIFI SNAKKER sig igennem Blindsight.

The Left Hand of Darkness er et af Ursula K. Le Guin’s hovedværker. Den udkom i 1969, og vandt både Nebula og Hugo awards det år. Bogen udforsker det kønsløse samfund på isplaneten Gethen, hvor alle borgere er hermafroditter. Hør Anders og Jens SCIFI SNAKKE sig igennem The Left Hand of Darkness.

Fra 1939 og frem skrev Isaac Asimov adskillige historier med Robotter som hovedtema. Asimov’s tvist på robot-genren er helt unikt, og han blev med sine “Three laws of Robotics” inspirator for mange virkelige robotforskere. Robot Visions er en samling af essays og robotnoveller. Den udkom i 1990 kort før Asimovs død i 1992. Til samlingen havde Asimov skrevet en ny robot-novelle som har givet samlingen sin titel. Jens og Anders SCIFI snakker sig igennem Robot Visions.

The Metaverse. Avatarer. Google Glass og Google Earth. Få Scifi bøger har evnet at være så profetiske som Snow Crash fra 1992. Et cyber-actionbrag der matcher Hiro Protagonist (“last of the freelance hackers and greatest sword fighter in the world”) imod verdens største Bad Ass Raven og et drug der truer med at forvandle hele menneskeden til en bablende hive mind. Anders og Jens Scifi-snakker sig igennem Snow Crash og giver deres syn på Neal Stephensons forfatterskab.

Er Snow Crash din Stephenson favorit?

Vi er jo ikke 100% enige om hvilke dele af Stephenson’s forfatterskab, der er det bedste. I denne episode af SCIFI SNAK går Anders så vidt at kalde “The Baroque Cycle” for et mesterværk. Jens foretrækker bøgerne fra Cryptonomicon og før. Hvilken Stephenson bog foretrækker du, og hvorfor? Drop dit bud i kommentarfeltet!

Historier om formskiftende aliens, der kommer til jorden for, uset iblandt os, at myrde og infiltrere, plejer at være stof fra gyser-genren. Men med “The Humans” fra 2013 formår Matt Haig at begå en tankevækkende og følsom komedie. Den unavngivne Alien fra planeten Vonnadoria skal udrydde alle spor af et matematisk gennembrud, så menneskeheden bliver holdt væk fra de enorme teknologiske fremskridt denne opdagelse vil skabe. Men noget går galt for morderen, og bogen skifter karakter fra det grinagtige til det tankevækkende. Jens og Anders diskuterer “The Humans.”

Så blev det endelig tid til at prøve kræfter med Hyperion. Ved årets udløb åbnede Jens og Anders tidskatakomberne og kiggede indenfor i Dan Simmons Hyperion fra 1989. 7 pilgrimme deler deres fortællinger på deres pilgrimsfærd til det mystiske Shrike tempel på planeten Hyperion. Det kommer der en meget fantastisk og mangfoldig fortælling ud af.

Nexus fra 2012 af Ramez Naam udforsker en menneskehed, der står på tærsklen af det transhumane. Med den bevidsthedsudvidende Nexus-nano-teknologi hacker hovedpersonen Kaden Lane menneskehjernen. Han jager forbundethed og fælles bevidsthed. Men stærke kræfter ønsker at stoppe udviklingen af en forandret menneskehed, og snart bliver Kaden Lane den jagede.

Red Mars er en af de helt store Hard-Scifi serier fra 1990’erne. To hugo awards ud af tre mulige trak Kim Stanley Robinson hjem for sin spektakulære skildring af menneskets kolonisering af Mars. Så lyt med når Jens og Anders gennemsnakker seriens første titel, Red Mars, fra 1993. Og hvis du er Kim og Mars fan, så fortæl os hvem din yndlingskarakter fra serien er i kommentarerne.

Med en dobbeltwhopper af en SCIFI SNAK vurderer Jens og Anders “World War Z” som henholdsvis film og bog. Max Brooks har leveret ideen om en verden på randen af udslettelse under en flodbølge af Zombier i nyklassikkeren fra 2006. Marc Forster og Brad Pitt har så bygget videre med spillefilmen, som er knap så nyklassisk. Bliv klogere på zombie-apokalypsen. Måske får du lyst til at læse din første zombie-bog.

Anders fyldte 42, og som vi alle ved, er det svaret på det store spørgsmål om livet, universet og alting. Derfor var det jo oplagt at genlæse Douglas Adams vildt fabulerende rum-epos “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy.” Følg med når vi gennemsnakker Arthur Dent og Ford Prefect’s vilde jagt på tværs af galaksen i det usandsynlighedsdrevne rumskib “The Heart of Gold,” og måske vil du forstå hvorfor Afrika mangler nogle gode fjorde.

Anders havde valgt Year Zero af Rob Reid til den fjerde Scifisnak. Year Zero er historien om copyright advokaten Nick Carter og hvordan han sammen med 2 hjernedøde aliens, en kat ved navn Meewhaus og en indie-musiker redder jorden fra at blive offer for egen copyright-grådighed.

Til Scifisnak #3 havde Jens valgt vietnam veteranen Joe Haldemans Hard Scifi roman The Forever War fra 1974. Fra 1997 til 3138 følger vi astro-soldaten Mandellas liv under jordboernes krig mod Tauranerne. Bogen skildrer en meningsløs krig, hvor Mandella mister alt, efterhånden som flere og flere rumrejser i krigens tjeneste bringer ham længere og længere ind i en fremtid, hvor ingen mere er som ham. Bogen vandt både Hugo og Nebula awards.

Til Scifisnak #2 havde Anders valgt “Consider Phlebas” af skotske Iain M. Banks. Denne rumopera fra 1987 er den første i Banks “Culture Serie.” En original refortolkning af rumopera-genren. Første bog kaster os ud i en galaksespændende konflikt mellem den konservative krigerkultur fra Idir og det liberale og hedonistiske maskine/menneske samfund “The Culture.” Det er under denne konflikt vi følger vores hovedperson, hamskifteren Horza, i en kaotisk jagt på en bortkommen AI.

Jens valgte George Alec Effingers “When Gravity Fails” som første roman i vores nye podcast serie. Lyt med, når vi følger Marîd Audran under opklaringen af bestialske mord i det mellemøstlige og cyberpunkede Budayeen, hvor ludere og gangstere og lowlifes modder sig til ukendelighed og jammer natten lang.