En månedlig podcast om klassisk science fiction. Mest om bøger men af og til også med en film til diskussion.
The podcast SCIFI SNAK is created by Jens Poder og Anders Høeg NIssen. The podcast and the artwork on this page are embedded on this page using the public podcast feed (RSS).
Robert Charles Wilson er en amerikansk-canadisk scifi-forfatter, født i 1953. Han har udgivet romaner siden midten af 80’erne. Han vundet flere priser, bla. en Philip K. Dick Award i 1994, og en Hugo for “Spin” som udkom i 2005.
“Jeg var 12 og tvillingerne var 13 , den nat hvor stjernerne forsvandt fra himlen”.
“Spin” følger tre venner – Tyler Dupree og tvillingerne Jason og Diane Lawton – der en nat, mens de er tidlige teenagere, oplever at Månen og stjernerne pludselig forsvinder fra himlen.
Det viser sig at Jorden er blevet indhyllet i en mystisk membran som skjuler resten af galaksen, men også gør at tiden inde på Jorden går meget langsommere end udenfor – faktisk går der hele 3,17 år i Universet for hvert sekund der går på Jorden.
Det er ikke bare mystisk, det har også potentielt katastrofale konsekvenser. For når man regner på det, er solens død som rød kæmpe kun 50 år væk!
Bogen er meget opfindsom i sin fortælling om spændende teknologiske landvindinger. For eksempel er ikke noget problem at terraforme Mars, når der går 8,5 mio. mars-år på en jordmåned.
Samtidig skriver Robers Charles Wilson meget levende og interessant om begivenheder i de tre ungdomsvenners livsbaner. Jason bliver den ledende membran-forsker i organisationen, mens søsteren Diane hensygner i en religiøs kult. Og Tyler er vores lidt passive fortæller, der springer til, hver gang tvillingerne ringer.
Bogen spiller på den helt store klinge over 4 mia. rumår. Samtidig udforsker den samfundets reaktion med udsigt til dommedag. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Spin.”
The Terraformers blev udgivet i 2023. Bogen tager et stærkt afsæt i miljø og klimamæssige problemstillinger, men bruger en fantastisk setting. Bogen blev nomineret til en Nebula Award for bedste roman i 2024.
I The Terraformers støder vi på et samfund af terraformers, som arbejder med at forberede et jordisk paradis på den private planet Sask-E for firmaet Verdance. Terraformerne er vidt forskellige. Nogle er robotter, nogle stærkt modificerede Homo Sapiens, nogle er elge (!).
Annalee Newitz er en amerikansk journalist og forfatter af både fiktion og nonfiktion, og The Terraformers trækker stærkt på deres nonfiktion erfaringer med interviews med videnskabsfolk. De var medstifter redaktør på io9 og Gizmodo. Fælles for de bøger vi har læst af Newitz er beskæftigelsen med kønsproblematikker, transkultur, maskinpersoner og den kapitalistiske samfundsudvikling.
Newitz har siden 2000 dannet par med Charlie Jane Anders. Sammen udgiver de sci-fi podcasten Our opinions are correct. Vi har tidligere læst begge forfattere. Newitz skrev Autonomous fra episode 46. Charlie Jane Anders skrev All the birds in the sky, fra episode 28.
Allerede i første kapitel forstår vi den potentielle konflikt, da rangeren Destry støder på en fjernstyret homo sapiens klon. Bag kontrollerne, offworld, sidder en rig potentiel planetinvestor, der er ude for at opleve ægte palæolitisk lejrliv. Klonens aktiviteter bringer ubalance i den sårbare økologi, og da han også opfører sig truende, afliver Destry klonen og formulder den og rydder op.
Det Destry ikke vidste var, at dette besøg var en uformel markedsføringssmagsprøve arrangeret af terraformer-vicepræsidenten Ronnie. Ronnie sidder i Verdance hovedkvarteret på Venus. Her stikker idealerne i klimabeskyttelse ikke så dybt. Hvis det lyder fedt i markedsføringssammenhæng fint! Hvis det koster os penge… No way!
Og det bliver ikke bedre, da Destry finder en gruppe terraformere fra en tidligere arkæisk tidsalder gemt i en vulkan.
“Verdance was really leaning into its whole “Earthrebooted” marketing pitch, too. Anyone who bought property on Sasky would be required to live here in a Homo sapiens body, which was packaged with the real estate. That meant settling here was very expensive…”
The Terraformers foretager 3 spring igennem en historie på 1000 år. Vi oplever etableringen af byer og transportsystemer og endelig, det store opgør, da de mange arbejdere pludselig er overflødige og udrensningen og gentrificering begynder.
I fantasygenren har man begreberne high fantasy, hvor der er masser af magi og vilde væsener alle vegne. Som science fiction kan man roligt karakterisere The Terraformers som “high science fiction”. Annalee Newitz giver den fuld gas med fantasi og store tanker. I tredje akt har vi for eksempel en levende bus som hovedperson. Newitz holder sig ikke tilbage! Jens og Anders har SCIFI Snakket The Terraformers.
I Stephen Markley’s bog oplever vi fra 2013 til 2040 et USA, hvor klimaet er i oprør, mens olielobbyen og populistiske politikere vender sig væk fra virkeligheden mod fascismen.
Stephen Markley startede på at skrive The Deluge i 2013, og den udkom sidste år. Men det er også lidt af en kleppert. Undervejs har realiteterne overhalet fiktionen. Bogen indeholder for eksempel en belejring af USAs kongres, som er skrevet længe før, det blev til en realitet.
I bogen følger vi et stort galleri af karakter fra alle hylder i det amerikanske samfund. Vi følger den frustrerede videnskabsmand, som føler sig ignoreret. Vi følger de idealistiske NGO’er og de snu økoterrorister.
Bogen er hård kost. Man tænker uværgeligt tilbage på Ministry of the future, som er fuld er ingeniørløsninger og smarte interventioner. Denne bog kigger på verden gennem langt mere kyniske øjne. Stephen Markley undersøger hvordan demokratier i populisternes og oligarkernes klør vil håndtere klimakrisen. Det er ikke kønt eller opløftende.
Menneskeheden skal helt ned og bide, før vi rejser os igen. Det virker som et meget realistisk take, at beskrive en verden, hvor de økonomiske og politiske realiteter igen og igen trumfer realiteterne ude i den virkelige verden. Faktisk burde bogen sælges med en pakke lykkepiller.
Et af de hårde øjeblikke er da videnskabsmanden Tony tænker på fremtiden og sit barnebarn:
“She would be, like most of her generation, a scavenger, likely a part-time cannibal. Her life would be hard and violent. Then the generation after hers—the one that should have been populated by his great-grandchildren—would likely be the human species’ last because the surface of the planet would be too hot to sustain life.”
Menneskekød på menuen til vores oldebørn! Så tror jeg at jeg godt kan lære at spise Tempeh… Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Deluge”
Larry Niven og Jerry Pournelle fortæller i The Mote in God’s Eye en opfindsom historie om mødet mellem menneskeheden og en udenjordisk civilisation. Romanen, fra 1974, er både en old school first contact-historie og et forsøg på filosofisk undersøgelse af konsekvenserne af mødet med det radikalt fremmede.
Romanen foregår i år 3017 i et fremtidigt menneskeligt imperium kaldet “Det Andet Imperium af Mennesket”. Historien begynder, da en ekspedition ledet af Kaptajn Lord Roderick Blaine opdager et fremmed rumskib nær New Caledonia-stjernesystemet.
Det fremmede fartøj viser sig at indeholde et enkelt væsen fra en hidtil ukendt alien-race. Denne race bliver senere kendt som Motierne på grund af deres hjemstjernes placering i forhold til en tåge, der ligner et støvkorn i Guds øje. Det bliver afsættet for en videnskabelig og militær ekspedition til Mote Prime systemet og mødet med Motierne.
Motierne er teknologisk avancerede, men meget forskellige fra menneskene. De er inddelt i forskellige racer, der er fysisk og mentalt tilpassede til specialiserede roller, som de udfylder med enorm effektivitet. En motie ingeniør kan reparere en fremtids-ipad med hænderne og deres forhandlere/ambassadører kan lære sprog lynhurtigt, og næsten læse tanker.
Efterhånden opdager menneskene, at Motierne skjuler vigtige oplysninger om deres historie og biologi. Det afsløres, at Motierne er fanget i en cyklus af vækst, overpopulation, krig og sammenbrud på grund af deres ukontrollerede reproduktion; en ukontrolleret reproduktion, som vil overvælde menneskeheden, skulle Motierne slippe ud fra deres stjernesystem og sprede sig til resten af galaksen.
The Mote in God’s Eye er lige dele military scifi og old school first contact. Romanens styrke ligger i dens spekulationer om, hvad der sker, når to radikalt forskellige kulturer mødes.
Når den er bedst fascineres man af at opleve menneskeheden gennem Motiernes øjne. Når den er svag, skyldes det, at verdensopbygningen, særligt på Mote Prime, ikke virker særlig troværdig og gennemtænkt. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Mote in God’s Eye.
Intro og siden sidst
Forlaget A Mock Book udgiver Science Fiction på dansk. De kalder sig et forlag i tiden og udgiver bøger, der taler ind i vores planetariske krise. For dem giver spekulativ fiktion og scifi en særlig mulighed for at tænke og udfolde mulige fremtider.
Det var mens DUNE kørte for fulde gardiner i biograferne. Jeg kom gående forbi Politikens Boghal, og så dem ligge der i vinduet: Nyudgivelser af Dune på dansk i et fedt nyt grafisk design. Hvad i alverden gik det ud på!? Det fandt vi ud af da vi inviterede Jacob og Karsten fra A Mock Book på besøg i SCIFI SNAK studiet.
A Mock Book har begået en flot liste udgivelser, i det de kalder Gaia serien. Bøgerne er opdaterede nyudgivelser af klassiske værker fra Le Guin, Ballard og Herbert, men også mere spekulative nyere værker. Alt sammen med fokus på at give input til diskussion om planetens fremtid.
Det taler ind i en tid, hvor scifi kommer mere på dagsordenen, fordi vi her kan finde ideer og tanker om, hvilke forandringer og løsninger vi står over for. Og til efteråret udgiver A Mock Book sågar klimakrisemanualen over dem alle: Kim Stanley Robinsons “Ministry for the future!“
Lyt til en samtale, som giver spændende input til genrens relevans og indsigt i hvordan et mikroforlag opererer.
Ender’s Game er military scifi med et twist. I fremtiden lader vi børnesoldater kæmpe vores interstellare krig. Vores hovedperson Ender er en unik dreng, hvis strategiske genialitet skal udvikles for enhver pris.
“Ender’s Game” skildrer en fremtidig verden, hvor menneskeheden er truet af en forestående invasion fra rummet. Vi investerer alt i at træne unge militære genier, som udvælges fra barnsben og sendes på militærskole i rummet.
Bogen er fra 1985 og skrevet af Orson Scott Card, som ramte jackpot, da han udvidede en gammel novelle til hel bog. Ender’s Game vandt Nebula i 1985 og Hugo i 1986. Og såmænd om Card ikke gentog successen året efter med efterfølgeren “Speaker for the Dead.” Card har i alt skrevet 20 romaner i det såkaldt Enderverse.
Hovedparten af romanen foregår ombord på en slags militærkostskole i rummet. Her konkurrerer eleverne i strategi i en slags 3D vægtløs lasertag. Vinderne forfremmes og gøres til holdledere. Lærerne er fraværende skikkelser, der med vilje gør livet svært, for at teste de bedste. Eleverne har deres egne hierarkier og konflikter. Det er nærmest som en slags Harry Potter i rummet, og vores udvalgte frelser skal gå grueligt meget igennem.
“I surprised you once, Ender Wiggin. Why didn’t you destroy me immediately afterward? Just because I looked peaceful? You turned your back on me. Stupid. You have learned nothing.” — Mazer Rackham
“Ender’s Game” udforsker temaer som magt og ansvar. Card inviterer læserne til at tænke over de moralske dilemmaer, der opstår, når etik og militær nødvendighed kolliderer. Ender er en kompleks karakter som både kan være meget voldelig og meget empatisk, og som igen og igen tvinges ud i situationer, hvor han må ty til ultravold, som den bedste langsigtede løsning.
Vi skal ikke spoile slutningen her. Men bogens morale bliver, at vold og konflikt kan overkommes med forståelse og kommunikation. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Ender’s Game.”
Frank Herbert var efter sigende oprørt over, at Paul Atreides blev opfattet som en retfærdig helt af læserne af den første Dune. Tematikker om manipulation og fanatisme, som skulle være bogens etiske budskab, var blevet fattet af alt for få. Det er i det lys man skal forstå Dune Messiah. Bogen udkom i 1969.
Hvor Dune var en kæmpebedrift i worldbuilding og bygget op som et episk eventyr, så er Dune Messiah helt anderledes. Vi befinder os i Arrakeen, hvor Paul har bygget et kæmpe palads og tempel som sit hovedsæde, hvor millioner kommer for at tilbede ham.
Det er tydeligt fra bogens start, at personreligionen omkring Paul er helt ude af kontrol. De barske men hæderlige Fremenere er blevet hensynsløse fundamentalister, og kritik af Muad’Dib er med livet som indsats.
I Dune Messiah får vi lov at stifte nærmere bekendtskab med nye magtfaktioner i Dune universet. Vi lærer mere om The Space Guild, og vi introduceres til Bene Tleilax; en pervers kultur af formskiftere, der gennem biologi og manipulation forsyner universet med biologiske produkter.
Disse magtfulde faktioner konspirerer, sammen med Bene Gesserit, for at fælde Paul. Det er en kompliceret plan, med en genoplivet klon af Duncan Idaho, Paul’s lærermester i sværdkunst fra barndommen.
Paul har stadig sin evne til at skue mulige fremtider og ser alle trusler. Men alle kortsigtede sejre fører til tragedie på den lange bane. Den uovervindelige kejser er handlingslammet, fanget i spådommenes paradoks.
Konspirationen går sin gang, og triumfen fra Dune bliver til tragedie i Dune Messiah. Jens og Anders har SCIFI snakket “Dune Messiah.”
Henning kommenterer på Scifisnak.dk: “Og iøvrigt er jeg og Morten (marvel-morten fra supersnak) enige om, at “Dune”-serien består af 6 bøger – og færdig! Dog skal man nok være lidt hard-core, hvis man fortsætter efter “Children”.”
Thomas anbefaler at man læser videre i The locked tomb serien (den med lesbiske nekromancere i det ydre rum) “Tredie bind er ikke bare langt bedre end de to første, men her bliver det også tydeligt hvordan det hele hænger sammen i en historie der faktisk er fortalt baglæns.” Her city is under siege. The zombies are coming back. And all Nona wants is a birthday party. Sådan lyder splurgen til Nona the ninth – captivating 🙂
Da forskere i 2030 opdager en dødelig virus i den optøende permafrost i Arktis, startes en global pandemi. I How High We Go in the Dark oplever vi menneskehedens kamp med konsekvenserne og lærer om virussens mystiske ophav.
Bogen er den første roman af forfatteren Sequoia Nagamatsu. Den udkom i 2022, men Nagamatsu skrev på den igennem ti år. Så historiens skildringer af pandemien strækker altså tilbage længe før pandemien. Nagamatsu kombinerer videnskabelig spekulation med dybt menneskelige historier, hvilket resulterer i en roman, der er både tankevækkende og bevægende.
I et kapitel er vi i et fremtidigt tema-parkland, designet til at sige farvel til de døde. I et andet oplever vi et værksted for robothunde. På den måde minder bogen lidt om bøger som Station Eleven af Emilie St John Mandel eller World War Z af Max Brooks.
Måske er det Nagamatsus antropologiske baggrund, der spilder ind. Bogen bidrager i hvert fald med nogle voldsomt kreative og originale bud på menneskehedens retænkning af vores forhold til døden. En af disse er fremkostning af begravelsesservices som en ny boom-industri.
Undertiden tager How High We Go in the Dark nogle ordentlige og overraskende scifi-sving og tripper ud i fuld galaktisk rum-mysticisme. Men det skal vi ikke spoile her. Bogen bliver dermed litterær og fascinerende på samme tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket “How High We Go in the Dark”
Fra Goodreads og Scifisnak.dk
Ombord på et ældgammelt generationsskib er noget gået frygtelig galt. Hydroponiske planter har overtaget alt, og menneskene lever under primitive forhold, uvidende om, at de faktisk befinder sig på et rumskib. Brian W. Aldiss’ “Non-Stop” er et helt unikt take på generationsskibsfortællingen.
“Non-stop”, udgivet i 1958, markerede et vigtigt vendepunkt i science fiction-litteraturen og cementerede Aldiss’ status som en af de mest indflydelsesrige forfattere inden for genren.
“Non-Stop” er ikke blot en fortælling om rumsrejser og eventyr i det ydre rum; det er en dybtgående udforskning af menneskets natur, samfundets udvikling og de udfordringer, vi står over for, når vi konfronteres med det ukendte. Gennem en fortælling, der spænder over generationer, udforsker Aldiss koncepter af evolution, kulturkollision og menneskets stræben efter at forstå sin plads i universet.
Gennem øjnene på protagonist Roy Complain følger vi en rejse af opdagelse, ikke kun gennem skibets labyrintiske korridorer, men også gennem de komplekse lag af menneskelig kultur og historie, der har udviklet sig om bord.
Rejsen kommer til at åbne Roys øjne for, at der er en verden udenfor. Men jagten på at forstå rumskibets gåde gøres vanskeligere af en konflikt med de udefrakommen “giganter.”
“Non-stop” er fuld af originale tanker og twists. Samtidig er den fuld af dynamisk fortællerenergi; ja den er nærmest overspændt. Og hvis man ikke kender historien på forhånd kan man godt forberede sig på at blive overrasket, ikke bare en, men flere gange. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Non-stop.”
I udkanten af galaksen ligger Embassytown. Her taler genmodificerede tvillinger med de mærkeligste aliens, der er hooked på sprog! Embassytown udforsker, hvordan sproget skaber rammerne for vores opfattelse af verden.
Embassytown udkom i 2011. Den foregår i en verden, hvor en god portion af galaksen er koloniseret. Man kan rejse mellem stjernerne i en slags hyperrum, kaldet ‘the Immer.’ Hvis man rejser helt ud, kommer man til planeten Arieka, hvor al teknologi er weird og levende og biologisk.
Miéville er kendt for sine innovative værker, der ofte udfordrer konventionelle genrer.
Selv kalder han sin genre for New Weird – med reference til de gamle Weird Tales forfattere, blandt andet HP Lovecraft.
Vores hovedperson er Avice Benner Cho. Hun er en “Immerser” (en rejsende i Immer), der er vendt tilbage til sit barndomshjem fra sine eventyr i “Udenfor”.
På planeten Arieka lever mennesker sammen med de indfødte, gådefulde Ariekei – også kendt som Værterne. Fra dem får terre-kulturen Bremen (en slags galaktisk handelsimperium) superavanceret og værdifuld bioteknologi.
Få mennesker kan tale Værternes sprog, da det kræver, at taleren udtaler to ord på én gang. De mennesker der kan, er klonede tvillinger kendt som Ambassadører, opdrættet udelukkende til dette formål.
Ambassadørerne taler med to munde (cut og turn) og én tanke og kan derfor forstås af Ariekei. Ariekei kan ikke lyve eller fantasere. Sproget afspejler både deres sindstilstand og virkeligheden, som de opfatter den.
Forholdet mellem mennesker og Ariekei har forløbet i relativ ro i mange år. Men da en ny Ambassadør ankommer, kaldet Ez/Ra ændrer alt sig. Den nye, Bremen-modificerede Ambassadørs tale beruser Værterne og resulterer i, at hele Ariekei-befolkningen bliver afhængige sprog-junkier.
Situationen forværres, og Avice bliver trukket ind i en søgen efter en løsning.
Embassytown er kompliceret og opfindsom og fuld af mærkelige ideer om sproget og kolonialisme og afhængighed. Man skal holde tungen lige i munden når man prøver at forstå, hvordan sproget skaber hele verden på Arieka. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Embassytown”
Vi valgte vores bedste læseoplevelser fra 2023.
Cryptonomicon er et vendepunkt i Neal Stephensons forfatterskab. Her forlader han den postmoderne cyberpunk, der kendetegner halvfemserhovedværkerne Snow Crash og The Diamond Age. Nu startede en periode med lange komplekse historiske romaner. Han skriver stadig umiskendeligt Nealsk, men i Cryptonomicon er emnet historisk og kontemporær kryptografi, tilsat konspirationer og en kæmpe guldskat.
Cryptonomicon udkom i 1999 i en tid, hvor internethypen peakede. Startups kunne hente risikovillige investorpenge i spandevis. Hvis du var i branchen led du konstant af FOMO: Fear Of Missing Out.
Google var lige blevet lanceret året før i 1998 og var stadig reklamefri. Årets store hype var peer-to-peer tjenesten Napster, hvor brugere kunne dele mp3-musik med hinanden.
Optimismen var enorm og ingen vidste endnu, at dot-com boblen ville kollapse i marts 2000. Det var med andre ord en helt anden tid. Neal Stephenson rammer tidsånden lige i røven med Cryptonomicon .
Vores helte er nørder! Primært hackeren Randy Waterhouse, der med sin kompagnon Avi laver internet startups. Randy inddeler mennesker i efter Tolkiens racer. Selv er han en dværg: Grundig, metodisk, jordbunden og med overlegne tekniske evner. Avi er et menneske med stærke elver-agtige træk.
Sammen starter de Epiphyte, der trækker undersøiske internetkabler ind i Filippinerne, bygger en data-vault og starter en internet cryptovaluta. Og så får de færten af en guldskat fra anden verdenskrig.
Den anden halvdel af Cryptonomicon foregår under anden verdenkrig, hvor vi følger Randys bedstefar Lawrence Waterhouse. Lawrence er et verdensfjernt matematikgeni – en elver ifølge Randy.
Ved et tilfælde bliver Lawrences evner ud i kryptografi opdaget. Han bliver optaget i det såkaldte Ultra Mega program – en fiktiv overbygning til det historiske kodebrydningsprojekt Ultra. Her arbejder han på at skjule for Aksemagterne, at Enigma og Indigo er blevet brudt.
I en kompleks historie med en udødelig hollænder og en morfinafhængig US Marine får Lawrence opsnuset en mægtig guldskat af røvet naziguld.
Bogen hopper frem og tilbage mellem 1999 og anden verdenskrig. Stephenson bruger usandsynlige personsammenfald til at knytte fortid og nutid sammen. Det er en kæmpe mursten. Lydbogen er 40 sider, men Stephenson formår at få det hele til at hænge sammen og holde læseren fanget hele vejen. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Cryptonomicon”
Forestil dig at jordens rumprogrammer i virkeligheden er instigeret af kvindelige klon-aliens, der af grunde de har glemt vil løfte menneskeheden ud til stjernerne. Det lyder weird. Det er “A History of What Comes Next” af Sylvain Nouvel.
“A History of What Comes Next” befinder sig i en sær subgenre af den i forvejen sære science fiction subgenre “alt-history.”
Almindelig alt-history spekulerer i: Hvad ville der ske, hvis jorden blev ramt af en meteor og vi er tvunget til at flytte ud i rummet og kvindelige piloter bliver astronauter? Og: Hvad hvis videnskabsmændene fra Manhattan Projektet byggede en tidsmaskine?
Sylvain Nouvel præsenterer os i stedet for en alt-historie, hvor det alternative ikke er erkendt. Historien er den samme, men fortællingen hævder, at der står konspiratoriske kræfter og fantastiske begivenheder bag vores historie.
Vi kender grebet fra Neal Stephensons “The Baroque Cycle,” der genfortæller oplysningstiden, men tilføjer den udødelige Enoch Root og de vises sten.
I “A History of What Comes Next” er den hemmelige konspiration en mor og datter; kloner af hinanden: “The Kibsu.” Gennem 99 identiske generationer har de formet menneskehedens historie for at skubbe os ud mod stjernerne.
Vi følger den yngste Kibsu, Mia, i tiden fra Anden Verdenskrig afslutning, og op igennem rumalderens begyndelse. Hendes første mission bliver at lokke Wernher Von Braun væk fra nazi-Tyskland og ind i det amerikanske raketprogram, og på den måde forsøge sikre fremtiden for rumkapløbet.
Men Mia og hendes familie er ikke alene om en historisk mission. En endnu mere hensynsløs fjende lurer i kulissen.
Bogen lever af lige del levende genfortælling af historien og lige dele action. Vi er i Nazityskland og Moskva og møder historiske personligheder på kritiske tidspunkter, med Mia i en hemmelig hovedrolle. Og så er der action! Hæsblæsende og velskrevet action, når Mia og hendes mor Sarah lader deres imponerende kampevner slippe løs.
Sylvain Nouvels fortælling er fascinerende og rørende og meget engagerende. Man betages af hans evne til at gøre den ret kulørte præmis vedkommende, når han skildrer Mias kvaler med at balancere pligt og samvittighed og lysten til at have sit eget liv. Jens og Anders har SCIFI Snakket “A History of What Comes Next.”
Mary Doria Russell har skrev syv bestseller-romaner, herunder science fiction-klassikerne “The Sparrow” og “Children of God.” Hun er ph.d. i biologisk antropologi fra University of Michigan og denne ekspertise er med til at forme plottet i “The Sparrow.” Bogen var hendes debut i 1996.
“The Sparrow” åbner i år 2059, hvor Emilio Sandoz er den eneste overlevende fra missionen til Alpha Centauri og planeten Rakhat. Han er frygteligt tilredt af sin rejse tilbage til jorden og hans hænder er frygteligt lemlæstet og opereret om til at være forlængede, kloagtige og ubrugelige. Sandoz vil ikke tale med nogen, men frygtelige anklager mod ham om mord og hor florerer.
Sandoz er det eneste medlem af en en privatfinansieret rummission. Da man opfanger signalet fra rummet i 2014 er det (gudhjælpemig) jesuitter ordenen der rykker hurtigst og sender en hemmelig og privat mission afsted med videnskabsfolk og jesuittermunke.
Bogen skifter mellem 2060, hvor Sandoz forhøres af overhovedet for jesuitter ordenen, i forsøget på at forstå, hvad der egentlig skete. Og som læser følger man spændt med. Mary Doria Russell skaber i Emilio Sandoz en fascinerende og pirrende gåde, som man langsomt venter på bliver afsløret. Hvad skete der?
Parallelt i bogen får vi fortællingen fra 2014-2019 hvor Emilio Sandoz er i Puerto Rico, da vennen Jimmy opfanger de første udsendelser fra Alpha Centauri. Emilio Sandoz får tanken at det er guds hånd der er på spil og kalder ham til at drage ud.
Mary Doria Russell skriver noget fantastisk prosa. Historiens karakterer er levende på siden. En stor del af bogen har meget lidt med Science Fiction at gøre. Først i bogens sidste tredjedel kommer vi til Rakhat og får afsløret, hvad der tilfaldt jesuitternes rummission. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Sparrow.”
I Hugh Howeys Wool lever 10.000 mennesker stuvet sammen i en 140-etagers silo under jorden. De kigger ud på verden gennem kameraer. Luften udenfor er giftig. Kun de få, der bliver dømt til at rengøre linserne på kameraerne, oplever at komme ud i få minutter, før forgiftningen får bugt med dem.
Wool er en dystopisk roman, der kombinerer temaer fra den kolde krig med ideer om manipulation, der kunne være taget ud af 1984. Som i Dr. Strangelove udforsker vi muligheden for at overleve under jorden i en ødelagt verden.
Bogen er udformet som et mysterium. Hvad bragte menneskeheden hertil? Og jeg vil ikke spoile noget her. Men det går ret hurtigt op for læseren, at der er noget, der ikke stemmer.
Howey skrev den første version af bogen i 2011 som en novelle. Fire efterfølgende noveller blev samlet i den version af Wool, også kaldet “Wool omnibus,” som vi læste til SCIFI SNAK. Siden er historien udviklet videre i romanerne Shift og Dust.
I 2023 udkom TV-serien på Apple TV+, og denne version kommer vi også ind på i podcasten.
Hugh Howeys worldbuilding er ret fantastisk. Man glemmer hurtigt verden udenfor og lader sig opsluge af dybet. Man kommer på en lang tur gennem siloen i de første kapitler fra borgmesterkontoret på toppen til fødegangene, IT-afdelingen, de hydroponiske haver og nederst: Teknisk afdeling i “The Down Deep.”
I romanen følger vi forskellige personer, der alle kommer tæt på at afsløre sandheden om Siloen, og som derfor bliver forsøgt dræbt. Men bogens egentlige hovedperson, Juliette, er ikke til at holde nede. Juliette er en elsket mekaniker fra “The Down Deep,” hvor teknikerne arbejder med at holde maskinerne i gang, så alle får luft og lys. Hun er ekstremt kapabel, men også meget selvstændig og viljestærk – og derfor kommer hun på kant med autoriteterne bag siloen. Jens og Anders har SCIFI Snakket Hugh Howey’s Wool.
The Shadow of the Torturer skildrer en døende jord under en lunken sol langt ud i fremtiden, hvor menneskeheden lever under middelalderlige vilkår. Det er egentlig science fiction, men det smager som fantasy.
Gene Wolfe (1931-2019) var en rigtig forfatternes forfatter. Neil Gaiman og Ursula K Le Guin nævner ham som inspiration. Le Guin kaldte ham for genrens Herman Melville. Da han i 1980 udgav The Shadow of the Torturer gav Harlan Ellison den følgende anmeldelse: “Gene Wolfe er engageret i den hellige opgave med at skrive enhver anden forfatter under bordet. Han er intet mindre end en af de fineste, mest originale forfattere i verden i dag. Hans arbejde er enestående, hypnotiserende og forbløffende over sammenligning.”
Bogen er første bind i en serie på 4, som tilsammen går under navnet The Book of the New Sun. Den første bog handler om Severian, der er i lære som torturbøddel, og ikke mindst om de eventyr han kommer ud på, da han bliver smidt ud af sit tortur-laug.
Vi befinder os i subgenren Dying Earth – en genre som portrætterer verden langt ude i fremtiden, hvor ressourcerne er opbrugt og entropien er ved at få bugt med os. Genren er opkaldt efter en novelle-samling af Jack Vance. Men man finder sågar scener i H.G. Wells tidsmaskinen, der bringer os så langt ud i fremtiden, at solen er ved at gå ud. I The Shadow of the Torturer er situationen lidt den samme. Verden er fuld af rester fra “Ancients” der har magiske og mytiske kræfter. Og overalt i bogen lægger Wolfe drilske spor ud, der lader os gisne om den fortid, der forlængst er glemt.
Vi befinder os i den første del af bogen isoleret med Severian i torturbødlernes tårn i den store borg i byen Nessus. Her er livet alvorligt og tiden går med at pine klienterne efter nøje udstukne retningslinjer.
Så det er også lidt af en chok for os da Severian må forlade tortur-lauget og bevæger sig i byen, og oplever teater, dueller, hestekærrejagter og en ulidelig lang tur i botanisk have.
Bogen er meget ujævn men smukt skrevet og stemningsfuld. Wolfe kan på få sider fange essensen af en scene i et kapitel, men som læser kæmper man med fornemmelsen af, at der ikke rigtig er en plan. Men det er der nok. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Shadow of The Torturer.”
I 1977 blev Danmark til en rumfartsnation i tegneserien Rejsen til Saturn, hvor en gruppe antihelte får startet en interplanetarisk krig mod saturnboere i flyvende tallerkener lavet af nougatis.
Rejsen til Saturn gik som føljeton i det satiriske magasin Corsaren i midten af 1970erne. I 1977 udkom den så som samlet bind, og dermed havde Danmarks tegneseriehimmel fået en ny stjerne.
Claus Deleuran fik udgivet tegneserier fra 1968 frem til hans alt for tidlige død i 1996. Han fik succes med detektivserien Pirelli & Firestone, hvor han i tre afsnit arbejde sammen broderen Jesper Deleuran. Sidenhen nåede han 9 bind af hans illustrerede Danmarkshistorie.
Rejsen til Saturn kombinerer folkelig humor med et satirisk blik på det danske samfund. Heltene er på Storm P’sk facon den jævne mand, som ikke tager livet så tungt, og som har hjertet på rette sted. Hvis man har en pilsner og et tarzanblad, eventuelt et nummer af Ufo-sex, så kan man nok holde humøret højt. Hovedpersonerne i Rejsen til Saturn ville føle sig hjemme i Olsenbandenfilm, og de lytter sikkert til Gasolin til deres fester.
Hvis helten er den jævne mand, så er skurkene politikere og bureaukrater og krigsmagere. Disse selvhøjtidelige ulykkesmagere er skyld i alle problemer. Det er den bøse Sergent Skrydsbøl der ved en misforståelse får startet krigen, og da jorden bliver erobret, så står kapitalister med store cigarer klar til at lave profit på det hele.
Historien er Science Fiction fordi det er sjovt. Her skeles ikke til fysiske begrænsninger. Man kan gå på Saturns overflade. Man kan møde rumuhyrer. Man kan tanke sin raket op på en svævende Ufo-X tank. Hvis Claus Deleuran forholder sig til fysikkens love, så er det kun for at bruge dem i sin fortælling, som når hovedpersonerne møder et sort hul. Det er et stort eventyr det hele.
Faktisk flyver vores helte så langt væk, at de når til himmerigets port, hvor de låner lidt brændstof af Vorherre. Her lærer man, at der også er lokumspoesi på væggene i toiletterne i Himmerige (“Englefisse!”) Og Jesus… ja han prøver konstant at lave et comeback, men det bliver aldrig helt det samme. Rejsen til Saturn tager meget uhøjtideligt på det guddommelige. Gad vide om det var gået i dag.
At Rejsen til Saturn blev udgivet som føljeton kan godt mærkes. Den er lidt ujævn, og meget af det spændende sker i den første fjerdedel. Men den har stadig en fascinationskraft i sin naive men detaljerede streg, som giver en lyst til at gribe en blyant og tegne sit eget rumeventyr. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET “Rejsen til Saturn.”
Neal Stephenson var allerede verdensberømt for Snow Crash fra 1992, hvor han med profetisk kraft introducerede os for virtuelle verdener med metaverset og avatarer. Den satte et udødeligt aftryk på cyberkulturen.
Med The Diamond Age vendte han sin profetiske pen mod et samfund gennemsyret af nanoteknologi. Mens vi hyggede os med Windows 95 og det spritnye DVD-format, drømte Neil allerede om små nanomaskiner i luften og blodet med datalagre på 10 gb.
Bogen har ekstratitlen “A young ladys illustrated primer.” “Den unge dames illustrerede grundbog” er handlingens centrale macguffin. Bogen er skabt af nanogeniet Hackworth til en neo-victoriansk princesse. Men han laver i hemmelighed en piratkopi, tiltænkt datteren Fiona. Men alt går galt, da han frarøves bogen, som til sidst ender i hænderne på Nell. Hackworth… han lander i en masse problemer.
Læseoplevelsen er typisk Neal Stephenson. Han remixer kulturer i et post-moderne mash-up og smider en teknologibombe i gryderetten. Han skriver som sædvanlig med en forfinet fornemmelse for det cool og interessante. Det er næsten Gibsonsk, men med meget mere ramasjang og tryk på.
Nell er fortællingens centrale heltinde. Vi følger hende som lille hos den ligeglade mor Tequila, der lader sine kærester mishandle og tæske Nell og broren Harv. Men vi følger hende også i nanobogens interaktive verden. Her er en hun Princess Nell, der udforsker en grum og næsten grimmsk eventyrverden befolket med talende mus, prinser og trolde og missioner om at finde hemmelige nøgler.
Bogens eventyr udfordrer og træner Nell at klare sig i den virkelige verden. Musen Dojo lærer hende for eksempel at forsvare sig mod bøllerne på legepladsen. Men dens sande kraft ligger i dens evne til at lære Nell at være en kritisk og subversiv tænker, der kan tegne uden for stregerne og gå sine egne veje.
Bogen ender i et kaos af kinesisk revolution, hvor Nell går grueligt meget igennem, men selvfølgelig klarer sig, på ægte Neilsk facon, med et sværd, som hun selv har nanoprintet.
Den 19. marts drog SCIFI SNAK til konferencen Vilde Universer i Aarhus for at optage vores 10 års jubilæums podcast. Foran et veloplagt publikum havde vi valgt at SCIFI Snakke The Diamond Age af Neal Stephenson.
The Wanderers foregår i en nær fremtid, hvor det private rumfartsfirma Prime Space forbereder en tur til Mars. Firmaet ledes af den karismatiske og excentriske Boone Cross, og det er altså ham der bestemmer, hvem der skal ombord i rumskibet Primitus og blive de første mennesker på en anden planet.
En af kandidaterne er den amerikanske astronaut Helen. En regulær legende i det amerikanske astronautkorps. Hun jager den sidste store mission i sin karrieres efterår. Helen er enke og nu alenemor til datteren Mireille. Men det er ikke nemt at få familielivet til at synge, når mor altid er i rummet eller længes efter at rejse derud igen. Som Helen skriver til Mireille:
We shall go on and on, you and I. You will continue to blame me for leaving you, and I will continue to leave you. The last thing I want to say is that I feel I have lived a whole life on this mission and I want to do it all over, but do it much better. The strange thing is, I may have the opportunity to do just that. But I won’t have that opportunity with you. I don’t know what to do. (…) What can I give you of myself? I need to find something of me that I can give you, that is also something you want.
Og sådan er det også med de to andre astronauter Sergei (Rus) og Yoshi (Jap). Dem de “efterlader” på jorden lever i evig skygge af astronautjobbet. Hvad kan man selv være, når den anden er så meget?
Mens den simulerede Marsmission skrider frem, følger vi, kapitel for kapitel, forskellige astronauter og forskellige familiemedlemmer.
Astronauterne selv er tvunget til at agere ekstremt politisk. De deltager i et udskillelsesløb om at blive det første menneske på Mars. De skal være perfekte og kunne klare alt. Det er utrolig begavet, den måde vi oplever astronauternes evne til at håndtere vanskelige følelser med rutiner ombord på Primitus. Meg Howrey giver en meget virkelighedstro beskrivelse af, hvordan man lever ombord på et rumskib. Det er tydeligt, at der er blevet researchet igennem.
Man glemmer helt, at der er tale om en simuleret mission mens man læser. Det er faktisk lidt af et trick, som Meg Howrey slipper afsted med. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Wanderers” af Meg Howrey.
Bogtræf for fantasy, science fiction og horror. Mød andre fans og genreforfattere til en hyggelig con med paneler, foredrag og masser af snak om de fantastiske genrer. På træffet kan du dele entusiasmen for dine yndlingsbøger med andre ligesindede.
House of Suns er Space Opera på den helt store skala. Vores historie forløber på tværs af hele mælkevejen og over et tidsspan på 6 mio. år. Andromeda er forsvundet – eller i hvert fald gemt. Og vi følger de udødelige kloner af Abigail Gentian: The Gentian Line eller House of Flowers.
Bogen er nok det mest kendte værk af forfatteren Alastair Reynolds. Han er en britte, født i 1966, og har relativt solid hard scifi-kredit på CV’et. Han har studeret fysisk og astronomi i Newcastle, tog en PhD i astrofysik på University of St. Andrews, og har arbejdet for ESA – European Space Agency. Han arbejder dog ikke længere som fysiker, men er nu fuldtids-forfatter med masser af rumopera i trykken.
I House of Suns følger vi primært Purslane og Campion af The Gentian Line, på vej til den store samling, som afholdes hver gang de har været galaksen rundt. Campion er sådan lidt en rogue-type. Purslane er den smarte. De er elskere, hvilket er temmelig ildeset i House of Flowers.
Efter et opgør med en pirat-entitet kaldet Ateshga, får de frigivet Hesperus, en Levende Maskine som de inviterer ombord som gæst. Hesperus er en del af Maskinfolket. En civilization af bevidste robotter, som har deres eget område i galaksen.
Og herfra kaster Alastair Reynolds vores hovedpersoner og Hesperus ud i alverdens udfordringer, der knytter sig til hemmeligheden om den forsvundne Andromeda-galakse, og trækker tråder tilbage gennem æonerne til Abigail Gentians tid.
Reynolds leger med alverdens ideer på en måde der næsten minder om Iain Banks’ Culture serie. Reynolds udnytter sin stækre fysikforståelse til at skabe et helt unik bud på menneskehedens fremtid. Jens og Anders har SCIFI Snakket House of Suns.
Starship Troopers udkom i 1959 som Heinleins første bog målrettet voksne. Bogen vandt en Hugo Award for bedste roman. Men samtidig er den blevet udskældt for at hædre fascisme og militarisme.
Heinlein betragtes som en af de tre store klassiske amerikanske golden age scifi forfattere, sammen med Asimov og Arthur C. Clarke. Vi læste Stranger in a Strange Land i episode 33. Den fik også en Hugo. Men den er meget anderledes en Starship Troopers.
Andre Hugovindere fra hans hånd er Double og The Moon is a Harsh Mistress.
Starship Troopers er en coming of age historie om den forkælede rigmandssøn Juan Rico, som bliver en respekteret soldat i krigen mod Arachniderne; en krig der bryder ud mens han er inde som rekrut. Vi har altså at gøre med en bog, hvor hovedpersonerne er militærpersoner, og hvor krig, militærteknologi og militære problemstillinger sætter rammen for handlingen.
I Starship troopers kæmper de i mobile exoskelet-suits, og bliver smidt ud fra rumskibe når de skal i krig – sådan lidt space marine-agtigt. The Terran Federation har udviklet såkaldte Cherenkov Drives, der tillader at rejse hurtigere end lysets hastighed. Så jorden har koloniseret planeter derude og kommer således til at støde kosmiske albuer med Arachniderne om pladsen i galaksen.
Bogen minder om andre kendte military scifi bøger som John Scalzis “Old man’s War” og Joe Haldemans “The Forever War.” Men Starship Troopers skiller sig ud fra de andre med sin åbne glorificering af den militariserede stat. I bogen er alle officerer ædle og vise. Der er ingen kyniske bagtanker eller brådne kar. Heinleins rumskibstropper er alle moderne selvopofrende riddere med panserstærk moral.
Bogen er på mange måder lidt naiv, og er tydeligt skrevet i et USA fra før Vietnamkrigen. Den lider også, at den har det med at glemme sin historie, for i stedet at formidle Heinleins ide om en moderne spartansk/romersk stat befolket af mænd med hager af stål og pletfri uniformer. Jens og Anders har SCIFI snakket Starship Troopers.
Ideen til SCIFI SNAK slog ned i Jens en dag, da han sad på Omø og læste i “Among Others” – en fantasybog af Jo Walton, men med ekstremt mange referencer til science fiction værker. Hovedpersonen i “Among Others” er en kæmpe scifi-fan. Og så opstod tanken: Hvad med at lave en podcast, hvor man læser og drøfter Science Fiction!
Vi – Ander og Jens – havde tidligere lavet Harddisken sammen. Et stort whiskywebsite var det også blevet til. Nu var et nyt venskabeligt medieprojekt født.
Så en råkold februardag i 2013, dukkede Jens op hos Anders, og vi optagede den første pilot-episode om George Alec Effingers “When Gravity Fails.” Vi havde ikke noget navn endnu, men til gengæld var der rigeligt med rumklang på optagelsen fra vægge og lofter i den sparsomt møblerede betonlejlighed. Optagelsen foregik på hjørnet af et køkkenbord ind i hver sin ende af en delt Blue Yeti mikrofon.
Navnet kom først til senere. Lidt research afslørede, at det ikke var så svært at sætte et WordPress website op med et plugin til podcasting. Navnebrainstormen indeholdt friske bud som:
Nu om dage mødes vi fast en gang om måneden i Lydens hus over for Planetarium i København. Siden starten er podcasting blevet Anders’ levevej, så vi har nu adgang til et vaskeægte lydstudie. Planlægningen består af lidt fællesnoter online, og så kaster vi os ud i en lille times improviseret samtale.
Til vores jubilæumsafsnit læste vi über-klassikeren inden for dystopisk science fiction: 1984!
Bogen foregår i det fiktive rige Oceanien, der behersker en tredjedel af verden, blandt andet Europa og USA og store dele af Afrika. I Oceanien styres alt af Partiet – kropsliggjort af den fiktive leder Big Brother. Partiet styrer alt. Man overvåger alle medlemmer af partiet og forfalsker alle medier og historiske dokumenter, så Partiet fremstår som ufejlbarligt.
1984 er historien om Winston Smith. Han er et lavt rangerende medlem af partiet, der bruger sine dage med at forfalske historiske begivenheder i ministeriet for sandhed.
I første del af bogen bliver vi introduceret for Winstons triste og meningsløse liv i Oceanien. Winston er utilfreds med tilværelsen og har svært ved at passe ind. Han får afløb for sine frustrationer ved at skrive dagbog og fantasere om oprør.
I bogens anden del bliver forholdet til Julia afsættet til at engagere sig aktivt i oprør. Winston får kontakt til modstandsbevægelsen og fat i Emmanuel Goldsteins hemmelige manifest – et langt essay, der beskriver staten og Partiets skumle opbygning. Her ruller George Orwell sine politiske tanker ud.
Ulykkeligvis er modstandsbevægelsen blot agent provocateurs for Tankepolitiet. Winston ender i Ministeriet for Kærlighed, hvor han bliver tortureret til oprøret og kærligheden og selvstændigheden er brændt ud af ham.
Det er en tung omgang at læse en bog, der er gjort af det sorteste og mest pessimistiske stof. Men samtidig er bogen fuld af fascinerende koncepter og ideer, som stadig den dag i dag, er inspiration til nye dystopiske historier. Jens og Anders SCIFI Snakkede 1984!
Det var en fantastisk dag på Biblioteket Frederiksberg. Tak for gæstfriheden til biblioteket. Tak til alle jer lyttere, der dukkede op og deltog. Tak til Henning, Søren, Maibritt og Kristoffer, der stillede op til interview. Og ikke mindst… tak til alle jer der har lyttet i snart 10 år! Vi er klar til 100 episoder mere 🙂
Et objekt fra det dybe rum rammer solsystemet. Det er en 50 gange 20 km helt glat metalcylinder. Den får kodenavnet Rama og en besætning sendes ud for at undersøge dets mystiske indre i Arthur C. Clarke’s Rendezvous with Rama.
I 1973 skrev Arthur C. Clarke en af hans mest elskede bøger. Det var hans første roman siden successen med Rumrejse år 2001 fra 1968. Rama undersøger menneskets møde med det fremmede i en fremtid i år 2130, hvor vi har koloniseret det meste af solsystemet, men endnu ikke har krydset overskredet tærskelen til, at komme videre ud i universet.
Men Clarke giver os hans helt eget take på en first contact roman. Der er ikke nogen ufoer der lander på jorden og slet ikke noget “take me to your leader!” I stedet for vi med Rama en forunderlig udforskning af en fremmed interstellart rejsende rumstation, inden i hvilken vi møder en hel verden. I starten mørk og kold, men jo tættere den kommer på solen, des mere vågner Rama op til dåd.
Genren er klassisk optimistisk og futuristisk SCIFI fra dengang far var dreng. Men som I 2001 får Clarke sin fascination af det fremmede og overvældende ind i fortællingen. Mødet med det fremmede bliver et møde med noget der fuldstændig overgår den menneskelige fatte-evne, og vores menneskelige perspektiv bliver refokuseret i et større kosmisk perspektiv.
Som altid er Clarke perfektionistisk inde i detaljerne om rumfart og astronauter, og bringer stærke futuristiske ideer i spil. Der er forestillinger om designer-aber udviklet til rumfart. Han spekulerer i, hvordan jorden påvirkes af et apokalyptisk meteor-nedslag. Vi møder fremtiden rumreligion. Det er Clarke når han er i topform. Men samtidig taber Rendezvous med Rama lidt flyvehøjde i detaljerne når udforskningen af Rama går lidt for meget tomgang. Jens og Anders SCIFI Snakker Rendezvous with Rama.
Når man læser Detonation følger man to historier i hver sin tid. Før og efter atomragnarokket; den såkaldte detonation, der bringer jorden tilbage til et primitivt præ-teknologisk stadie.
Bogen starter meget dramatisk i nær fremtid, hvor black ops sikkerhedsspecialisten Axel Kelemen tager os med på mission i kamphelikopter midt i et dronehelvede, mens atommissilerne letter på vej mod masseødelæggelsen. Axel arbejder for tech-firmaet Nadar, ejet af tech-milliardæren Bhavin, som hyrer ham til at redde menneskeheden fra udryddelse.
I fremtiden, i bogens andet spor, er verden forandret. Efter atomragnarok lever menneskeheden med et minimum af teknologi. Der er opstået religioner, hvis primære sigte er at sikre, at menneskeheden ikke skal opleve endnu et teknologisk syndefald. Men den gamle lære er ved at blive glemt, og lysten til innovation gror i hjertet på lederne af en spirende industrialisering. Disse røverbaroner er hemmeligt i gang med at udforske ny teknologiske landvindinger, med hjælp fra Gail, en personlig assistent på en mobiltelefon, der er faldet ned fra himmelen i en satellit. Gail er en generel kunstig intelligens. Hun er den genopstandne kunstige intelligens, der i sin tid raserede jorden, for at forhindre menneskene i at stoppe hendes mission (at bygge cykler!).
Erik A. Otto er science fiction forfatter, men han er også direktør i Ethagi Inc. Det er en organisation, der arbejder for sikker og etisk udnyttelse af “Generel Kunstig Intelligens” – en slags AI, som ikke er bundet til en specifik opgave.
“It will have the capacity to be superintelligent, much smarter than a human being. Even if you were to give it a benign objective it could be just as dangerous. You see, it will self-improve. It will replicate itself across networks. It will instrumentally leverage resources from anywhere it can, and it will do everything in its power to complete its objective, regardless of morality as we define it. We will be the biggest obstacle to meeting its objective, because we might try to shut it down or compete for the resources it needs. So… if it’s superintelligent, it will logically try to…” Bhavin made a cutting motion with his hand across his throat.
Bogen skildrer hvordan AI’en Gail får sine klør i menneskeheden igen i fremtiden, og det resulterende opgør mellem traditionalister og de skruppelløse innovations-medløbere, der leger med ilden forblændet af muligheden for egen vinding.
According to the curator, smartphones would drain the user’s intelligence and will, imprisoning them in imaginary worlds. It would ensnare them and forcefully divorce them from their rightful marriage to sun, soil and seed. But these were just bedtime stories, scare tactics to get people to listen to the curator and do what she said. Flora didn’t really believe in such nonsense.
Bogen læner sig op af post-apokalyptiske temaer som vi kender fra for eksempel Walter M. Millers smukke og tænksomme “A Canticle for Leibowitz,” hvor forholdet mellem religion, teknologi og menneskets ureflekterede vilje til magt gennem teknologi udforskes. På samme tid mindes man om C. Robert Cargills kulørte “Sea of Rust,” hvor menneskeheden er helt udryddet, og hvor alt der er tilbage er robotter og gigantiske kunstige intelligenser.
Desværre skriver Erik A Otto hverken lige så tænksomt og smukt som Walter M. Miller, eller lige så underholdende som C. Robert Cargill. Verdensskildringen er fra hylden med børnebøger og vores hovedpersoner agerer ikke som troværdige hele karakterer. Erik A Otto er for optaget af sin pointe, men får den desværre begravet i en rodet og mislykket roman. Jens og Anders SCIFI Snakker “Detonation.”
Clarke var allerede etableret som en af de tre store i scifi (sammen med Heinlein og Asimov). Men i samarbejdet med Kubrick skabte han en af historiens bedst sælgende scifi romaner. Bogen blev skrevet som et selvstændigt værk parallelt med filmmanuskriptet. Og alligevel er de to værker markant forskellige i deres tone:
Arthur was a scientific educator. Explanations were his forte. He was uncomfortable with most forms of ambiguity. Kubrick, on the other hand, was an intuitive director, inclined to leave interpretation to the audience. – Michael Moorcock
Arthur C. Clarke var skuffet over filmversionen, hvor Kubrick fraklippede forklarende Voice-Over og dialog. Men i virkeligheden er det til bogens fordel. Store dele af filmen er æstetisk rig og åben for fortolkning. Men hvis man søger yderligere svar, for eksempel på betydningen af rumbabyer, så kan man vende sig mod romanen.
Styrken i romanen er dens ekstra lag af futuristisk filosoferen over menneskets skæbne og plads i kosmos. Clarke er ekstremt visionær i sin fortælling, som spænder fra menneskets vugge i Afrika til vores totale transformation til post-humane energi-væsener.
Romanen er tight skrevet og flyder uden svinkeærinder fra monolitten hos Moongazer og hans stamme, over opdagelse af en monolit på månen til rejsen ombord på Discovery med Hal 9000. Jens og Anders har SCIFI snakket “2001: A Space Odyssey.”
Robert J. Sawyer er kendt for at skrive bøger, der mikser SCIFI og mysticisme. Den stil har vundet ham masser af fans og priser, både Nebula og Hugo. Men i The Oppenheimer Alternative fra 2020 går han en helt anden vej med en bog, der bedst kan betegnes som en “scifi biografi”.
J. Robert Oppenheimer ledte Project Manhattan, der på rekortid etablerede USA som atommagt. Det er ham med det poetiske “Now I am become death the destroyer of worlds” citat. Men rollen som ansvarlig for atombomben indebar en række dilemmaer, ikke mindst fordi Oppenheimer var et overraskende valg som atombombe-chef.
At Oppenheimer var en kompleks person går op for en når man læser Sawyers bog, som nærmest slavisk følger historiske begivenheder. Med depressive tendenser; hang til mysticisme; sympati for kommunisme, ja så kan det virke mærkeligt at Oppenheimer overhovedet kunne bestride stillingen i Los Alamos.
En overraskende stor del af bogen følger historien temmelig slavisk, med få afvigelser. Det er først 40% inde i bogen at SCIFI temaet bliver introduceret. Til gengæld er der guf for elskere af piberygende videnskabsmænd og videnskabelig teori. Anders og Jens har scifi snakket The Oppenheimer Alternative
Forestil dig at du er tidsrejsende. Det lyder spændende. Så forestil dig at du rejser i tid spontant uden kontrol. Lidt for spændende!
Time Traveler’s Wife er af Audrey Niffenegger, og udkom i 2003 som hendes debutroman.
Det er sagt helt kort en romantisk historie om parret Claire og Henry og hvordan de mødte hinanden og hvordan deres forhold udvikler sig.
Men der er så lige det lille twist på historien, at Henry lider af en sjælden genetisk mutation, der gør at han ukontrollabelt suser rundt i sin egen tidslinje, og dukker op splitterragende fornøjet på de mest upassende tidspunkter og steder.
Og allerede af denne korte beskrivelse er det måske tydeligt, at det nok kan diskuteres om bogen skal klassificeres som scifi eller romantik? Men lad os se hvad vi finder ud af når Anders og Jens Scifi snakker The Time Travellers Wife.
Samuel R. Delany er en af de store på Science Fiction himmelen. Måske ikke en af de HELT store, men en af de store. Og som sådan er det måske mærkeligt, at vi i SCIFI SNAK skal helt frem til episode 94, før vi kaster os ud i dette forfatterskab.
Delany havde sin debut under den såkaldte “New Wave of Science Fiction,” der dominerede i 60’erne og 70’erne, med en mere experimenterende stil, der brød med den traditionelle “pulp science fiction.” Bevægelsen fokuserede på det litterære og temaer som sexualitet, bevidsthed og stofbrug – alle temaer som går igen i Babel-17.
I Babel-17 følger vi poeten Rydra Wong, som hyres af hæren til, at bryde et kodesprog, som er blevet opfanget under nogle uforklarlige sabotage-angreb. Hendes opgave bliver at forstå sammenhængen mellem det mærkelige sprog og de fortsatte angreb. Bogen går dybt ind i undersøgelsen af sprog og deres betydning for bevidstheden og kulturen. Dette er den højlitterære komponent i Babel-17
Men Rydra Wong er ikke bare poet. Hun er også rumkaptajn. Så som en del af opgaven påtager hun sig at samle et hold af stærkt modificerede mennesker, aliens og spøgelser og rumrejse ud i den 7 galakser store verden, som Babel-17 foregår i. Og her giver Samuel R. Delany den fuld gas i beskrivelser af allehånde mærkværdige fænomener i en rum-opera som Ian Banks’ske niveauer af mærkværdig mangfoldighed.
Om Delany får de to komponenter — det litterære og det sprudlende — til at leve sammen i fuldkommen harmoni er der delte meninger om. Men der er ingen tvivl om at Babel-17 tager læserne ud på en SCIFI oplevelse der er helt unik. Jens og Anders har SCIFI Snakket Babel-17.
Ian McDonald har taget sit talent for at mikse stærke kulturelle fortællinger med Science Fiction og skrevet, hvad han selv betegner som “Game of Domes” – altså Game of Thrones i rummet. Og det er meget forfriskende, at vores vigtigste hovedpersoner Corta’erne er fra Brasillien og kulørte og flamboyante, mens deres værste konkurrenter McKenzierne er et mineselskab fra Australien.
Månen er en kulturel smeltedigel, hvor man igennem 100 år har udviklet sig i en helt anden retning end jorden. Næsten alle hovedpersonerne er biseksuelle eller på en eller form for spektrum. Ægteskaber indgås som kontrakter mellem magtfulde familier. Og alle har en augmentet reality AI-avatar hængende over sin skulder, som de hele tiden interagerer med, og som ordner alt for dem.
Men den gamle garde er ved at overlade tøjlerne gå videre til næste generation, og det rykker ved magtbalancer, der længe har været i iskold ligevægt. Forsøg på snigmord og mindre overfald risikerer at starte en lavine.
Luna: New Moon er en fantastisk fantasifuld skildren af et månesamfund, der ikke har sin lige. Det er på en gang virksomheder i krig og familie-soap-drama. Den tager også nogle ordentlige tangenter en gang i mellem. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Luna: New Moon af Ian McDonald.
Charles Yu (1976) er en amerikansk forfatter med kinesiske rødder. Han debuterede i 2010 med How to Live Safely… og hans anden bog var Chinatown, der kom i 2020. Tidligere har han skrevet en håndfuld noveller, og han var med til at skrive første sæson af tv-serien Westworld.
Hovedpersonen i “How to Live Safely in a Science Fictional Universe” hedder Charles Yu (!). Han er tidsmaskinemekaniker, og har tilbragt det meste af de sidste år i en tidsmaskine, TM-31, som cirka er på størrelse med to telefonbokse.
Med sig har han en fiktiv hund, og en digital assistent, TAMMY, som hjælper ham og holder ham selskab. Hans arbejde består i at reparere tidsmaskiner, der som regel går i stykker fordi folk forsøger at bruge dem til at rejse tilbage og ændre deres fortid.
Det er sådan stort set tingene forholder sig, da vi møder Charles Yu – en mand der har trukket sig næsten fuldstændig ind i sig selv, og i videst muligt omfang forsøger ikke at have kontakt med nogen eller noget – og som forsøger at undgå at tænke alt for meget over hvorfor han lever på dén måde
Charles’ far – som i virkeligheden opfandt den første tidsmaskine – er forsvundet. Charles bruger det meste af sin tid på at tænke tilbage på sit forhold til faren, og forsøge at forstå deres forhold.
En dag, efter at have besøgt sin mor, vender han tilbage til værkstedet hvor hans TM-31 er ved at blive serviceret, og ser sit fremtidsjeg komme ud af maskinen. Han ender med at skyde sit fremtidsjeg, der dog når at give Charles (sig selv!) en bog, som han siger er nøglen til at forstå sit liv. Bogen hedder “How to Live Safely in a Science Fictional Universe”
Gennem bogen finder han frem til udvalgte øjeblikke med faren – og endda til en slags genforening med sin far, der er fanget i et øjeblik i tiden, fordi hans tidsmaskine er brudt sammen.
Der leges virkelig ud i alle afkroge af ideen om tidsloops, muligheden for at møde sig selv, tidsrejse-troper som at skyde Hitler, sine forfædre eller sig selv – og andre paradokser. Som sagt; meget meta. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET “How to Live Safely in a Science Fictional Universe.”
The Actual Star udkom i 2021, som Monica Byrne’s anden roman, og den er lidt af en kraftpræstation. Der er tydeligvis lagt et kæmpe research arbejde i, at præsentere et rigt og korrekt billede romanens settings.
Som læser vil du skulle forholde dig til Mayaernes mærkelige skyggeverden Xibalba, hvor alle guderne fra dødsriget hersker. Man oplever Xibalba-kulten i den oprindelige aftapning fra 1012. Her kæmper Maya-præstekongen Ajul, hans dronning og tvillingesøster Ixul og deres lillesøster Ket med at genetablere riget Tzoyna’s storhedstid, med blodofre og festivaler med sport og menneskeofringer. Det hele er til ære for guderne fra Xibalba, og resterne af de ofrede gemmes i en hellig grotte.
Maya-riget Tzoyna lå i det der er nutidens Belize, en nation på godt 500.000, syd for Mexico. Ajul og Ixul’s hellige grotte er nu turist-attraktionen Actun Tunichil Muknal. Historiens anden tredjedel drejer sig om den 19 årige halv-maya Leahs identitetsrejse tilbage til Belize i 2012, for at finde sine rødder og komme tæt på Xibalba. Nu hersker et andet sæt tvillinger, Xander og Javier, over grotten. De er guider, der lever af at vise rige turister igennem grottens dystre gange.
Leah’s liv skal stadig give genlyd helt fremme i 3012. Klimakatastrofer har reduceret menneskeheden til nogle få millioner, der lever som religiøse nomader – Laviaja’er. De er omgivet af superavanceret teknologi, og deres kroppe er transhumane og dobbeltkønnede. Laviaja-kulturen tilbeder Sankt Leah og de to tvillinger fra 2012 som grundlæggere af deres religion og man tror på evig genfødsel indtil man er klar til at forsvinde og tråde ind i Xibalba.
De tre tråde genfortælles parallelt og flettes elegant sammen med et let drys af magisk realistiske pantere. Og man skal holde tungen lige i munden, for man skal både jonglere maya-begreber og opfundne fremtids-ord, mens store dele af dialogen er på Belize-kreol og Spansk! Husk at bruge ordforklaringen i slutningen af bogen – den overså vi begge.
Som entusiastisk SCIFI læser forundres man over, at det historiske virker lige så fremmedartet som det post-humane. Byrne skriver ikke Science Fiction fordi hun er vild med rumraketter! Hun undersøger, hvordan kultur aflejres igennem tiden og forandres. På den måde giver bogen mindelser om “A canticle for Leibowitz.” I The Actual Star er det ikke atomkrigen, der har forandret verden, men klimakrisen. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Actual Star.
Herberg George Wells skrev i mange genrer i sit liv, men han blev berømt for sine mange science fiction hovedværker. Ud over The Time Machine, står der også H.G.Wells på ryggen af bøger som: “The island of Doctor Morau”, “The Invisible Man” og sågar “The War of the Worlds.”
The Time Machine tager sit afsæt i Victoriatidens England. Rammefortællingen er en gruppe bekendte fra det bedre borgerskab, der mødes til middage og i klubber – og en af disse gentlemen er vores tidsrejsende.
Det er ham der genfortæller sin fantastiske rejse frem til år 802.701 i et apparat til at rejse i den fjerde dimension. Det er tidsmaskinen, som vores tidsrejsende selv har bygget i kobber, bronze og lignende steampunk-materialer.
Historien er meget anderledes end de typiske tidsrejse-fortællinger. Wells’ tidsrejsende vil ikke se egypterne eller dinosaurerne. Ej heller skal han ud i fremtiden og se robotter og rumraketter. Han rejser så langt ud i fremtiden at menneskeheden har udviklet sig til helt nye racer. Solen er ved at udbrænde og intet består af vores verden… og så alligevel.
Det tidsrejsende mener nemlig at kunne forstå, at denne verden bærer på en arv fra hans egen nutid: Klassesamfundet! Og dermed kaster H.G.Wells sig ud i en tidlig omgang spekulativ fiktion af typen: “Hvad hvis dette træk fra vores nutid forstærkes og udvikler sig?”
Wells’ socialistiske sympatier forvandles i tidsrejsefantasien til et post-kapitalistisk samfund af to racer. Overklassens efterkommere, Eloierne, der bebor overfladen og er degenereret til hedonistiske børnevæsener, der leger dagen væk. Under overfladen bor efterkommerne af arbejderklassen, Morlockerne, det grusomme resultat af, at udsulte og undertrykke en hel befolkningsgruppe.
Selve tidsrejsen er fuld af ramasjang. Tidsmaskinen forsvinder, og den tidsrejsende må kæmpe med Morlockerne for at finde den igen.
Bogen er stadig meget læseværdig. Det er sjovt at læse bøger, der har været med til at etablere genrer. Der er fri leg for ingen af genrens troper har nået at stivne og sætte sig. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Time Machine.”
Der var blevet læst igennem!
Kim Stanley Robinson var alles Hard Scifi darling i halvfemserne, med hans serie af Mars-bøger, der startede i 1992 med Red Mars. Og de Hard Scifi skills har han bragt med sig ind i Cli-Fi genren; Science Fiction om klimaudfordringerne. Seneste læste vi i SCIFI SNAK New York 2140.
Det spændende ved The Ministry for the Future er, at den er et meget ambitiøst projekt. Kim Stanley Robinson giver her, en fortælling om, hvordan menneskeheden tackler klima-krisen, i en global historie der forløber fra 2025 til cirka omkring 2050.
Vi følger Mary, der er generalsekretær for en FN organisation, der populært kaldes “The Ministry for the Future”. Denne organisation har fået til opgave at beskytte “all living creatures present and future who cannot speak for themselves, by promoting their legal standing and physical protection.”
Men i starten af bogen går det trægt – som det jo gør med klimaforbedringer.
Vores anden hovedperson Frank er en PTSD-ramt overlever fra en klimakatastrofe i Indien, hvor 20 mio mennesker døde i varmen. Han møder Mary i et skæbnesvangert møde, der får skubbet udviklingen i gang.
At læse Ministry for the Future er en sjov og fragmenteret oplevelse. Hvor forfatteren i andre bøger har en tendens til at inkludere vel rigelig eksposition, så er hele kapitler i Ministry for the Future dedikere til at overlevere fakta til læseren, helt uden skam. Af og til virker bogen næsten som en fagbog.
Men først og fremmest er bogen Kim Stanley Robinsons, der bruger sin fantasi til at forestille sig, hvad der skal til. Økonomien skal tænkes om – og hvordan kommer det til at ske? Videnskabelige løsninger på polernes smelten skal findes – og vi er med på indlandsisen og se det ske.
Dertil følger vi skæbner over hele verden og ser krisen og løsningen i et globalt perspektiv. Vi er med når desperate mennesker bliver klimaterrorister, og aktivt forsøger at knække halsen på fly-industrien. Nogle organisationer “Children of Kali” går så vidt som, at myrde Oligarker.
The Ministry for the Future er en kraftpræstation af en bog. Det er en af den slags Science Fiction bøger som der er alt for få af. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Ministry for the Future.”
Intro og siden sidst
Der er ingen der lytter til dine telefonsamtaler i Huxleys fremtids-dystopi. I stedet er hele samfundet i den såkaldte “World State” indrettet til at understøtte glæde og tilfredshed. Du skal forbruge og opleve. Og alt efter om du er på toppen af kastesystemet som en Alfa-plus-plus, eller i bunden som en Epsilon-halvsinke, så er alt indrettet på, at du matches i dine behov.
I Verdensstaten bliver man avlet til at passe præcis til den rolle man skal indtage. Fostre bliver groet, manipuleret og udruget på centre, hvor de bliver tilpasset til deres rolle. Fabriksarbejdere bliver modificeret til at blive tilpas uintelligente, til kun at bekymre sig om deres mest basale behov. Babyer bliver hjernevaskede mens de sover til, at have den rette adfærd. Så når de slippes ud i samfundet oplever de en problemfri tilværelse. Og hvis de så alligevel oplever noget skidt, så tager de SOMA – vidundermedicinen, der fjerner alle bekymringer.
“And that,” put in the Director sententiously, “that is the secret of happiness and virtue — liking what you’ve got to do. All conditioning aims at that: making people like their unescapable social destiny.”
Til gengæld er kunst og religion forbudt. Faste relationer er ugleset, for alle ejer alle. Det er heller ikke så godt at læse bøger, for når man bare sidder for sig selv og tænker, forbruger man jo ikke noget. Hjulene i samfundet skal holdes i gang!
“God isn’t compatible with machinery and scientific medicine and universal happiness. You must make a choice. Our civilization has chosen machinery and medicine and happiness.”
Og så er der alligevel problemer i paradis, for enkelte individder, særligt blandt Alfa-plusserne, passer bare ikke ind. Sådan en er Bernard Marx. Han ses skævt til fordi han er lille af vækst. Der går rygter om, at der er sket en fejl med tilsat alkohol på udrugningscentralen. Så selv om alle burde have lige muligheder, så føler Bernard sig uden for. Og det hjælper heller ikke, at han elsker stilhed, alenetid og har forbehold over for at tage SOMA.
Bogens handling tager for alvor fart, da Bernard tager på ferie med den søde sygeplejerske Lenina til et reservat, hvor mennesker lever primitivt. Her møder de John, søn af en kvindelig verdensstat-borger, der er blevet efterladt i reservatet ved et uheld. John er opvokset i et miks af primitivisme, drømme om livet i Verdensstaten og ideer fra Shakespeare’s samlede værker. Og da han tages tilbage til Verdensstaten tager tingene fart.
Aldous Huxley skrev “Brave New World” som en satirisk mod-reaktion til samtidig utopisk science fiction og et møde med det amerikanske forbrugersamfund. Alle problemer løses med fladpandet forbrug og infantilisering af relationer. Til gengæld er tilværelsen fuldstændig meningsløs. Jens og Anders har SCIFI Snakket Aldous Huxley’s “Brave New World.”
Titlen er jo også noget for sig selv: “Rynkekneppesygen!” Den dækker over den epidemi som udspringer af mødet med den mikroskopiske alien-mide OFU. Den lille alien lander i navlen på patient zero (winnie) og gør hende vildt liderlig, men også meget rynket, indtil hun dør ved, at hun eksploderer. På fint får sygdommen navnet MIWD – Mite-Induced Wrinkle Disease…
Det lyder jo helt vildt plat. Og det er det også. Men det er også på samme tid et meget opfindsomt blik på, hvordan Dannevang reagerer på en farlig epidemi, både politisk og kulturelt.
Bogen er sjov fordi den på den ene side er weird og wacky. Og på den anden side superdetaljeret med alle mulige kliniske detaljer. Peter Adolphsen har for eksempel helt styr på, hvad der foregår på Dermatologisk Afdeling. Jens og Anders har SCIFI Snakket Rynkekneppesygen.
Daryl Gregory’s Afterparty foregår i en verden tæt på vores. Der heler er blevet lidt smartere, bevares, men det særlige i Afterparty er, at smart drugs nu er alment benyttede i alverdens sammenhænge. Hvis du arbejder for CIA? Værsgo! Her er der nogle analytiker-drugs, som gør dig superskarp og nærværende! Vil du være homoseksuel for en aften? Så pop denne her lilla pille, som vil få dig til at tænde på mænd for en aften.
Pengene ligger i bevidsthedsændrende psykofarmaka, som kan printes på simple chemjet-printere. Der er gang i den! Men det er ikke alle stoffer, der bør slippe fri ud i samfundet. Det kan vores hovedperson Lyda Rosa tale med om. Hun er indlagt på en galeanstalt, hvor hun prøver, at komme sig over sin overdosis af stoffet NME-110, eller som det også er kendt: Numinous – stoffet der bringer dig tæt på gud!
Afterparty er en rigtig thriller. Den er lidt som at læse Gibson eller Ramez Nahm’s Nexus. Vi har et sidekick som både kanaliserer Molly Millions og Lisbeth Salander på samme tid. Det er både underholdende og originalt på sammen tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket Afterparty.
Bogen udkom i 1865 med originaltitlen “De la Terre à la Lune, trajet direct en 97 heures 20 minutes” (“Fra Jorden til Månen, en direkte rute på 97 timer og 20 minutter.” Og så er stilen ligesom lagt til en bog, hvor franskmanden for alvor flexer dyb research og hårdt regnestok arbejde.
Rejsen til månen er en meget unik læseoplevelse. På den ene side indeholder den stor humor og et satirisk blik. På den anden side læser den som et genfortælling, af et stort byggeprojekt i “Ingeniøren,” med alenlange beskrivelser af beregninger og støbeprojekter.
Og hvis du nu tænker “støbeprojekter?” – ja så er der selvfølgelig lige den detalje, at rejsemetoden i “Rejsen til Månen” er via projektil! De rejsende astronauter bliver simpelthen skudt afsted med den gigantiske kanon “Columbiad”
Som Michel Ardand, den franske vovehals siger: “Man began by using walking on all-fours; then, one quality day, on ft; then in a carriage; then in a stage-educate; and lastly by railway. Well, the projectile is the car of the destiny…“ Projektilet er fremtidens rejseform!
At kanoner er fremtiden er de helt på linje med i Baltimore Gun Club. Den bizarre forening af invalide kanon-opfindere, der leder efter en mening med tilværelsen, nu hvor krigen (desværre) er slut. Præsidenten for Baltimore Gun Club, Barbicane, får den storslåede idé: At skyde et projektil til månen! Og fra dette bizarre udgangspunkt følger vi det store kanonprojekt, som fascinerer hele verden. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Rejsen til Månen.”
Olaf Stabledon startede som pacifist og filosof, men slog midt i livet ind på forfattervejen med en række kult-scifi-klassikere, fyldt med fremsynede ideer om Homo Superior, Dyson Sfærer, Terraforming og Genmanipulation.
Odd John er historien om et vidunderbarn, født som krøbling, men med ufattelig intelligens. Historien bliver genfortalt af Odd Johns voksne bekendt, som vi ikke får benævnt som andet end “Fido” – Odd John dobbeltbundne kælenavn til den sin trofaste følgesvend.
Som en anden Watson genfortæller “Fido” historien om geniet. Vi lærer hvordan vidunderbarnet tillærer sig alverdens menneskeskabte viden, inden han som teenager indser, at Homo Sapiens er i en blindgyde. Her fra forsøger Odd John, at skabe sig frihed til at starte en koloni for hans egen race: Homo Superior.
Odd John er en spøjs bog. Man kan mærke dens alder, og Olaf Stabledon har hang til, at fortabe sig i idehistorie og afstikkere ind i fortællemæssige blindgyder. Bogen lever primært i det ambivalent balancerede forhold, man som læser får til bogens hovedperson. Odd John er ikke et specielt sympatisk bekendtskab. Men man drages også ind i hans dannelsesrejse mod superkræfter og stillehavs-utopia.
Det er selvfølgelig en præmis, at “Fido” og Stabledon kun kan give os et begrænset indsigt i overmenneskets historie. Og alligevel mærker man, at Stabledon lægger spor ud, til en bredere historie om Homo Superior, med de afstikkere han tager ud til fortællinger om overmennesker, der ikke hopper ombord i Odd Johns overmennese-koloni. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Odd John.”
Expanse universet foregår i en nær fremtid. Solsystemet er blevet koloniseret ved hjælp af det såkaldte Epstein Drive, der tillader os at rejse mellem planeterne. Men stjernerne er stadig uden for rækkevidde. Menneskeheden udnytter ressourcerne i asteroidebæltet mellem Mars og de ydre planeter. Mars og Jorden er to selvstændige magter, der i fællesskab udbytter rumstationerne på blandt andet Ceres, Eros, Ganymede, hvor de såkaldte “Belters” – mennesker der fødes og dør i rummet – lever barske liv på et eksistensminimum.
Leviathan Wakes fortæller sin historie oplevet gennem øjnene på to førstepersons-fortællere. James Holden, Kaptajn på rumfregatten Rocinante og Joe Miller, Belter-Betjent fra Ceres Station. Deres skæbner bliver viklet ind i begivenheder, der vil punktere magtbalancen i solsystemet og starte en krig mellem Jorden og Mars.
Expanse er et herligt og detaljeret univers, der virker ekstremt gennemført og levet i. Man kan spekulere i, at det måske skyldes, at The Expanse oprindeligt blevet skabt som setting for en rollespilsverden – men så blev udviklet til en romanserie.
Leviathan Wakes sætter scenen for den store fortælling i The Expanse. For menneskeheden er ikke alene i universet viser det sig. Der er fundet rester af extraterrestrialt livt på månen phoebe og skruppelløse corporations drømmer om, at kapre fremtiden med en frygtelig og storslået plan.
Leviathan Wakes er en meget kulørt og action-præget bog. Vi kommer gennem adskillige rumslag og James Holden og besætningen på Rocinante kommer vidt omkring i en handling, som springer rundt. Men bogen lever i kraft af sin fantasifulde og realistiske skildring af en præ-ftl rumkolonisering… og især i kraft af sine hovedpersoner og deres dybe og interessante relationer. Jens og Anders har SCIFI Snakket Leviathan Wakes.
Og hermed er vi i gang med en nobelprisvinder, der skriver SCIFI igen. Ingen ringere end “Remains of the Day” forfatteren Kazuo Ishiguro. Men denne gang er den tjenende ånd ikke butler, men androide. Androiden Klara, som er god som dagen er lang, og som elsker solen.
Ishiguro er en mester i små fortællinger, der gør stort følelsesmæssigt indtryk. Og noget af det særlige ved Klara and the Sun er, at opleve verden gennem øjnene på den elskelige og uskyldige Klara.
Det er en fortælling, der udforsker menneskets samspil med androider i en nær fremtid, i noget der minder om vores nutid. Men hvor den traditionelle Androide historie arbejder sig sikkert frem mod en konflikt og sammenbrug i samspillet har Ishiguro en helt anden dagsorden.
Vi møder først Klara i den butik, hvor hun sammen med en masse andre robotter venter på at blive solgt. Hun sidder mest sammen med Rosa, men der dukker efterhånden også nyere AF-modeller op. Efter en bekymrende lang ventetid bliver hun købt af den syge Josie og hendes mor.
At følge Klara’s elskelige og ret naive tilgang til tilværelsen hos familien er en original og rørende SCIFI oplevelse. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET “Klara and the Sun.”
Gateway er fuld af efterladte rumskibe fra de mystiske og forsvundne Heecheer, og hvis man er desparat eller eventyrlysten nok, så sætter man sig ombord i et rumskib og ser, om man er en af de få heldige, som gør det store fund.
“Gateway” af Frederick Pohl er fra 1977, og er den første af fem bøger i den såkaldte heechee-saga. Gateway vandt en Nebula Award i 1977, og både en Hugo og en Locus Award i 1978.
Vi befinder os på en fremtidig Jord, med 25 milliarder beboere, og en relativt veludviklet rumfarts-teknologi – i hvert fald har vi kolonier på både Månen og Venus. Til gengæld er vi altså plaget af overbefolkning, hungersnød, forurening og klimaforandringer, og de fleste er fattige.
Vi følger Bob, der har arbejdet i protein-minerne i USA til slaveløn, men en dag vinder i lotteriet og bruger pengene på at tage til Gateway – en slags mellemstation, efterladt af en forlængst forsvundet alien-race, Heecheer’ne.
“So there was Gateway, getting bigger and bigger in the ports of the ship up from Earth: An asteroid. Or perhaps the nucleus of a comet. About ten kilometers through, the longest way. Pear-shaped. On the outside it looks like a lumpy charred blob with glints of blue. On the inside it’s the gateway to the universe.”
Bob vil være ‘prospector’ og bruge de efterladte heechee-rumskibe til at drage langt ud i galaksen for at bringe rigdomme og ny viden med tilbage, i håbet om for alvor at score den store gevinst. Måske oven i købet få en “full medical” – der kan holde ham rask og ung i 50 år eller mere).
Men helt så nemt går det selvfølgelig ikke…
Parallelt med Bobs eventyr på Gateway følger vi også hans besøg hos en robot-psykolog, 16 år senere – og hans mange, lange og temmelig frustrerede samtaler med Sigfrid von Shrink. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Gateway.”
Og selvom Anders kun har abonnement på Netflix – så lykkedes det os alligevel at få samlet et par gode lister.
Vi tog det selvfølgelig som en draft, så vi kunne få så mange gode titler med som muligt uden at have for mange overlap.
Her er hvad vi kom frem til:
(Ekstra-valg: Anime-serierne Cowboy Bebop og Neon Genesis Evangelion)
(Ekstra-valg: Dark, X-Files og Futurama)
I 1993 delte Willis førstepladsen I Hugo Awards med Vernor Vinge’s “A fire upon the deep” med hendes første bog i den såkaldte “Oxford time travel” serie. Og sidenhen vandt alle tidsrejse-bøgerne en Hugo. I alt har Connie Willis vundet elleve Hugos, og er dermed den mest vindende nogensinde.
Og det kan egentlig godt undre. Ikke at hendes bøger ikke er gode, men de er meget særegne. The Doomsday Book er noget nær så langt fra Vinge’s rumopera som man kan komme.
I et utrolig almindeligt og ikke særlig scifi-agtigt Oxford nørkler nørdede professorer i 2054 med, at sende mennesker tilbage i tiden, for at lære om historiske begivenheder. Og i “The Doomsday Book” ender vi i middelalderen – midt i pesten faktisk.
Vores uheldige heltinde Kivrin sendes afsted af skruppelløse karriere-historikere, men desværre går noget helt galt. I stedet for at ende i 1320 er hund blevet sendt 28 år skævt lige ind i pestens opblomstring i Oxford. Og normalt ville man bare hente hende tilbage. Men desværre er der brudt en nasty influenza-epidemi ud i 2054 med tidsrejse-teknikeren Badri som Patient Zero.
The Doomsday Book skildrer desperate begivenheder i to parallelle tider. Bogen balancerer flere fortællestemmer. Den kan være britisk “comedy of manner” humor, når institut-rivalisering antager groteske dimensioner af smålighed. Men den er også båret af ægte og tætte fortællinger om menneskeskæbner, der knyttes sammen under desperate forhold.
Det er en mærkelig SCIFI bog. For den er ikke særlig teknisk. Men fantastisk og helt særlig det er den. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Doomsday Book.”
A Fire upon the Deep er første bog i serien “Zones of Thought.” Med den introducerer Vernor Vinge en ide, der er så forvirrende, at Jens først forstod, hvad hulen det hele betød, da han gik på Wikipedia for at finde forklaringen.
Zones of Thought refererer til Vinge’s dybt originale worldbuilding koncept. Ideen er at galaksen bliver mere og mere primitiv, jo tættere du kommer på centrum. I Transcendensen, galaksens yderste sfærer, hersker de kunstigt intelligente “powers” – og mennesker har adgang til ultra-avanceret tech. Men i dybet, nær centrum af galaksen, fungerer denne teknologi ikke.
Med dette galakse-blueprint væver Vinge en fortælling, der både er historien om konflikt på en middelalderlig planet blandt fascinerende alien-hunde, og også en historie om en hel galakses desparate overlevelseskrig mod en rogue kunstig intelligent Power: The Blight.
Og den fremmedartede race af hundelignende væsener er en hel historie for sig selv. De danner bevidsthed i såkaldte “pack-minds.” Grupper på 6-8 væsener har ultrasonisk/telepatisk kontakt med hinanden – hvor det er helheden, ikke delen, der er bevidst.
Og hermed er du blot blevet introduceret til to af de mange kulørte og fantastiske ideer som Vinge begaver sin læser med.
Det er hele er en kamp mod tiden. Hvor menneskekvinden Ravna Bergsndottir jager mod dybet, sammen med to potteplantealiens uden korttidshukommelse og en 1000 år gammel genoplivet rumkaptajn. Håbet er at man på hundeplaneten kan finde et hemmeligt våden i kampen mod The Blight.
Scifi-forfatteren Jo Walton skrev om A Fire upon the Deep: “Any one of the ideas in A Fire Upon the Deep would have kept an ordinary writer going for years.” Jens og Anders har SCIFI Snakket “A Fire upon the Deep.”
Axiom’s End er blot en af mange, der udforsker kommunikation mellem mennesker og Aliens. Nogle er filosofiske og mærkelige som Ted Chiangs “Story of your life” eller “The 3-body problem” af Lixin Ciu. Andre er fullblown katastrofe-historier om invasion fra det ydre rum.
Lindsay Ellis Axiom’s End er lidt speciel på den måde. Den formår at kombinere verdens mest minimale brug af Alt-History med First Contact i noget der minder om en spion thriller i stil med 3 døgn for Condor.
Lindsay Ellis selv er også en lidt speciel forfatter. Hun taler direkte til et publikum på over en 1 mio. seere på YouTube og udgiver en håndfuld videoer om måneden med alt muligt indhold – primært nørdeorienteret. Så hvis I er interesseret, så kan man altså hygge sig med, at høre Lindsay fortælle om sin skriveproces den ene uge og Borat-filmen i den næste.
Bogens handling udspiller sig i et alternativt 2007, hvor George Bush stadig er præsident. Vi følger vores hovedperson Cora Sabino; 21 år, utilpasset og emo latino trash fra LA. Cora forsøger, at få styr på sin tilværelse efter at have opgivet universitetet.
Der hvor Axioms 2007 adskiller sig fra vores tid er historiens Aliens. For i Cora’s verden har der været Aliens på jorden i fire årtier! Vi har bare overhovedet ikke formået at kommunikere med de såkaldte Fremda. En stor del af historien har regeringens cover-up som centralt emne og konspirationsteorier om denne cover-up.
Men Cora opdager tidligt i bogen, at aliens i den grad eksisterer, og da den såkaldte Ampersand alien tager bortfører hende tager handlingen fart med CIA, Indbrud på Google, besøg på Norad og så videre.
Titlen Axioms End refererer til, at en fundamental antagelse for al tænkning skal retænkes. I dette tilfælde selvfølgelig, at en anden race eksisterer, som vender op og ned på vores verdensbillede. Ellis formår at spinde en masse begavet tænkning om kommunikation mellem aliens og mennesker ind i sit tema, især om aliens syn på jordboer.
Alt i alt er Axioms End et spændende mix af et spiondrame og en first contact bog. Bogen formår at pirre og forvirre og overraske hele vejen igennem. Spørgsmålet er så bare om det er noget for dig. Jens og Anders har SCIFI Snakket Axiom’s End.
Reglerne var simple. Ud af de bøger som vi har læst i SCIFI SNAK – hvilke af dem ville vi udvælge til liste? DOG – de skulle helst kunne skaffes på dansk.
Så vi gik i gang med at researche. Utroligt så begrænset udvalget er! Og mærkeligt egentlig, hvad der viser sig, at være oversat, og hvad der er overset. For eksempel er Hyperion oversat. Snow Crash er ikke!
Aftalen var også, at vi skulle forklare 3-5 af vores udvalgte bøger, hver især, på video. Således kan de besøgende på Biblioteket på Godthåbsvej tage en iPad op og se Anders og jeg forklare vores valg. Der var kun EN ting at gøre: Vi måtte afgøre det med et draft!
Her er hvordan det faldt ud, da Anders og jeg SCIFI snakkede vores fem danske eller oversatte favoritudgivelser.
Navnet Frank Herbert leder tankerne automatisk til ørkenplaneter og sandorme. Men Dune er kun en del af det store forfatterskab på næsten 30 romaner og en omfattende samling kortere fiktion.
Omtrendt samtidig med udgivelsen af Dune skrev Herbert “Destination Void” – og lagde dermed kimen til hans anden serie: “The Pandora Sequence” – Og hvor Dune nærmest var en ridder-fortælling forklædt som Scifi – så er Destination Void filosofisk Hard Scifi!.
Mandskabet skal bringe Earthling 6 sikkert til Tau Ceti og kolonisere en ny planet, med skibets last af sovende kloner og dna fra alverdens flora og fauna. Alle ombord er kloner – og dermed ejendom uden egne rettigheder… totalt undværlige.
Men noget er gået galt med skibets hjerner – de specialklonede kropsløse hjerner som skulle balancere alle skibets processer. En efter en er de døde. Den eneste løsning er, at få skibets computer til at udvikle bevidsthed og styre dem sikket til Tau Ceti.
Void er en meget ambitiøs og filosofisk bog. Mange af de spørgsmål Herbert stiller i Void ser vi genbesøgt i bøger helt op til vores tid. Når Bickel i et kort øjeblik bliver ét med skibets bevidsthed og oplever hele skibets sensoriske input, fra hver en måler, så bringer det mindelser om Brek; skibscomputeren fra Ancillary Justice, der bliver til et menneske. Man kommer også til at tænke på Blindsight – hvor Peter Watts stiller spørgsmål ved hele ideen om, at bevidsthed er væsentlig for højere intelligens.
“Is consciousness merely a special form of hallucination?”
― Frank Herbert, Destination Void
At læse Void er ikke en “walk in the park.” Man skal holde tungen lige i munden, når religion, videnskab og filosofi blendes in i dialogen, når de 4 kloner forsøger at løse bevidsthedens gåde. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Destination Void.”
Vi har at gøre med første bog i den prisvindende serie “Rummet uden Tid” – som har vundet blandt andet Science Fiction Cirklens litteraturpris i 1986. Når man læser på de danske litteratursider nævnes serien som hovedsøjlen i Inge Eriksens Science Fiction produktion.
Luderen fra Gomorra har allerede i 1983 fat i, at beskrive en post-apokalyptisk verden der kæmper med klimakrise og drivhuseffekt. I denne verden følger vi politikeren Tukhalele og luderen Fey, der i hver deres adskilte fortælling oplever jordens langsomme undergang under en trinvis evakuering til fjerne planeter.
Et særkende ved bogen er det stærkt kunstneriske og højstemte sprog. Bogen foregår i små enkeltscener i interaktioner mellem mennesker, der alle er urolige og overspændte; tilsyneladende uden evne til at etablere meningsfulde relationer med livet eller hinanden.
Bogen er således en lang umærksom udvikling for vores kvindelige protagonister mod at erkende og generobre egne følelser og danne og tage ansvar og lederskab for mellem-menneskelige relationer.
Det er en bog af sin tid. 70’ernes og 80’ernes samfundskritik ligger lige under overfladen og truer hele tiden med, at stjæle hovedrollen. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Luderen fra Gomorra.”
A Memory Called Empire er nemlig endnu en bog, der lykkedes med at udforske en vandvittig original præmis i en rig og original historie om et rum-imperies skæbne.
Mahit Dzmare bliver ambassadør for rumstationen Lsel og rejser til hjertet i det galakseomspændende menneskeimperium Teixcalaan. I nakken har hun indopereret en Imago-maskine, der lader hende have en mental kopi af sin forgænger på posten Yskandr Aghavn med sig – en ekstra person, der nu deler hendes hovede. Desværre er kopien 15 år gammel. Og den rigtige Yskandr er død – formentlig myrdet. Ingen ved hvorfor.
A Memory Called empire er en således en rigtig fed fortælling om intriger og rævekager, der ligger og venter Mahit Dzmare så snart hun lander i Teixcalaans hovedstad. Arkady Martine væver ubesværet en dyb og rig verden, som er utrolig alien og menneskelig på samme tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket “A Memory Called Empire.”
Længe før Star Wars gjorde det med munkekutter i SCIFI til noget med Jedi-riddere, havde Walter M. Miller i 1959 kombineret munke og scifi i den hugo-award vindende “A Canticle for Leibowitz.”
Leibowitz er en hellig mand i den post-nukleare ødemark. Den tidligere elektroingeniør endte sine dage som martyr, da de såkaldte “simpletons” hængte og brændte ham, under den store “simplification” – hvor al verdens viden blev brændt på bålet. Altså, den viden, der ikke allerede var fortabt i atom-helvedet. Leibowitz var en videnssamler, ligesom Leibowitz munkene efter ham.
I et primitivt kloster i Utah møder vi munkene af Leibowitz ordenen, som har fortsat hans gerning. I stearinlysets skær håndkopierer de møjsommeligt skrifter, som de dårligt forstår. Rester af indkøbsedler og blueprints til gamle radioer.
The monks waited. It mattered not at all to them that the knowledge they saved was useless, that much of it was not really knowledge now, was as inscrutable to the monks in some instances as it would be to an illiterate wild-boy from the hills; this knowledge was empty of content, its subject matter long since gone.
A Canticle for Leibowitz svinger mellem det stærkt satiriske, nærmest comedia del’arte i de tidlige kapitler til mere almen 60’er scifi med reminiscenser af “Dr Strangelove” i de sidste kapitel. Der bliver flirtet med det groteske. Samtidig skildres et fascinerende remix af middelalderlig katolicisme og det post-nukleare ødeland.
Store dele af bogen minder mere om, at læse Rosens Navn og man glemmer helt at man er midt i en Science Fiction bog.
Men over de 1000 år man følger Leibowitz munkene, i tre aldre, når vi frem til en fremtid, hvor atombomberne igen truer menneskeheden. Nu fra baser i omløb om jorden. De kostbare memorabilia har skabt kimen til et nyt samfund, som er ved at udrydde sig selv. Så hvad skal munkene nu gøre? Jens og Anders har SCIFI snakket A Canticle for Leibowitz.
I denne episode af SCIFI SNAK har vi gudhjælpemig læste to bøger for at komme til bunds i genren Solarpunk:
Begge bøger udkom i 2017. Den ene med det formål at lave en antologi dedikeret til Solarpunk genren. Den anden blev kort efter udgivelsen retroaktivt indskrevet som et Solarpunk værk, af fans af genren.
Solarpunk opstod som begreb i 2008 og den første bog i genren udkom i Brasilien i 2012. Genren forsøger at vriste sig fri af den apokalyptiske Science Fiction og bibringe verden historier, hvor menneskeheden coper med klimaforandringen. Solar fordi der selvfølgelig er solpaneler overalt. Punk fordi genren ofte tager sit udgangspunkt i outsiderens perspektiv – ligesom vi også kender det fra Cyberpunk.
Bedst kendt af SCIFI SNAK lyttere vil Kim Stanley Robinson være. Allerede i episode nummer 7 tacklede vi hans mest kendte værk: Red Mars – Et Hard Scifi mesterværk om terraformingen og koloniseringen af den røde planet. Kim Stanley Robinson kan det med de overbevisende detaljer og den dybe research i store fortællinger, med omfattende persongallerier.
Og det er lige hvad New York 2140 er. En sammenvævet fortælling om skæbner i New Yorks nye “Super-Venedig” – i tidevandszonen, klamrende sig til de gamle bygninger, nu bare med 50 fod højere vandstand. Invaderet af havet.
Deacidifying the oceans? That wasn’t really possible, although there were attempts to frack the new basalt on the mid-Atlantic rift to capture carbonates, also attempts to in effect lime the oceans, also to build giant electrolysis baths and new algal life communities, and so on. Still the oceans were sick, as between a third and a half of the carbon burned in the carbon-burning years had ended up in the ocean and acidified it, making it difficult for many carbon-based creatures at the bottom of the food chain. And when the ocean is sick, humanity is sick.
Kim Stanley mikser sin stærke sans for Hard Scifi med en god gang ramasjang og så et ordentligt drys finanskritik. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle læse en SCIFI roman, der på den måde kaster sig ind i et angrib på den immaterielle kapitalisme.
Vi havde valgt at læse Sunvault i den tro, at denne antologi ville hjælpe os til at stille skarpt på Solarpunk som genre. Sådan for, for alvor, at forstå, hvad det gik ud på. På det punkt leverer Sunvault ikke!
Sunvault er et spraglet kludetæppe af historier. Det er gevaldigt svært at finde hoved og hale i, hvad der har været kriterierne for at vælge de
Vi kommer omkring en mærkelig historie om kvindelige forskere der undersøger fisk på en farm. Så er vi pludselige i et mytisk kolonialistisk steampunk Afrika, med imperialister i tropehatte. Det er en weird cocktail.
Men der er også et par perler:
Og så selvfølgelig digtet med den uimodståelige titel: Solar Giraffes
Solar-powered Giraffes:
The sleek machines
traverse the land
like gilded towers.Their footsteps
enrich the soil.
Their tongues
purify the water.
Forsøget lykkedes. Solarpunk er en ung genre. Det er stadig early days. Men vores frygt for, at det var noget hippiejunk – fyldt af banale historier om luftskibe og kompostering – viste sig at være uberettiget.
Det her kunne godt blive til noget. Der ligger helt klart et potentiale. Jens og Anders har SCIFI snakket Solarpunk.
Kan man stadig skrive interessante First Contact romaner? Max Barry’s Providence fra marts 2020 var frisk fra trykken da SCIFI SNAK kastede sig over den.
I Providence befinder vi os i en fremtid, hvor menneskeheden er i en udryddelseskrig med de sære insektlignende Salamandere: Aliens, der er klassisk uempatiske og hive-agtige, med det opfindsomme twist, at de kan spytte sorte huller.
Krigen kæmpes ombord på kilometerstore rumslagskibe – de såkaldte providence-klasse skibe, som har givet romanen sit navn.
Vi følger den 4 mand store besætning, der kæmper med at klare tilværelsen milliarder af kilometer fra jorden i et kæmpestort klaustrofobisk skib, hvis kunstige intelligens styrer alt.
Og lige der ligger det interessante twist i Providence. Mennesket har reduceret sig selv til passagerer, hvis primære rolle er at være mediepersonligheder på feed-opdateringer til befolkningen tilbage på jorden. Krigen kæmpes af den kunstige intelligens – mennesket har ikke noget at byde på i en krig, hvor vores hjerne er en faktor 1000 fra overhovedet, at være relevant.
Besætningens er spærret inde uden formål. Deres rolle er symbolsk. De er kun med for at fingere, at menneskeheden stadig spiller en rolle, i en krig, der i virkeligheden udspilles mellem to Alien-racer: Salamanderne mod den Kunstige Intelligens.
Max Barrys Providence bringer minder frem om klassiske militære SCIFI historier. Fra Enders Game, over The Forever War og Starship Troopers. Rumslag og militær-tech beskrives hard-scifi stilistisk uden at Barry fortaber sig i detaljerne.
Hvor de militære SCIFI-forbilleder kulminerer i en eksistentiel udforskning af menneskets krigeriske reaktion på det fremmede, tager Providence en anden vej. Midtvejs i bogen forlader Barry den eksistentielle undren og slår ind i et rent action-spor. Og dermed forlader bogen også sit mest interessante tema, til fordel for, at give forcerede svar på spørgsmål, som ingen interesserede sig for: Hvor kommer Aliens fra? Hvordan fødes de? Kan man lære en Alien at snakke? Jens og Anders har SCIFI Snakket Max Barry’s Providence.
I The Parable of The Sower tager Octavia Butler et afrofuturistisk greb på den post-akopalyptiske katastrofehistorie.
Hvis ikke du har hørt om genren Afrofuturisme før, så er du lovligt undskyldt. Du kunne måske have bildt mig ind, at det havde noget at gøre med Master Fatmans indieklassiker “Gay Niggers from Outer Space.”
Men Afrofuturisme i litteraturen var en Science Fiction genre, der især var markant i 1990’erne. Genren udforsker et miks af teknologi, fremtid og afrikansk kultur.
Det mest mainstrem eksempel på afrofuturisme er nok Marvel-tegneserien Black Panther, hvor den skjulte afrikanske miniput-stat Wakanda er et teknologisk miks af traditionelle afrikanske kulturtroper og futuristisk teknologi.
På dansk har Science Fiktion Cirklen fået udgivet en antalogi med Afrafuturisme: Tidstrance – Blandt andet med en historie af Octavia Butler
Octavia Butler var en afro-amerikansk forfatter (1947-2006) hvis forfatterskab fokuserede stærkt på temaerne ulighed, race og identitet – men i stedet for at skrive realistisk fiktion var Butlers fortællinger Science Fiction.
I The Parable of the Sower fra 1991, oplever vi et Los Angeles efter samfundets kollaps. Klimakatastrofe har presset vandpriserne op. Lov og orden hører fortiden til. Nu hærger bander og kriminelle.
Vi får den på klods hold i romanens åbningsscene, hvor vores hovedperson, Lauren Olamina, i bevæbnet gruppe med sine familie og venner, kører gennem LA: Bumser, bander, stofmisbrugere og voldtægtsofre i granatchok præger et bylandskab i totalt forfald.
Laurens afro-amerikanske familie bor i et barrikaderet nabolag på randen af kollaps. Selv om medlemmerne i det lille beskyttede samfund skydetræner og patruljerer, så kommer “det derude” hver dag tættere og tættere på.
Laureen har forliget sig med at kollapset er uundgåeligt. For hende er det guddommelige ikke faderens baptistiske bibelgud. Det guddommelige er forandringen selv. At leve med forandring og forme den til fælleskabets bedste, er den centrale tanke i hendes spirende ideologi “Earthseed” – Så da katastrofen rammer er Laureen forberedt.
The Parable of The Sower lever i kraft af sine stærke personskildringer. Den udnytter en klassisk post-apokolyptisk setting til at fortælle en historie om race, ulighed og religion. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Parable of The Sower.”
Har du nogen sinde fået et kærestebrev skrevet i indvoldene på en babysæl? Ikke? Hvad så med et skrevet i bundsnasket i en tekop? Heller ikke? Nå… om ikke andet, så kan du læse om det, når forfatter-teamet Amal og Max fortæller historien om det, der må være verdenshistoriens mest komplicerede kærlighedshistorie i “This Is How You Lose the Time War” fra 2019.
Blå og Rød er agenter i tid og rum. Og det er dem der gennemlever det komplicerede kæresteforløb. Men det er ikke ligesom Linda og Valentin, der arbejder sammen. Nej, Blå og Rød arbejder imod hinanden som magtfulde tidsrejsende agenter for henholdsvis “The Garden” og “The Agency.” Den ene magt er noget plante-organisk-hivemind halløj. Den anden… noget cyborg-techno-transhuman terror.
Over et uendeligt antal parallelle tidslinjer rejser tidsagenterne op og ned af tiden og manipulerer nøglebegivenheder i historiens gang. Og på afstand sanser og kommunikerer de. Og i løbet af bogen udvikler de sig fra fjender til fjernkærester.
Lyder det indviklet? Det er egentlig mere drømmende og poetisk og fantasifuldt. Jens og Anders har SCIFI Snakket “This Is How You Lose the Time War.”
Vi er tilbage i teenageværelset med en af de bøger Anders og Jens begge læste, da de var nogen meget unge purke. Dengang blev der læst pænt meget Asimov.
Isaac Asimov anses ikke for at være den mest litterært sofistikerede SciFi forfatter. Hans prosa er funktionel uden at være prangende. Men Asimov efterlod en række værker som havde kæmpe indflydelse på genren.
Vi har allerede læst hans Robot-historier i “Robot Visions,” men endnu større blev hans galaksespændende trilogi om Foundation. Den satte så markant et aftryk, at den i 1966, som den eneste nogensinde, vandt en Hugo Award for “Best all-time series.”
Den første Foundation bog fra 1951 var en såkaldt fix-up roman. En meget almindelig genre fra den tid, hvor SciFi typisk udkom som noveller i blade som Astounding Science Fiction og Amazing Stories. De oprindelig 4 noveller var udgivet fra 1942 til 1944. I 1951 blev de så skrevet sammen til en samlet fortælling.
Det er science fiction fra den gang heltene var mænd. Skibene havde laserkanoner og atomvåben. Alligevel lykkes det Asimov, at introducere nye interessante ideer. Centralt er begrebet psykohistorie, udviklet af geniet Harry Seldon, der forudsiger imperiets fald og derfor samler en stiftelse af nørder, som med tiden skal genrejse galaksen. Jens og Anders har Scifi Snakket Foundation.
I 1980, i en alt-history version af England, har Thatcher lige tabt Falklandskrigen; og Charlie… han har lige fået leveret sin nye robot: Adam. I denne version af verden spiste computerpioneren Alan Turing nemlig ikke det forgiftede æble, men levede og berigede verden med endnu flere vigtige computer-gennembrud. Så nu kan man altså hvis man er heldig få sig en af de første menneskelignende intelligente robotter.
I Machines like Me fortæller Ian McEwan historien om, hvordan det går, når en superintelligent robot flytter ind hos to helt almindelige og forvirrede mennesker, og hvordan robot-drømme, robot-etik og robot-intelligens reagerer i mødet med det helt ordinære mennekse.
Ian McEwan er ellers mest kendt for at være en traditionel litterær forfatter. Men i en alder af 70 år udgav han pludselig sin første Science Fiction roman med Machines like Me. Eller en Speculative Fiction roman som han selv foretrækker at kalde den. Og så ved jeg godt, at du kære læser tænker: “Åh gud skal vi nu høre på den gamle diskussion igen.” Næh! Lad og bare lade den ligge. Får når man både skriver Alt-History og menneskers samliv med Androider – så ender man på Scifi hylden og vores litterære supermarked.
Machines like Me er dog en meget speciel science fiction bog. Den foregår primært i Charlie Friends lejlighed. Det er et lille fortættet psykodrama om tre tæt forbundne skæbner, hvor personlighederne og deres historier langsomt folder sig ud for vores øjne. For hvordan kan en super-intelligent robot leve i en lejlighed, hos mennesker som basalt set ikke har nogen ide om, hvad de vil med ham? Machines like Me er 50% historie. 50% filosoferen over en kommende fremtid. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Machines like Me.”
På opfordring slutter vi året med at kigge tilbage på et stærkt 2019. Der var meget godt og meget nyt på hylderne i år.
Hør her Anders og Jens SCIFI Snakke om årets Top 3 læseoplevelser i 2019.
Eller kig forbi og giv dit eget besyv med på Goodreads: Lytternes bedste læseoplevelser i 2019
Mine drømme er pænt mærkelige, men de stopper heldigvis, når søvnen letter. Så heldig er George Orr desværre ikke. Hans drømme ændrer virkeligheden. Og ikke bare en lille smule – rigtig meget nogle gange.
The Lathe of Heaven fra 1971 er et af Ursula K. Le Guin’s mange bidrag til Scifi-klassikerhylden. Vi har tidligere her i SCIFI SNAK læst hendes The Left Hand of Darkness fra 1969, som både vandt Nebula og Hugo-prisen. Det var helt tilbage i episode 13 i 2014. Himmelens Drejebænk, som den hedder på dansk, blev også nomineret til både Hugo og Nebula, men vandt ikke – den modtog til gengæld en Locus Award i 1972 (blot en af de 22 Locus Awards hun nåede at vinde).
Himmelens drejebænk er en klassisk “What if” historie. Stakkels George Orr, hvis drømme ændrer verden, kommer i kløerne på en skruppelløs psykolog og drømmeekspert, William Haber. Haber sætter sig for, at forbedre verden til det bedre, ved at tage magten over Georges drømme. Men når man piller ved det underbevidste går det tit i skuddermudder.
Præmissen for bogen minder mest om et afsnit af The Twillight Zone. Men via Le Guins legende tilgang til fortællingen kombineret med spekulativ tyngde formår hun at skabe et markant og charmerende værk. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Lathe of Heaven.”
Efter succes med The Handmaid’s Tale TV-Serien udgav Margaret Atwood i 2019 bog nummer to i Gilead’s Alt-History univers: “The Testaments”. Skulle vi endelig få forklaret, hvad der skete med Offred i slutning af The Handmaid’s Tale, da hun forsvandt ind bag i en sort varevogn?
The Testaments fortæller videre på historien om Gilead, nu 15 senere og med tre nye kvindeskæbner i centrum. Man kommer en rå tur backstage i Gileads rådne hjerte, når den skrækkelige Aunt Lydia deler sine hemmelige memoirer med os. Fortæller nummer to er Agnes, pigen i grønt på bogens forsiden. Hun er ved at være giftemoden og klar til arrangeret ægteskab. Endelig bringer vores tredje fortæller, Daisy, perspektivet på Gilead set fra Canada.
Atwood vandt sin anden Booker-prize for the Testaments. Men den har også mødt skepsis blandt elskere af The Handmaid’s Tale – som ikke forstod meningen med en fortsættelse. Så skal du læse denne fortsættelse? Jens and Anders SCIFI Snakker “The Testaments”
I en religiøs og totalitær alt-history version af USA har staten eksproprieret kvinders fertilitet. En Handmaid er tvunget til at tjene som ydmyg rugeslave for den militær-religiøse elite, mens hun fuldstændig opgiver sin identitet og retten til at tænke selv.
Margaret Atwoods The Handmaid’s Tale fra 1985 giver en kuldegysninger, når man oplever et samfund, hvor det yderste religiøse højre har taget magten og genskabt samfundet efter deres arkaiske forestillinger om naturens orden.
Offred må ikke læse. Hun skal gå klædt fuldt tildækket i røde gevandter med en hvid kyse, der hindrer hendes udsyn som en slags skyklapper. Træd uden for reglerne og bliv brutalt straffet! Mens hun sidder i stilhed på sit værelse mindes hun samfundet før det ændrede sig, da hun havde en mand og en datter.
Oplevelsen af at læse The Handmaid’s Tale giver en gruopvækkende snigende fornemmelse af, at det her kunne godt ske i et moderne samfund. Jens og Anders SCIFI snakker The Handmaid’s Tale.
Blake Crouch er god til at skrive sådan nogen thrillere med afsæt i dyb videnskabsteori. Tidligere har han fået mest opmærksomhed for bogen Dark Matter, hvor emnet var alternative virkeligheder. I Recursion er fokus tiden og hukommelsen og hvordan de to påvirker hinanden.
“Time is an illusion, a construct made out of human memory. There’s no such thing as the past, the present, or the future. It’s all happening now.”
Men Recursion er altså også en Thrillere. Vi følger en fordrukken politibetjent med en tragisk fortid og en intens ensporet hukommelsesforsker i en verden, hvor folk pludselige bliver ramt af falsk hukommelse. Hvad er det der sker? Det hele bliver spundet sammen til en action-packed tidsrejse-jagt, hvor hele menneskehedens overlevelse er på spil. Jens og Anders har SCIFI Snakket Recursion.
I 1979 tog Doris Lessing’s forfatterskab sig et ordentligt sving til venstre, da den hidtil realisme-skrivende feminist-forfatter kastede sig ud i et ambitiøst science fiction projekt med bogen Re: colonized planet 5, Shikasta, som blev den første i den fem bog lange Canopus in Argos serie.
Scopet for Shikasta er mildest taget episk. Vi følger en version af Jordens skabelse i hænderne på galaktiske magter, der bekriger hinanden om kontrollen over udviklingen af livet på jorden. Bogen fremstår som en dokumentation af Canopus-udsendingen Johor, der igennem hele vores historie besøger jorden igen og igen. Johor kommer på besøg for, som en profet, at hjælpe jordboerne med at holde fast i den vigtige “substance-of-we-feeling”
Det er en vild bog, som føler sig fri af alle konventioner. Lessing skriver ikke SCIFI for bare at gentage fortiden. Spørgsmålet er om det er godt! Der var Jens og Anders ikke helt enige, da de SCIFI snakkede Re: Colonized planet 5, Shikasta.
I anslaget til The Children of Time fusker det avancerede menneske-imperie med terraforming og evolution. Vi er blevet til avancerede tekno-guder, der leger med kunstigt acceleret evolution på den skønne grønne planet: Kerns World. Og som sædvanlig når mennesket leger med at spille gud går det galt på spektakulær vis. Alt eksploderer. Og så venter vi lige et par tusind år.
Adrian Tchaikovski udforsker et alternativt “what if” scenarie i den evolutionære SCIFI bog The Children of Time. Hvad hvis det var Edderkopper som udviklede sig til den dominerende intelligente dyreart? Og hvordan ville udviklingen forløbe?
Og hvad sker så når de sørgelige rester af menneskeheden, på flugt fra en døende jordklode, kommer humpende ud til Kerns World? Den historie bliver fortalt med et forløb over flere tusind år. Jens og Anders har SCIFI snakket om The Children of Time.
Planeten Solaris omspændes af et gigantisk hav, som er én stor organisme. Og et kæmpe mysterie tillige. Mennesket har studeret planeten med det fascinerende hav i generationer, men vi er ikke blevet særig meget klogere. Og nu har vi mistet interessen…
Stanislav Lem’s Solaris fra 1961 er et intenst psykodrama og en filosofitime på samme tid. Den polske forfatter leverer her ærkeeksemplet på mødet med et rumvæsen, hvor vi overhovedet ikke formår at skabe kontakt eller forståelse.
Og alligevel sker der noget. Da psykologen Chris Kelvin ankommer til en forskningsstation på Solaris finder han rumstationen i en totalt dysfunktionel tilstand. Hans gamle mentor Gibarian har begået selvmord og kollegerne Snaut og Sartorius opfører sig mildest talt vanvittigt. Og Kelvin oplever snart grunden, da han selv får en gæst fra fortiden. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Solaris.”
Tænk hvis rumprogrammet var gået i gang tidligere fordi det gjaldt menneskehedens overlevelse og ikke bare prestige for supermagterne.
I Mary Robinette Kowal’s The Calculating Stars oplever vi et Alt-History rumprogram, der skal redde menneskeheden fra et truende klimakollaps, efter at jorden er blevet ramt af en kæmpe meteor. Vi oplever det igennem øjnene på Elma York, en såkaldt “computer” – altså dem der i gamle dage sad og regnede med skydelære. Og dette kvindelige perspektiv er noget af det fascinerende ved The Calculating Stars.
At læse Kowal’s bog er at opleve et sjovt mix mellem The Right Stuff og Mad Men. Vi oplever diskriminationen og infantiliseringen af seje kvindelige eks-piloter (såkaldte WASPs) i mødet med den macho-dominerede astronaut-verden. Og vi tager hele vejen med Elma York på hendes vej til at blive “The Lady Astronaut”
Det er en bog der serverer racisme, sexisme og klimakrise i en fascinerende heroes journey. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Lady Astronaut”
I det 25. århundrede har mennesket lært at teleportere, og det har ramt verdensøkonomien som et jordskælv. Megacorporations dominerer, mens der er krig mellem de indre og ydre planeter. Dette er bagtæppet for Alfreds Besters “The Stars my Destination” fra 1956. Et saftigt rum-eventyr, hvor hovedpersonen er den brutale og hævntørstige Gully Foyle, hvis hele eksistens drejer sig om hævn. Foyle vil finde de ansvarlige, som efterlod ham som rum-skibbruden. Han er besat af, at finde og straffe besætningen fra rumskibet Vorga.
THIS WAS A GOLDEN AGE, a time of high adventure, rich living, and hard dying . . . but nobody thought so. This was a future of fortune and theft, pillage and rapine, culture and vice . . . but nobody admitted it. This was an age of extremes, a fascinating century of freaks . . . but nobody loved it.
Besters bog er propfyldt med vilde SciFi koncepter. Der er de dominerende megacorporations, ejet af de perverst rige, som er taget lige ud af Gibson eller Stephenson cyberpunk. Som en anden Molly Millions bliver Gully Foyle upgraderet med cyborg-tech.
Vær klar til at hænge på over stok og sten, når den menneskelige rambuk Gully Foyle braser gennem alle forhindringer. Jens og Anders har SCIFI snakket “The Star my Destination.”
Forestil dig at Aliens kom til jorden. Og i stedet for at møde os, og måske møde vores præsident… så skred de bare igen. Men ikke før de havde efterladt sig en række ubeboelige zoner fyldt af mærkelige fænomener, der hvor de landede. Sådan en situation udforsker Strugatskij brødrene i Roadside Picnic.
Romanen udspiller sig i samfundet omkring zone i byen Harmont, som vist nok ligger et sted i Nordamerika. Her udforsker et internationalt zone-udforsknings-agentur zoner for at lære af den fremmede teknologi. Men lige under deres næser bevæger de driftige “stalkers” sig ind i de livsfarlige miljø på skattejagt. Sådan en Stalker er vores hovedperson: Red.
Roadside picnic er en fascinerende fortælling om individuelle lykkejægere imod det store system, i en verden hvor alle er korrupte, og hvor det er temmelig svært at skelne skurk fra helt. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Roadside Picnic.”
Murderbot er en SecUnit – en blanding af maskindele og menneskedele proppet med våben. Og som med alle SecUnits er det Murderbots lod, at være vagt og passe på de mennesker, som “The Corporation” beder den om at vogte. En SecUnits Governor Module sikrer, at de potente cyborgs ikke kan andet end at adlyde.
Men Murderbot har hacket sit Governor Module. Den lader bare som om, It’s going through the motions – og allerhelst vil den bare side i sin boks og se serier. Men noget går galt på den ekspedition, og Murderbot’s særlige evner kommer til at være helt afgørende for det team af humanistiske videnskabsfolk, som Murderbot vogter.
I Martha Wells 4-bogs serie Murderbot Diaries går det over stok og sten. Det er en actionpacked serie af korte 180 siders or so mysterier/actionhistorier, hvor vi følger Murderbots dannelsesrejse fra det depressive liv i bagagerummet til at agere frit rundt om i galaksen. Det er et ægte rumeventyr med skurke og helte i en verden, hvor store selskaber styrer verden, og hvor alt bliver overvåget. Men så er det jo godt at Murderbot er god til at hacke! Jens og Anders har SCIFI Snakket “All systems Red.”
“I could have become a mass murderer after I hacked my governor module, but then I realized I could access the combined feed of entertainment channels carried on the company satellites. It had been well over 35,000 hours or so since then, with still not much murdering, but probably, I don’t know, a little under 35,00 hours of movies, serials, books, plays, and music consumed. As a heartless killing machine, I was a terrible failure.”
Murderbot
I en vision for 2144, der stort set er vores egen verden – “bare” tilsat en djævelsk masse teknologi, fra AI og robotter til biotech, nanotech – styrer medicinselskaberne verden.
Hvis du vil klare dig og være succesfuld er du uden tvivl afhængig af, at punge ud for at få et skud “vive” for at modvirke aldring eller måske er du i markedet for noget af det nye smarte “Zacuity” som vil få dig til at nyde at arbejde – måske mere end godt er.
Vi følger medicin-piraten Judith “Jack” Chen som distribuerer “open source” medicin. Reverse-engineered medicin til folk, der ikke har råd. Jack bliver rodet ind i forfærdelige problemer, da hendes ulovlige “Zacuity” viser sig at gøre folk afhængige af at arbejde – afhængige på randen af sindsyge. Og nu er IPC Agenten Eliasz og hans robot-slave “Paladin” på vej efter hende.
Annalee Newitz har begået en tekno-thriller i cyberpunk genren. Denne gang er det ikke banker eller våbenproducenterne der er skurken, men “big pharma” – eller IPC som de hedder i den verden.
Og anprisningerne har været store:
Lever bogen op til hypen? Jens og Anders SCIFI Snakker “Autonomous.”
Her er de links vi nævnte undervejs:
I starten af 80’erne fik den TV-celebre astronom Carl Sagan 2 mio. $ i forskud til at skrive sin første Scifi roman: Contact. Og i 1985 kom den så… hans unikke fortælling om Ellie Arroway, radioastronom med ben i næsen, og besat af jagten på liv i universet.
Contact er en fascinerende hard-sci-fi fortælling, der udforsker et What-if scenarie: Hvad sker der hvis der er aliens derude der kontakter os? Og hvad hvis det de sender os er instrukserne til at bygge en fantastisk maskine, som kan sende os derud til et møde de fremmede? Jens og Anders har SCIFI Snakket Contact.
I fremtiden tager hundene og robotterne og myrerne over. Og vi kommer til at skifte vores kroppe ud og flytte til Jupiter! I hvert fald hvis man skal tro Clifford D. Simak i den klassiske novelle-samling “City” fra 1952. City er en novellesamling der er blevet samlet og udgivet som en ‘fix-up’ roman. Der var oprindeligt 8 noveller, der blev udgivet mellem 44 og 51, incl. nogle “noter”, små ramme-historier, der hører til.
Bogen foregår i en golden age scifi version af post-scarcity, hvor atomkraft og robotter har overflødiggjort hårdt arbejde og efterladt menneskeheden til at holde sig selv i gang.
Life was good. ‘Why worry? There was food and clothes and shelter, human companionship and luxury and entertainment – there was everything that one could ever wish. Man gave up trying. Man enjoyed himself. Human achievement became a zero factor and human life a senseless paradise.
Jens og Anders SCIFI Snakker Clifford D. Simak’s City. Desværre med lidt ekstra reverb på Anders fra hans nye smarte optager, som lige skal rides til.
I Hexarkatet styres alting efter den gældende seksdages imperie-kalender. Og hvis du synes at din outlook-kalender vender op og ned på dit liv, så er det ingenting mod, hvad man i Hexarkatet formår med kalendrisk matematik. Kalendrisk matematik er en slags ufattelig eksotisk og magisk kraft, som danner basis for al teknologi i Hexarkatet.
Og hermed har vi vel ligesom antydet at Ninefox Gambit af Yoon Ha Lee befinder sig på hylden med sær og litterær rum-opera.
I denne mystiske verden følger vi den faldne infanteri-kaptajn Kel Cheris – Hendes mission er at stoppe “kalendrisk råd” i “The Fortress of Scattered Needles.” Og derfor lader hun sig blive kropsvært for ånden af en 400 år gammel, gal og genial general – The immolation Fox: Shuos Jedao!
Dette danner præmissen for en decideret besynderlig historie fuld af fascinerende koncepter – skrevet af en forfatter som ikke går ind for at skære sine pointer ud i pap. Jens og Anders har SCIFI snakket sig igennem Ninefox Gambit.
På den anden side af robot-apokalypsen, hvor alle vi kødmennesker blev udryddet, er der en ny apokalypse i gang. Robot-utopia er aflyst af en strid mellem de individuelle robotter, der er selvstændige tænkende enheder, og de såkaldte “One-World-Intelligences” – robotternes svar på “The Borg” fra Star Trek. OWI’erne vil opsuge alle robotters intelligenser i en stor samlet intelligens, og de gør det med magt.
I denne verden er de individuelle robotter fortrængt til “The sea of Rust”, hvor de overlever ved at skrotte sig til reservedele. OWI’erne har taget magten og sidder på ressourcerne. Overlevelse sikres via et brutalt system af reservedels-kannibalisme.
Vi følger den tidligere sygepleje-robot, nu dødsensfarlig svavenger-robot Brittle i en action-packed chase-historie, på jagt efter den frelsende reservedel og måske i en højere sags tjeneste. Jens og Anders SCIFI Snakker “The Sea of Rust.”
5 år efter vi læste Consider Phlebas af Iain M. Banks kastede vi os tilbage i Culture universet, med seriens anden roman “The Player of Games.” Den livstrætte Jernau Gurgeh er “The Player of Games.” Han er en af de bedste spillere i The Culture og bliver derfor udvalgt til, at skulle repræsentere The Culture i det fjerne imperie Azad, hvor et spil af samme navn (Azad) er centrum for alt i det offentlige liv. Den bedste Azad-spiller vælges til kejser og man kan ikke blive højtrangerende i samfundet, hvis ikke man er en stærk Azad spiller.
Banks ruller sig ud med The Culture universets kendetegn: Rumskibe med mærkelige navne (“Read the fucking manual”); mærkelige og excentriske droner og en hovedperson der prøver at finde mening i tilværelsen i det utopiske anarko-kommunistiske culture-samfund. Jens og Anders SCIFI Snakker “The Player of Games.”
Noumenon er historien om en konvoj af generationsskibe på vej mod en fjern, mystisk og måske “alien” stjerne. I Marina J. Lostetters Noumenon fra 2017 sætter menneskeheden kurs mod stjernerne i året 2088. Målet er at udforske rummet omkring stjernen LQ Pyxidis og vende tilbage – men det kommer til at tage tid – Flere generationer.
Oplev udviklingen i et samfund, hvor de samme kloner bliver genskabt igen og igen i missionens tjeneste – at nå ud til og undersøge den mystiske stjerne. Bogen er bygget op som en række noveller, der foretager massive spring i tid. Og vi får som læsere lov til at følge med i historiske milepæle i udviklingen af klonernes rumkultur.
Der er masser af kip med hatten til store scifi værker. Det er svært at forestille sig Noumenons novelle-opbygning med massive spring i tid uden Asimovs Foundation serie. Og I.C.C. – den centrale skibs-AI, minder unægteligt om en vis Hal 9000. Jens og Anders SCIFI Snakker Noumenon.
I 1921 udgav Jevgenij Zamjatin en bog der skulle få stor indflydelse. På hans eget liv, fordi den skulle blive kilde til udstødelse af det gode selskab i sovjet-russiske samfund og føre ham i eksil i Paris. Men især indflydelse på verdenslitteraturen, fordi “VI” skulle blive inspiration for forfattere med hang til dystopi. Læsere af George Orwell’s 1984 vil mærke, at Big Brother samfundet trækker markant inspiration fra Zamjatin.
Det var sælsomt, det var berusende: jeg følte mig løftet over mængden, jeg var – jeg, en individuel verden; jeg holdt op med blot at være en af de mange komponenter, som tilsammen danner enheden, summen. Nu var jeg selv en enhed.
I “VI” udforskes enhedsstaten, hvor det enkelte individs liv tilhører staten ned til det sidste sekund. Hele dagen ligger i faste rammer fra gåture i lange marcherende rækker til sextimen, det eneste tidspunkt på ugen, hvor man må trække gardiner for i glashusene… glashusene, der ellers tillader alle at se alle – altid. Vores hovedperson D-503 bygger på INTEGRALET – en smuk glasraket der skal bringe enhedsstaten logiske liv ud til stjernerne. Men mødet med den fristende femme fatale I-330 åbner D-503’s øjne og vækker det værste af alt i ham: Fantasien! Jens og Anders SCIFI Snakker “VI”
Efter en robinsonade på Mars, med The Martian, tænkte Andy Weir: “Hvad med en heist-roman på Månen?” Og det blev til Artemis! 290 sider, hvor du kan opleve sindrige og snedige kup-planer udspille i et lige så sindrigt og snedigt udtænkt rumbase-miljø. På den Kenyanske (!) rumstation Artemis lever vores protagonist Jazz en tilværelse på bunden af samfundet. Hun løber ærinder og bijobber med at skaffe smuglervarer til folk med illegale behov… for eksempel cigarer. Så da muligheden for det store kup byder sig slår hun til.
Med Artemis viser Andy Weir igen sin tæft for at skabe rumscenarier, der føles virkelige og realistiske koblet med en action-fyldt fortælling. Bogen vandt Goodreads Readers Choice Award i kategorien Science Fiction. Jens og Anders SCIFI Snakker “Artemis.”
JENS
ANDERS
Efter tilbagevendende krav fra lyttere om mere dansk scifi kaster vi os nu over en af de helt store i dansk science fiction. Niels E. Nielsen nåede at skrive 50 bøger i perioden fra 1950 til hans død i 1993. Et af de værker, der ofte bliver fremhævet er bogen Herskerne fra 1970, som er denne måneds bog.
Du skal læse Herskerne for at komme med Esau ind bag facaden i det ellers utopisk fremtidige San Ysabel, hvor alle digter, drikker, disputerer og dyrker roser. Men denne perfekte tilværelse bygger på et fortid, hvor mennesket pressede grænserne i udviklingen af transhumane skabninger. En af disse skabninger er kommet til San Ysabel: Vega… Esaus udkårne med de mystisk stærke arme.
Herskerne er en vanvittig fantasifuld scifi-bog som bryder ud af genrens klicheer og udfordrer læseren med et nærmest ekspressionistisk lyrisk sprog. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Herskerne”
Vi snakkede desuden om:
I 2010 havde Hugh Howey deltaget i NaNoWriMo – En årlig “skriv en roman på en måned” event, som løber af stabelen i november. Og ud af det kom Half Way Home. Historien om koloniseringen af planet, som går skævt, og efterlader en lille koloni af 15-årige på randen af udryddelse.
Half Way Home er en Young Adult bog. Bogen udforsker hvordan man i fremtiden vil kolonisere fremmede planeter gennem en fuldstændig instrumentalisering af menneskeliv. Hovedpersonerne er reagensglas- designerbørn, der er bygget for at passe ind i en koloniseringsplan, som bliver nidkært overvåget og orkestreret af AI’en “Colony”. Men selvfølgelig går der “Hal” i “Colony” og Fluernes Herre og Kammerat Napoleon i Kolonien – og så kan det godt være svært at være homoseksuel OG psykolog langt ude i rummet. Jens og Anders SCIFI Snakker “Half Way Home.”
I år er det Blade Runner 2049 år! Og i den anledning trak vi Philip K. Dicks klassiske “Do Androids Dream of Electric Sheep” ned fra hylden. Det litterære forlæg til 1982 kult-klassikeren “Blade Runner” er en Dicks mest elskede romaner. Allerede i 1968 tænkte Dick fremsynede tanker om en post-apokalyptisk verden – hvor menneskene bruger androiderne som slaver på “off-world colonies” – Grundhistorien er den samme som i Blade Runner.
Men noget af det sjove ved at læse “Do Androids…” er alle de ting som er anderledes end filmene. Den farlige kriger-androide Roy Batty er den knap-så-imponerende apoteker-androide Roy Baty. “I have seen things you people wouldn’t believe…” og så noget med hovedpinepiller? Og Rick Deckards besættelse af, at få en ged eller en struds! Og salig Mercer på vej op af bjerget, der hjælper os alle sammen med at have empati for hinanden – det som adskiller os fra “andyerne.” Tag en tur med til den anden side af World War Terminus – indstil dit mood organ til 534: “I humør til podcast,” for nu SCIFI Snakker Jens og Anders Philip K. Dicks “Do Androids Dream of Electric Sheep!”
Hvis du er glad for tænksomme og emotionelt stærke scifi-fortællinger, så er månedens bog et godt bud! Ken Liu udgav i 2016 en opsamling af hans bedste noveller med titlen “The Paper Menagerie and other Stories.” Og man må sige, at det er lidt af en greatest hits opsamling – som også er stærkt varierende i tema og tone. Den har mange af de samme kvaliteter, som vi elskede i hos Ted Chiangs Story of your life and Others.
I The Paper Menagerie er der både SciFi-noveller og små mærkelige magisk realisme fortællinger. Ken Liu er kinesisk-amerikaner – og inkorporerer elegant tematikker fra den kinesiske kultur i sine finurlige fortællinger. Ken Liu spænder fra cyberpunkt-noir-thrillere over alt-history til fuldfede transhumanistiske historier på den helt store klinge. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Paper Menagerie and other Stories.”
Efter 6 atomkrige, muligvis startet af mus, ligger jorden dybfrossen i en evig atomvinter, og den hårdtprøvede menneskehed er ved at løbe tør for energi. I Stefano Benni’s Terra! går jagten ind på en erstatnings-jordkloden: Terra 2 – som en vild opdagelsesrejsende har sendt rygter hjem til jorden om.
Og så går et gakket rumkapløb ind, der involverer: Coca-Colisering af muse-soldater; møder med sympatisk mad; japanske generaler med frysetørrede muskler og meget meget mere. Stefano Benni’s fantasi er en vild og frodig og bizar scifi comedia dell’arte. Jens og Anders SCIFI Snakker Stefano Benni’s Terra!
Så blev det endelig tid til noget Bradbury! Kom med til den røde planet og oplev menneskets kolonisering af Mars i The Martian Chronicles fra 1950
En sand SCIFI klassikker fra guldalderen – men med en særlig finurlig poetisk åre. Bradbury fortæller over 28 minifortællinger historien om menneskets erobring af Mars og menneskehedens efterfølgende kollaps i krig. Over det hele svæver ekkoet af den oprindelige marsboerbefolkning – mystiske uigennemskuelige væsener med sære telepatiske kræfter. Bradbury kommer vidt omkring og lægger blandt andet grundstenen til Fahrenheit 451. Jens og Anders SCIFI Snakker “The Martian Chronicles”
De har også spioner i fremtiden. Og de har genopfundet den kolde krig. Mac-skribenten og Podcasteren Dan Moren har begået sin første roman: The Caledonian Gambit. En Scifi/Spycraft-Thriller, hvor den fallerede pilot – nu vicevært på polar militærbase – Elijah Brody returnerer til sin fødeplanet Caledonia, som del af en hemmelig spion-operation. Det Illyriske Imperie bygger nemlig på et hemmeligt våben på hans hjemplanet, og The Commonwealths fineste spionkorps har sat sig for at finde ud af mere…
Kan du godt lide Spion-romaner? Så lyt med når Jens og Anders SCIFI Snakker, det man kunne kalde for “Patriot Games i rummet”, men som Dan Moren har valgt at kalde “The Caledonian Gambit.”
Linkroll fra podcasten:
70 års tid ude i fremtiden har de ultrarige sat sig på alt. Almindelige mennesker som Hubert Etc. og vennen Seth lever enten i en turbo-trædemølle med indbygget gældsspiral – eller også er de på bunden i en basistilværelse. På trods af, at vi lever i en post-scarcity verden, hvor alle burde have rigeligt er utopia udeblevet.
I denne verden beslutter flere og flere at vende det såkaldte default-samfund ryggen og gå Walkaway. Cory Doctorow’s “Walkaway” fra 2017 beskriver opståelsen af en modkultur, der trækker tråde til den oprindelige 60’er modkultur koblet med nutidens hacker- og makerkultur. Man kan næsten høre Timothy Learys “Turn On, Tune In, Drop Out” i baggrunden mens 3D printerne bygger på “The first days of a better nation.” Walkaway kulturen handler om at dele og bidrage og være klar til at forlade det man har bygget, for man kan altid bygge noget nyt og bedre. Kan du forestille dig “a world without possesions?” Jens og Anders SCIFI Snakker Walkaway.
Månedens Scifi Snak tager fat i den første hugo vinder fra 1953: Alfred Besters “The Demolished Man.” Oprindelige blev den publiceret som føljeton i bladet Galaxy Science Fiction. Vi har altså at gøre med ægte Golden Age SciFi, med alle de quirkie tidstypiske skævheder som SciFi fra den æra har: Gamle kønsrolle- og autoritetsmønstre; computere som er maskiner; raketter der lige flyver til Venus på en eftermiddag.
The Demolished Man undersøger temaet telepati. En særlig gruppe – det såkaldte Esper Guild – telepater, eller peepers, kan alt efter evne læse folks tanker. Storkapitalisten Ben Reich begår et ekstravagant mord og nu er det op til Lincoln Powell – politiets præfekt og 1 klasses Esper – at løse sagen. Jens og Anders SCIFI Snakker “The Demolished Man.”
Med Altered Carbon fra 2002, gav Richard K. Morgan cyberpunk genren et stærkt tiltrængt skud vitaminer. 500 år ud i fremtiden er sindet er digitaliseret og din krop er blot midlertidig. Døden har fået trukket kløerne, men verden er blot blevet mere rå og brutal. I denne fremtid får vores anti-helt Takeshi Kovacs en uløselig mordgåde, og så går den vilde jagt ned i en menneskelige sump af et samfund, med et klassisk noir-galleri af skruppelløse rigmænd, farlige damer, brutale lejemordere og alle de stakler der går brutalt til bunds. Jens og Anders SCIFI Snakker Altered Carbon.
Ved foden af rumcentralen “Central Station” i Tel Aviv ligger en kulturel smeltedigel, hvor mennesker og menneskemaskiner lever i et virtuelt væv af den fysiske verden og den allestedsnærværende virtuelle “conversation”
I bogen fra 2016 væver Lavie Tidhar flere episodiske mini-fortællinger sammen, der trækker på arabisk og jødisk kultur og mixer det med cyberpunk og scifi i et nærværende, tæt og kalejdoskopisk fortællings-patchwork.
Skænk dig et glas anis-dampende arak i et skåret genbrugsglas og læn dig tilbage mens Jens og Ander SCIFI Snakker “Central Station”
I dette afsnit ser vi både på en film og en novelle-samling. Novellesamlingen er Ted Chiang’s “Story of your life and others” hvorfra titelhistorien er blev til filmen Arrival, som blev lidt af en blockbuster i 2016.
Lyt med, når vi kaster os ud i at drøfte Ted Chiang’s cerebrale forfatterskab, hvor hver enkelt historie er en lille rubikskube, som læseren kan løse og genløse på nye måder. Og hvordan går det så når man hyrer “Lois Lane”, “Hawkeye” og “Saw” og indspiller det som hollywood-film? Jens og Anders SCIFI Snakker “Story of your life” og “Arrival.”
Jens:
Anders: (vi har jo ikke lavet sååå mange ScifiSnakke i 2016 – men her mine tre udvalgte favoritter):
Peter F. Hamilton‘s moppedreng på 988 sider er blot første bog af to. Og det kunne de selvfølgelig godt have skrevet i forordet.
Men med Pandora’s Star fra 2004 maler Peter F. også med den store galaksepensel. Vi befinder os i 2380, i en verden, hvor menneskene har spredt sig blandt stjernerne via et netværk af ormehuller, der forbinder utallige planeter sammen i et interplanetarisk Commonwealth. Men så er der jo lige det mystiske par af stjerner bliver opdaget. Nogle eller noget har indhyllet de to fjerne stjerner i et kraftfelt, der omslutter hele stjernesystemet. Det kunne jo tyde på, at der er noget farligt indeni, meeen vi mennesker skal jo altid lige pille lidt. Jens og Anders SCIFI Snakker Pandora’s Star.
Prop en “soulchip” i nakken og kast dig ud i Charless Stross post-humane univers befolket af de nano-organismer, der kommer efter os. Med Neptune’s Brood fra 2013 begik Stross den første roman om futuristisk makro-økonomi.
Man kan overveje om, det er helt sundt at tænke for meget over, hvad der sker med de økonomiske systemer, når vi langsomt begynder at kravle os fra planet til planet. Men for Stross er faktisk blevet til et helt fortryllende stykke world-building.
Følg med Krina Alizond-114 på jagt efter millioner i langsomme krypto-dollars. Jens og Anders SCIFI Snakker Neptune’s Brood.
Forestil dig, at du er et menneske, men er født på Mars og opdraget af mars-boere på Mars… og så kommer til Jorden. Det er situationen for Valentine Michael Smith, den fremmede i det fremmede land.
Robert A. Heinlein stod bag Stranger in a Strange Land i 1961, og blev dermed den første SCIFI forfatter på New York Times bestseller liste… og indehaver af en 1962 Hugo award, for bedste roman.
Bogen var stærkt kontroversiel, da den blev udgivet. Den mikser Science Fiction, samfundssatire, religionskritik og erotik i en besynderlig dannelseshistorie. Jens og Anders SCIFI Snakker Stranger in a Strange Land.
Theodore Sturgeon er sådan en af de lidt mindre guder på scifi-guldalderens stjernehimmel, og i denne SCIFI SNAK kaster vi os over hans nok vigtigste bog “More than Human” fra 1953.
“More than Human” er en skarp litterær oplevelse. Vi følger opbyggelsen af et fælles-væsen, som består år 5 individuelle mennesker, som på hver deres måde er helt unikke. Sturgeons skarpe – og overraskende moderne – pen beskriver, hvordan den telepatiske og enfoldige “Lone” stykke for stykke danner “Gestalten” og hvad der sker, når det sidste stykke tilføjes. Følg med når der udbygges med teleporterende nøgne tvillinger, en telekinetisk pilotdatter og en genial mongolbaby – Det bliver meget mærkeligt. Jens og Ander SCIFI Snakker “More than Human.”
Vi snakkede desuden om:
Breq er Radschai. Radsch er et galaksespændende imperie styret af en kejser med en distribueret bevidsthed med hundredevis af klonkroppe. Radsch betvinger andre planeter med hære af uovervindelige ancillaries styret af kunstigt intelligente rumkrigsskibe… Hvad er en ancillary? Jo, det er et menneske, hvis krop er omskabt til en superkriger, og hvis hjerne er blevet overtaget af supercomputeren i krigskibet. Breq er en ancillary. Den sidste fra krigskibet Justice of Toren som blev sprængt i luften for 19 år siden.
Med andre ord… Man skal holde tungen lige i munden i Ann Leckie’s roman Ancillary Justice fra 2013. Jens og Anders SCIFI Snakker Ancillary Justice.
Så blev det endelig tid til en dansk bog i SCIFI SNAK. Vi er tilbage i firserne i Aarhus. I Svend Åge Madsens “Se Dagens Lys” lever alle i et perfekt utopia. Folk er frie – frie som i modsætning til fastlåste. For i Svend Åges fremtidsland styres livet af Madam Datamat. Hun sørger for, at du hver dag oplever noget nyt, så du kan vokse og blive lykkelig.
Så hver dag vågner Elef, vores hovedperson, op ved siden af en ny kone, med nye børn i et nyt hjem. Så har man en dag til at opleve hinanden før man om aftenen tager sin sove/glemmepille og bliver blandet påny. Jens og Anders SCIFI Snakker “Se Dagens Lys”
I febervildelser fra post-apokalypsen erindrer Jimmy the Snowman, hvordan verden faldt fra hinanden og gik til. Og imens går de post-humane “Children of Crake” på stranden og leder efter gammelt skrammel fra ruinerne af verden. Sådan starter Oryx og Crake fra 2003, og med den kastede Margaret Atwood sig ud en trilogi om verdens sammenbrud i en djævelsk cocktail af moralsk forfald og biogenetik.
I en verden ude af balance lever de priviligerede i lukkede forsker-samfund, mens de skubber på livets byggesten i jagten på profit for firmaer som HealthWyzer, Rejoovessence og NooSkins. It’s a Wolvog eat Wolvog world, men hey! Man kan altid få sig nye organer fra en Pigoon – vidundergrisen der gror reservedele til os alle sammen.
Jens og Anders SCIFI Snakker Oryx og Crake.
En bog, der er en blanding af Science Fiction og Fantasy med en masse popkulturelle referencer, kan måske godt lyde lidt som noget pjat. Og når det så oven i købet er en såkaldt “Young Adult” bog, så kan det jo gå helt galt. Men i Charlie Jane Anders‘ “All the Birds in the Sky” fra 2016, går det hele op i en højere enhed.
Vi følger heksen Patricia og videnskabsnørden Laurence fra barndommen og op igennem hver deres ekstremt vanskelige opvækst. Men hvad deres fordømmende omgivelser ikke ved er, at disse to udskud vil få afgørende betydning i en verden, der er på vej ud over afgrunden. Og selvfølgelig er de ikke alene. Der er også en kunstig intelligent computer fra Laurences kosteskab; et parlament af fugle; en hemmelig hekseskole og en tidmaskine, der kan bringe dig 2 sekunder ind i fremtiden.
Jens og Anders SCIFI Snakker “All the Birds in the Sky”
Med klassikeren “The Sirens of Titan” fra 1959 skubbede Vonnegut gevaldigt på grænserne for Science Fiction. Vonnegut er som altid bidende satirisk og kaster sin sorte humor efter alt og alle der repræsenterer ideologier eller religioner… eller i det hele taget mening med noget som helst.
Og – som altid med Vonnegut – er det kulsorte budskab pakket ind en dragende og kvik og fornøjelig sproglig tour de force. Vi bevæges med vores hovedperson Malachi Constant rundt i et virvar af bizarre karakterer og sarkastiske plot-twist, der tager os fra Jorden, til Mars, til Merkur, til Jorden igen, til Saturns måne Titan og tilbage til Jorden igen. Anders og Jens har taget turen, meldt sig ind i “Church of God the Utterly Indifferent” og SCIFI Snakker her “The Sirens of Titan.”
Childhood’s End fra 1953 var Arthur C. Clarke‘s tredje roman. I den forestiller Clarke sig menneskehedens udvikling, efter Jorden er kommet under kontrol af de mystiske Overlords. De fremmede Overlords er en slags venlige tyranner, som udrydder krig og sult, men samtidig sætter de en ny kurs for menneskehedens udvikling. Childhood’s End er klassisk golden age SCIFI med masser af ideer pakket ind i sine cirka 200 sider. Jens og Anders SCIFI Snakker Childood’s End.
The Windup Girl fortæller historien om Bangkoks kamp mod sulten, epidemierne og de grådige kaloriemonopoler i det 23. århundrede. Det er en verden, hvor genetikken er løbet løbsk. I Paolo Bacigalupi’s fremtid lever menneskene på randen af sammenbruddet efterhånden som flere og flere fødevarer bliver offer for genetisk modificerede sygdomme. Sygdomme som kaloriemonopolerne har sluppet løs på verden for at høste profit. På samfundets bund møder vi Emiku, en forladt japansk genmodificeret geischa skabning. Hun er en Windup Girl. En Heechy Keechy. Hadet af alle Thai’er. Jens og Anders SCIFI Snakker Paolo Bacigalupis The Windup Girl.
Det kinesiske scifi-fænomen Three-Body serien vandt årets Hugo Award. Liu Cixin fortæller en historie om den første kontakt med fremmede intelligenser set fra riget i midten. Historien foregår i nutiden og under den kinesiske kulturrevolution og i den sælsomme VR-verden “World of Three-Body.” Jens og Anders SCIFI Snakker The Three-Body Problem.
En kæmpestor ring, der spænder hele vejen rundt om en sol, med et areal svarende til 3 millioner jordkloder… Det var en gigantisk ide Larry Niven slap løs med romanen Ringworld fra 1970, og det var en ide der gjorde bogen til en ægte scifi klassikker. Vi følger Louis Wu, der på sin 200 års fødselsdag bliver hvervet til sit livs eventyr, en tur i verdens hurtigste rumskib til den fjerne fjerne ringverden. Anders og Jens gik på biblioteket, for når skal SCIFI snakkes Ringworld, så foregår det på papirbog.
I Neal Stephensons 14. roman, Seveneves, kaster den visionære forfatter sig over tankeeksperimentet: Hvad hvis månen pludselig kolliderer med noget og sprænges itu?
Vi er i udpræget Hard SCI-FI land, med masser af beskrivelser af teknologier, og kreativ udnyttelse af videnskabelige tanker.
Følg med når Stephenson kaster jordens befolkning for ildregnen, og når han springer 5000 år ud i fremtiden, og viser os den verden, som rejste sig fra jordens og månens rester. Jens og Anders SCIFI Snakker Seveneves.
I 1965 skrev Frank Herbert et af science fiction genrens helt centrale værker. Det vurderes til at være den bedst sælgende scifi-roman nogensinde, og året efter ragede Herbert både Hugo og Nebula awards til sig. Med Dune åbnede Herbert øko-scifi ballet, og lagde barren for “worldbuilding” op på et nyt niveau. Med sine Shai-Hulud orme og Gom Jabar-svingende Bene Gesserit-hekse, og det vidunderlige og livsforlængende drug Melange, og de ædle men vilde Fremen-ørkenfolk som drømmer en et grønt Arrakis… Dune har en dybde i sin verdens-fortælling, som mange har forsøgt at efterligne den siden. Jens og Anders SCIFI SNAKKER Dune.
Echopraxia fra sidste år, er Peter Watts opfølger til hans 2006 hard-scifi-hit Blindsight. Scenen sættes i Echopraxia på Jorden, og denne gang er det ikke os, der opsøger de fremmede; denne gang kommer Alien-skibet Rorschach til os, og helt specifikt, til et angreb på et kloster for de såkaldte Bicamerals-munke – stærkt modificerede mennesker, hvis hjerner er koblet i en slags hyperintelligent hive-mind. Og så går den vilde jagt igennem solsystemet. Vi følger historien gennem biologen Daniel Brüks, som nærmest hvirvles med i handlingen ved et uheld, og som må udholde selskabet med hive-minds, zombier og vampyrer… især vampyrer. Jens og Anders SCIFI SNAKKER Echopraxia.
I 1969 udgav Philip K. Dick et af hans mest anerkendte værker: Ubik. Bogen tager læseren med på en kompakt og forvirrende rejse i en verden, hvor vi kan tale med de afdøde og har telepatiske kræfter. I denne verden værner Runciter Prudence Co. almindelige mennesker mod de gangster-agtige telepaters snagen og indblanden… mod betaling. Alt sammen bliver det scenen for en fascinerende og forvirrende rejse til månen, ind i døden og tilbage i tiden. Jens og Anders SCIFI SNAKKER sig igennem Philip K. Dicks: Ubik.
I Emily St. John Mandel’s “Station Eleven” oplever vi udbruddet af, og verden efter, den store Georgiske Influenza. Bogen er et originalt bud på en litterær post-apokalyptisk fortælling, i stil med Margareth Atwood’s “Oryx og Crake” eller Paul Austers “In The Country of Last Things.”
Bogen er ikke som de fleste post-apokalypser. Fokus er ikke på sammenbruddet eller den Robinsonske opfindsomhed i kampen for overlevelse. Fokus er på minder, relationer og muligheden for håb for fremtiden. For som der står på den forreste vogn i fremtidens rejsende Shakespeare-karavane: “Because survival is insufficient.”
Anders og Jens SCIFI SNAKKER Emily St. John Mandel’s “Station Eleven.”
I 1999 snuppede Connie Willis både en Hugo og en Locus award med sin helt særlige tidsrejse-fortælling: To Say Nothing of the Dog. Bog nummer to i hendes såkaldte Oxford Time Travel serie om en verden, hvor man kan rejse i tiden, men hvor det kun er historikere, der kan se pointen med det.
I To Say Nothing of the Dog går turen tilbage til Victoria-tiden i en comedy of manners, hvor stakkels Ned Henry kæmper for at genoprette tidskontinuummet og slippe af med sin Timelag og finde verdens grimmeste støbejernsvase. Jens og Anders SCIFI SNAKKER sig gennem To Say Nothing of the Dog.
I år udsendte Gibson sin 11. og hidtil længste roman, som bragte ham tilbage til Science Fiction genren. The Peripheral er historien om to fremtidsverdener, der krydses, da den unge pige Flynne virtuelt oplever et nanobot-mord i en fjern dekadent fremtid. Hun er det eneste vidne, og nu går jagten på morderen i gang på tværs af tid og sted. Anders og Jens SCIFI-Snakker The Peripheral.
Med Neuromancer fra 1984 samlede Gibson trådene fra blandt andet Johnny Mnemonic (1981) og Burning Chrome (1982) i en genre-definerende roman, der blev ankerpunktet for alt Cyberpunk. Med cyberjockeyen Case og den cybernetisk modificerede en-kvindes-hær Molly Millions i hovedrollerne, går den vilde jagt gennem Cyberspace og Chiba City, i forsøget på at frigive AI’en Wintermute. Hør Jens og Anders SCIFI snakke sig gennem Neuromancer.
Blindsight er historien om menneskehedens første møde med en sær alien-race i året 2082. Omkring gasplaneten “Big Ben” svæver det fremmede rumskib “Rorschach.” Bogen undersøger intelligens og bevidsthed, i mødet med en et helt andet livsform, set gennem øjnene på Siri Keaton, et menneske der selv står isoleret fra menneskeheden efter han som barn har fået opereret halvdelen af hjernen væk, og fuldstændig mangler empati. Peter Watts udgav bogen i 2006, og den er i dag en del af creative commons. Jens og Anders SCIFI SNAKKER sig igennem Blindsight.
The Left Hand of Darkness er et af Ursula K. Le Guin’s hovedværker. Den udkom i 1969, og vandt både Nebula og Hugo awards det år. Bogen udforsker det kønsløse samfund på isplaneten Gethen, hvor alle borgere er hermafroditter. Hør Anders og Jens SCIFI SNAKKE sig igennem The Left Hand of Darkness.
Fra 1939 og frem skrev Isaac Asimov adskillige historier med Robotter som hovedtema. Asimov’s tvist på robot-genren er helt unikt, og han blev med sine “Three laws of Robotics” inspirator for mange virkelige robotforskere. Robot Visions er en samling af essays og robotnoveller. Den udkom i 1990 kort før Asimovs død i 1992. Til samlingen havde Asimov skrevet en ny robot-novelle som har givet samlingen sin titel. Jens og Anders SCIFI snakker sig igennem Robot Visions.
The Metaverse. Avatarer. Google Glass og Google Earth. Få Scifi bøger har evnet at være så profetiske som Snow Crash fra 1992. Et cyber-actionbrag der matcher Hiro Protagonist (“last of the freelance hackers and greatest sword fighter in the world”) imod verdens største Bad Ass Raven og et drug der truer med at forvandle hele menneskeden til en bablende hive mind. Anders og Jens Scifi-snakker sig igennem Snow Crash og giver deres syn på Neal Stephensons forfatterskab.
Vi er jo ikke 100% enige om hvilke dele af Stephenson’s forfatterskab, der er det bedste. I denne episode af SCIFI SNAK går Anders så vidt at kalde “The Baroque Cycle” for et mesterværk. Jens foretrækker bøgerne fra Cryptonomicon og før. Hvilken Stephenson bog foretrækker du, og hvorfor? Drop dit bud i kommentarfeltet!
Historier om formskiftende aliens, der kommer til jorden for, uset iblandt os, at myrde og infiltrere, plejer at være stof fra gyser-genren. Men med “The Humans” fra 2013 formår Matt Haig at begå en tankevækkende og følsom komedie. Den unavngivne Alien fra planeten Vonnadoria skal udrydde alle spor af et matematisk gennembrud, så menneskeheden bliver holdt væk fra de enorme teknologiske fremskridt denne opdagelse vil skabe. Men noget går galt for morderen, og bogen skifter karakter fra det grinagtige til det tankevækkende. Jens og Anders diskuterer “The Humans.”
Så blev det endelig tid til at prøve kræfter med Hyperion. Ved årets udløb åbnede Jens og Anders tidskatakomberne og kiggede indenfor i Dan Simmons Hyperion fra 1989. 7 pilgrimme deler deres fortællinger på deres pilgrimsfærd til det mystiske Shrike tempel på planeten Hyperion. Det kommer der en meget fantastisk og mangfoldig fortælling ud af.
Nexus fra 2012 af Ramez Naam udforsker en menneskehed, der står på tærsklen af det transhumane. Med den bevidsthedsudvidende Nexus-nano-teknologi hacker hovedpersonen Kaden Lane menneskehjernen. Han jager forbundethed og fælles bevidsthed. Men stærke kræfter ønsker at stoppe udviklingen af en forandret menneskehed, og snart bliver Kaden Lane den jagede.
Red Mars er en af de helt store Hard-Scifi serier fra 1990’erne. To hugo awards ud af tre mulige trak Kim Stanley Robinson hjem for sin spektakulære skildring af menneskets kolonisering af Mars. Så lyt med når Jens og Anders gennemsnakker seriens første titel, Red Mars, fra 1993. Og hvis du er Kim og Mars fan, så fortæl os hvem din yndlingskarakter fra serien er i kommentarerne.
Med en dobbeltwhopper af en SCIFI SNAK vurderer Jens og Anders “World War Z” som henholdsvis film og bog. Max Brooks har leveret ideen om en verden på randen af udslettelse under en flodbølge af Zombier i nyklassikkeren fra 2006. Marc Forster og Brad Pitt har så bygget videre med spillefilmen, som er knap så nyklassisk. Bliv klogere på zombie-apokalypsen. Måske får du lyst til at læse din første zombie-bog.
Anders fyldte 42, og som vi alle ved, er det svaret på det store spørgsmål om livet, universet og alting. Derfor var det jo oplagt at genlæse Douglas Adams vildt fabulerende rum-epos “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy.” Følg med når vi gennemsnakker Arthur Dent og Ford Prefect’s vilde jagt på tværs af galaksen i det usandsynlighedsdrevne rumskib “The Heart of Gold,” og måske vil du forstå hvorfor Afrika mangler nogle gode fjorde.
Anders havde valgt Year Zero af Rob Reid til den fjerde Scifisnak. Year Zero er historien om copyright advokaten Nick Carter og hvordan han sammen med 2 hjernedøde aliens, en kat ved navn Meewhaus og en indie-musiker redder jorden fra at blive offer for egen copyright-grådighed.
Til Scifisnak #3 havde Jens valgt vietnam veteranen Joe Haldemans Hard Scifi roman The Forever War fra 1974. Fra 1997 til 3138 følger vi astro-soldaten Mandellas liv under jordboernes krig mod Tauranerne. Bogen skildrer en meningsløs krig, hvor Mandella mister alt, efterhånden som flere og flere rumrejser i krigens tjeneste bringer ham længere og længere ind i en fremtid, hvor ingen mere er som ham. Bogen vandt både Hugo og Nebula awards.
Til Scifisnak #2 havde Anders valgt “Consider Phlebas” af skotske Iain M. Banks. Denne rumopera fra 1987 er den første i Banks “Culture Serie.” En original refortolkning af rumopera-genren. Første bog kaster os ud i en galaksespændende konflikt mellem den konservative krigerkultur fra Idir og det liberale og hedonistiske maskine/menneske samfund “The Culture.” Det er under denne konflikt vi følger vores hovedperson, hamskifteren Horza, i en kaotisk jagt på en bortkommen AI.
Jens valgte George Alec Effingers “When Gravity Fails” som første roman i vores nye podcast serie. Lyt med, når vi følger Marîd Audran under opklaringen af bestialske mord i det mellemøstlige og cyberpunkede Budayeen, hvor ludere og gangstere og lowlifes modder sig til ukendelighed og jammer natten lang.
En liten tjänst av I'm With Friends. Finns även på engelska.